En farlig dans (Grigori)

Hun fnøs kort idet han vendte hende imod stammen som føltes kold imod hende hud, hun mumlede vredt noget utydeligt inden hævede stemmen " Hvad med jer i boller måske ikke som kaniner jeg synes ihvertfald flere og flere af jer" hendes var så kold som skarpe knive " har tænkt at der måske nogen som heller vil død kæmpende som et menneske end underkaste sig sådan nogen som jer" sagde hun lagde kræft på jer hun stadig vred, men det meste af dampen var ved at dale. Hun havde fået udløb for sin vrede, men manglede stadigt komme fri " hvorfor skal jeg stole på jer, kun hvis vores leder siger at jeg stole på jer væsner vil måske overveje det" det sidste spytttede hun det var så mærkeligt at sige til ham for nogen og mest for sig selv. Det eneste hun bedte om var en som ikke var som de andre, men gang på mødte hun disse typer som syntes mennesker og dem var noget værre lort, men nogen skulle forsvare dem og det kunne lige så dusørjægerne. Hun trak igen vejret og var ved få styr på sig selv igen.
Hun stolede ikke væsnerne fordi vidste gang på gang at man ikke kunne stole på dem, de ventede bare på at stikke en ryggen snare dræbe dem drikke deres blod eller voldtage dem. hun gispede idet mærkede hvordan masken rykkede sig og til sidst faldte jorden med hult bump. " Nej" halvråbte hun brugte så mange kræfter på at komme ned at sidde, så tæt på masken som hun kunne. Måske skulle hun vis ham sit sande jeg så kunne se hvorfor hun ikke stolede på nogen væsner. Vred kroppen for at komme ned på knæ. på venstre side under og ned til starten af kinden var der brandsår ar. Hendes hud krølle der hvor før havde været en glat hud " lad være med kigge på mig" sagde hun vredt for skjule panisk hun var.

//skulle spørge fra Mai om hun måtte joine vores sjove emne? //

han kiggede morsomt på hende.... og bragte hende ned i knæ hvor efter han samlede masken op med den frie hånd og placerede den foran hendes ansigt uden at kigge på hendes ansigt hvor efter han bandt den til...

''jeg respektere mine fjenders hemmeligheder... men husk dette... jeg dræber stadig ikke hvis grunden ikke er stor nok... men jeg kan stadig more mig... '' sagde han og grinede...

*hmmm lidt respekt har du vist for kvinder hva grigori!?''

// hun joiner bare det er okay med mig en til eller fra gør ikke noget//

Kelly blev på sine knæ, hun smilede svagt hendes var drog hurtigt væk igen. Hun bed svagt læben og trak vejret i nogle dybe suk. Hun værdigede ham ikke blik selvom at havde sat masken på plads igen hendes blik var rettet imod stammen, hendes vredesudbrud havde heller ikke virket. Hun var ved løbe tør for mulligheder, men hvis rørte ved hende igen så ville hun stadig kæmpe imod. Hun ville ikke lade ham unytte hende.

mai nærmede sig roligt og stod nu ved siden af træstammen og kiggede med kolde og øde blik på Grigori...

''grigori.. hvad laver du'' sagde hun og stirede koldt på ham...

*har det svin nu forudlempet endnu et væsen... hvad havde jeg dog lært ham...*

hun gik stille og roligt over mod hende og rejste denne kvinde som nu var på knæ op fra jorden og kiggede på hende...

''hvad dit navn...'' sagde hun og kiggede undersøgende på hende...

Grigori stivnede kort men et smil kom på hans læber...
han viste ikke helt om han burde være flabet eller blot lytte til hendes beslutning...

''hvorfor må jeg ikke more mig?'' sagde han og kiggede på hende... med trodsige blik

hvor efter han trak et skridt tilbage og gav slip på hende...

Hun sank en klump idet han spurgte, det kom ikke ham ved hvorfor han ikke måtte more sig med hende, et meget kort fnøs undslap hendes læber og hun bed tænderne hårdt sammen for ikke at komme sige noget der ville støde ham. Hun begyndte at ignorere ham. Hun bed sig hårdt læben inden hun slap den " Det er for privat" svarede hun og hendes stemme blev underlig hård. Hun mærkede at han slap hans greb i hende og med den sidste kræft af hende vredesubrud rejste hun sig op en smule besværet og vendte sit blik imod ham. Inden hun ledte efter en flugt rute. Hendes blik faldte ned på hende kårde og hun sank svagt en klump inden gav det et sidste forsøg hun hamrede sin krop ind i ham for at få ham til flytte sig så hun kunne komme forbi, hun ville bare væk og hun følte sig stadigt meget syg i hans nærvær.

mai så hun havde fået flænset sit tøj...

hun kiggede lidt iriterret på ham og der efter på hende

''aha... udemærket...'' hun gik over til kården...

