First Blood (Procella - Fortid)

"NO! IDIOT! JUST RUN!

Hun stivnede da hundens vægt pludselig forsvandt og alt hun hørte var alt for mange fødder og poter der fjernede sig fra hende. Hun var lige ved at ønske de begge ville komme tilbage, blot så hun kunne se dem og vide hvad der foregik.

Procella kæmpede sig på benene med en hånd mod låret.

..great...this was a waste...it killed him...

Hun så ned på sine cowboybukser der var flænget under kløerne som havde det været tyndt spindelvæv. Hun duppede let de lange og halvdybe rifter i låret, som hun kunne skimte gennem det forrevne buksestof.

Procella krøb langs vækken imens en lydløs snerren rumlede gennem hendes hals. Hvis den kom tilbage ville hun prøve at overraske den, men hun vidste ikke andet end at den ville komme fra køkkenet.

Here goes nothing...

Halvandet løbeskridt, og hun kastede sig blindt mod lyden skridt, med armene oppe foran sig, for at gribe fat i kroppen og slynge den til gulvet, så hun ikke blev flået i stykker undervejs.

James var ikke en hund. Han mindede ikke engang om en hund, og slet ikke om den skabning, der havde maskeret sig som en et øjeblik tidligere.

Han var derimod meget mere modtagelig overfor pludselige krops-tacklinger.

Da Procella ramte ind i ham, gav han et lille overrasket udbrud og gik direkte i gulvet, med kvinden ovenpå. Luften blev slået ud af ham, da hendes hoved mere eller mindre ramte ind i hans mave, hendes arme om hans hofter. Han vred sig lidt under hende, gispede en mundfuld luft ind og spildte den på at ømme sig højlydt.

"Little less.. rough on the.. loving, please."

Kom det ud igennem sammenbidte kæber. Han gispede endnu en mundfuld luft ind og hævede hovedet for at se ned på hende.

"You okay?"

Procella slap ham og sprang op som havde hun brændt sig, så hun i stedet sad halvt overskrævs på ham. I mørket gled hendes hænder søgende hen over ham for at undersøge - lettere febrilsk - om hun havde brækket noget på ham. Da det ikke lod til at være tilfældet blev hænderne hårde og hun greb fat i ham og ruskede ham hårdt

"what the fuck! I could have killed you just now! You fucking idiot!"

Hun trak ham ind til sig i et nærmest brutalt kys hvorefter hun, først varm så kold, ruskede ham igen.

"What happened?! Where is it?! How did you get away?! Did it follow you?!"

Hendes stemme var stakåndet og en smule panisk. De seneste dages begivenheder var så småt ved at krybe ind under huden på hende. Det var ikke hverdagskost at blive leget hoppebold med af en golem, og derefter give den som tyggelegetøj for en helvedeshund

James ømmede sig igen under hendes hænder, men modsatte sig ikke den grundige undersøgelse. Rysteturen blev derimod mødt af endnu en hvislen imellem sammenbidte kæber og det var tydeligt at han stadig var en smule desorienteret fra sammenstødet.

"I said eas-"

Hendes læber afbrød ham, hvilket syntes at være en undskyldning der passede ham glimrende. Hans arme gled automatisk op og foldede sig rundt om hendes talje og gled op langs hendes ryg, så han kunne trække hende tættere imod sig. Læberne imod hendes besvarede entusiastisk det hårdhændede kys.

Adrenalin.

"Calm down!"

De blege fingre greb om hendes og trykkede let, holdt hendes greb, så hun ikke kunne ryste ham igen.

"I lured it out through the gate and shut it. Put a shovel against it to keep it out. Won't last long before it finds a way, though."

De mørke øjne sugede lyset ind og han så ned på sin skulder. Den grønne t-shirt var flået og gennemblødt af blod fra en rift, men det var svært at se hvor dybt såret var i mørket.

"Never thought I'd see a Hellhound. Let alone get gnawed on by one."

Tilføjede han med overvejende sarkasme, før han skubbede lidt til hende og kom på benene, trak hende med op at stå.

"It's just a scratch. Come on. We need to find a way out of here."

Procellas hud trak sig sammen af fryd over den respons hun fik fra ham. Hun tænkte ikke helt over det lettere groteske i situationen. Hendes bukser var flået op og hun blødte, og han var blevet taget en luns af, og så lå de og rodede rundt på gulvet og kyssede. Havde hun været mindre chokeret havde hun himlet med øjnene og klasket sig for panden over situationen. Havde de været i felten var det nok blevet kaldt en form for granatchok.

