En skummel tur i byen //Cleon//

"Selvfølgelig, og tak, du er en skat"
Han smilede og rødmede dog også lidt. Han forsøgte at få mere kontrol over sit hjerte så det ikke hamrede af sted på den måde. Det var jo på ingen måde godt for ham da blodet så bare ville forlade ham hurtigere end hvis hjertet slog langsommere. Han nød hvordan hun blidt lagde forbindingen på, selvom det sendte nogle gys gennem hans krop, når hende fingre gled hen over hans hud. Han kunne mærke at hans hjerte slog lidt hurtigere hver gang hendes fingre gled hen over hans hud, hvilket fik ham til at indse at det måske ikke var det smarteste han havde bedt hende om at gøre.

Hun forbandt langsomt hans ar, da hun ville være sikker på, at den sad rigtigt, så hun ikke behøves at sætte den på en gang til, hvilket hun var sikker på at det ville drive hende til vanvid, eller det der var værre.
Hun kunne dufte hans puls der satte farten op hver gang hun kom til at strejfe hans mave, hvilket fik hende til at holde op med at trække vejret, og næsten tage sig til næsen, da hans i forvejen tiltrækkende blod blev mere og mere tiltrækkende, efterhånden som hans puls satte farten op.
Hun blev stille færdig og bandt den til så den ikke kunne gå op igen, og opdagede først da, at hun havde holdt vejret hlavdelen af tiden....

Han nød hendes blide berøringer mens hun forbandt hans sår. Det var en helt fantastisk følelse at hun gad gøre det for ham, selvom han godt vidste hvor hårdt det måtte være med alt hans blod. Han elskede hende så meget og han ville have så meget tid sammen med hende som det var muligt. Han mærkede hvordan hun lige strammede forbindingen en sidste gang og fæstnede det. Han åndede ud, med et lille av, da det var hun strammede det.
"Tak..."
Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, end at takke hende inderligt af hele sit hjerte fordi han kunne ikke gøre andet lige nu. Han ville ønske han vidste hvordan han kunne gøre noget for hende.
"Jeg skylder dig så meget."
Hans stemme var varm, venlig og fyldt med stor glæde. Han havde sådan en lyst til at gøre noget for hende. Han vidste bare ikke hvad han kunne gøre for hende.

Hun blev stille færdig med at binde forbindingerne omkring hans ar, og pakkede stille falk kassen sammen igen, før hun stilte sig på tær og lagde den op i skabet igen.
Hun lukkede stille skabet og vente sig rundt imod ham, med den lille trækning i mundvigen og de mørke øjne med en lille smule rød omkring lå på ham, og hans muskuløse og bare overkrop.
Hun tænkte stille før hun sagde "jeg tager lige en flaske" hendes stemme var blid og kærlig, og hun berørte blidt hans arm, før hun kantede sig forbi ham og gik ud i køkkenet...

Han blev blot stående da hun stillede sig på tær og lagde kassen tilbage i skabet. Han kunne stadig godt mærke hvordan blodet flød ud af hans sår, men også at det allerede var blevet stoppet meget. Han hadede lidt, at hans blod var så forbandet lækkert og velsmagene, fordi han vidste hvor mange problemer det kunne skabe for dem. Han mærkede hendes blide berøring af hans arm, og han blev faktisk helt stiv i kroppen af den, sådan havde han det næsten hver gang hun var i nærheden han følte sig bedøvet og beruset. Han elskede hende mere end noget andet. Hun havde fået ham til at se nogle af de problemer der var med hans egen skaber.
"Okay søde, bare skynd dig tilbage..."
Hans stemme var venlig og varm. Han glædede sig til at hun havde fået stillet sin sult, og håbede det ville gøre det nemmere for dem.

