En farlig dans (Grigori)

" det der er ikke hævn" svarede hun med en umådelig kold stemme, det var tvang hvis hun gjorde det var hun ikke bedre end ham. Hun rettede hagen en smule og trak sig så en smule tilbage " desuden så kan han lide det" sagde hun med afsky i stemmen. Drog vidste hun ikke om det var helt sandt. Det hun sagde var et kvalificeret gæt. Hun var ikke helt sikkert hvad der forgik, men der var noget lumsk ved dem. noget som gav hende en bange anelse om dette her langt fra slut, måske hun skulle gå imens hun kunne, men turdte ikke at vænne dem ryggen. De var to og hun var kun en og med hans evne kunne hun ikke slippe nogen steder hen. Alligevel vendte hun sig om for at gå, men alligevel rørte hun sig ikke ud af stedet. Der var noget der undrede hende så vendte hun sig om imod Mai " Hvorfor er jeres love så åndsvage" sagde hun og vidste at havde klokket i det,men de love virkede så forkert i hendes hoved hun gjorde klar til et angreb hun troede ihvertfald at der ville kommet et efter hun havde klokket sådan idet.

// hej kelly.. ehm.. jeg svare kort for mai pga. hun er blevet sat i en ''tænke box'' fra admin.. så jeg svare for hende indtil imorgen... Mvh Grigori
Mai:rød & Grigori: Hvid//

hun kiggede på hende og smilede..
''disse love er der for at opretholde en retning til at holde folk i kort snor og lære dem at man ikke opføre sig på denne måde...'' sagde hun og kiggede på hende mens hun smilede..

*hmmm burde jeg more mig med hende... også alligevel... hvis hun kendte Tristan ville de være på den...*


Grigori kiggede med øjnene rettet mod hende...

*hmmm hun er sgu modig at sige sådan mod mai... hvorfor mon mai ikke ville dræbe hende... var hun bange for et menneske?!*
han rejste sig og tog sin trøje på efter som det ikke så ud til at flere pisk ville komme...

" javel ja" sagde hun bare trak på skulderne, det lød ikke specielt rart og hun overvejede kræftigt at gå, men alligevel vendte blikket imod Grigori og trådte en smule længre tilbage idet han rejste sig " jeg ved ik det lyder på måde åndsvagt" forsatte hun nu kunne hun lige så godt gå hele linen ud. Hun vendte sig for gå inden dette her endte i katastrofe, men anede ikke om de ville stoppe hende, måske endda følge efter hende hun rystede svagt på hovdet og begyndt meget langsomt at gå. De to der var ikke særlig kloge. Hun ville væk inden det gik alt for galt. Hvis de ville hende noget kunne de stoppe. De havde mere magt end hun havde. og kunne sagtens stoppe hende.

Kelly forsatte og bredt smil bredte sig hun begyndte sætte farten op, de havde ikke stoppet hende hun boede ikke Werclare og det var skam. Hun begyndte at løbe. Hendes hår bevægede sig hver gang hun satte en fod i jorden. Hun måtte hjem, men der var styk hjem. Så måske hun bare skulle finde et sted hvor der var mange mennesker og blænde ind med dem. Hun vendte ingen gang blikket tilbage for at se hvad det var de havde gang i. Hendes hjerne tænkt kun på en ting og det var at komme sted hen hvor der var mange som kunne se hvis de prøve noget, men der avr langt og det var ikke skoven hun ville finde nogen mennesker. Hun løb i noget som føltes som 5-10 min. inden hun stoppede. Hun havnet et sted hvor træerne var tyndet ud hun rev en smule efter vejret, men anede ikke hvor hun var hun kendte ikke denne skov så godt. og det resluterede i at hun var faret vild.
*fedt nu er også faret vild* tænkte hun satte sig på jorden hende lunger skreg efter luft, men hun kunne ikke hvile for længe nu hvor de to galninge var ude og måske efter hende hendes hjerte bankede og sad oppe i hendes hals. Hun anede ikke hvad hun skulle det hele virkede så nytteløst. Hun kiggede omkring i sine ellers så triste omgivelser. Hendes forsøg på at stole på dem var kisket totalt. Hun tørte hendes størknet blod af læben og sukkede ganske kort.

