Scarred - Azuriel+Procella

Sted: Deepshell. Ved siden af en forladt skolegård.
Tid: medio december, nat
Vejr: Køligt, blæsende, tåge
Omgivelser: en tom skolegård, en høj graffitiovermalet mur og slukkede gadelamper
Påklædning: Sorte stramme bukser, en sort uldjakke i et meget kantet og hårdt snit, åben hals og løsthængende mørkt hår. Høje støvler med stillet. om hendes venstre håndled er en tynd sølvkæde og om hendes hals hænger en lille amulet i form af en patron i en lang kæde.

Med et sæt var hun vågen igen, synet var sløret og det eneste hun kunne høre var sit eget raspende åndedræt. Hun havde siddet der længe - hvor længe var hun ikke klar over. Hun bandede lavmælt over at være faldet i søvn og forsøgte at strække sig. Med et højt vræl krøb hun sammen igen, alt i hele hendes krop smertede og fortalte hende at der ville gå længe inden hun kom derfra.

”I’m gonna fucking kill her… rip out her eyes, burn every inch of skin on her, and smash that fat ass of hers.”

Narcissas stemme var hæs og bar tydelige præg af kroppens udmattelse. Med rystende fingre undersøgte hun endnu engang sin mave. Den var sprættet op i et næsten 30 centimeters langt sår, fra lidt under navlen og op til de nederste ribben. Kanterne var sortsvende, næsten som var hun blevet brændt. Huden omkring såret var næsten mørkeblå og samtlige blodårer tegnede sig tydeligt i mørket. Trøjen klistrede og da hun forsigtigt rev den væk fra det dybe sår, begyndte det atter at bløde; dog ikke lige så slemt som før hendes lille ’lur’.

Hendes ansigt brokkede sig hver eneste gang hun blinkede… ja, faktisk hver gang hun forsøgte at fortrække en muskel. No wonder… asfalten havde gjort sit for at få hende til at ligne en rullepølse i leg med en damptrummel.

”If I have marks from her fucking boots on my back… I’m gonna…”

En smertelig hosten afbrød den vrede kommentar.

Hun vidste at det var på tide at komme væk… hun havde brug for blod og for at få stoppet blødningen. Hendes hånd lagde sig på jorden ved hendes side… hun forsøgte at rejse sig, men faldt stønnende sammen i voldsomme smerter. Rasende tørrede hun en tåre af sin kind og forsøgte igen. Det svimlede for hendes øjne og med sammenbidte læber satte hun sig igen i blodpølen, lænede sig op imod muren og åndede ud i små støn – hun nægtede med barnlig stædighed at skrige.

Der gik længe inden hun rørte på sig igen. Denne gang havde hun et mål med sine bevægelser. Langsomt gled hendes højre hånd ned i bukselommen, op trak hun sin mobil. Damn hvor ville hun hade sig selv længe… og nej hvor følte hun sig ynkelig. Det var mange år siden hun sidst havde været nødt til at ringe efter hjælp. Fucking ynkeligt! Og så efter at have fået tæv af en bredrøvet trunte… pfff!

De klistrede fingre tastede langsomt på mobilen og hun tog den op til øret. Fedt… telefonsvarer! Med svag stemme indtalte hun en besked:

”…hey... Ehrm… I need your help… really. I don’t know where my car’s at… I don’t… my legs won’t… so… I’m in Deepshell, by the school… can’t move…”

En krampagtig hoste afbrød hendes tale og hun krøb sammen som smerterne skød igennem hendes mave og ansigt. Hun forsøgte at tale, for at afslutte opkaldet, men det føltes som om hun var ved at brænde op indefra. Med mobilen i hånden og med telefonsvaren kørende i den anden ende besvimede hun igen…

Az tog sin telefon og lyttede. Hans gode side var tilbage selv om den burde være pakket væk. Men Paisley havde snydt den mørke side i ham. Havde den mørke side hørt beskeden ville han have været skide ligeglad. Men selv om Narcissa havde forrådt hans gode side så kunne han ikke lade hende i stikken. Han trak pælen op fra den Vampyr han lige havde dræbt. Han var ikke den gode side han engang var. Han var stærkere. Han holdt mørket nede nu. Han var stærkere og han tænkte mere klart. Han vendte sig om og kiggede på en anden Vampyr der stod og hvæsede. Han smilede skævt og snurrede pælen rundt i hans hånd. ’’ Fuck you.. I got a friend to save.. Bitch’’.


Der var ikke gået mere end et minut for Az kom kørende mod Deepshell. Han havde sin gode gamle læderjakke på og han nu et par solbriller. Han tog mobilen om og ringede til en af hans Hunter venner fra USA. ’’ James.. Did you trace the location of the call i got?.... Good.. just text me the address ‘’. Han kørte hen til stedet hvor hanhvor der var blevet ringet fra og han stoppede motorcyklen foran hende og trådte langsomt af den. Han gik over og stillede sig foran hende. Han tog sine solbriller af og kiggede ned på Narcissa. Han havde et kækt spil på sine læber og han sagde med en drilsk stemme ’’ So.. You are laying there like a wounded animal.. give me one good reaon why i should not put this bloddy stake up your arse and be rid of you? ‘’. Han grinede lid tog stod og snurrede lidt med en træpæl der var indsmurt I hvad der lignede vampyr blod.

