Sheria's lille Bar. (Narcissa)

Hun studsede og rykkede lidt uroligt på stolen *Argh, du vidste jo godt at han nok ville regne den ud, gjorde du ikke?* For første gang denne aften undgik hun i lidt tid hans blik. Så smilede hun pludseligt og kiggede kækt på ham. "Næh, men det kan være du kan anbefale nogen?"

Hun lænede sig frem, støttede hovedet i den ene hånd og rakte den anden forsigtigt frem. Hun lagde den på hans arm, ville mærke om ham, hans kropstemperatur. Det var det eneste hun lige nu vidste kunen give hende et prej om hvad han var.

''tja... hvad har du i tankerne om hvordan denne her.. fyr skulle være? eller om det overhovedet er en fyr'' sagde Grigori og begyndte at grine...

*hmmm hun sidder uroligt pga. man regner ud hvad hun har i tankerne.... underholdene.. ikke dårligt.. ikke dårligt endda.. *

da hun rørte ved ham kiggede han på armen.. men lod som ingen ting... men kiggede på hendes forskellige reaktioner...

*der er et eller andet over denne tøz... kan blot ikke sætte på hvad det dog er....*

Hun lagde roligt sin hånd på hans arm, alt imens hun smilede til ham med hovedet på sned. *Ingenting* tænkte hun skuffet da hun rørte ved ham. Kold lidesom alle de andre mennesker. Hun lod sin hånd ligge, men lod hendes fine fingre lege langsomt på huden.

I den anden hånd hvilede hendes hoved. Hun kiggede indgående på Grigori og hviskede blidt il ham "Hvad er du så?"

da hun stillede dette spørgsmål viste han ikke med sikkerhed om dette menneske... var et menneske overhovedet....

*hmmm skindet kan bedrage... demon... hmmm en mulighed... men det kunne jo trods alt også være varulve... de havde jo det med at ha samme farve øjne som deres hår....*

''hvad mener du?`'' sagde han og drejede sit blik på hende

hvor efter han lod sin højre hånd falde roligt på sin stok for at holde den på plads.. samt også gjorde sig klar til at forsvare sig...

Hendes sorte øjne tindrede... "Hold nu op søde, du ved jo udmærket godt hvad jeg mener." Hun trak sin hånd til sig, tog en stor slurk whiskey og lagde så begge hænder faldt på bordet foran hende. Hun lagde hovedet lidt på skår og smilede kækt til ham. Det var som om hun pludselig havde fået endnu mere selvtillid.

"Hvad er du? Hendes øjne borede sig ind i hans.

''jeg forstår ikke hvad du mener, kan du ikke udybe det'' smilede han og lagde begge hænder på bordet og lagde hovedet lidt på skrå...

*hmmm kunne hun ikke finde frem til hvad jeg var... HAHAHA underholdene... meget underholdene endda... hmmm dette kunne blive en sjov mulighed for at more sig*

Sangen ''Miss murdere'' blev spillet på Jukeboxen....

Hun himlede og klikkede irriteret med tungen *Idiot*.

Hun sukkede dybt og lagde armene over kors, "Nå, manse. Men hvis du ikke helt forstår hvad jeg mener" hun vrændede det sidste ud, "så tror jeg måske ikke vi to har mere at snakke om." Hun rejste sig, smed det sidste af hendes whiskey indenbords.

*Gad vide om han fatter hvad jeg har gang i? Nå, men hvis han vil mere, så må han jo følge med.* Hun blinkede kækt til ham, smilede og drejede om på hælene. Klik, klak lød det hen over gulvet. Ved døren stoppede hun kort op og hviskede noget til én af mændene dér. Hun grinede højlydt da han svarede hende og drejede hovedet og kiggede på Grigori. *Kommer han?* Hun drejede om på hælen og gik ud af døren.

da hun rejste sig begyndte han at grine..
hvor efter da hun var nået ud til døren kunne han li så godt more sig med at følge med... det var jo aligevel ikke andet at gøre...

han samlede sin stok op og sagde den over skuldrene hvor efter han gik over til hende roligt uden helt at forstå hvorfor...

*hmmm at overstå morskaben så tidligt... naah.. det er jo ikke sjovt... lad dog følge med og se hendes træk... heh det kan være det kan blive sjovere...*
der kom et større smil på hans læber og gik der efter over til hende...

''men hvis du vil vide mere om mig ville det nok ikke være et sted med så mange ynkelige mennesker '' sagde han højlydt og grinede

Hun hørte hans kommentar idet hun trådte ud af døren. *Ah, så langt så godt... Ikke noget menneske* Hun grinede lidt for sig selv, trak jakken tæt om sig og skuttede sig i vinden. Hun gik lidt ned af gaden og ventede på ham.