Kelly anede uråd og trak vejret tungt hun rejste sig ubesvært op hun måtte afsted, hun vidste at det bare var sprøgsmål tid før de ville især hvis hun blev det samme sted for længe, hun hadede at hun skulle flygte, men de var da godt nok syge hovederne. Hun løbe hun vidste at hun ikke var sikkerhed de var et sted derude. Vidste ikke at Grigori fulgt efter og Mai hun forsvundet ind længere ind skoven. Hun måtte drog hurtigt stoppe igen fordi hun næsten ikke kunne få vejret. Hun hvilede ryggen op af stamme imens hun kiggede efter en eller ting som kunne give hende en fordel i kamp imod hende.

grigori kiggede på hende med et smil...

*hun er da morsom.. ikke dårligt. Hah.. hun er mega underholdene... men husk hvad mai sagde... ikke såre hende... opfør dig pænt Grigori...*

grigori strejfet tanken om at lande og stoppe jagten... men at se hende puste og stønne efter vejret morede ham...

mai gik stille og roligt og nød hendes gående efter de steder hun kiggede mod jorden som kelly havde trådt hårdt... men det var lidt svært at finde de rigtige steder...
hun lukkede øjnene og lyttede...

*der var stille.... hmm kom så.. kom så.... giv en lyd fra dig..*
hun fokuserede i lyde som kunne komme fra et menneske... men intet hjalp.. hun sukkede og gik tilbage mod hendes taske og samlede den op hvor efter hun tog grigori's hylster til sin stok..

*en underlig hobby at ha en stok...*

Kelly rev stadig efter vejret, hun skulle væk og helst en fart hun hadede at føle sig som en jaget hjort. Det var begyndt gå op hende at det var også sådan at væsnerne havde det. Hun satte sig op af stammen og lukkede øjne i ganske kort øjeblik. Hun bed sig læben inden rejste sig og begyndte at gå. hun kunne ikke lade være med at kigge sig over skulderen en gang imellem idet følte at iagttaget af noget eller nogen. Hun vendte sig, men ikke umidligbart sikker på hvad det var hun skulle se efter og´derfor gav hun op og forsatte sin gang hun kom til meget lille å grøft eller hvad nu ville kalde den, men det ikke særlig bred. Åen var meget dyb og idet trådte ud væltede hun over en større sten. Et skingert skrig unslap hendes læber hvorefter hun klaskede sine hænder op for munden. Det her vil ikke andet en ende galt hun rejste sig gik og forsatte. Vandet var koldt, faktisk iskoldt og det varede ikke længe inden hun ville blive syg hvis ikke fandt ly. Hun forsatte sin gang og fandt til sin overraskelse en meget lille hytte. der måtte hun vel kunne få varmen. Hun satte farten op løb imod den næsten falde færdige hytte, hytte var lavet træplanker. Hun bankede på døren, men der var ingen der svarede.
Hun tog fat håndtaget og til hendes store overraskelse åbende døren og hun smuttede hun låste døren i efter og trak alle gardinerne for. Hun kiggede et gammel værelse og fandt nogle tæpper. De lugtede lidt mug, men de var det eneste der. Hun turdte ikke at gå efter brænde. Desuden havde alligvel ikke noget tænde op med. Hun satte sig på køkkenstol og svang tæpperne om sig. Hun rystede af kulde og hendes tænder begyndte at klapper en smule.

mai hørte hendes skrig og smed tingene fra sig...

*hvis grigori har så meget som krummet et hår på hende slår jeg ham ihjel!!*
hun stormede med stor hast mod lyden.... og nærmede sig hurtigere og hurtigere mod lyden... hendes øjne brændte næsten af vrede og en smugle bekymring... hun følte for første gang i mange år at hun måtte beskytte noget.... som om dette var en del af dette ynkelige menneske's nær hver....


Grigori kiggede på hende og betraktede mens hun skreg...

*mhmmm... sød musik i mine øre...*
han smilede kort og fortsatte med at følge hende...
han kiggede og så hende gå ind i et gammel hytte hvor efter han landet 5 meter fra hytten...