Igen begyndte kroppen at værke og hun kom langsomt til sig selv. Det var ved at være godt koldt og hendes lemmer var stive. Telefonen kunne ikke fortælle hende hvad klokken var... i hvert fald ikke før hun fik tørret størknet blod af skræmen, og det magtede hun slet ikke lige nu.

En rum tid senere.. måske minutter, måske timer, hørte hun lyden af en motorcykel., Skyggen af et smil gled over hendes ansigt. Hold kæft hvor hun håbede at det var Az der kom. Hun anede ikke hvad hun skulle sige... Og hun kunne sige noget overhovedet.

Faktisk... så havde hun kun ringet til ham fordi hun ikke anede hvem hun ellers skulle ringe til. Det var ikke ligefrem fordi vennerne stod i kø for at hjælpe hende. Og, så kunne hun jo godt lide ham... hele ham, begge sider. Den ene var sjov at lege med... den anden var rar. Og han var én af de få hun havde mødt der gjorde hende usikker... og det var spændende.

Gennem slørrede øjne så hun hvordan han slukkede motorcyklen. Hun gættede sig til at det var ham den søde der kom, hun var nemlig ikke helt sikker på at den anden ville gide at flytte en finger for hende. Hun besluttede sig for aldrig at gide lege med ham igen... i hvert fald ikke det næste lange stykke tid.

Hun ville gerne smile af hans kommentar, men det eneste der skete da hun forsøgte var at hendes ansigt krampede i smerte og hun udstødte et støn. Med lange raspende ord og små host ind i mellem sagde hun:

"... first of all... that won't kill me. Unless you got... some silver and a chant... hidden in your sleeve... second... I'm sorry!"

Hun fortrak sig i smerte da hun forsøgte at rette sig op. Fuck hun hadede at være så skide sårbar... og så lige overfor ham. Helvede og patter hvor ville hun gøre meget for bare at ligge i sin seng på hotellet nu.

"... hey.. I'm sorry... I am... He, you know... He turned me on. I'm a demon, he's too... Glad Paisley came though..."

Hun forsøgte igen et smil, det gik lidt bedre end sidst. Hun fortsatte med en hvisken, hun vidste at hun ikke kunne fortsætte denne tale ret lang tid endnu.

"... sorry about your bike... I can see the guy brought it back to you... in good condition..."

Udmattelsen var enorm og det svimlede for hendes øjne. Længe forsøgte hun at fokusere på Az, men opgave og lukkede øjnene... En mumlen kom fra hendes læber, men meget mening gav de ikke.

Han smilede skævt ’’ Hey.. You know i have all i need to kill you in my good old bike here ‘’. Han grinede og gik over til den og åbnede sædet. Han rodede lidt rundt i den og fandt en flaske frem. Han gik over og kiggede på hende igen. Han havde det skæve smil på sine læber, hvilket var meget unormalt for hans gode side. Men som sagt var han blevet stærkere. Han satte sig ned på et knæ og åbnede flasken og heldte det røde indhold i munden på Narcissa. ’’ Sorry if it does not taste all good.. But i always carry a bottle of my blood around to confuse Vampires if I spray it around.. It works like a charm.. Since I am half angel it should work… And hey.. You brought my bike back.. How can I stay mad at you.. Judt promise me that you do not kill anyone again.. If you do.. I will have to kill you.. You know that ‘’.

Han rejste sig op da flasken var tom. Han kiggede rundt omkring og så tilbage på hende. Hans øjne blev store *Det sår… Den måde… Har Pro gjort det her ved hende? *. Az sagde meget usikkert ’’ Erm.. Who the fuck did this to you Narci?... I mean.. That looks an awefull lot like a hunters doing ‘’.

Det var jo koldt... aaaadr! Med besvær sank hun og blev ved indtil flasken var tom. Hun ærgrede sig enormt over at hun ikke fik direkte fra kilden. Men hey, hun var vist ikke den der skulle stille krav lige nu.

Hun nikkede til hans ord... forsøgte at tale, men hostede så igen. Ud af sine slørrede øjne så hun Az, og han smilede. Hun var dog ikke sikker på om det var godt eller skidt.

Et vindstød fejede over gaden og med sig bragte den voldsomme mængder regn.

"...great!"

Hendes hænder trak forsigtigt trøjens flosede kanter, da hun forgæves forsøgte at dække såret til. Hvis det blev for vådt ville det begynde at bløde igen, og det var skidt. Hun mærkede langsomt hvordan noget af smerten fortog sig. Det var ikke længere så slemt at hun troede hun skulle dø... men der ville gå en rum tid før hun løb igen.

*Eller scorer...* en bitter hånd kærtegnede forsigtig den halvdel af hendes ansigt der havde leget skøjtebane på fortorvet tidligere.