Hun gik bare ned af gangen, med de lette og næsten flyvende skridt.
Hun nåede helt hen til trappen, før hun stoppede sit hjerte og lunger, og et lettere dæmonisk smil trak op i hendes mundvig, og astattede det normale og lette træk.
Hendes øjne havde stadig det lette røde skær omkring de mørke pupiller, mens hun bevægede sig ned af trappen og hun føs stille, da tanken

mennesker og engle, de er alle sammen lige naive

gik igennem hendes bevisthed.
Hun nåede ned i kælderen og tændte stille lyset, før hun bevægede sig ned igennem rækkerne af reoler.
Hun overvejede stille hvad hun skulle vælge, mens hun tilføjede

Valerie søde, der kommer ikke noget godt ud af et forhold med en engel. Tro mig, det ved jeg alt om. Jeg fik jo tros alt ret sidst

i tankerne som en lille advarsel til Valerie, nu hvor hun havde overtaget kroppen igen...

Han havde ikke lagt mærke til at hendes øjne havde skiftet farve, da hun gik. Han satte sig ind i køkkenet for at vente på hende igen. Han nød bare at være sammen med hende, specielt når der ikke skete noget specielt bare det at have hendes nærvær var en fantastisk følelse. Han kunne dog ikke lade være med at sidde og tænke på deres forhold når hun ikke var der, og om det faktisk kunne fungere.

*kan det overhovedet fungere? Ja det kan! Det skal det kunne! Men hvad med hendes anden side kan den få for meget kontrol? Det lader du den ikke få!*

Han kunne ikke lide tankerne, men blev dog ved med at skubbe dem i retning af noget mere positivt. Han gad ikke at tænke på om det kunne gå galt, han ville ikke lade det ødelægge hans kærlighed til hende, og han ville heller ikke lade hendes mere mørke side ødelægge det. Han ville hellere lære at elske den side af hende, end han ville miste hende.

Hun gik stille ned imellem rækkerne, da hun hørte Valeries stemme som et ekko

Det kan godt være at du havde ret sidste gang, men han var også en vampyr. Cleon er anderledes, han er sød, rar, venlig... Du er bare bitter over at den ene gang du forelskede dig valgte han mig. Den eneste du har elsket var...

Valerie nåede ikke længere før hendes søster kottede hende af med en vred og hysterisk stemme

Hold mund! Det er noget andet. Kærlighed er noget menneskene bilder sig ind at have for ikke at føle sig alene og have en undskydning for deres handlinger. De er alle sammen ens. Der findes ikke sådan noget som kærlighed...

Yorus stemme blev mere og mere hånlig og kold efter som hun tænkte. Hun gik hen til reolen og tog en gammel flaske ned fra den, før hendes søster med en advarede og hård stemme svarede

Du holder dig fra ham! Hvis du så meget som krummer et hår på hans hoved skal jeg sørge for at du kommer til at sidde spærret inde bag døren i al evighed! Han elsker mig og det ved du godt...

Yoru åbnede stille flasken med neglene, da hun svarede sin søster

Hvad ville du gøre ved det? jeg har kontrollen over kroppen nu lille Val, og jeg skal vise dig at han kun er ude efter den nydelse dine bid giver ham og din krop. Han er lige som alle de andre, det skal jeg nok bevise over for dig...

Hun tog en slurk af flasken og begyndte at gå imod trappen igen. Det onde og farlige blik i hendes mørke og kolde øjne sammen med det dæmoniske smil der trak op i hendes mundvig tydede på at det ikke ville blive godt, efter Valeries mening...

Han sad og ventede på hende et stykke tid, fordi han ikke havde nogen grund til at følge hende da han var bange for at duften af hans blod ville få hende til at bide ham, hvilket han ikke ville have da det ikke var noget hun brød sig om. Han syntes dog hun havde været væk ret længe nu, og han overvejede at gå ned til hende, men blev enig med sig selv om at gå hen til trappen og spørge om hun var okay.

Han gik hen til trappen og stillede sig i døråbningen uden at uden at gå ned til hende. Han stod og tog sig lidt sammen til at råbe til hende.

"Er du okay?.. Har du brug for hjælp?"

Han håbede hun var okay, og at hun bare ikke kunne helt beslutte sig for hvilken flaske af blodet hun skulle tage. Han havde jo set hvor mange forskellige flasker hun havde der nede. Han glædede sig bare til at være sammen med hende.