*hmmm.. en hytte... ikke dårligt... men jeg rør hende ikke... efter det skrig kan mai allerede nu være på vej..*

Kelly puttede sig ind til tæpperne og kiggede ud i mørket, hun var godt klar over at nogen var der ude, men hun følte at hun snart ikke ville være alene mere og at der var nogen som snart ville komme ind efter hende, hun rejste op og ledte efter et sted hvor hun kunne gemme sig hvis de kom her ind. Hun tog sig svagt til hovedet imens hun åbende dør en til noget der havde været badeværelse engang. Hun kiggede sig omkring følte sig næsten hjemme, hun gik ud af døren og ledte efter noget hun også kunne forsvare sig udover sin kårde. Hun bed svagt læben da hun ikke fandt noget. Hun sukkede svagt idet hun forsatte sin vandren igemmen hytten.

grigori kiggede på hytten mens han en nærme sig og han drejde ansigtet mod hende

*det var dog på tide... *

''hun er der inde.. '' sagde han roligt og nikkede over mod huset med armene over kors....

mai skyndte sig og så Grigori uden for an et hus hvor efter hun kiggede på ham...

''aha.. lad mig tale med hende... dig bliver hun bare bange for dit fjols..'' sagde hun vred til ham...
hun nærmede sig huset og bankede venligt på den faldefærdige dør..

*hmmm mon hun er sur... eller vred på os... naaah... det går nok.. hun er i hvert fald underholdene...*

Hun stivende en smule idet det bankede på døren, hun gik med næsten lydløse skridt hen imod gardinet for at se hvem det var der bankede på døren, hun stivende og var lige ved at vælte bagover idet hun bakkede nærmest hen over en stol. Hun inden åbende døren tog kården og rettede den imod døren hun låste op så på døren, Mai kunne komme ind drog havde hun stadigt rettet kårde imod døren når den ville åbene hun havde tabt tæpperne og stod helt våd, heldigvis var det kun spidserne der var våde og ikke hele hendes hår. Hun bakkede en smule og bed svagt læben klar hvis Mai ville gøre noget.

''må jeg kom ind?'' spurgte mai høfligt da hun hørte døren låste op...

*hmmm ikke dårligt.. hvad mon hendes næste træk var... *
hun ventede der ude på hendes svar...
en underlige og dog mærkelig vanne... men det måtte hun jo lade ligge...

Grigori satte sig op af et træ og nyd showet...
*hmm gad vide hvornår jeg kan more mig med hende....*
et lumsk smil bredte sig over hans læber....

Kelly sagde ikke noget, men trak sig længere ind i rummet så hun var skjult af mørket hun betragtede en dør " Du går jo alligevel bare selvom siger nej" sagde hun og holdt stadig sin kårde foran sig. Hun rystede en sule af kulde og kimonoen klæbede. Hendes blik rettet imod døren hun vidste at hun måtte give for ligemeget hvor meget hun flygtede ville de være lige i hælene på hende. Hun smed kården og kunne lige så godt få det overstået nu. Hun vendte blikket trodsigt i jorden.

mai hørte noget metal ramte jorden... og frygtede det væreste..
hun åbnede døren med et bekymret ansigt udtryk...

*bare hun ikke har... fortæl mig at hun ikke.... *
hun kiggede rundt i rummet og kiggede forvirret....
hvor efter hun fandt hende...

''du fryser jo... kom.. lad os få dig varmet... '' sagde hun og gik roligt over til hende...

Hun flyttede sig ikke idet mai kom tættere, men noget plagede hende stadigt hun følte der var noget Mai ville prøve at opnå med al den venlighed, men hun sikker hvad end det var Mai ville opnå så var det ikke noget hun kunne hjælpe mede, men hun var sikker på at lå noget bag " hvad end det er du vil opnå så kan jeg ikke give dig det, så drop bare din venlighed" sagde hun koldt, men kunne tydeligt høre hun stolede på hende hun kiggede bag ved hende for at se om Grigori havde fulgt efter hende, men umidligbart kunne se noget " hvor er Grigori?" spurgte hun trak sig væk fra Mai da hun ikke kunne se ham, kunne det betyde at det var fælde. Hun bakkede ind til hun stødte ind væggen og ikke kunne komme længre tilbage. Hun glemte helt at få samlet kården op og var nu helt ubevæbent.