"I am calm! Dont tell me to calm down! I will seriously kick your ass!"

De rovdyrgule øjne stirrede vildt på ham da hun trak ham ind i et kys mere. Det var lugten der ramte hendes sanser der gik hende til at stivne anden omgang, og ikke truslen om bæstet.

"..y-you are...hurt? James! You are bleeding?"

Hendes stemme var lav og forvirret da hun trak sig tilbage fra ham. Hun så ned på hans skulder og rakte fingrene op mod såret, men stoppede på halvvejen.

"Im sorry...i should have noticed...im sorry....we need to...do something..."

Hun så op på ham med en panderynke da han skubbede sig op at stå. Hun følte sig ør i hovedet og kunne ikke få tankerne til at hænge ordenligt sammen. Den stærke krydrede duft synes at trænge sin ind overalt. Den mættede hendes næse og smagsløg, og lagde sig bedøvende over hudens porer. Svimmel støttede hun sig let til James med et ufokuseret blik i de vilde rovdyrøjne.

"Yeah...out of here..."

Mumlede hun, en anelse uangegeret...

James virkede ikke til at registrere den pludselige sløvhed i hendes stemme. De mørke øjne flakkede op og ned ad gangen, fra køkkenet imod fordøren og tilbage til køkkenet, som om han forventede 'hunden' tilbage hvert øjeblik. Grebet om Procellas hånd strammede en smule og han begyndte tilbage imod det sted de kom fra.

"It'll probably catch us if we head out the front door. Think we can get over the wall? That cemetery's big and it has several exits."

Han hev hende med ned af gangen, tilbage igennem køkkenet og spejdede forsigtigt ud. Bagdøren stod halvt åben og forbi trådnettet lå haven tom. James skubbede langsomt døren op og tog det første skridt ud. Et sted på den anden side af huset lød en ondskabsfuld snerren og noget tungt kastede sig imod hvad der sikkert var fordøren. James kastede et blik over skulderen og fortsatte hurtigere ud i haven, lukkede begge døre efter dem og rakte ud imod hylde med potte-planter på ydersiden af køkkenvinduet. Han fiskede lidt rundt og trak en nøgle tilbage.

Bagdøren låste med et beroligende *klik*, netop som den gennemtrængende lyd af smadret træ bragede igennem huset.

"Why was it even here? Those things are supposed to be completely braindead. Great as mindless guards, but they'd just kill anyone who came to the house. If it was Rob, there wouldn't be any soul left to claim. Besides, they're summoned and bound to a specific location or person. No one in the house. But why bind it to an empty house? Makes no sense. Makes no sense."

Tænkte han højt, halvt gået i stå i mysteriet mens han stirrede på bagdøren.

Procella lod sig nærmest snublende trække afsted. Hun sansede ikke så meget andet end at holde sig oprejst og faren omkring helvedeshunden der åndede dem metaforisk i nakken, syntes ikke at være så vigtig.

"Yeah..it does...its kinda clever..."

Mumlede hun med et lettere beruset smil

"If your puppeteer wants souls, you just place a hellhound it the one place, the idiots will willingly come to..."

Hun tænkte egentlig ikke det store over hvad hun sagde. Det var ikke fordi der var et større puslespil der med et glimt var gået op for hende. Der var ikke en træksnor med en pære over hendes hoved der begyndte at gløde. Det lod til at dæmperen på sanserne og den underlige fordrukkenhed havde skabt en slags sløv afklaring, hvor hun havde mulighed for at tænke...uden at tænke.

"...its perfect...kill the killer...but stay in hiding...he dont need you, he allready got you...he wanted whoever knew...he wanted a hunter...why else would he make you fear me..."

Det sløve smil bredte sig så de dybe smilehuller i hendes kinder blev markeret

"...funny...we played his game perfectly...wonder if there is a plan b..."

Procella sukkede og svajede let

"I think i wanner go home now..."