Hun tændte en smøg og kiggede op i den overskyede himmel. *Hvor mange er her? Det er som om den her by sværmer med væsner* Hun sukkede og rystede lidt på hovedet. *Bare han ikke er en hunter, jeg er simpelthen ikke i humør til en omgang fangeleg lige nu.* Hun kiggede på ham idet han nærmede sig, hendes ansigt var udtryksløst *skulla man fortsætte sin gambling?* Hun tøvede, kiggede sig omkring for at sikre sig at der ikke var nogen i nærheden og sagde så "Cut your crap, ray'ight? Hele den her by svømmer jo i væsner, spørgsmålet er bare hvad du er?" Hun tog endnu et sug af sin smøg "Og det næste spørgsmål er så om vi er fjender eller ej", sagde hun lavmældt.

'han kom ud og gik over ved hende og kiggede på hende da han fik et spørgsmål smidt i hovedet...

'' tja.. jeg kom her ud for at høre hvad du selv var.. og om jeg kan stole på dig... men dine øjne afsløre at du ikke er jæger eller arbejder under Tristan.. så det er da altid noget.. '' sagde han og lænede sig op af vægen...
''mit navn er Grigori Wüther Hanzen Født den 14 april 1861.. og mere får du ikke før jeg høre noget om dig '' sagde han og kiggede alvorligt på hende

Hun nikkede stille. "1861.. så, vampyr eller dæmon? Engle, fødes de?" Hun pustede røg ud og gned den ene kind med sin venstre hånd. "1861, det var sgu et godt år!" Hun smilede pludseligt og klukkede med en klar stemme.

"Narcissa Melkhior, dæmon" sagde hun og så igen alvorlig ud. Hendes dybe øjne fandt hans og hun afventede hans respons.

han begyndte at grine...
''det da godt.. så du kender alsor abbadon.. også kaldt Mesteren..'' sagde han og grinede højlydt...

*hmm demon.. det havde jeg sgu ikke regnet med.. men fair.. fantastisk ny legekamerat for mai.. hun ville elske hende her.. * tænkte Grigori og smilede

''jeg er dødsengel.. og arbejder sammen med min kollega Mai'' sagde han og grinede

Hun kiggede spørgende på ham "Abbadon? Hvem fanden er dét?"

*Og hvem helvede er hende Mai han bliver ved med at jappe op om. En lille forelskelse han har kørende der måske?* Hun gnækkede lidt for sig selv. "Dødsengel? Hvad skal det sig? Hvad er forskellen mellem dig og ham fjolset fra den anden dag så?" Hun huskede hans ansigt, og de store arme. Der var bestemt noget helt helt andet over ham, end den man der nu stod foran hende - men havde han ikke også sagt at han var halvt dæmon? Hun begyndte at gå ned af fortorvet og nikkede til Grigori om han ville med.

''jeg er overasket over at en demon ikke kender deres leder...'' sagde han og kiggede alvorligt på hende...
''jeg gætter på at du er ny?.. og mai er abbadon's datter som man kan vel kalde.. han skabte hende...'' sagde han og sukkede...
''men et godt råd.. aldrig pis Mai af... fordi allerede nu er hun på jagt.. oven i købet sin egen kød og blod af en bror... '' sagde han og smilede lidt over det...

*hmmm jeg er overasket over at hun ikke kender abbadon... hmm mon hun er ny i dette samfund... underligt...*

Narcissa sukkede højlydt, "Pfff, selvfølgelig har dæmonerne da en leder. Deeeeeet gir' jo sig selv!?" Hun gik med langsomme skridt med ham ved siden af sig. Hun snusede ind, forsøgte at finde hans lugt.

"Mai, du kaldte hende kollega tidligere? Hvad arbejder I så med? Og du svarede aldrig på mit spørgmål omkring engle... en dødsengel, kan du så spy ild og kæmpe med trefork og den slags?" Hun kiggede ikke på ham mens hun talte, gik blot ved siden af og røg stille sin smøg.

''jeg synes ellers at ordet dødsengel gav sig selv... men kort sagt kan jeg se de døde... og ja.. også din far..'' sagde han og kiggede bag hendes skuldre

*hmmm hun havde ikke helt fortalt så meget om sig selv...*

''så hvad er Abbadon's andet navn og jeg mener ikke mester... men han har også et tredje navn..*

*han havde en lille mistro om at hun ikke helt kendte ham... for ellers ville hun kende abbadon og mai lige så snart man sagde deres navn...*

Hun kiggede sig skeptisk over skulderen, men så intet andet end den tomme gade oplyst af gulige gadelamper. *Min far?* Hun kunne regne ud at han talte sandt, hun havde aldrig nævnt hendes far i Grigoris tilstedeværelse. Hun forestillede sig hvordan han så ud, stående dér bag hende i sin lange uldfrakke, det sorte pjuskede hår, de sorte øjne og de lange sylespidse negle. I hendes fantasi så han vred ud... nok mest fordi hun altid huskede ham som vred.