''jeg troede ellers jeg gjorde det klart om hvad jeg gerne vil opnå.... det jeg vil opnå er ro,orden... uden alt det kaos mellem mennesker og andre væsner... at vi i det mindste kan leve i fred uden blod udgydelser... for jeg er træt af død.. smerten... og selv mennesker så vel som væsner dør uden nogle formål'' sagde hun og stoppede op hvor efter hun kiggede ud af døren...


''grigori har jeg bed om at skulle vente udenfor ved træerne efter som at du ikke virker så glad for ham hvilket jeg godt kan forstå''

*hmm dum var tøzen da ikke... det var jo meget godt... og venlig også... hmm mon hun ville nogle sinde stole på mig?*

grigori sad ude ved træet og rejste sig så og fløj over mod hvor hans stok var samt mai's taske og hentede den...

*tænk at jeg skal være børnepasser mens mai har alt det sjove.... *
et smil kom på hans læber... han ville selv nødig være den som skulle pisse hende af.... selvom tanken af strejfet ham et par gange

Kelly rystede på hovedet, hun kunne ikke stole på dem, hun brystkasse sank og hævede sig. Hun kunne stole på dem. Hun lagde pressede sig så langt ind imod væggen hun kunne. Hun vidste at hun ikke kunne give dem det de, hun stolede ikke på dem. Hun vendte igen sit blik imod for at holde øje Grigori " jeg kan ikke give jer det" sagde hun og hendes stemme var kold, men knækkede en smule. Hun vendte trodsigt sit blik op imod Mai.

''det ved jeg men det betyder stadig ikke at man kan respektere dem.. uanset om de kan hjælpe en eller ej.. '' sagde hun og rakte hende en hånd for at hjælpe hende op...

*hmmm mon hun ville stole på mig... og ikke som den jeg er... ville håbe at jeg ikke har forulempet hende... måske vil hun stole på mig.. hvem ved..*

Grigori fløj tilbage med tingene i hænderne og landede 5 meter fra hytten og satte sig ved det træ han tidligere var ved...

*hvor langt tid kan det tag... knalder de der inde... det håber jeg ikke.. i det tilfælde skal hun ikke ha nogle former for morskab uden mig...*
han begyndte lidt at grine mens han sad ude ved træet og ventede...

Kelly vendte blikket på Mais hånd og rakte sin hånd imod hende, hendes hånd rystede en smule og lod Mai hjælpe hende op. Hun frøs og det var svært for hende at stå op. Hun havde ondt i sine fødder og hendes hoved dunkede meget. Hun sukkede ganske kort før hun vendte sit blik imod Mai, hendes blå øjne vidste en del tivil. Måske var der nogle som ikke var slemme. Måske hun kunne stole på dem. Hendes læber var begyndt blive en smule blå. nu blev hun hel sikker syg. Hun trak vejret i korte drag og hun var stadig nervøs " Hvad med Griggori?" spurgte hun smule stakåndet. Hun måtte stoppe for et nys afbrød hende " skal han blive der ude?" spurgte hun, Kelly havde alligevel en smule ondt af ham, at skulle stå derude i kulden. Hun havde på fornemmelsen at når Mai var der ville han ikke gøre hende noget ondt.
Mai virkede så anderledes måske hun bare skulle tage de onde væsner og lade de gode være. Hun gik en smule klodset hen imod døren hun stoppede i døren betragtede Grigori han stod afventende 5 meter fra hytten. Hun vendte blikket imod Mai igen og kom i tanke om noget " undskyld at jeg spørger, men i er mennesker så overlegen og alligevel, vil stoppe alt det kaos i kunne jo bare tvinge menneskene til at stoppe" sagde hun kunne ikke forstå det virkede så forkert i hendes hoved hvorfor være sød når menneskene alligevel bange for en " jeg forstår det ikke" sagde hun med en stemme der var forvirret og kold på samme tid. Hun ville gerne tro på det Mai sagde, men det virkede som umullig opgave. Mennesker og væsner ville ikke kunne leve sammen, det ville skabe mere kaos end det gjorde godt. Hun bed sig svagt i læben og følte at hun måtte passe på hvad det var hun sagde.

''grigori sidder der ud og venter... '' svarede hun og kiggede undrene på hende...
hvor efter hun lagde hænderne overkors da hun havde hjulpet hende op..

