En farlig dans (Grigori)

Grigori fortsatte og bandt knuden stram og sikkert så han ville være sikker på hun ikke kunne komme fri.. hvor efter han kiggede på hende

''tror du virkelig at jeg ønsker at give dig en hurtig død.... og dette har intet med mod og ære at gøre.. jeg er her.. jeg dræber... og jeg nyder det enkelt er det... om du er sådan en selvisk kælling som ikke fatter at man skal tænke før tale så er det din sag også selv om du skal blive torturede af en engle'' sagde han og fortrød han havde afslørede hvad han var...

*FOR HELVEDE !! Grigori dit store fjols!!* tænkte han mens han kneb øjnene sammen og åbnede dem igen...

'' tja.. jeg håber da at du kan lytte frem for tale... jeg er her fordi jeg har valgt det og du bragte dig selv denne position ved at sætte en truende adfær.. så nu måtte jeg vel lige så godt more mig ved at fortælle dig at jeg tidligere har været under anden verdens krig som kæmpede uden mod og ære... og dette lort har intet i værdi når man først kender menneskes sande natur så glem alt og ære og alt det pis med retfærdighed... der er kun dræb eller bliv drabt'' sagde Grigori med en hård stemme

Hun grinede svagt den havde hun hørt mange gange før og lod sig ikke gå på af det han sagde " den har jeg hørt mange gange før" sagde hun og vendte sit blik imod jorden. Hun sukkede svagt nu var det på tide at prøve en anden taktik. Hendes skuldre sank en smule og hendes blik var trist og hun lignede næsten en som allerede havde givet op. Men hun lignede kun. Hun gav aldrig op hun elskede en god kamp og kamp til stregen var hvad hun ville give ham.

'' så har du også hørt denne her.. JEG MORE MIG over din smerte og hvor meget du lider lige nu det giver mig et morsomt rush og dermed glæder mig til at vidre give mere og mere smerte til din nuverende krop.. '' sagde han og begyndte at grine..

*hmmm lidt tortur gør ikke så meget... ikke en dårlig ide... *

han rejste sig op og tog fat i hendes hænder som var bundet og der efter vendte hende om og tog hende om halsen og trak hende mod det nærmeste træ...

*hmmm lad os ha noget sjov...*

hvor efter han tog sin kniv frem... og lagde den langs hendes hals...

''jeg håber du kan li mareridt.. du der er en del af en af mine fantastiske drømme...'' sagde han og smilede...

Hun gispede en smule idet hun blev trukket afsted, hun havde sådan en lyst til at spytte ham i hovedet idet hun var tvunget til at kigge på ham. Heldigvis havde han taget hendes maske for så ville hun for alvor gå i panik. Hun mødte hans blik og hendes øjne lynede af had til ham. Hun var vred og følte sig svag på grund af hendes forsvarløshed på gtund af rebene. Hun gøs en smule af det kolde jern imod hendes hud. den kold kniv gjorde hende en smule bekymert " du bare lige prøve" sagde hun koldt og lysten til spytte ham i hovede blev større. Hun spyttede ham i hovdet og et trimuferende smil bredte sig over hendes læber.

han begyndte at smile da savlet rante ned af kinden på ham...

''man er lidt spændstig hva?!'' sagde han og gled kniven ned mod starten af hendes overtøj.. hvor han skar det op... og morede sig over dette...

*hmmm nu bliver for alvor rigtig sjovt!! *

Hun snak en klump da hun så hvad han ville og begyndt vride i kroppen hun havde slet ikke lyst til det her. Hun bed sig hårdt læben for ikke at ubryde et nej. Det var koldt nok her ude, men sagde ikke noget for så ville han vinde hun kom tanke om hendes ben og begyndt at sparke med benene ihvertfald så godt som hun. hendes hår var begyndt falde ud af hendes knold og hang blødt ned skulder. Hun skulle ud af denne knibe koste hvad det ville. Hun stoppede med sparke da det åbenbart bare morede ham at hun kæmpede sådan imod hende blik blev kold som is " sliip mig fri og så vi kan kæmpe på lige fod" sagde hun arrigt. Hun skulle lige til at slynge mere ud, men tav han ville ikke slippe godt fra det har. Hvis ikke snart han stoppede ville han få en fjende på livs tid.

han trådte hende over foden hårdt da hun lavede det første spark...
ikke lige frem fordi det generede ham...

han strammede hårde om hendes hals så hendes vejre trækning blev mere snævredet men ikke nok til at hun ville dø af det... blot til at hendes vejre ville få hende næsten til at besvime...