Det svømmende blik så mod lyden af knasende træ, men ellers reagerede hun ikke overhoved. Hun lagde hovedet let på skrå med det lettere udtryksløse ansigt, hvor det sløve smil lå om de fyldige læber

"Of course, to get you out of the way! If the plan was for the golem to run rampart and cause a stir.. and it must have known it when you killed the thing. It would guess that you'd start figuring things out, start cutting losses and collecting and leaving a fucking booby-trap behind for you to stumble o-"

Noget tungt kastede sig imod bagdøren, mens James stadig stirrede på den. Braget og vibrationerne fik ham til at falde halvt ned af de få trin, før han greb om Procella's hånd og trak hende med sig. De mørke øjne flakkede undrende imod hende ved tonen og han hævede et øjenbryn af hendes udtryk.

"How much sense did that thing knock out of you?"

James holdt sit greb om hendes hånd og trak hende hen til muren der afskar baghaven, med lyden af knagende træ i hælene.

"Plan B is getting the hell out of here, before we get chewed on! Come on, up you go!"

Han slap hendes hånd og formede en hestesko med hænderne. De mørke øjne så fra hende, ned til hånden og op over muren.

"You go up, help me get over and we ditch this place. That thing won't get further than the threshold of the grounds."

Der gik et svagt ryk igennem ham, da 'hunden' kastede sig imod døren igen.

"I hope.."

Hvislede han for sig selv og så afventende på hende, trangen til at komme så langt væk fra det sted hvor de stod åbenlys i hele hans krop.

Procella lod sig tungt trække med. Hun smilede sløvt til James og sukkede en smule

"Not much...i hope..."

Procellas gyldne øjne gled fra hesteskoen og op på muren og tilbage igen, som om hun ikke helt forstod sammenhængen og hvordan det skulle bruges. En gylden skygge bevægede sig flakkende bag øjnene. Smilet strakte sig. Procella rakte en hånd ud og klappede let James kind.

"Oh that is very nice...thank you so much...but...i dont think we need it..."

Procella lagde håndfladerne let mod muren og så op. Uden tilløb og en mindre trampolin ville springet ikke være muligt. Alligevel sank hun let ned i knæ, og slyngede sig opefter. Hendes krop kom op over kanten, så hun med katteagtig smidighed kunne sætte hænderne mod kanten, imens hun svingede et ben over så hun sad overskrævs.

Det let bedøvede smil blev vendt nedefter mod James og hun klappede indbydende som havde det været en hyggelig sofa.

"Come on...your turn"

James øjne udvidede sig og han stirrede op på hende med åben mund.

"How the.. what .. How did you do that? Wait, don't tell me.."

Han hævede en hånd og rystede på hovedet med sammenknebne øjne, som om han pludselig havde fået hovedpine.

"It's a hunter-thing, right? Damnit. Give me a hand. I'm not a superhuman demon-slayer."

Han rakte hånden op imod hende, netop som endnu en af husets døre knagede faretruende og eksploderede udad i en sky træsplinter. Skabningen virrede med hovedet et øjeblik, spottede James og satte i galoperende løb henover de ti meter imellem bagdøren og muren.

"Fuck!"

Udbrød James, da han virkede til at indse, at han havde brugt adskillige vitale sekunder på bare at stirre tilbage på 'hunden'. Han vendte sig imod muren, selvom de mørke øjne glinsede af frygt over at vende ryggen til skabningen, og rakte hånden op imod Procella.

Procella så ned på hånden. Blikket der gled fra den sprængte dyr, og helvedeshunden der kom galloperende lyste kortvarigt af...forventning? En brøkdel af et sekund virkede det faktisk oprigtigt som om jægeren havde tænkt sig at sidde og se til imens mennesket under hende blev flået i stumper og stykker. Så sukkede hun, en halvirriteret lyd.

"...stop nagging...."

Mumlede hun for sig selv og lagde sig ned over muren. Hun greb fat om James underarm om trak ham nærmest legende let op til sig, og halvt hen over muren, så han ikke bare hang som et fristende bytte, parat til at blive plukket.

Procella rynkede på næsen og gned den, imens hun gav James et sidste skub så han dumpede forover på den hævede græsplæne der udgjorde en del af den gamle kirkegård.

"You smell...you know...really bad..."

Procella trak benet til sig da lyden af kæber smækkede sammen på den anden side af muren. Hun vendte kort hovedet mod helvedeshunden og blottede de skarpe tænder. Brølet der smældede tilbage mod den var gennemtrængende nok til at vække de sovende duer i det nærmeste træ og sende dem i vild panik gennem den hede sommernat.

Procella lod sig dumpe ned ved siden af James og børstede hænderne af som havde hun fået en smule skidt på dem. Hun smilede ganske tilfreds for sig selv.