''tja... hvis du mener du kan udholde ham kan han vel godt komme ind... jeg har kendt ham i 10 år nu og ved hvad han har i sinde.. hvilket også var en af grundene til at jeg desværre først kom over ved træstrammen efter han havde haft fat i dig..'' sagde hun og sukkede..
hun kiggede overaskende på hende...

*ENDELIG havde hun forstået det..*

''personligt ønsker jeg ikke at se jer i slaveri.. efter som jeg har læst under anden verdens krig... og det masse mord.. men.. alligevel føler jeg mig ansvarelig til at ville hjælpe andre.. som i det mindste ikke opføre sig som grigori her... men han er en jeg har brug for.. jeg har brug for hans viden. og råd'' sagde hun og kiggede på hende...

''men det jeg mener er at vi uofficielt stopper denne krig som hæger rundt... dvs. at væsner hverken viser deres sande identitet... samt også lader andre væsner være så meget som muligt og dette gælder også mennesker... men angående vampyre kan jeg ikke sikre mig efter som de har deres.... behov. '' sagde hun og sukkede...
hun vendte sig mod døren hvor kelly stod...

''jeg ønsker at gøre en forskell at lade verdens jagere samt væsner at vi bør stoppe denne menings løse krig... og stoppe vores mord og drab... men hvis vi stopper de forskellige mord og drab ville vi blive over befolket.... jeg hader selv krig... men jeg fortrækker også at vi stadig kan leve i fred... uden at hverken nogle så meget som muligt ikke bliver dræbt... selv om dette er lidt svært..'' sagde mai og satte sig i en lidt støvet stol...


Grigori kiggede over mod hende da hun kiggede på ham...
*hmm er de ved at komme til en beslutning?? det var dog på tide!!*
han begynder at smile lidt...

*heh mai har sgu altid været et taler så det vil noget... hun snakker for meget... og knalder for lidt....*
hans tanker fik ham til at grine...

han lagde sig op af træet.. og kiggede i hendes rygtaske..
*hmm har hun mon noget man kan æde...*
han begyndte at løfte lidt i taksen åbning og kiggede...

" jeg har brug for at tænke det her igemmen" sagde hun og anede ikke om hun ville kunne holde en våben hvile, men hendes had for væsner lagde så dybt og hun stadig helt sikker på om dette her var en fælde, hun hun lod svagt en hånd glide henover hendes maske " jeg kan ikke stole på jer, men jeg lover jer at tænke det igemmen" sagde hun og var kommet til anerkendelse at det måske betød at hun ikke kuikke, men det betød ikke at hun med tiden ville kunne komme til at stole på nogen. Hun vendte sit blik imod Mai, det havde ikke noget med dem gør at hun ikke stole på dem hendes had lå bare så dybt i hende og hun havde svært ved at komme af med hadet.

''aah... jeg forstår. '' sagde mai og smilede venligt

''jeg håber det ville være tilfredstillende for dig hvis jeg kunne komme på besøg et givende tidspunkt.. men selvfølgelig ikke hvis du har travlt'' sagde hun og smilede...

*hmmm hun virkede da ikke så slem... måske kunne hun være et brugbar allierede... ikke dårlig ide... men ville hun mon acceptere mit forslag... måske...*

Grigori tog en lille snack som lå i mai's taske...

*mmhmm... mums.*

han kiggede efter mai i hytten...
han tænkte at det nok ikke ville skade ved at nappe en enkel snack... det suden havde han været lidt sulten siden de kom her... og manglede noget at æde efter at havde brugt sin evne som tog lidt på hans krafter....

*hvorfor skal jeg abeslut æde så meget... fucking fløjten... fucking mai.. og fucking dusør jagere....*

Hun vidste ike rigtigt hvad hun skulle svare, hvordan ville hun tage kontrakt til hende, hun bed svagt i læben og overvejede hvad hun skulle svare, men nikkede så det kunne vel ikke skade at tog kontrakt til hende igen. Hun sukkede svagt og lod en glide igemmnen det lyse hår " det er vel iorden" svarede hun og vendte blikket udenfor, måske de ville vise sig fra den gode side, men det ville tage tid at få overbevist Kelly om noget. Hun var sikker på at hun kunne love noget hun elskede at jage og hendes had var der stadigt. Hun trak vejret en smule tungt.