Another Day in Paradise { Balthasar

Han så hende gå. Han syntes det her møde have været spændende. Dog var han langt fra typen der løb efter en kvinde. Han vidste hvad han havde set. Han vidste at hun hadede ham men han så også hurtigt hvad den had var blevet til hos hende. Lyst. Han hentede hende som sagt ikke. Hun virkede til at være en der fik fyre til at løbe efter sig hele tiden og på den måde få sin vilje. Han ville nu gerne se hvad der skete hvis han ikke gjorde det. Det virkede til at have en effekt på hende. Hun virkede så frustrerede og sur i nærheden af ham. Han havde fået nok blod for i nat. Dog kunne han ikke lade være med at tænke på hende. Han savnede hendes blod. Den smag det gav, han kunne ikke få nok af den smag. Han ventede dog til dagen efter.

Da hun kom ind ville hun finde ham i færd med at træne. Han lavede mavebøjningen i bar overkrop. Han satte sig op og kiggede på hende da hun kom ind og begyndte at pakke sine ting. Han sagde roligt ’’ Kom her ’’. Han rejste sig op og hvis hun gik over til ham ville han trække et kort sværd frem. ’’ Jeg lavede det her til dig i nat.. Det er lavet af meteorit sten.. Et af de hårdeste metaller i verden.. Det er et af de skarpeste sværd jeg nogensinde har lavet.. Det går igennem kød som smør ’’. Han rakte hende sværdet. Han havde sådan set lavet det til en anden men han vidste ikke helt hvorfor, men han havde lyst til at give det til hende. Han kiggede op og ned af hende og sagde ’’ Må jeg bede om noget mere blod? ’’.

Corabelle havde sovet forfærdeligt den anden dag og været vågen hele dagen fordi at hun tænkte på den dumme Balthasar, men heldigvis havde hun fået masser af blod at drikke så hun endnu en gang var frisk og klar til at rejse hjem, laaaangt væk fra Balthasar og hans kedelige udtryk og hans ignoranten personlighed og hans dumme blide stemme og de altid sørgmodige kammer øjne han havde og hans måde at prøve at forføre hende på og så alligevel ikke. Han legede blot med hende og det var hun ved at være temmelig irriteret over eftersom hun aldrig nogensinde fik sin vilje. Da hun var ved at pakke og endelig skulle til at lyne, hørte hun hans kom her og så kort om mod ham med et dræber blik der ikke var til at tage fejl af.

Hun hadet ham inderligt og hendes blog og hende selv sygede inden i. Hun nærmede sig ham forsigtigt og gik ned i knæ foran ham mens hun var iført disse sandfarvede shorts og en grå tank top. Hun betragtede ham da han rejste sig og valgte så selv at rejse sig og følte sig ydmygt, nu havde hun jo ellers lige sat sig ned for hans skyld. Hun betragtede dog lidt overrasket sværdet da han trak det frem og sagde" FINT Gør det af med mig, jeg vil hellere dø end at være nær sådan en som dig!" hun åbnede dog de skræmte metalliske grå øjne og betragtede sværdet foran hende og så undrende på ham da han fortalte det var til hende. Hun tog forsigtigt i mod det og sagde" Aha.. " hun havde helt glemt at han måske blot uddannet hende som kriger for at kunne dræbe hende, men lige nu tog hun imod sværdet som var det en meget værdifuld gave. Hun betragtede det med et lille smil på sine læber nu.

Dog da han spurgte om han måtte få noget blod af hende, så hun helt FACEPLAM agtig på ham og nærmest tabt hele ansigtet foran ham i det hun lagde kniven fra sig og sendte ham et uskyldigt smil og sagde sarkastisk " Ja selvfølgelig må du drikke fra mig skønt jeg hader dig over alt på jorden.. " hendes smil forsvandt dog hurtigt så holdte hun sin pegefinger og tommeltot op foran panden i formen af et L som skulle stå for loser mens hun rakte tunge og sagde" FORGET IT!" hun ville ikke finde sig i hans behandling og ville derfor hade ham til evig tid " Du må selv tag det vis du vil ha det, jeg gir dig det ikke frivilligt... mere " hun fnøs snobbet og tog så sin taske på ryggen og ventede blot på han angreb hende og vis han ikke gjorde ville hun blot vinke farvel til ham. Han troede at alle piger ville gå efter ham, sådan var det jo altid og at alle ville lystre ham. Han var sku som hendes storbror egoist og selvcentræret.

Han stod bare der som ham plejede at gøre. Han vidste at hun ikke kunne lide ham men det påvirkede han ikke. Han kunne bedst lide det når andre ikke kunne lide ham. Et svagt smil viste sig kort på hans læber i bare et sekund da hun tog sværdet i sin hånd. Han kunne mørke hvordan dette var starten, starten på deres kamp der ville ske på et tidspunkt. Dette var starten på enden for enten ham eller hende. Han havde ingen følelser for hende andet end at dræbe hende. Han ville gøre alt for at gøre hende klar. Alt for at dræbe hende når tiden var inde. Han var bestemt ingen helt selv om han var bundet af ære. Han ond og kold. Han snød og løj gerne for at få sin vilje. Bare så længe det ikke var en løfte han brød så hans ære blev stadet. Han vare ligeglad, bare kold og ond.