James faldt mindre elegant til jorden og endte på ryggen henover en grav. Hans ansigt vred sig i en grimasse over stødet og han satte sig langsomt op, med ryggen imod gravstenen, og ømmede sig.

De massive kæber lukkede sig i luften, hvor James bagdel et øjeblik før havde hængt og dinglet forsvarsløst. Hylet der undslap den, da byttet forsvandt ud af dens rækkevidde, havde aldrig tilhørt et dyr og rejste de små hår i nakken. Den satte i et spring og snappede efter Procella i stedet, men syntes at støde imod en barriere der ikke havde noget med den fysiske mur at gøre. Da Procella så ned på den, lagde den an til endnu et spring, en dyb knurren i dens hals. Brølet fra hende fik den imidlertid til at standse midt i bevægelsen og stirre overvejende på hende et langt øjeblik, de flade næsebor udspilede da den snusede hendes fært ind. Med en meget hunde-agtig lyd snøftede den, vendte om og travede tilbage imod huset.

James stirrede med store øjne på hende, da hun landede på fødderne.

"Yeah? Well sorry about that. Showering hasn't been real high on my list today."

Mumlede han en smule desorienteret, med en snert af sarkasme. Han kom forsigtigt på benene og så udover kirkegården.

Stedet var tydeligvis gammelt og i bedste New Orleans- stil en mærkværdig blanding af mausoleums, almindelige gravsteder med halvt overgroede marmor-sten, overdådige statuer af engle-figurer og høje, gamle egetræer med hængende gardiner af mos.

Procella stak hænderne i lommerne på de flåede cowboybukser og slentrede roligt afsted med et lettere fornøjet udtryk i ansigtet

"You should...and soap...lots of it...maybe it will remove the stench...ooooh...we could go to the beach...or find a pool. "

Småsludrede hun, som havde aftenen været ganske begivenhedsløs, og de bare var 2 unge mennesker på en natlig gåtur

"You need a new shirt...and i pants...this is messy...messy is not good...Ripper dont like messy..."

Procella rynkede let på næsen og pillede ved nogle af laserne på det ene lår

James gned sig i nakken og rynkede panden af hende.

"You sure you're alright? Considering we nearly got eaten, you sound a little.. And who is Ripper?"

Han viftede den fri hånd og rynken blev dybere, hans tone en smule frustreret over hendes kommentarer.

"It's the middle of the night. There's a demon out there who's already killed at least three of my friends, probably four - and is probably trying to kill both of us."

Han skubbede sig væk fra gravstenen og sænkede hovedet imod hende på vejen.

"We are not going to the beach."

Fortsatte han lavmælt og tydeligt, hvert ord udtalt meget omhyggeligt. Hendes udtryk fik ham til at udstøde en lille frustreret lyd og han stampede hen imod den nærmeste sti.

"... bloody.. and Rob .. going to.. no wonder.."

Ordene nåede tilbage som en mumlen igennem den kvælende varme.

Procella småløb efter ham med et lille grin

"Oh come on! A quick swim? Stop being such a party-pooper. Demon-smhemon...we are not dead yet...come on! Lets have some fun"

Procella løb op foran James og begyndte at gå baglæns så hun kunne gå foran ham, men stadig have front imod ham

"We can get some more of that spicy stuff you drink? Pleeeease?"

Procella stoppede brat med at gå baglæns, så James enten skulle være meget hurtig eller også ville nærmest vædre hende

James fødder ramte imod gruset med en hård lyd, hvert skridt et lille sammenstød der tydeligt kommunikerede den samme vrede, der vred hans læber ind i en snerren, da Procella fortsatte sin pludren. Et langt øjeblik virkede det til at han bare ville ignorere hende, før hun satte hælene i og spærrede hans vej. Han stoppede brat og så ned på kvinden.

"Stop it."

Hans hænder knyttede sig langsomt i smertefulde næver og armene rystede under anstrengelsen. De første par ord var tomme for følelser, men dem der fulgte, drev af en giftighed der kunne være sarkasme, hvis de ikke havde været ledsaget af smerte.

"You really find all this so amusing? People dying? It may be just another day in 'hunter-land', but four of my friends are dead. You may not think that's important enough to waste time on, but I do."

Det virkede til, at James endelig havde fundet den perfekte løsning på sin afdæmpede depression. Uheldigvis havde han valgt det nærmeste mål som afløb for sin vrede.