Yoru hørte Cleons stemme, der trængte igennem den kolde stilhed i kælderen, og mærkede kort efter den tiltrækkende duft af hans blod, der spredte sig.
Hun tænkte stille

Se nu bare på lille Valerie. Han elsker dig ikke, kun din krop

Hun startede stille hjertet igen og lod smilet falde tilbage i de normale folder, før hun lod blikket blive det normale og søde blik som Valerie altid havde, ud over den stadig havde det lille glimt af rødligt i kanten.
Hun slukkede lyset hvilket han ikke kunne se havde været tændt og svarede ham stille med den normale varme og søde stemme

"Nej, min fod gør ondt, jeg tror jeg slog foden ind i muren. Jeg kunne ikke finde kontakten, men jeg fik da fundet flasken"

Hun blev stående et stykke væk fra trappen, så hun ikke kunne ses i mørket.
Hun tog stille en slurk mere af flasken, mens hun ventede på han reaktion...

Han blev ked af at hun havde slået sig. Han fik det skidt med sig selv over at hun var kommet til skade. Han gik ned mod hende, for at hjælpe hende. Han kunne dog ikke lide tanken om at skulle gå derned fordi han vidste hvordan hun havde det med hans blod.

"Valerie jeg kommer ned og hjælper dig nu. Men sig til hvis du ikke vil have det på grund af mit blod."

Han hentydede til at jo vidste hvordan hun havde det med at bide ham. Han ville ikke såre hende ved at komme til at presse hende ud i at bide ham. Han håbede ikke hun afviste hans hjælp. Han begyndte at gå ned af mod hende og ledte efter lyset på vej derned, så han kunne tænde det.

Hun tænkte stille og smilte koldt indenvendig, da hendes svar havde den ønskede virkning.
Hun satte sig stille op på det lille bord der heller ikke kunne ses i mørket, da hun kunne dufte han kom ned imod hende.

Yoramiru! du holder dig fra ham! ellers sværger jeg ved...

Valeries stemme inde i hoved var så kold og panisk som aldrig før, da hendes søster svarede hende.

du kan ikke gøre noget lille val, du er for svag. Men du får kroppen tilbage når jeg er færdig med ham

Yorus stemme i hoved var kold, mens hun svarede cleon med den normale og søde stemme

"Jeg tror ikke jeg kan gå på den"

Hun fik stemme til at få en smule pinsel i den, mens hun hørte han famlede efter stikkontakten på vej ned af trappen.
Den sad bare ikke på vej ned af trappen, men på den anden side af bordet hun nu sad på.
Hun tog stille en lille slurk af flasken, mens hun ventede i mørket...

Hun tænkte stille og smilte koldt indenvendig, da hendes svar havde den ønskede virkning.
Hun satte sig stille op på det lille bord der heller ikke kunne ses i mørket, da hun kunne dufte han kom ned imod hende.

Yoramiru! du holder dig fra ham! ellers sværger jeg ved...

Valeries stemme inde i hoved var så kold og panisk som aldrig før, da hendes søster svarede hende.

du kan ikke gøre noget lille val, du er for svag. Men du får kroppen tilbage når jeg er færdig med ham

Yorus stemme i hoved var kold, mens hun svarede cleon med den normale og søde stemme

"Jeg tror ikke jeg kan gå på den"

Hun fik stemme til at få en smule pinsel i den, mens hun hørte han famlede efter stikkontakten på vej ned af trappen.
Den sad bare ikke på vej ned af trappen, men på den anden side af bordet hun nu sad på.
Hun tog stille en lille slurk af flasken, mens hun ventede i mørket...

Hun tænkte stille og smilte koldt indenvendig, da hendes svar havde den ønskede virkning.
Hun satte sig stille op på det lille bord der heller ikke kunne ses i mørket, da hun kunne dufte han kom ned imod hende.

Yoramiru! du holder dig fra ham! ellers sværger jeg ved...