*hmmm et sværd kriger... ikke dårligt... mon jeg burde lege med hende.. naaah...*

''så du er en kriger?'' sagde hun mens hun tog sine skridt over til hendes kårde....

han mærkede skubbet og tog fat i hendes arme som en reaktion...

''forhold dig i ro'' sagde han med et halv blik af frygt og smil..

*hvorfor skulle hun abeslut komme nu!!*

han drejede sit blik mod mai og kiggede hvor hen hun skulle...

*er hun interesseret i at slås mod hende... underligt..*

Kelly stoppede med det samme sit angreb idet hun så den fremmede pige gå hen imod hendes ynglins våben, hun skævede svagt op imod Grigori og vendte så sit blik imod pigen igen. Hun havde et forvirret udtryk i hendes øjene og blev stående helt stille "øhm" sagde hun og skulle lige til sætte sig på jorden af forvirring, hende læber var en bleg streg i hovedet på hende, men hun lukkede til sidst munden en smule op " hvis du mener kården ja jeg kan slås, men kriger kan jeg ikke just kalde mig" sagde hun koldt og mest for skjule sin forvirring. Hun svarede ikke på pigen spørgsmål om sit navn det kom ikke hende ved.

mai sukkede...

''hvor længe har du trænnet?.. og undskyld for min uhøflighed... mit navn er mai.. og dette er Grigori... som jeg gætter på han gjort et... skuffende intryk..'' sagde hun med stort press på ''skuffende'' og med en kold og livløs stemme...

hun samlede kården op og vente sig mod hende... og kiggede på hende..

'' jeg her her for at bede om din tilgivelse over denne engels... utilgivelig handlinger... men dette er ikke første gang denne engel har lavet disse løjer... jeg håber at vi kan komme over en en stemmelse... selv om det er svært at forholde sig til af hvad han har gjort mod dig..'' sagde hun og drejede et vredt blik mod Grigori...

Grigori gav slip på hende og kiggede på hende.... og sukkede... man kunne se hans hænder rysted lidt af nervøsitet.. men det var mere pga hun var datter af abbadon...

*lad os da håbe at Tøzen ikke laver rag i den.. så abbadon kommer... *
hans bekymring om at dette kom til ham blev han en smugle pist over.. samt også lidt glad.. en udfordring kunne være sjovt... men ikke når det galt abbadon...

Kelly lod skiftevis sit blik glide imellem Grigori og det som måtte være Mai, hendes utryk var stadig forvirret og følte at hun manglede en sammenhæng idet hele. Hun sank en klump hun mærkede igen at hans greb i hende blev sluppent og overvejede at løbe, men hun var så forvirret at hun bare blev stående hendes hoved var fulg af tanker og de forvirrede hende bare mere ved at tænke på dem. Hun bevægede sig smule og smilede bredt hun gøs en smule idet en kold vind blæste henover dem. Hun begyndt svagt hive i rebene " slip mig fri" sagde hun igen og rev i rebene, hendes stemme var isende kold.

mai kiggede på hende...
hvor efter hun kiggede på grigori og nikkede til at han skulle slippe hende fri...

*hmmm lad os se hvad hun kan... *

''du ser ud til at være forvirret... lad mig forklare...
vi er en organisation som ønsker at forbygge et venskab med dusørjagere som jer.. og jeg kan sige til at starte med at jeg beklager denne situation grigori har påført dig.'' sagde hun og kiggede koldt på hende....

grigori tog sin kniv frem og skar hendes hænder fri...

*for helvede... hvorfor skal hun ødelægge alt morskaben...*

han tog 2 skridt fra hende... og forberedte sig til givende situationer...

Kelly vidste ikke rigtigt hvad hun skulle tro, men idet mindste havde Mai været behjælplig med slippe hende fri. Hun gned sine håndled som var blevet forslået og en smule blå hun lagde hænderne beskyttende omkring sin nøgne overkrop, imens hun overvejede sit næste træk. Hun følte sig kold hun løb fumlende hen imod kården og rettede spidsen imod dem " giv mig en god grund til at stole på jer" sagde hun og hendes stemme var hård og kold som is. Hun følte sig en smule ydmyget og der skulle en god grund til hvis hun skulle stole på dem. Hvis hun overhovedet ville komme til at stole på væsner.

''hvis jeg ville dræbe dig havde jeg gjort det nu. og det suden af jeg træt at denne krig som har forgået mellem vores racer.. derfor vil jeg skabe en orden.. en freds ordensom sikre sig at DETTE ikke sker..'' sagde hun og kiggede på grigori...

hun gik over til træstammen hvor kelly tidliger var presset op af og tog sin ekstra kimono frem...

hun vendte sig der efter over mod kelly og kiggede på hende.. og nærmede sig med rolige skridt med kimonoen pænt foldet i hånden..

''tag denne her på.. og tag dette som en undskyldning fra min side...'' sagde hun og kiggede på hende..