"At least pretend you have the tiniest bit of decency and shut the fuck up."

James lukkede øjnene et øjeblik efter ordene endte i noget nær et råb og tog en dyb indånding. Han stod stille i et langt øjeblik, før han lænede sig en smule frem og åbnede de mørke øjne igen. Truslen om fysisk vold var væk, men vreden var stadig åbenlys i de markante træk.

"Now get-out-of-my-way."

Hvislede han mellem sammenbidte kæber og trådte fremad - og en anelse til siden - så hans skulder skubbede imod hende da han bevægede sig forbi.

Procella rullede let med øjnene under hans enetale. Det eneste der afbrød talestrømmen var en lav hvisken

"...Sourpuss..."

Hun lod ham skubbe sig forbi sig og så halvirriteret efter ham og rakte tunge af hans ryg. Hun have taget imod skubbet og bøjet let bagud så James ikke ville få effekten af at brase ind i et egetræ, men i stedet få den mere menneskelige og langt mere tilfredsstillende fornemmelse af at have stødt hende af vejen.

"Your way...my way...you know the car is in the other direction right? Where are you going anyway?"

Stemmen lød muntert overbærende og Procella traskede raskt efter ham med et lille, men stadig slørret smil

James trampede henover stien og videre ind imellem gravstenene. Det blonde hoved var sænket forover, så han bagfra så ud til - som en anden skildpadde - at være ved at trække sig selv ned i halsåbningen på t-shirten. De store hænder gravede ned i lommerne og lagde pres på buksernes sømme. I stedet for at svare Procella, trak han vredt på skulderen og bøjede hovedet længere fremover.

Den overvældende varme var steget i løbet af deres tur rundt i byen, og truende skyer hang lavt på den mørke himmel over dem. Et sted i det fjerne lød der en advarende rumlen og et lyn flakkede henover hustagene. Et øjeblik efter kom regnen.

"Aaaaw! Come on! Lets have some fun!"

Procella løb efter James og trak let i hans arm

"Are you gonna be pouty all night? you are really no fun you know. Talk to me! Where are we going? Your shirt is broken and you smell wrong. Come on you are going the wrong way"

Procellas fingre lukkede sig hårdt om James overarm da hun mere insisterende hev i ham. Det spjættede i Procella da den tunge og varme regn silede ned over kirkegården og gennemblødte dem i løbet af sekunder.

Hun vendte ansigtet opefter mod sommerregnen og åbnede munden og stak tungen ud så hun kunne fange de gigantiske dråber på den. Hun lo frydefuldt og hendes øjne strålede da hun så på James igen.

"Come on! Play with me! Please?"

Procellas øjne strålede af barnlig iver da hun forsøgte at tage James hånd som var han en god legekammerat

James rev hånden til sig og vendte sig imod hende med en brat bevægelse, der sendte flere dråber af vand flyvende fra det blonde hår. De mørke øjne gnistrede af vrede og han åbnede munden, tydeligt for at råbe af hende.

Et lyn slog ned imellem dem.

Det var i hvert fald fornemmelsen, den sydende stråle af flakkende lys der slog ned i jorden hvor James lige havde stået, gav indtryk af at være. Havde det været et ægte lyn, ville de højst sandsynligt begge have været døde, men lyset eksploderede bare ned i jorden og oversprøjtede dem begge med mudder. James tumlede tilbage og landede på ryggen med et udbrud et sted imellem overraskelse og smerte.

En skikkelse skilte sig ud fra træerne omkring dem og trådte nærmere. Han var tydeligt mandlig, men klædt en lang læderjakke, med en dyb hætte fra en trøje indenunder, der lagde hans ansigt i skygger.

"Found you. Did you really think you could get away with it?"

Stemmen var en smule hæs og af den irriterende, nasale type, der fik manden til at lyde klynkende, på trods af de truende ord. En hånd med spinkle fingre hævede sig og der lød en gennemtrængende rumlen som advarsel.

Procella bakkede tilbage med et øresønderivende skrig. Det var et skrig af smerte og protest. De store rovdyrgule øjne stirrede vildt og blindt efter stemmen og forsøgte at genvinde nattesynet. En rasende snerren flåede i hendes strube sekundet efter. Hun blottede de umenneskeligt skarpe tænder og virrede på hovedet så det lange våde hår blev pisket rundt i luften om hende.