''jeg more mig over dette... og at sparke hjælper dig ikke... så vær en sød tøz og stop med at kæmpe imod når du ved det er nøtteløs..'' sagde han og grinede ondt...

*hmmm måske skulle jeg lave et lille snit? ikke dårligt..... eller et ar.. hmm et minde for livet.. se det kunne være morsomt..*
hans smil bredte sig om hans smil...

Hun gispede idet han trådte på hendes fod hun måtte ikke opgive håbet hun ville fri " hvis du slipper mig fri lover jeg at lade dig gå" sagde hun gispende drag. Hun lavede også nogle små væsende idet strammmede grebet omkring hendes hals. Hun tænkte så det knagede, men skulle hun gøre. Hendes blik kiggede ikke på ham, men søgte noget bag ham. Hun ville kigge på noget andet hun ville værdige ham et blik han ikke det værd, hvis han ville havde hende til se på ham måtte han tvinge. Hendes blik var sta´dig koldt som is " du er monster" snerrede hun var træt af at hun ikke kunne forsvare sig. Hun ville hvis han kom tættere på hende mund ville hun bide ham så hårdt i hans læbe eller hvad hun nu kunne få fat i.
Han var engel skulle de ikke være gode væsner, hun sank igen klump og begyndte igen med vride kroppen. Inderst inde vidste hun godt at han ikke ville slippe hende, lige som han vidste at hun ikke ville lade ham gå. Vejret og mørket virkede lige pludsligt så koldt og var næsten ikke til bære. Hun ville heller død end at lade ham forstætte. Hendes knold var begyndt irrtrere hende.

*hmmm nu bliver det sjovt*
han kiggede hende undersøgende...

*hmmm har jeg mon sårede hende åååhh... hvor syndt HAH *

han lo kniven fortsætte til hendes overtøj nu var bar.. og hele hendes overkrop nu stod nøgen...

'' jeg håber du nyder dette.. for det er nogle af de sidste ting som du kommer til at opleve i dit nøtteløse liv'' sagde han og smilede...

han lagde kniven i baglommen... og tog fat med den ene hånd hårdt om hendes ene bryst...

''nå.. stadig spændstig? skrig blot..'' sagde han og grinede hånede.....

Hun bed sig hårdt læben hun ville ikke give ham det han ville have idet hun mærkede hvordan hendes overkrop blev nøgen. Hun kunne begynde mærke at blod piblede frem fra hendes underlæbe, hendes hjerne tænkte kun på en ting og det var at komme fri så hun kunne få hævn. Drog begyndte hendes hjerne ganske langsomt at slå fra hun ville ikke være til stede hvis han forsatte, selvfølgelig fysik, men ikke psyisk. Hun vred igen kroppen idet hun mærkede hans hænder imod hendes bryst, hun pressede tænder endnu hårde omkring hendes underlæbe idet han tog hrådt fast. Hun begyndte igen med at spjætte med alt det hun kunne, hun rev og sled også rebene som bundet omme på hendes, hun ville ud af denne knibe og det skulle være hun rystede på hovedet og pludslig kunne mærke varmen fra tåre de var heldigvis gemt bag masken. så han kunne ikke se dem, men de var der. Tåre kunne være så forræderiske. Hun skulle nok få sin hun slap den såret underlæbe " du har lige fået dig en fjende" sagde hun og spyttede igen efter ham det var det eneste våben hun havde.
Hun sukkede lydløst hvorfor skulle det hele altid falde ud til andres fordel, hun hævede svagt det ene øjnbryn idet så hun ikke så ande mullighed end enten råbe at på hjælp til at komme ud af denne knibe, men der var ikke nogen som kunne høre hende, den sidste mullighed var bede om nåde. Hun lukkede øjnene og begyndte svagt bede om nåde, det ellers aldrig noget hun gjorde, men det her var gået for vidt hun ville have det til at stoppe. Hendes krop var en privat ting for hende det noget man skulle gøre fortjent og har stod nu næsten halvnøgen og uden nogen form for kunne forsvare sig. Hun kunne også mærke sine hænder begynde at dunke idet stadig sled for at komme ud af rebene.
Hendes stemme var stadig smule hæs og rallende idet hun åbende munden " stop" sagde hun og hendes hår var faldet ud knolden og hang som et skjold ned over hendes skulder.

han kiggede på hende...
''hvilke grunde har jeg i at stoppe... i mennesker er alle ens.. når man snakker om våben hvile stikker i en i ryggen.. jeg har oplevet dette utallige gange.. hvad skulle forskellen være nu? fortæl mig dette og jeg vil måske lade dig gå... måske.. måske ikke... men lige nu kan jeg more mig over din ynkelig forsøg på at komme fri... men måske burde jeg hente min pisk og more mig mere med dig? lyder det ikke sjovt?'' sagde han og begyndte at grine hånde...