Han trak på skulderen da hun sagde han bare skulle spise løs. Han angreb og spise fra hendes hals. Igen bagfra. Pludselig blev døren sparket op og en kvinde stod i den. Hun pegede på Cora og sagde ’’ Du har drukket fra min halv bror.. usle Vampyr… Jeg forhekser dig med elvernes forbandelse ’’. Kvinden skød en lysstråle efter Cora men Bal kastede Cora væk og blev selv ramt af strålen. Han hvæsede og gik langsomt hen imod Kvinden. Lysstrålen blev mindre for hver skridt Bal tog. Kvinden sagde med anstrengt stemme ’’Så.. stærk.. kan ikke ’’. Bal trådte helt op af kvinden og flåede hovedet af hende. Lyset forsvandt. Bal vente sig om og kiggede bare på Cora med det samme sorgmodige blik men med et faldt han forover og ramte gulvet med et smæld.

Corabelle sukkede og mærkede han komme bagfra igen og sagde" Hvorfor angriber du aldrig foran mig? " hun var virkelig sur på Balthasar eftersom han havde drukket af hende og omvendt, hun følte der var et slags bånd mellem dem nu men Balthasar var ligeglad med hene, vampyr lukkede normalt af for følelser fordi de ville ende med at føle dobbelt så meget som alle andre men Corabelle havde netop ikke lukket af for hendes følelser eller ihvertfald ikke de fleste så netop derfor blev hun så sur på denne kolde og følses løse vampyr. Hun hørte nogen komme gående hen af gangen og før hun ville kunne nå at reagerede så hun døren blive skubbet op og hørte kvinden sige noget og trak sig hurtigt bagud men nåede ikke at flytte sig helt.

Heldigt for hende at Balthasar pludselig kastede hende væk sådan så han blev ramt ellers ville hun være blevet ramt. Hun så temmelig overrasket ud og sagde" Hvad i?" hun lagde mærke til kvinden og tænkte * Hvad sker der * hun skyndte sig hen til døren og smækkede den i efter at Balt var besvimet eller nærmere blot faldet om?. Hun så på blodet ved døren og så bagefter på ham og ruskede så i ham og sagde" balt!? Balthasar... vågn op " hun ruskede i ham mere og vis det ikke virkede ville hun fodre ham noget af sit blod og så blidt lægge hans krop på den bløde seng og finde en klud og lægge på hans pande og så se efter hvor han blev ramt... om man kunne se en skade eller forbrænding eller... blot noget, men det så det ikke ud til?.
Vis han vågnede ville hun kramme ham ind til sig og så sige" Er du okay!?"

Han slog øjnene op og satte sig op på et sekund. Han kiggede rundt omkring. Han havde et helt andet blik i hans øjne. Et meget forvirret blik. Han kiggede på alt bloder rundt omkring og med en hurtig bevægelse stod han nu i hjørnet. Han kiggede på Cora ’’ Hva.. Hvordan er jeg så.. Hvorfor er jeg så hurtig.. hvad er det for en lugt.. Hvad sker der.. Hvem er du? ’’. Der gik lidt tid før han kølede ned. Han stod og kiggede lidt på sine hænder ’’ Men.. Jeg.. Hvorfor trækker jeg ikke vejret.. Har.. Har du forvandlet mig?... Hvorfor.. Hvad har jeg nogensinde gjort dig? ’’. Han stoppede og holdt sig til hovedet han så ud til at køle helt ned. Han kiggede på hende med et udtryk i ansigtet der viste hjælp mig ’’ Hvem er jeg.. Hvorfor er jeg her… hvorfor kan jeg intet huske? ’’. Han kunne intet huske. Han vidste dog hvad mennesker og vampyrer og andre overnaturlige væsner var. Han havde sin basis viden. Han kunne også føle at han ikke var menneskelig mere. Men han kunne ikke huske hvem han var. Han kiggede underligt på hende ’’ Er du min Sire? ’’. Det måtte hun vel være eftersom han ikke kunne huske noget men han kunne lugte at kvinden overfor ham var Vampyr.

Corabelle tabte helt ansigtet da Balt pludselig gled væk fra hende og hun så yderst utilfreds ud. Hun så rundt på alt blodet på sig selv også nu og kom i tanke om at kvindens blod faktisk var sprøjtet temmelig meget, men det var viiiirkelig også en dum måde som Balt havde dræbt hende. Corabelle rejste sig langsomt op og så på Balt og sagde" Undskyld mig, men vis jeg ikke tager helt fejl... så du temmelig rundt på gulvet og da vist SLET ikke okay!" hun grinte kort da hun hørte flere ord og det min sire. Igen med det der mærkelige sire sprog ting noget. Hun sukkede og sagde" jeg i... " hun ville til at sige hun ikke var hans skaber men smilede dog denne gang over hele ansigtet og gik så hen til ham og satte en hånd på hver side af ham og smilede nu ondt mens hun pressede sin overkrop mod hans og strøg ham let op af halsen til hans kæbe og fik ham til at se mod hende ved at lade fingerne glide om hans hage og fik hans øjne til at møde hendes" Jah, jeg elskede sire og du har bare at adlyde mig ellers bliver det værst for dig selv " hun smilede uskyldigt og kyssede ham blidt på halsen og kunne mærke hvordan dette nok skulle blive sjovt og hviskede så i hans øre " Strip ... " hun ville have han tog alt sit tøj af og vis han ikke gjorde det, ville hun se utilfredst på ham og blidt bide hul i sin underlæbe så hendes lækre blod gled ud og sige at han ikke måtte smage hendes blod vis han nægtede at gøre hvad hun sagde.