Procella genvandt langsomt synet. Øjnene låste sig fast på skikkelsen.

"You! You broke my fun!"

Procellas stemme var kold. Uhyggeligt kold. Den var faktisk blevet direkte grusom.

"I dont like you. You need to go away! Or else, I will find you. You dont want me to find you"

Bag de rovdyrgule øjne var en skygge der bevægede sig kort. Procellas læber strakte sig i et lille sødt og samtidig sygt smil.

...wait....

Procella krøb sammen som en panter på spring. Hele hendes krop spændtes som en fjeder da muskler trak sig sammen med umenneskelig styrke. En skygge bevægede sig atter bag de dyriske øjne, og Procellas læber skilte sig

"No! Run!"

Stemmen var ikke den grusomme, og der gik en rasende trækning over Procellas kønne ansigt da udråbet undslap hende.

Det hætteklædte hoved vendte sig fra James til Procella, som om personen bag ikke helt havde opfattet hende før hun talte. Der lød en utålmodig rumlen over dem og en strøm af små, knitrende lyn - miniature i forhold til moder naturs udgave - flakkede igennem mørket og foldede sig omkring den hætteklædtes fingre. De små lyn dansede henover hans hud, men virkede ikke til at gøre nogen skade.

"I probably just saved you life. You have no idea what you're involved with, lady. Just trust me when I say there are things you don't want to know and run on home."

Mens den hætteklædtes opmærksomhed var på Procella, rystede James noget af chokket af sig og skubbede med fødderne i den bløde jord. Han krabbede langsomt et par skridt tilbage. De mørke øjne var opspærrede i overraskelse - og genkendelse.

"Rob? What're you-?"

Den hætteklædte Rob vendte hovedet imod James med et ryk og hævede den fri hånd for at skubbe hætten af. Ansigtet under var smalt og spidst, med mørkt - næsten sort - hår i en tjavset frisure, der fik lokkerne til at falde vilkårligt omkring fremtrædende kindben.

"Don't play innocent. I know what you're up to."

Mørke øjne kneb sig sammen og den nasale stemme faldt en halv oktav, da Rob fortsatte med at snerre af James.

"I thought a hellhound would be enough to take you down, but if it didn't, there was always the storm, so I could finish you off myself."

Robs blik flakkede tilbage imod Procella, da hun krøb sammen.

"You summoned it?"

James stirrede på manden med åben mund. Rob lod et hånligt smil krybe henover de tynde læber, selvom hans øjne blev ved at skifte imellem James og Procella. Han løftede hånden med den knitrende magi. Ikke truende, men nærmere som om han stod med en pistol og diskret gjorde opmærksomt på, at det var ham der bestemte. Lyset fra lynene flakkede henover gravstenene omkring dem.

"Surprise. You thought I was just another dumb human to trick, didn't you? Stay where you are lady."

Rob så tilbage på James og tillod sig tydeligt et øjeblik til at hovere over situationen. Udbruddet fra Procella fik imidlertid de mørke øjne til at flakke tilbage imod hende og han fangede glimtet bag de ravfarvede øjne.

"Jesus, what is she? Tell her to stay the fuck away from me or I'll fry her extra crispy!"

Rob løftede hånden imellem sig selv og Procella, men det tynde ansigt var blevet en smule blegere. James så imellem dem, frygten for hvad Rob kunne finde på tydelig i hans ansigt. Manden var tydeligt ikke helt rigtig i hovedet og nervøs nok til, at ændringen i Procella fik ham til at sænke hånden, med endnu en ladning af den voldsomme energi sekunder fra at blive løsladt imod hende.

"Procella! No!"

James tumlede på benene og tilbagelagde de få meter imellem dem på rekordtid. Han tacklede Procella fra siden, et hjerteslag før luften igen sydede omkring dem.

Procella så i sin sammenkrøbede stilling fra den ene unge mand til den ancen

One does play, and the other is plaything. I like to play. Oh...he did the doggy. Nice doggy. I want one of those.

Procella smilede da lynende flakkede over himlen og spillede langs jorden, hen over de store tunge sten, der blåhvidt blev lyst op i nattenmørket. Regnen lød larmene og tung i hendes øre. Der var en tung duft af sommerregn og ozon i luften

If he is a human...and i am a lady...what does that make you..."