Valeries stemme inde i hoved var så kold og panisk som aldrig før, da hendes søster svarede hende.

du kan ikke gøre noget lille val, du er for svag. Men du får kroppen tilbage når jeg er færdig med ham

Yorus stemme i hoved var kold, mens hun svarede cleon med den normale og søde stemme

"Jeg tror ikke jeg kan gå på den"

Hun fik stemme til at få en smule pinsel i den, mens hun hørte han famlede efter stikkontakten på vej ned af trappen.
Den sad bare ikke på vej ned af trappen, men på den anden side af bordet hun nu sad på.
Hun tog stille en lille slurk af flasken, mens hun ventede i mørket...

Han gik stille og forsigtigt ned af trappen og følte sig forsigtigt vej hen til der hvor Valerie sad. Han ville gerne være sikker på ikke selv at komme til skade, og han ville også gerne være sikker på at hun fik det godt igen.

"og du er sikker på at du ikke har noget imod det selvom jeg bløder?"

Han ville være helt sikker på at hun ikke havde det dårligt med at han kom hen til hende med hans blod så tæt på. Han gik tættere på hende og begyndte lidt at kunne skimte hendes næsten hvide hud som nærmest skinnede igennem mørket.

"Okay, så kommer jeg og bærer dig op"

Han ville bare have at hun havde det godt, så da han nåede hen til hende løftede han hende blidt op i sine arme, og gjorde klar til at bære hende op af trappen igen. Han håbede at det ikke var noget der ville skade hende permanent. Han tænkte ikke engang over at hun som vampyr ikke kunne komme til skade på den måde, han var bare opsat på at hun skulle have det godt igen.

Hun lagde blidt armen med flasken i hånden, omkring hans hals, mens den anden arm å blidt på hans muskuløse mave.
Hun kunne høre sin søster der bandede højlydt og råbte

Når jeg kommer ud her fra er du så færdig din mide!

inde i hoved på hende.
Hun lod blidt hånden glide hen over hans mave, mens han bar hende op fra mørket.
Hun lignede Valerie på en prik, med undtagelse af øjnene der havde en svag rødlig farve.
Hun brugte stille hånden med flasken i til at krystalisere alle lamperne i huset, med en mørk krystal så det mørklagde huset totalt og kun de få stråler fra månen trængte ind.
Hun sørgede for at Cleon ikke opdagede, at det var hende der gjorde det...

Han mærkede hvordan hun lagde den ene arm om hans hals. Han mærkede også hvordan hendes hånd lagde på hans mave. Han kunne godt lide hendes berøring, men det var bare ikke helt hende at hun gjorde det. Han tog fast i hendes hånd og løftede den væk og lagde den om hans hals sammen med den anden arm, istedet for at hun kunne komme til at kilde ham.

"Hold den der i stedet det er nemmere"

Han smilede mildt til hende. Han gik roligt op af trappen mens han lagde mærke til at alt lyset i huset nærmest blev slukket før han nåede hen til dem. Han stoppede op da de nåede køkkenet igen. Han kiggede ned på hende, men lagde dog stadig ikke mærke til hendes øjnes nye farve.

"Skal jeg bare sætte dig her så du kan få dit blod?"

Han blev bare stående med hende fordi han nød at have hende så tæt på sig, uden nogen grund bare det at være sammen med denne søde kvinde, som havde lært ham at kende kærligheden og det at elske.

Yoru tænkte stille og smilte Valeries smil, selv om hun hadede hendes søsters alt for søde sindslag og væremåde.
Hun holdte ham bare blidt om halsen og havde lagt hoved ind til hans bryst så hun kunne høre hans tydelige puls.
Hun tænkte stille og svarede ham med den søde og blide stemme der havde en tiltrækkende undertone

"Du må gerne sætte mig på bordet, hvis du ikke har noget imod det"

Hun betragtede ham stille og kyssede ham så blidt på kinden, før hun sagde

"og tak"

med Valeries sukkersøde og blive stemme, dog stadig med undertonen af noget tiltrækkende...

Han satte hende på bordet og trådte så et skridt baglæns mens han kiggede på hende. Han kunne ikke helt sætte en finger på hvad, men der var et eller andet ved hende og hendes stemme som ikke var som den plejede at være. Han ville gerne vide hvad det var men han vidste det ikke.