*mærkeligt at sådan en lille ting kan gøre så stor en skade og især eftersom det ikke så ud til at påvirke ham, dog virkede han temmelig... svagelig denne gang.. måske jeg skal træne ham lidt op, uh ja! gør ham til min personlige slave forevigt.. og så kan han lære at kun have øjne for mig og aldrig nogensinde nægte at følge mig og så behøves jeg ikke mere at være offer for hans dominerende side og hans overtagende mandighed når han bider mig hårdere end jeg kan holde til.. * hun tog sig ømmende til sin hals og sagde" Så hvad kan du egenlig huske.. fordi du har været vampyr i temmelig lang tid, men en angreb dig, vær glad for at jeg nået at redde dig " hun smilede overbevisende men det hele var falsk fordi det havde jo været omvendt?.

Han kiggede på hende med et forstående blik. Da hun kyssede ham virkede han dog lidt underlig. Men han accepterede det. Da hun var færdig knælede han foran hende og sank sit hoved. Han var godt to meter høj så det var en stor mand der knælede foran hende. Han viste hende den respekt en Sire skulle have.

Da hun sagde at han skulle strippe kiggede han op. Han blinkede et par gange og rejste sig så op. Han kiggede ned af sig selv og så hans blodige overkrop eftersom han jo ingen trøje havde på. Han havde kun bukser på. Han virkede stadigvæk forvirret’’ Er jeg gammel?.. Erm.. Hvis du siger det Sire.. Jeg adlyder dine ordre ’’. Han spændte sine bukser op og lod dem falde til jorden. Han blinkede et par gange ’’ Jeg.. Jeg kan huske hvad racer der findes.. hvad regler Vampyrer har.. Hvad en Sire er.. Men selve mig.. Mine minder og hvem jeg er… De er væk.. Der kommer kun.. svage billeder ’’. han lukkede sine grønne øjne ’’ Svage billeder af.. Af kamp… Sværdkamp ’’. Han åbnede sine øjne. Han sank sit hoved ’’ Jeg er glad for de reddede mig Sire.. Men hvordan.. Jeg er den eneste der er smurt ind i blod og jeg kan se den måde kvinden er blevet dræbt på… Jeg.. Jeg betvivler ikke deres ord.. Men.. Hvordan? ’’.

Hun så først ovnlig på Balthasar denne gang og tog sig til munden og var ved at flække af grin for første gang i hele sit liv * HAHA! hvor ser han sjov ud når han er helt uskyldig og sårbar samt... knæler for mig * hun huskede den måde han havde sagt ordene på inden han forvandlede sig, den måde han havde sagt hun ville vanære hendes familie vis hun ikke lystrede ham. Hun følte et stik i sit bryst og så kort væk fra Balthasar som havde hun afvist hans respekt men det gjorde hun dog ikke.

Da han strippede foran hende og helt ind til han var nøgen, lod hun blikket glide ned af ham men stoppede dog inden... hun fik set for meget og vendte ham så ryggen og sagde" Det kan vi snakke om bagefter hvordan og hvorledes" hun huskede at han sagde at han var blevet forrådt på en måde af sin Sire?.. måske hun skulle sige sandheden til ham. Hun bed sig let i underlæben, nej det skulle hun ikke fordi vis han så pludselig fik sine minder tilbage. Hun smilede let og sagde" Smut så ud i bad med dig " der var et almindeligt bad udenfor.

Corabelle pakkede forsigtigt sammen og så kort rundt og bed sig nervøst i underlæben mens hun tjekkede ud hvad der var rundt om som var Balthasar´s. Hun pakkede hans ting, dog sværdet hun havde fået af ham beholdte hun, skønt hun vidste hvorfor han havde lavet det til hende. Hun ville gemme det for Balthasar så han ikke ville ende med at få sine minder tilbage på denne måde. Hun ventede lidt utålmodigt på at Balthasar skulle komme mens hun selv var indsmurt i blod nu fordi hun havde fjernet liget og for en gangs skyld gjort ren efter et blodbad. Hun stod temmelig utilfredst og ventede og tænkte * han havde ikke behøves at ... ligefrem lave sådan et stort rod og ... nu jeg nød til at slæbe ham med hjem til mig fordi jeg aner ikke hvor han bor? * hun sukkede og når han så kom tilbage og var trukket i tøjet ville hun give ham et peg om at de skulle gå. Hun havde en bus til at vente på dem udenfor hvor de skulle sidde i, i ca 2-3 timer.. før de var tilbage ved byen.

Balthasar kiggede på hende og lidt efter sank han sit hoved ’’ Som de ønsker, Sire ’’. Han gik udenfor og ind på badeværelset. Han tog sine bukser af igen. Han tændte for bruseren og lod vandet fjerne blodet. Han stod bare der og kiggede på sine hænder. Han kunne intet huske. Han stod bare og lod vandet vaske alt blodet væk. Da han var færdig tog han sine bukser på uden at tørre sig og gik ind til hende igen.

De ting hun ville pakke sammen var nogle underlige værktøjer og metal stykker. Helt klart noget en våbensmed ville bruge til at bygge et våben med. Mange af disse værktøjer var gamle og stammede fra rundt omkring i verden.

Da han kom tilbage til hende, knælede han foran hende igen. Han var drivvåd og stod nu bare i våde bukser der stadigvæk bar blodpletter. Han sagde respektfuldt ’’ Jeg har gjort som de har bedt mig om, Sire.. Hvad er deres næste ønske? ’’. Da hun snakkede om bussen fulgte han bare efter hende. Han tog ikke en trøje eller noget på. Han vidste jo ikke om han havde noget. Dog da han så sin taske vidste han af en eller anden grund at det var hans. Billeder af ham der arbejde kom igennem hans hoved og han vidste nu at han var våbensmed. Han tog tasken over skulderen og smilede glad ’’ Jeg husker lidt nu, Sire.. Jeg er våbensmed’’. Det var nu klart hvad elver kvinden mente da hun sagde at han var for stærk. Hun kunne ikke fuldfører forbandelsen på ham fordi hans vilje var for stærk. Han ville ikke permanent have hukommelsestab. Dog virkede der til at der skulle noget bestemt til for at vække dele af hans hukommelse så hvis hun holdt disse ting fra ham ville han nok aldrig få sin hukommelse tilbage.