Grigori lagde armene overkors og kiggede barnligt på hende...

*Come on girl... tag dig sammen.. det er ikke det værd...*

han gik over til træet og lænede sig oven på det og holde vagt om hun ville gå til angreb.... og dermed stadig var klar til at forsvare sig...

Hun stadig meget forvirret kunne væsner være gode hun bed sig i læben og sank kården og blev stående. Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre, men med var det godt med noget god vijlle hvis de ville hjælpe hendes ville gøre forsøget, men hun ville ikke love noget som for hun stolede ikke på væsner. hun rakte ud imod kimonoen og vendte blikket imod væsnerne først Grigori bare for sikker sig at ikke prøvede på noget og så over Mai et lidt afmålt smil bredte sig over hendem læber " tak" sagde hun og en stemme lyd for første gang denne aften ikke sur, hård eller kold. Hendes lyd taknemlig.

hun slap sin kimono
''selv tak sagde hun
og der efter drejede sig om mod grigori...

*du et fjols... de.. man skal jo blot være venlig.. er det så svært din liderlig stoder...*
hun smilede til grigori.. og gik over for at hente sin taske..

''grigori vil du vær sød at sætte dig og tag din trøje af.'' sagde hun med en typisk smil på hendes læber..

Kelly vendte kimonen i sine hænder inden hun foldede den ud så hun kunne tage den på, hun lod svagt sine hænder glide henover stoffet. Hun fulgte drog hver en bevægelse pigen lavede inden hun for stund lod sin opmærksomhed glide ned imod kimonoen. Hun vendte ganske hurtigt blikket imod Grigori da Mai nævnte trøjen. Mon han skulle staffes. Hun tog elastikket ud af håret som holdte hendes knod og alt det lyse hår faldte ned af hendes skulder. Hun holdte sig på afstand hun skulle ikke for tæt på. Hun satte derefter masken ordenligt på plads inden hun flyttede sit blik over imod Mai, Grigori virkede bange for hende. Hun kiggede spørgende på Mai hvad var det som skræmmende ham ved hende. Hun betragtede roligt Mai der tog sin taske. Kelly var stadig meget forvirret hun ville gerne kæmpe, men noget holdte hende tilbage, desuden var hun bange for hans evne.

grigori tog sin trøje af og satte sig på knæ han stod nu med bar overkrop med større piske slag over hans ryg...

*hmmm ville hun nu begynde at more sig med mig igen.. DET KOMMER TIL AT BLIVE SJOVT*
et lumsk smil kom på hans læber mens han sad der og ventede...

hun tog sin sølv spidende pisk frem hvor han kiggede på hende og rakte den ud til kelly
''hævn,retfærdig og orden.. sårdan er vores love'' sagde hun og kiggede på et koldt blik på hende..

*hmm mon tøzen havde det som krævede... en rigtig morder.. hihi*

hun ventede til hendes reaktion mens hun stod bag Grigori så hans ryg var bar.

Kelly stod kiggede på ham, hun betragtede så Mai gik meget langsomt hen imod hende og rakte ud imod pisken en smule tøvende vendte hun sig om imod Grigori. Mai ville have hende til piske ham. Hendes læber krussede en smule, men nu fik hun hendes hævn, men det føltes ikke rigtigt " javel ja" sagde hun vendte så sit blik imod ham og hans blottet ryg. Hun svang prøvende pisken inden hun svang den imod hans ryg, . Hun betragtede ham og var sikker på at det ville more ham. Hun bed sig hårdt læben imens hun slog så hårdt hun kunne. Hun stoppede efter sit andet slag rakte den tilbage til Mai, det føltes forkert når han ikke kunne kæmpe tilbage. Hun havde stadig lyst til at få hævn, men det skulle ikke være sådan.

Grigori mærkede piske slagende...
han skuespillede sig til smerten mens han inderst inde nød det dybt inden i..

*mai dit svin.. du skal blot udtrække mine lyster...*
et smil kom på hans læber mens han holdte sin ellers fornøjet stønnen inde..

*ikke dårligt.. slet ikke dårligt.. kællingen har sku nogle evner.. *

han lod sig selv i den samme position og drejede sit hovedet mod mai da hun stoppede...

et endnu større smil kom på hans læber mens han kiggede på mai...
som om han var ved at dø af grin...

hun kiggede koldt på hende da hun rakte hende pisken.. hvor efter hun kiggede på Grigori...

*hmm ikke dårligt.. måske havde hun det der krævede... måske.. måske ikke...*

''han slog et smerte mod dig og oven i købet ødelagde dit tøj... mens du var forsvarsløs... og dette er det sidste du giver ham af hævn... jeg troede du havde mere i dig.. men dette er dit valg'' sagde hun og tog imod pisken

*jeg må indrømme jeg er lidt skuffet over at se hun kun lavede to simple slag.. men hun har vel sine grunde..*