Hun kiggede på Grigori "Hør nu her skat, jeg har jo sagt at jeg ikke aner hvem helvede denne Abbadon er, så det nytter ikke at spørge efter flere navne. Hvis han er vigtig, så finder jeg vel ud af det på et tidspunkt?" Hun smed cigaretskoddet over sin skulder, *undskyld far'. Hun brød ud i højlydt latter.

"Så hvad arbejde dig og hende trunten... Mai?.. så med?"

''mord'' sagde han kold og kynisk mens han kiggede på hende...

''lige nu arbejder kun med at jage sin egen bror mens jeg nyder folk's stille samtaler.. og efter som abbadon ikke længere har brug for ulven har han bedt mai om at skaffe ham afvejen... og det skulle ikke undre mig at hvis abbadon hørte din lille tale overfor mai ville han eller hende.. sikkert havde slået dit hovde ud af kurs...
men bare rolig.. abbadon er der kun hvis hans gode side ikke kan kontrolere hans vrede... han.. har hvis problemer med vrede.. men det er vel en ting som kun jer demoner forstår...'' sagde han med en rolig stemme

han holdte om sin stok og gjorde sig klar på det værste hvis hun havde i tanker om at gå i flesket på ham...

*Bah!* Hun viftede en hånd for sig. "Dæmoner og vrede... tja, man kan vel sige at vi går lidt hånd i hånd." Hun smilede. "Mord siger du? Jeg troede engle skulle være gode... sådan med guds ord og alt dét der crap?"

Hun vidste ikke helt hvor denne samtale var på vej hen. Hun var vældig nysgerrig efter at møde denne Mai, eller Abbadon. Men hun vidste også at det måske bare var bedst at holde sig under radaren *Hvis jeg kan, det lyder til at ham Grigori er under tøflen af hende. Mon ikke han bare sladre om min tilstedeværelse alligevel?*

Hun sukkede "Og denne Abbadon... hvad er han for en type? Holder han audiens, altså? Regner han med at man præsneterer sig, eller er han skide ligeglad?"

''du skal nok regne med at få et enkelt brev fra ham i ny og næ... den eneste som rigtig havde pisset ham af hvad jeg ved er wolf som fik 5-6 sølv kugler i og der efter nu bliver slagtet af sin egen søster'' sagde han og grinede over det

''men et godt råd ikke pis abbadon af... og nej vi engle er ikke alle de små lorte pusse nusse mennesker.. som de fleste regner os for.'' sagde han og kiggede alvorligt på hende...

han krydsede sine arme og gik med hende

Hun smilede af hans ord. *Endelig et sted med action nok til at jeg ikke er eneste bytte.* Hun overvejede hvad der nu skulle ske. Hun havde egentligt forladt hotellet fir at finde sig noget at mæske sig i, og måske endda et bytte der samtidig kunne hjælpe hende af med hendes stigende liderlighed. Hun skævede til englem vef hendes side *Gad vide hvordan engel smager?* Hun rystede tanken af sig, han lignede ikke umiddelbart én hun havde lyst til at rage uklar med. Men tanken havde alligevel sat gang i hendes underliv.

"Hvor længe har du været her på egnen?" spurgte hun og bød ham endnu en smøg.

''blot de små 150 år..'' sagde han og smilede

''dig?'' sagde han og grinede

"En uge, cirka. Jeg overvejer lidt at slå mig ned. Måske bare til jeg har fætdiggjort den roman jeg skrivet på for tiden." Hun var begyndt at småkede sig vef den trivielle samtale. Hendes dæmoniske hjerne ovetvejede hvirdan hun kumne sætte lidt skub i englene. "Nåh, lille englebasse" sagde hin hårdt, "hvad kan sådan en fjerpels som dig så?" Hun stopoede op og kiggede på ham. *Uh, narcissa... Du leger mef ilden tøs!*

han kiggede med en barnlig grimasse
''det som selv dine vildeste drømme ikke kan forstå Demon tøz'' sagde han og kiggede på hende mens han næsten ikke kunne holde sin latter inde..

*hmmm morsom.. og ildhu.. ikke dårligt.. ikke dårligt..*

han havde satte sine arme overkors og kiggede på hende...

Hun kiggede rundt om dem. Gaden var øde og hun smilede for sig selv. Hun lukkede øjnene og i løbet af to sekunder forsvandt de begge i en bobel af mørke. Den var kun et par meter i diameter, men hun vidste at jan nu intet kunne se. Hun trådte lydløst et skridt til siden og grinede drillende. "jeg har ellers meget fantasi" sagde hun og kiggede på den nu 'blinde' Grigori.