Corabelle så lammet på Balthasar og roede sig lidt i nakken og sagde" Ohh virkelig `?.. det.. det var da.. øhm godt " hun så hurtigt væk fra ham og skrig lydløst i det hun rettede sig op igen og sagde helt normalt som om hun slet ikke var gået i total panik" Nårh men skal vi så se at komme afsted?" hun fandt et tæppe frem og dækkede Balthasar´s krop med det og sagde" Du kan altså ikke gå rundt sådna der?` det vil tiltrække for mange øjne og så er vi altså virkelig på spanden " hun grinte kort og bed sig let i læben da hun gik helt ned bagi bussen og satte sig sådan så Balthasar os kunne sætte sig der og sagde så" Altså det med kvinden, ser du... hun kan ikke lide mig så da jeg skulle til at angribe hende, blev jeg ramt af noget og så kom du og hev hovedet af hende, så der skete mig intet " hun grinte let og smilede. Hun havde dog ikke øjenkontakt med ham, eftersom han måske ville kunne huske alt vis han så den specielle øjenfarve så hun gjorde alt for at få sin øjenfarve til at blive en smuk lys blå, så man ikke kunne se det grå. Det tog hårdt på hende og hun følte sig en smule svimmel, eftersom hun ikke var van til at forandre sin øjenfarve drillede hendes syn os lidt nu. " Så når vi kommer hjem til mig, skal vi lige ha fået noget nyt tøj til dig og derefter skal jeg nok fortælle dig netop.. hvad du er og såen" hun grinte og sagde" men ja du er våbensmed, du er min våbensmed dog har du også været andres" hun smilede og pegede på toppen af det sværd han havde givet hende, på denne måde ville han måske ikke se hende som kriger men som at han blot havde lavet et sværd til sin elskede Sire?.

Da de endelig var kommet til Werclare trådte Corabelle ud og ventede på Balthasar. Bygningen de stoppede ude foran var gammel og man skulle gå helt op i toppen med en rund trappe for at nå helt op til hendes elskede lejlighed. Mens de gik op af snakkede hun med en i telefon og så kort mod Balthasar og sagde nogle størrelser og sagde så da hun lagde på " Kan du huske mere? "

Han tog tæppet over sig og gav hende et taknemmeligt smil. Da hun spurgte om de skulle komme af sted svarede han mindre forvirret og lidt mere glad ’’ Ja, Sire ’’. Han fulgte efter hende og satte sig ved siden af hende i bussen. Han lyttede til hendes ord og sad så lidt og kiggede på hende. Han havde et undrende blik i sine øjne. ’’ Ikke for at trange mig på, Sire.. Dette er sagt i respekt.. Men de sagde i starten at de havde reddet mig fra denne Kvinde.. Nu siger de at det er omvendt.. Måske er det bare mig der er forvirret ’’. Da hun sagde det med tøjet nikkede han med et smil. Men det sidste hun sagde fik ham til at kigge ned i gulvet ’’Hvordan jeg er.. Mener du ikke var?.. Jeg mener, hvis jeg var et dårligt Child så ønsker jeg da ikke at blive som før.. Jeg ønsker bare at gøre min Sire glad ’’. Han kiggede på sværdet, men han kunne ikke se nok af det til at det ville vække nogen minder i ham. Han smilede da hun sagde at han var våbensmed ’’ Så længe jeg gør dem glad, Sire.. Så er jeg glad ’’.


Han vidste ikke hvorfor han ikke kunne huske noget og hans syntes at hun virkede så tilbagestående og så ud til ikke at have det så godt. Han var bange for at grunden var at han havde været et dårligt Child og hun ønskede ikke at fortælle ham alle de dårlige ting han havde lavet. Han fulgte efter hende og da de nåede hendes lejlighed satte han sig på knæ igen ’’ Jeg har lagt mærke til hvor dårligt de ser ud til at have det Sire.. Er jeg en slem person?.. Det virker lidt som om de hader mig.. Som om de er bange for mig.. har jeg virkelig været så dårligt et Child.. For hvis det er sådan, så ønsker jeg ikke min hukommelse tilbage’’. Han kiggede op på hende med et smil ’’ Jeg husker intet mere.. Men jeg ved at jeg bare ønsker at gøre min smukke Sire glad ’’.

Corabelle mærkede hvordan hun følte sig temmelig.. dum efter at ha slugt sine ord for hurtigt og sagde" jeg prøvede at redde dig men du nægtede at lade mig redde dig, så du trådte til i sidste øjeblik.. men.. ja du reddet mig vel, skønt.. jeg gerne ville redde dig " hun rakte drilsk tunge til ham og blinkede så.

Da de endelig kom til bygningen og de var gået helt op åbnede hun døren til sit ydmyge hjem og sagde" her bor jeg.. "

Indretning - Vis man står i døren står man direkte til at kunne se stuen(der ingen gang).
2 sorte læder sofaer overfor hinanden og et meter lang glas bord imellem.
Gulvene i bygningen er næsten hvide og i smuk poleret træ.(ingen køkken)

Højre side - badeværelse med sorte firkantet klinker og bruser hvor man kan sidde eller lægge ned samt stå op ved siden af den kant der lavet til at lægge på(glas døre uden forhæng dog censor over glasset hvor ens private.. dele er (ved en kvinde).