*hmmm måske skulle jeg hente pisken... pisken.. ikke nogle dårlig ide..*

" du er syg i hovdet hvis du tror at jeg vil være her når du kommer tilbage" sagde hun vredt, men forsatte stadig sin forsøg på at komme fri, men det lykkedes ikke helt og det eneste resluterede i var knuden på rebet stármmer og til sidst ville hun aldrig kunne komme fri. Hun glemte sit forsøg på komme fri, men hævn skulle hun nok få " min hævn bliver sød" sagde hun fnøs kort hun ville bruge hver dag og resten sit liv, aller sine timer på jage ham " ved du hvad forskellen på mig og et menneske er?" spurgte hun for det var kæmpe forskel og hun så ingen grund til holde det hemligt for ham mere. Han skulle måske bare begynde at stole på hende, men igen det ville nok være en dum ide, men så kom hun tanke om noget " du kunne jo bare fløjte mig i søvn så flygte, men jeg vil have min hævn så vi skal nok mødes igen" sagde hun selv om hun at vidste at dette her var noget værre rod var hun for sur til se at det hun havde sagt ikke gavnede hendes chancer for at slippe fri, men på den anden side så gjorde det ikke det helt stor, det ændrede ikke på hvor stor hende tørst for hævn var blevet. Hun vred stadig kroppen hun var ligeglad medat det morede ham hun ville bare fri og hjem, hun mærkede ikke at det var koldt det var hun for vred til.

han kiggede på hende koldt og fjern...

''for min skyld må du da gerne jage mig i døden... men hvad for dig til at tro at jeg vil stikke af? jeg more mig ved at torturere dig.. skade dig.. såre dig... og måske endda myrde dig... hvis jeg lyster..'' sagde han og grinede over det...

*hmmm at myrde et menneske... det har jeg ikke gjort siden den gang jeg morede mig sammen med Mai i 90erne... * tænkte han og et smil kom på hans læber...

'' hvad er din grund til at bære maske?'' sagde han og kiggede nu med sit blik på masken..

''er du genert?'' sagde han og grinede...

" det vil jeg aldrig fortælle dig dit svin" sagde hun og håbede at han ikke ville tage den af for så var for alvor på spanden, hun sank forsigtigt og nervøst en klump og håbede af hele sit hjerte at han ville holde sig fra den. Hun skjulte mer end bare sit ansigt bag den. hun stoppede med det samme sin vrid og kiggede hendes var for første gang bange, hun følte sig panisk uden den. for så kunne hele verden se havd hun gemte bag den. Hun sukke de en klump følte hele begyndt at gå i stå.

han kiggede undrene på hende...

''hmmm nå.. jamen hvis du ikke vil fortælle mig det må jeg jo selv tag den af.'' sagde han og grinede af hende for at være mere irriterende mod hende..

han gav slip med sin hånd ved hendes pat og lod den glide op af langs hendes hud langtsomt for at øge nervøsitet og spænding..

*hmmm hvilke hemmeligheder gemmer hun dog på*

" nej" sagde hun flyttede hovdet så godt som hun kunne han måtte ikke tage den af, hun sank en klump og måtte gøre noget for standse ham, " jeg vil gøre hvad som helst bare ikke masken" sagde hun og man kunne tydeligt høre frygten i hendes stemme. Hun begyndte igen at sparke med sine fødder, hun prøvede endda at få fødderne op imellem ham og hende drog fik dem ikke ret langt op, men måtte gøre et forsøg og med alt den krælft hun kunne præstere sparkende imod hans knæ hun havde ikke kunnet få sine fødder længre op. Han måtte bare ikke røre hendes maske.