Procella skævede mod James og smilede stort til ham. Hun åbnede munden for at svare, da James hoppede ind i hende så hun blev kastet sidelæns. Lynet der slog ind i James fik en sygelig stank til at stige fra hans krop og en underlig røg lå omkring hans torso. Procellas smil forsvandt da hun rejste sig op i regnen.

"what I am? I am beyond you, human"

Stemmen var nedladende og spottende

"Again you broke my fun. No one breaks my fun! Peek a boo...i see you...."

Den lave hvisken var isnende. En barnestemme der hørte hjemsøgte huse til. Procella blottede tænderne og sprang frem mod mennesket

((20 minutter senere))

Desperate hænder greb fat i James og ruskede ham vildt. Regnen silede stadig ned. Procella lå på knæ ved James side og hulkede panisk imens de vilde øjne for frem og tilbage.

"No! No! Come on! Wake up! WAKE UP! Dont do this! We need to leave! JAMES!"

Procella var badet i en blanding af mudder og blod. Hvor Rob havde været var ingen menneskelig skikkelse længere genkendelig. Som en aparte hånddukke var Rob blevet flået halvt fra hinanden "indmaden" draperet kunstfærdigt som små dekorationer om et gravsted, og menneskekroppen derefter på en eller anden bizar måde, tvunget ned over gravstenen, der holdt kroppen oppe. Underkroppen lå nogle meter borte, og lignede mest noget der havde været igennem en træflis-maskine. Ind i mellem gik endnu nogle muskelspasmer igennem den unge mands døde fingre, da de elektriske impulser fra hjernen ikke helt var slukkede endnu. En blomst var stukket om bag det ene øre.

Procella så panisk på underkroppen og hørte en svag latter i sit hoved. Hun gned vildt sit ansigt og smurte blod og mudder ud over det. Hun havde kødrester i håret og smattet indmad fra et menneske, overalt på det lasede gennemblødte tøj.

"JAMES COME ON! WE NEED TO LEAVE!"

Hun begyndte at hyperventilere vildt. Skulle hun stikke af? Skulle hun bare løbe alt hvad hun kunne og ikke se sig tilbage?

Et ryk gik igennem James krop da hun rystede ham og en hvæsende lyd, af luft der begærligt blev suget ned i tomme lunger, overdøvede regnen. De mørke øjne blinkede, sindet inde bag dem forvirret og halvt bevidsløst, og hans krop var mærkeligt leddeløs under hendes greb,

"What-"

Mumlede han utydeligt. Læberne virkede ikke til at fungere som han ville, efter chokket fra lynet tidligere. Den ene side af hans trøje var brændt væk omkring et uhyggeligt udseende brandsår, der bredte sig i et stjernemønster henover huden over hans ribben.

"Damn you Rob.. I'm going to kill you when I get my hands on you, you idio-"

Fortsatte han, uden at synes at høre Procella helt. Det blonde hoved tiltede tilbage midt i sætningen og han stirrede direkte ind i Robs blanke øjne. Hans egne mørke øjne udvidede sig langsomt, mens hans hjerne kørte på højtryk for at forhindre ham i at opfatte hvad det var han så. Et øjeblik efter, da han vedblivende stirrede på resterne af sin ven, gav hans hjerne op. Hans blik gled tilbage på Procella og tog hendes udseende ind. I udkanten af hans synsfelt, gik der en krampe igennem Robs fingre.

"What have you done?"

Hviskede han langsomt, før hans stemme eksploderede i vantro - og frygt. En dyb og sanseløs frygt, som om Procella pludselig havde erstattet alle hans værste mareridt og taget hovedrollen.

"WHAT HAVE YOU DONE?!"

Procella gispede hulkende og tog hænderne fra ham som havde hun brændt sig

"No! Nothing! I did nothing! I swear! Please! You gotta believe me! I didnt do this!"

Procella lagde armene om sig selv og begyndte at rokke frem og tilbage imens hun hulkede

"I didnt do this, i didnt do this! i swear i didnt do this. help me, pelase. i didnt do this! Im sorry! Im so sorry! I didnt do this!"

Hendes stemme steg til et rasende skrig i regnen

"I DID NOT DO THIS! I SWEAR! IT WAS NOT ME!"

Som svar på skriget rumlede en skæbnesvanger torden hen over himlen og blåhvide lyn glimtede mellem skyerne højt over deres hoveder, og lavede nærmest strateskopiske lyseffekter på kirkegården