Venstre side fra dørens syn af.
går ind på værelset og så til højre ud til gården, er hele væggen et stort slags glas vindu man kan se ud af, samt en seng står næsten helt op af det. Der spejl over sengen og sengen er betrukket med sort sengetøj(silke) dog bene på sengen er hvide. Overfor sengen er der (Skabe inde i væggen - 4 af dem). En stripper stang til venstre(vis man sidder i sengen) og til højre Makeup bord /spejl.


Corabelle så overrasket på Balthasar da de var kommet indenfor og sagde" Balthasar... " hun strøg ham blidt over håret og kyssede ham på panden og sagde" tak " hun kunne godt lide han havde sagt at hun var smuk og han var skam utrolig flot selv. Hun smilede og kyssede ham blidt ned af halsen og hviskede" må jeg smage? " hun lod sin tunge stryge hans hals og bed sig forsigtigt fast i hans hals og tog noget blod ind, indtil hun ikke ville have mere. Han var viiiirkelig høj men heldigvis når han sad på knæ foran hende, var han ikke så høj. Hun kunne ikke lade vær med at se på ham med sådan et lykkeligt blik. Måske dette gik godt alligevel men så skulle han måske os lige mindre.. være en robot end han var nu " Balthasar.." hun tog hans hånd og sagde" Kald mig Corabelle okay... ikke Sire, du er mindst ligeså gammel som mig og stop med at være så.. så høflig, det okay at være sig selv i mit nærværd og du ikke et dårligt Child " hun smilede og ville faktisk have det godt vis han havde været hendes rigtige child eller omvendt? han virkede utrolig sød nu og han var meget mere åben, men hun følte sig dog lidt som en barnepige for ham fordi han hele tiden knælede og skulle sige søde ord og nærmest ikke handlede selv ? ..
Hun gik hen til sin sorte sofaer og smed sig i en af dem og så kort mod Balthasar og sagde" hey.. er du okay? "

Han kiggede rundt omkring med et nysgerrigt blik. Han bevægede sig ikke så meget og havde mere disse kolde bevægelser om han før havde. Dog havde han et svagt smil på sine læber og et venligt blik i hans grønne øjne. Da hun sagde hans navn nikkede han og sagde ’’ Balthasar.. Okay.. Lyder som en godt solidt navn ’’. Han smilede lidt. Da hun kyssede hans hals og spurgte om hun måtte smage satte han sig på et knæ så hun kunne nå hans hals. Han lukkede sine øjne og sagde ’’ Du behøver ikke spørge, De er min Sire ’’.

Han smilede da hun sagde at han ikke var et dårligt Child ’’ Hvis de syntes det så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at få min hukommelse tilbage ’’. Da hun sagde hvad han skulle kalde ham rystede han på hovedet ’’ Jeg kender de gamle regler.. Jeg kan da ikke kalde dem andet end Sire.. Det ville være respektløst.. De er min skaber, de har skænket mig dette liv.. Jeg må vise dem respekt ’’. Han satte sig i sofaen og kiggede på hende. Han drejede sig hoved lidt på skrå ’’ Eftersom jeg intet husker så kunne de måske fortælle lidt om vores Sire, Child forhold.. Det kan være det hjælper på min hukommelse.. Måske kunne de fortælle lidt om hvad vi laver sammen og hvordan vi har det med hinanden ’’. Han smilede venligt og kiggede mod jorden ’’ Jeg mener.. De er virkelig smuk, Sire.. Jeg kan godt forstå hvorfor jeg ville være et godt Child overfor dig.. Deres skønhed er lige så skinnende som deres personlighed min Sire ’’.

Corabelle fik det lidt skidt over at ha bedraget Balthasar fordi... var det ikke det hans anden Sire havde gjort? bedraget ham og løget. Hun bed sig forsigtigt i underlæben og nikkede angående det med han ville gøre alt for at få sin hukommelse tilbage * og når du får den tilbage og husker hvordan jeg har snydt dig... så vil du sikkert dræbe mig med det samme *
hun så kort over mod Balthasar da han afslog at kalde hende Corabelle og hun sukkede med et smil over læberne og sagde" nårh jamen så?.. hehe ja " hun grinte let og lyttede opmærksomt til hans ord og hvad han ville fortælle og hun kunne ikke lade vær med at rødme mens hendes øjnefarve langsomt blev mere og mere metal grå farvet i det.
Hun rykkede sig tættere på ham og så ham blidt i øjnene og glemte alt om sin kontrol over øjenfarven og strøg ham over kinden og sagde" Vi sover sammen i samme seng nogen gange, vi tager bad sammen... tager på rejser, griner, slås med andre og drikker fra hinandens blod hver dag for at beholde dette specielle bånd mellem os " hun nærmede sig langsomt Balthasar og kyssede så blidt hans læber. Hun ville så gerne smage hans læber, bare fordi hun ikke kunne normalt?. Hun slap hans læber hurtigere end normalt og så flovt på ham og rejste sig så hurtigt op og sagde" undskyld.. jeg ved ikke hvad der gik af mig " det var måske det med hans blod, det at hun havde smagt ham blot for en kort stund? eller måske at han havde noget af hendes blod i sig.