"det var så lidt søde"

Han elskede hende mere end noget andet, men der var et eller andet der træk ham afsted mod noget andet. Han vidste godt at det var hans gud der ville have ham til noget. Han kiggede rundt i rummet og kiggede så på hende.

Hun tænkte stille og havde lagt hoved på skrå, med et bekymret blik i øjnene.
Hun betragtede Cleon og kunne godt se at der var noget galt med ham

"er der noget galt?"

spurgte hun med en perfekt efterligning af valeries stemme.
Hun drak stille noget mere fra flasken, mens hun betragtede ham...

Han vidste ikke om han kunne fortælle hende det. Han vidste ikke om han kunne få sig selv til at sige at han var nød til at forlade hende fordi der var noget andet han skulle ordne med Gud.

"Jeg har ikke lyst til at forlade dig, men min gud kalder..."

Han håbede virkeligt ikke hun blev ked af det. Han håbede bare at hun ville forstå at han elskede hende og havde gjort det altid.

"Jeg elsker dig..."

I det øjeblik blev både valerie og yoru slået helt ud af den.
Valerie var dog den der først fik overtaget siturationen, selv om hun nåede at tabe flasken på gulvet først og en pludselig smærte i hjertet fik det til at stoppe helt.
Hun kunne mærke kuldegysningerne der krøb helevejen igennem kroppen og næsten lammede hende helt.
Hun sank en klump og strammede grebet om bordpladen mens han lige så godt kunne have revet hendes hjerte i stykker. Hun svarede ham med en svag og rystende stemme

"h-h-hvorfor?"

Stemmen var så hjerteskærende, som hendes knuste hjerte.
Hun kunne mærke kulden der sneg sig ind på hende og begyndte at ligge sig om hendes hjerte.
Hun svjede lidt da hun havde fået det unaturligt dårligt...

Han kunne ikke få sig selv til at forlade hende. Ikke når hun havde det på den måde. Han gik over til hende og lagde sine arme om hende. Han trykkede hende ind til sig, han kunne ikke få sig selv til at efterlade hende når hun havde det sådan. Han ville jo kun kunne tænkt på det hele tiden hvis han vidste hun havde det sådan når han gik.

"Jeg ved bare han vil snakke med mig... Jeg går ikke hvis du har det skidt med det. Det elsker jeg dig for meget til."

Han holdt bare om hende for at vise hende at han stadig var der for hende. Han havde ikke andet han gerne ville, end at være sammen med hende så længe som muligt.

Hun var hvid som et lagn, hvilket skyldtes at blodet i hendes krop ikke mere var i cirkulation.
Hun trak vejret stille og man kunne høre hendes vejrtrækning rystede og hendes krop lige så.
Hun prøvede at trække vejret tungt men det gik ikke specielt godt og Yorus hånlige latter og stemme nåede igennem kulden til hende

Jeg sagde det jo, jeg sagde det, jeg sagde det, jeg sgade det jo

Hun fik nogenlunde styr på sig selv igen og kneb øjnene sammen, mens hun stikke havde bøjet hoved, da hun med en let rystende men også bestemt stemme svarede ham

"G-gå du b-bare, du m-må ikke lade g-gud vente"

hun holdte en lille pause og løftede så blikket op på ham, så han kunne se de klare og mørke øjne

"Men lov mig ikke at komme til skade og kom hjem bag efter"

Hendes stemme var en skrøbelig hvisken og det var nemt at høre at hun var ængstlig ved tanken om at miste ham igen...

Han kunne mærke at der nærmest kom en hamren i hans hoved fordi Gud ville have fat i ham, men han ignorerede det da han mente hun var vigtigere end nogen anden. Han ville ikke forlade hende før det var virkeligt nødvendigt. Han blev bare ved med at holde om hende, og kyssede hende blidt.

"nej du er vigtigere end gud"

den kraftige hamren blev stærkere og han begyndte at få det dårligt. Han kunne mærke at det var ved at blive virkeligt slemt. Han tog sig til hovedet og væltede så bare bagover. Han kunne ikke gøre andet end at blive liggende på hovedet.