''fortæl mig du arbejder med og jeg lader måske din maske værre for du kan umuligt være et almindeligt menneske efter som du ikke er overasket over at se en dødsengel..'' sagde han og kiggede mistroisk på hende...

*hmmm mon en vampyr.. naaah... så ville det give mere modstand... varulv.. naah.. så ville hun forvandle sig... og slet ikke demon.. så ville jeg kunne mærke det i smerte...* han grinede og morede sig lidt over det...

Kelly trak en smule besværet på din skulder " prøv og gæt og nej jeg arbejder ikke med andre væsner det er dem jeg er imod hendes lyse hår hang nu ned over hende skuldre og en tot hang ned og skjulte hendes blik en smule " lad mig hjælpe dig lidt det starter med et D" hun vidste godt at legede med ilden, men hun ville gerne snart slippe ud af denne knibe så hun kunne komme hjem. Rundt omkring på hendes bare hud kom der små gåsehuds knopper. hendes arme gjorde stadig ondt, men desperat håb gjorde at hun blev ved med at slide i rebene i håb om at slippe ud . Hun måtte komme ud af det var det eneste hun tænkte på.

''så du arbejder alsor for Tristan... interessant... fortæl mig hvad du ved om ham...'' sagde han og kiggede på hende undersøgende... hvor efter han lod sin hånd som var tæt ved masken glide ned af mod hendes mave og der efter greb han fat i sin kniv med den samme hånd og skar i buksekanten så den blev mere... løsere..

*hmmm underholdene.. stædig.. det her bliver jo morsomt... og meget endda...*

Kelly rystede kort på hovedet idet hun skævede ned til sine jeans, hun ville ikke vise ham at det var det hun frygte aller mest at ville, hun bed svagt læben. Hun kendte ikke Tristan personligt hun vidste kun at han var deres leder og hun ja hun ubetydlig den sammenhæng. Hun kom ikke rigtigt de dusørjæger ved, hun den type der passede sig selv og brød som hvad de andre gjorde bare så længe de andre ikke gik vejen for hende skulle hun nok passe sig selv. " jeg ved desværre ikke så meget om ham" sagde hun lød for først gang ærlig. På måde håbede hun vel at vis hun var ærlig ville han stoppe lade hende gå, men det også være at godt kunne lide jage så slap hende bare for at fange hende igen. Hun sank igen klump inden langsomt flyttede blikket så godt som nu kunne imod sine fødder.

''hmm skam... tja... så jeg vist ikke meget nytte af dig... og aligevel.. jeg kan stadig more mig over dig... men lad mig kort høre en ting.... hvorfor hader i vores race...'' sagde han og kiggede undersøgende af hendes reaktioner...

*hmmm mon hun ville flippe ud... gå amork... ikke dårligt... men stadig hylende morsomt...*

Kelly ansigtsutryk blev som is og ulæsligt, hun hadede racer fordi ikke var til at stole på og når de skulle passe på en som 15 årig klokkede det helt i det. Hun kendte kun til frygt og denne dødsengel havde lige bevidst det over for hende " fordi i er til fare for menneskeheden" sagde hun og holdte en pause for at synke en klump han troede vel ikke bare at menneskene ville se hjælpeløst til imens racerne slagtede dem. Nej det ville være kønt " og du har bevidst for mig at jeg her ret alle væsner skal død selv de gode efter min mening" sagde hun og hendes stemme havde været mere kold end nogensinde i denne her aften. Grunden til at hun haede væsner var hende og hendes alene og den grund var også skyld i at bærede denne maske som hun havde på.

''tja... hvis i mennesker hader vores race så meget... så er menneskehede virkelig ikke særlig begavet... i har lavet folke mord på over flere milioner af mord gennem de seneste århundereder så hvad skulle gøre jer gode i forhold til os... hvis vi tag en morsom lille leg og spørg hvor meget selve ulve også kaldt lycan racen har myrdet folk... og hvor mange i mennesker som næsten har udryddet en hel civilisation... så kom ikke og fortæl mig at mennesket er ''the good guy...'' for i er selvdestruktive og mordere inden i som hellere ikke er en skid bedre end andre racer... så hvad skulle i tilbyde i at være den perfekte race i at bestå...'' sagde han og kiggede alvorligt på hende

''jeg bandt dig til denne situation pga. du var til fare for mig.. efter som du tydeligvis ikke har nogle sanser for selvkontrol over dine handlinger derfor puttede jeg dig i dette fængsle af en position som du indtil vidre ikke kan komme ud af... og allerede nu prøver mig og mai at være VENLIGE overfor jer mennesker og rede samtlige menneskers liv efter som at der snart vil blive kaos i demon racen og gæt hvem det kommer til at gå udover...'' sagde han og sukkede...