Hun gik hurtigt ind på soveværelset og tænkte * Stop med at lyv overfor ham Corabelle.. når han bliver sig selv bliver du bare slagtet!?... årh hvad har jeg dog rodet mig ud i.. hvorfor skulle dette lige ske for mig. * hun sukkede og satte sig hen på sengens kant og tog sig til panden og tænkte * okay når han kommer ind, så siger du sandheden... dog kan du vel godt.. lidt skrue sandheden og sige at han er din... Sire? eller på en måde er han vel os det, vi bær jo den sammes blod og vores øjne... årh jeg bliver så slagtet !*

Han sad og kiggede hende i øjnene og så da hendes farve skiftede. Han blev overrasket og det viste sig på hans ansigt viste det også. Da hun lænede sig ind til ham og kyssede han virkede han mere overrasket og han kyssede hende tilbage. Han troede jo at hun var hans Sire. Han kløede sig dog lidt i nakken da hun sagde undskyld. Han forstod jo ikke hvad hun undskyldte for. Hun sagde jo at dette var normalt for dem. Hvorfor skulle hun så undskylde. Han var forvirret igen og fattede ikke helt hvad der skete. Han mååte jo gå efter hende. Hvis han var sådan et godt Child måtte han jo blive ved med at være det. Han vidste jo ikke at hun holdt ham for nar og løj overfor ham. At han i virkeligheden var langt ældre end hende og stærkere. At han var ond og kold normalt.

Han gik ind og satte en hånd på hendes skulder ’’ Undskyld, Sire.. Jeg er den eneste der har gjort noget forkert.. De sagde selv at min stolthed kom i vejen da du reddede mit liv.. Undskyld.. Kan de tilgive mig Sire, jeg gør hvad end de ønsker af mig ’’. Han knælede foran hende igen og kyssede hendes hånd og kiggede så ned i jorden.

De nu metal grå øjne stirrede med sorg på Balthasar der knælede for hende. Hun ville ikke bedrage ham men havde allerede bedraget ham godt og grundigt, han ville hade hende mere end noget andet vis hun sagde sandheden, hvad ville han dog gøre når han fandt ud af at hun ikke var hans Sire men nærmere hans child eller hans døde Sire´s child. Hun mærkede hans blide kys mod sin hånd og blev enig med sig selv i at hun ikke kunne fortælle ham sandheden alligevel. Hun ville ikke miste hans søde blik hans sølv grå øjne når han var sulten men.. hun kunne da heller ikke bedrage ham? " Jeg ikke din.. Sire.. " hun trak hånden til sig og vendte ryggen til ham og sagde" Du ældre end mig, jeg udnyttede blot situationen til min egen fordel, men... man kan vel godt på en måde sige jeg er dit Child, men... jeg ikke et godt et, som du tydeligt kan høre, eftersom jeg har ført dig i blinde.. " hun så kort over mod ham og var klar til at mærke hans vrede. Hun rejste sig op og knæede overfor ham og sagde" Gør hvad du vil med mit legme... jeg fortjener ikke at se dem i øjnene Mr Balthasar... det hele er min skyld.. kvinden var ude efter mig ja, men jeg nåede ikke at rør mig før du blokeret for mig? skønt... du blokerede for mig, af den grund at du senere ville dræbe mig " det var hendes teori, dog kunne han vel os ha reddet hende på grund af han måske alligevel blot lidt, kunne lide sit nye legetøj med det specielle blod.

" Du var så kold og ond og... modbydelig.. så jeg tog chancen for at.. at vise dig en anden sti, men det åd mig op og jeg lagde løgn efter løgn over mine ord og bedraget dig og det var slet ikke sådan jeg ville være mod dig, jeg ville vise dig hvordan en Sire kan være... fantastisk overfor sit Child og vise det nye måder at finde glæde i denne tomme verden hvor vi kun hungre efter blod og seksuel beskæftigelse.. jeg virkelig inderlig ked og jeg afskyer mig selv mere end tusinde andre ville kunne afskye mig tilsammen, jeg ber ikke om din tilgivelse Balthasar.. ikke uden at du siger det okay.. eller at jeg kan gøre alt om " hun håbede ikke han blev normal, hun håbede ikke han ville dræbe hende.. hun håbede han forblev sådan her og hun på en måde lidt af gangen, ville kunne give ham mere og mere tilbage.

Da hun knælede rejste han sig op. Han hørte alt hvad hun sagde og det kom som en chok for ham. Hun havde løjet for ham. Brugt ham. Beordret ham. Han tog sig til hovedet og gik frem og tilbage forvirret. Han satte sine hænder på hans hoved *hvorfor kan jeg intet huske*. Han gik lidt rundt sådan før han vendte sig om og sagde ’’ Hør.. Jeg lyder som om jeg har været en virkelig ond mand.. Hvordan kunne nogen som helst beskytte en bare for at dræbe dem senere.. Det er jo sygt ’’. Han tog fat i hendes arm og hjalp hende blidt op og stå. ’’ Du har ret.. Hvis jeg var sådan.. En person der intet følte og ikke var andet end ondskab.. En der ikke kunne nyde de gode sider af at være Vampyr.. Hvorfor skulle jeg så overhovedet ønske at blive den person igen?.. Jeg mener.. Jeg er her med dig og du har ikke gjort andet end at behandle mig fint.. DU har intet andet gjort end at vise mig hvordan lidt glæde og lykke kan se ud.. Jeg vil ikke være som du fortæller mig jeg var ’’. Han tog fat i hendes hænder og knælede ’’ Hvis du ikke hjælpe mig.. Så jeg ikke bliver sådan igen.. Jeg ber dig ’’. han kiggede på hende med et lidt bange men også blik over at han ikke rigtigt kunne huske hvem han var.

