Friend or Foe? [Azuriel]

Procella så tavst på ham i et langt øjeblik. Så hev hun ham spontant ind til sig i en dybt og varm omfavnelse.

"The world does not need another dead hero Az. It needs good men and women. I belive. In you. I could wish you had stolen my heart before he did. You would protect it. I am never gonna stop hating you if you die on me. I will train you. And you will be the baddest motherfucker on the block."

Hun gav omfavnelsen en sidste nærmest brutal stramning før hun lige så brat gav slip igen.

"First thing first. You are a weakling in battle. Your angle-crap makes you lighter and more beatable. On the other hand you can go for longer. You demon-crap makes you more resistant to magic, but also easier to bind. Thats a problem. We have to train your range-combat, and your distance-weaponry. You need to weaken the opponent before he gets to you. Understand?"

Hun var blevet helt forretningsmæssig at høre på

Han smilede overrasket da hun krammede ham. Han krammede hende tilbage. Han nikkede ’’ as long as i can protect you.. I do not care if your heart belongs to me.. As long as you are happy.. So am i.. I will always stand by you.. Fight along side you against those who wishes to harm the innocent’’.

Da hun slap ham stod han og nikkede til hvad hun sagde ‘’ You are right.. my long range lacks serious training.. I need them to come close before i can use my powers.. But again you are right.. I can’t always fall back on my powers.. I need some backup plan no matter what ‘’.

Az stoppede I hvad de snakkede om og kløede sig I nakken ‘’ Erm.. It sounds great and all.. But how do we start.. And what the fuck do we start with? ‘’. Han grinede en smule men kiggede alvorligt på hende. Han var ligeglad hvad hun satte ham op imod. Han var villig til at gå igennem helvede for at blive stærk nok til at beskytte hende og de andre han holdt af. Lige meget hvad hun krævede af ham så ville han gøre det. Han nikkede med et fast nik ’’ I understand ’’.

Procella spidsede læberne

"that depends...what are your favorite longranged weapon? Gun? Knife? Crossbow? do you throw or shoot? It depends on method. And target. Most freaks are trained hunters from birth, you and I, have to learn the hard way. You need to train every fucking day. You need hand-to-eye coordination. You throw like a girl right now. And that my friend, simply want do"

Hun grinede og daskede ham på armen. Hun frydede sig ved hans åbenlyse iver

Han grinede lidt da hun daskede til ham. ’’ Hey.. I am in the prime of my youth.. I am in great shape.. But I guess you are right. Normally I use a handgun, Desert Eagle. not too small not to big. Packs quite a punch.. But I guess some throwing practice won’t hurt.. I mean those bottles of holy water don’t throw themselfs ‘’. Han rullede lidt med sine skuldre ‘’ I am totally fresh for some hardcore training.. When i am done even Chuck Norris will bow before me ’’. Han grinede lidt igen. Det var dog til at se I hans øjne at han tog det dybt seriøst. Han var klar. Han trænede ikke længere for sig selv. Nej han trænede for Pro og alle de andre han holdt af der havde brug for at han var stærk og klar. Så de kunne stole på ham når helvede brød løs. Men mest af alt var han helt vild på at blive klar så han havde en chance for at stoppe broderskabet og redde Pro en gang for alle.

"HEY!"

Dasket kom promte

"The Norris is a god! Dont dizz on the god! Norris rules you know. Respect please!"

Hendes øjne dansede af latter

"We need....bottles. Plastic. dont want the mess with glass just yet. And then...you are going to be Michael freaking Jordan. Fly baby fly."

Procella gik over til kaffebordet og samlede et stykke pizza op. Det dampede og smagte trygt og velkendt. Alligevel fornemmede hun tydeligt den mærkelige usunde mæthedsfølelse i maven. Som hvis man havde spist sig mæt i kage eller slik. Mættende, men ikke sultstillende. Ikke rigtigt.

Hun skubbede fornemmelsen til side. Hun havde ikke tid til det her. Hendes gyldne øjne viste ikke hendes tanker, men bag hendes pande kørte hjulende på højtryk. Træning, planlægning, drab, skjulesteder. Hun var smil og omfavnelser lige nu, men Az havde brudt hendes tillid. Det var noget hun ikke ville glemme. Heller ikke selvom Micha havde drukket af ham. Hun havde fået en del at tænke over.

"Eat. You need your strength. Load up. We will start physical training in a few days, but coordination and mindset starts tomorrow"

Sagde hun strengt. Han var såret og var blevet drukket. Hun havde ikke brug for en elev der besvimede midt i det hele fordi han ikke kunne holde til det. Hun var en streng lære, men hun var realistisk omkring sine mål. Hun ville ikke presse ham længere end han formåede. Han skulle hærdes ikke knækkes, og der var en fin balancegang mellem de to.

((End))