*hvorfor skal mennesker være så... Dumme...*

" som om det er rigtigt, den må du længre ud landet med jeg tror ihvertfald ikke på dig og hende der Mai" sagde hun surt for understrege sin mening om ham og mai og aller andre racer på nær menneske racen, de havde brug for nogen som kunne beskytte dem imod uanede af mængder af tid og lyster som andre væsner havde. hun vendte trodsigt sit blik op imod ham " fint så bevis det hvis du er så god som du siger så slip mig fri" sagde hun stadigt surt. Hun var rasende tænk at hun skulle høre sådan en omgang crap fra et væsen. De var ikke til at stole på og i hendes verden skulle de død alle sammen. Hendes tillid til væser var forsvundet sammen med hendes stedfar som faktisk var dæmon, han havde krænket hende på værste måde, og engelen foran hende var ikke bedre. Hun tilgav aldrig sin stedfar og hadet af væsner havde vokset lige siden " Jeg ved ikke hvad det er du har gang i, men du syg i hovdet hvis du tror jeg køber den omgang ævl" hendes vrede som hun havde haft i god snor var kommet op til overfladen. Hendes kinder som sagtens kunne se for masken blussede røde fordi hun var vred " det er nok ikke den bedste måde at få en til tror på dig, men så altid binde dem true dem på livet ikke også" sagde hun trak vejret vredt.
Hun følte sig på måde bedraget, men det værste var godt nok at finde sig i først kaste rundt tvunget på knæ, tvunget til blive bundet fast få tøjen revet af og finde sig at han gramssede hende på brysterne bare fordi hun var en trussel. Kelly havde fået nok hun gad ikke at høre mere på den dumme engel nu ville hun sende ham tilbage hvor han kom fra. I et vredesudbrud tvang hun sig søge hans blik. Hende blå grå øjnene lynede af vrede. Kelly havde kun en gang været så vred og det var på en hendes sted far. Hun fnøs vendte bliket op i luften. Hun afsluttede med et dybt suk og vendte så vredt blikket imod ham igen.

''tja... at sigte en person med sit våben vækker måske ikke din vrede.. og får dig til i vrede at gøre skøre ting.. men at more sig over hvordan ynkelige mennesker har i sindet at tro at den almægtige gud skulle beskytte jer? jer som brokker jer... piver og klager over jeres ene fod er revet af... i ''guder'' hvor er det dog synd for jer.. i er en race som er en skændsel for livet.. og i kan dårlig nok forsvare jer selv.. oven i købet har i svagheder.. svagheder som får jer til at miste vejret og til ikke at vudere folk... i er svage... og i vil altid forblive svage... men kanniner er i dog stadig.. boller og formere jer som pesten.... i er ikke andet en dyr... vandt til at gå i flok som ulve og prøve at se farlig ud men når i får en over snuden piver i... i er en skændsel... og er ikke krigere...'' sagde han og kiggede alvorligt

''jeg gør dette mod dig for at vise overfor dig hvor svag menneskeheden har været gennem generationer.. derfor har jeg valgt at vende mennesket ryggen i har ikke forusaget andet en at finde jeres egen metoder til selvdestruktion og selv ødelæggelse.. og det er jeg træt af at se.. siden første og anden verdens krig da gik det først op for jer hvor mange liv i har taget uden at tænke over det... hvor meget blod i har udgydet til sammen... i er en race som prøver at slå hinnanden ihjel og i er oven i købet værre en end sort elver,demoner og vampyre til sammen...''

''men det ændre sig ikke med at jeg stadig kan more mig over jeres svage... og ynkelige krop.'' sluttede han hvor efter han vendte hende rundt og pressede hende mod træet...

''at lege med jer og more mig over jeres svagheder får mig til at grine... og selv nu når alt race's undergang kommer når abbadon forlader os.. hvad vil i så gøre... når ingen har kontrol over demonerne... der vil ske kaos... og mennesker vil dø... mens mig og mai samt nogle rester af mennesker som har forstået vores budskab overlever.. mens du dør af et simplet demon barn som har slagtet din usle krop... '' sagde han og kiggede på hende...