Corabelle så overraskende på Balthasar og knælede med ham denne gang og slog så armene om ham og lagde blidt sit hoved mod hans skuldre og strøg sine finger igennem hans dejlige hår og sagde så med en blid stemme med den franske accent under " Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig Balthasar " hun smilede og anede ikke i nu hvordan hun skulle forhindre ham i at blive som den gang og især vis han fik sin hukommelse igen, så ville hun sikkert stå på døds listen men.. hun var glad for at han så hun ikke havde ment det ondt da hun løg overfor ham " Jeg ved ikke hvordan du kunne tilgive mig så hurtigt, men jeg vil helt klart være ærlig over for dig denne gang eller afslå vis du spørg om visse ting der kan ende med at du kommer tilbage til hvem du var og den ondskab der var i din krop " hun kyssede blidt hans hals og bed forsigtigt hul i hans og slikkede en dråbe i sig og sagde " Bid mig " hun ville gerne give ham sit blod nu denne gang og hun ville med glæde vise ham glæden i at være vampyr igen, den glæde der altid kunne ha været i stedet for evig hævn og ingen lykke " jeg vil aldrig nogensinde se de sørgmodige øjne over dit kønne ansigt Balthasar, jeg skal nok gøre alt for det aldrig sker " hun smilede og efter noget tid rejste hun sig blot op og sagde" Så er der noget du har lyst til? som at tage ud og jage eller... lege med et bytte, måske... kæmpe for sjov? " hun smilede lidt og ventede spændt på at høre hvad han ville forslå eller gerne ville lave?.

da hun sagde hun ville hjælpe smilede ham stort og nikkede ’’ tak Corabella.. Det betyder meget for mig ’’. Han rejste sig og kiggede på hende med et glad udtryk i hans øjne ’’ de har været så sød imod mig.. EJg kan jo intet huske så jeg har ikke svært ved at stole på dem.. Jeg mener, de har jo ikke været andet end sød og venlig.. Hvordan skulle jeg kunne være sur på sådan en smuk kvinde der er så sød imod mig’’. Han var slet ikke den gamle Balthasar. Da hun bed ham smilede han og da hun bad ham om at bide hende gjorde han det. Han drak hendes blod. Lidt minder om alle de personer han havde drukket fra vendte tilbage til ham. Han huskede alle sammen han havde bidt nu. Det var ikke så lidt. Da de var færdig med at drikke fra hinanden kiggede han på hende med et glad og lystigt blik. ’’ Hvad jeg har lyst til ’’. Han tænkte lidt over det. Han kendte jo ikke sig selv så naturligvis vidste han ikke hvad han havde lyst til. Han trak på skulderne og sagde forvirret ’’ Jeg ved ikke hvad jeg har lyst til.. Jeg kender jo ikke mig selv.. Det er op til dig.. Du bestemmer.. Frøken Corabella ’’. Han slikkede sig om læberne og blev ved med at kigge på hende.

Hun kunne lide da han bed hende og da han endelig var færdig og slap hende, så hun lidt overrasket på ham. Han virkede forandret, måske han kunne huske lidt mere nu`?. Hun smilede lidt nervøst og sagde" skal vi ikke finde på et eller andet at lave her oppe som måske? " hun kiggede rundt og sagde" Pudekrig!? " hun grinte og rejste sig hurtigt op og sagde" Eller måske snebold krig udenfor? " hun kiggede ud af vinduet og der var faldt temmelig meget sne eftersom vejrets kulde havde taget mere og mere til, skønt december snart var ovre.

Hun så kort ud af vinduet med et lille skævt smil over mundvigen og så over mod Balthasar og iførte sig så nogle jeans i grå og en trøje i hvid og så en jakke ligeså i grå og sagde" Kommer du eller er du bange for at få tæsk af en tøs " hun blinkede kort til ham og gik så ud af døren og sagde" Bagefter kan vi gå ned og få lidt at drikke og finde os et offer vi kan tanke lidt op på?" hun kunne ikke lade vær med at være glad for at Balthasar endelig så hendes skønhed og satte pris på at han kunne være tæt på hende, men det der var bedst var nok at han kunne smile nu og være mere livlig og mere... uncold ind ? cold.

Han smilede over hendes ideer. Han huske intet og vidste slet ikke hvordan der var at gøre sådan noget. Da hun gjorde sig klar smed han en pude efter hende og sagde med et smil ’’ Jeg er ikke bange for lidt sne.. Vi er jo Vampyrer.. Kan ikke mærke kulde ’’. Han rejste sig op og gik forbi hende med et smil. Det skulle nok være sjovt at lege med sne alligevel, troede han.


Han gik udenfor og ventede på hende. Når hun kom ud ville han stå op af væggen med et drilsk smil på sine læber. Han ville så sparke mod muren så sneen ville falde ned fra taget og måske ramme hende. Derefter ville han bevæge sig i menneske hastighed hen imod en sne dynge og lave nogle sne bolde og vente sig så om for at se hvor hun var blevet af. Han stod nu med ryggen mod snedyngen. Han syntes faktisk dette var sjovt nok. Han håbede ikke at han ville få sin hukommelse tilbage overhovedet. Han smilede og kiggede efter hende.

Corabelle skyndte sig at løbe ned efter ham, ned i gården der var omme bagved lejligheden ( vis du ser på profilen kan du se billeder af lejligheden ude foran og omme bagved ). Corabelle stoppede dog op da hun ikke syntes at kunne se Balthasar men dufte ham og før hun vidste af det, hørte hun en lyd fra over hende og hun rettede nysgerrigt blikket op af og nåede lige at sige " Hva i?!" hun mærkede sneen over sig og et skrig nåede end ikke ud mellem hendes læber før hun lå der som en mast snemand. Hun kom dog hurtigt op at sidde og rystede sneen ud af håret og rettede lidt på sin jakke og så temmelig overrasket på Balthasar og smilede så i det hun begyndte at grine " Heh.. eh.. ha.. haha.. HAHAH!.... Ahahaha!!! " hun rejste sig op og skyndte sig at rulle en snebold og kastede den så på ryggen af Balthasar og rakte så tunge til ham og sagde" årh! din snyder hehe, du ventede bare på mig hva? " hun smilede og kastede lidt andre snebolde på ham og prøvede at undgå hans dog blev hun temmelig meget ramt ligeså af hans, dog gjorde det ikke ondt, skønt de havde disse hårde kræfter. Hun var jo en vampyr og disse ting virkede ikke så hårde på hende eller hendes tøj som også beskyttede hende.

Corabelle smed sig ned i snedyngen henne af mod Balthasar efter noget tid og grinte helt hysterisk og trak ham så med sig ned i snedyngen og lavede så en sneengle efter at ha råbt " SNE ENGLE !" hun grinte meget denne gang og pustede let ud og sagde" Mmhh dette her er dejligt " hun smilede og lagde sig tæt op af Balthasar og så ham i øjnene og sagde" Har du nogensinde smagt alkohol som vampyr? "

Han smilede over hendes reaktion og da hun ramte ham med de snebolde hun lavede. Han vidste ikke hvorfor, men han var glad. Hvis han virkelig var så ond før kunne han da umuligt have været så glad som han var nu. Han kunne intet huske om sig selv andet end de små detaljer og antallet af folk han havde bidt skrammede ham og fik ham bare mere til at ønske at han ikke ville komme i tanke om hvem han var.

Han blev lidt overrasket da hun trak ham med ned i sneen. Da de var færdige med at lave sne engle og bare lå. Der kiggede han op imod nattehimlen. Da hun sagde det var dejligt kiggede han på hende og smilede igen ’’ Det er det bestemt, frøken Corabella. Han lagde sin arm omkring hende da hun lagde sig tæt op af ham. Han kiggede på hende med et udtryk der viste at han syntes at hun var fjollet ’’ Jeg kan jo intet huske om mig selv så det ved jeg jo ikke.. Men jeg ved at vi ikke kan drikke det.. Dog bliver vi fulde hvis vi drikker blod fra en der har drukket alkohol.. Tror jeg nok ’’.

Corabelle smilede lumsk og sagde" Vi kan da godt drikke det, dog smager det ikke godt og vi reagere ikke på det.. men angående den del med at drikke fra en der er fuld? det aner jeg faktisk intet om " hun så lidt overrasket på Balthasar over han egenlig vidste sådan en ting som at man kunne blive fuld af det. Corabelle lagde sig forsigtigt om på ryggen og så op af mod himlen og lavede et lidt fjollet ansigt som havde hun andemund med læberne og sagde" Duck!" hun grinte og pegede på himlen og sagde" jeg kan faktisk se en and.. vis man tager den del af stjernerne og så den der, så danner det en and " hun grinte lidt flovt og satte sig så op og så mod Balthasar og sagde" Skal vi tage afsted " hun rejste sig op og ventede på at han ligeså rejste sig og begyndte så at gå hen af mod en af de lokale bar " Så du kan ikke huske de ting om dig selv hehe øv og her troede jeg at jeg kunne udspørge dig om alt muligt " hun rakte drilsk tunge til ham og strøg sit pandehår bagud og kiggede lidt nysgerrigt rundt da hun syntes at kunne dufte engle?.

Hendes øjne blev hurtigt blodrøde og hun så kort mod Balthasar og sagde" Engle, jeg kan dufte dem " hun slikkede sig let om de fyldige læber og satte så i løb mod stedet og opdagede en der liiige gik ud fra baren i det Corabelle fik fat i ham og skubbede ham hårdt op af væggen og så ham i øjnene og tyssede på ham. Fyren så panisk ud men kun et sekundt før han slappede af og hørte på Corabelle´s fine franske stemme der blødt skar igennem lyden af hårde vejrtrækninger fra fyren. Hun så kort mod Balthasar og sagde" jeg tror der er en indenfor, vil du os ha en ? " hun lagde hovedet en smule på skrå med et lumsk smil og bed så blidt fyren på struben og så derefter ned af mod hans skuldre.

Han kiggede på hende med et undrende blik. ’’ der er noget jeg ikke helt forstår frøken Corabella.. De er en Vampyr men har aldrig drukket fra et fuldt menneske før’’. Han smilede da hun kiggede på stjernerne. Han kunne ikke se det hun kunne men alligevel fik stjernerne ham til at tænke på om der fandtes andet liv i rummet. Han rejste sig da hun gjorde. Han lugtede allerede nu englene før hun gjorde. Men han var jo også ældre så det gav mening at han ville gøre det. Da han lagde mærke til at hun kunne lugte det stillede han sig ind foran hende ’’ Før vi tager af sted.. Så har jeg et spørgsmål som har naget mig det meste af natten ’’.

Da hun løb af sted forbi ham løb han efter hende. Han var hurtigere men fulgte bare med hende i hendes tempo. Da hun dræbte manden kunne han dufte den anden engel og med et blink af øjet var han væk. Han kom tilbage lidt efter. Han var indsmurt i blod. Han stillede sig foran Cora og hans hugtænder var stadigvæk synlige ’’ Den ting jeg ville spørge om.. Hvorfor kyssede du mig da du lod mig tro at du var min Sire? ’’. Han kiggede på hende imens blod langsomt løb ned af hans maskuline krop.