"... som stupid bitch... Fat ass... "

Hun hev efter vejret og forsøgte at rejse sig, men hver eneste bevægelse var ved at flå såret op igen, og hun turde simpelthen ikke.

"... dumb as shit! Couldn't even kill me properly..."

Hun forsøgte at smile ved den dumme joke... men lignede nok mere kødfars med epilepsi.

Han kiggede lidt på hende. Han mærkede hans indre mærkede ønskede at flå hende levende men han holdt det nu med lethed nede. Han smilede og hjalp hende op og stå ved at lægge en hånd under hendes skulder og holdt sin anden hånd og livet på hende.

’’ Hey can you describe that woman for me.. I am a Hunter you know.. I might know the woman that did this to you.. Bitch ‘’. Han grinede lid tog blinked drilsk til hende *Måske var det Iri.. Det kunne sagtens have været hende*.

Han kiggede med medlidenhed i hans øjne ’’ Do you have some place where we can go.. You seriously need to lay down.. I’ll take good care of you.. I make a killer cop of hot chocolate ‘’. Han grinede opmundrende og løftede hende så op I hans arme så såret ikke blev værre ‘’ Just tell me where to do and your friend Az will get you there ‘’.

Hun grinede småhysterisk da han hjalp hende op. Hun ville så gerne kunne rejse sig og gå selv, men hun mærkede hvordan hendes ben knækkede sammen halvvejs og det nu kun var ham der holdt hende oppe. Men smerterne var ulidelige...

Hun hørte han stemme som i en tåge og fattede at han spurgte til hvad der var sket. Hun svarede ham lige idet hand løftede hende op:

".. sstreeee, food... she's yellow... wupti and... straaangssshe... with love..."

Verden svimlede for hende da hun mærkede hans arme tage hende op. Sted? Hun havde ikke noget sted...

"...hotel."

Hun trak vejret i små lette ryk, lagde hovedet imod ham og fyrede en joke af:

"... hsyt who is shea... bewrett some shoes... allllt..."

så blev alt sort.

Han grinede en smule. Hun talte i tunger. Dog bed han sig fast i ordene yellow og food. Han vidste at Pro drak blod for tiden og at hendes øjne var gule. Det kunne ikke være andre end hende. Han mente dog at det var en dårlig ide at ringe til Pro lige nu. Dog ville han gøre det senere. Han gik over mod det nærmeste hotel. Han satte hende i en stol og sagde ’’ One room please ’’. Da han havde betalt og fået nøglen løftede han hende op igen. Han låste døren op og lagde hende ind i sengen. Han gik ned og hentede sin motorcykel og kørte den tilbage til hotellet men først stoppede han ved en 7-elleven. Han købte nogle ting ind og vente tilbage til hotellet. Da han kom op stod han lidt og kiggede på hende *Fuck.. Erm.. Jeg skal rense det sår der.. Okay, okay.. Jeg kigger ikke på noget privat.. Jeg fokusere på såret *. Han gik over og dog hendes top af og lagde hurtigt dynen over hendes bryster. Så fandt han noget desinficerende middel frem. Han hældte det på hendes sår og derefter fandt han nål og tråd frem. Han havde som sagt gået på lægeskole i 2 år så han vidste hvad han lavede. Han syede hendes sår sammen og lagde en forbinding over. Derefter noget stof over hendes mave og ribben. Derefter lagde han dynen helt over hende. Han gik ud i køkkenet og vaskede sine hænder som han også havde gjort før han rørte ved hendes sår. Derefter lavede han en kop varmt kakao med to skumfiduser i og gik ind til hende igen og satte kommen på natbordet og satte sig så i en stol og holdt øje med at hun ikke fik det værre.

Alt foregik i underlige filmagtige glimt... som om hun ikke selv var til stede i sig selv.

Det første glimt viste en ung tynd pige sidde i en hotel-lobby... der var blod ned over alt hendes tøj og det lange hår var uglet. Hun lignede én der sov, og der var tydelige skævende øjne fra receptionisten.

Det næste glimt indeholdt lyde, et åndedrag og tunge trin. En dør der blev åbnet og lukket, og noget blødt der omsluttedes hendes ryg.

Pludselig følte hun sig nøgen... et kort øjeblik efter var hun ikke nøgen længere. Hun ville fortælle ham at han lige kunne prøve på noget.

"... he... fuck! ... some... "

Beroliget over ikke længere at kunne mærke hans hænder gled hun over i mørket igen.

Igen vågnede hun ved at hendes mave smertede som en sindssyg. Hun ville så gerne fortælle ham hvor ondt det gjorde, men hun kunne ikke engang åbne sine øjne. Ej heller løfte sine arme. Hun mærkede våde tårer glide i stride strømme ned langs sit ansigt. Med tankerne bandende over sig selv faldt hun atter i søvn.

Hun vågnede langsomt... først kunne hun intet høre eller mærke. Men langsomt sneg smerterne sig ind over hele hendes krop. Lorte stage, den havde virkelig gjort sit job i hendes mave. Og ansigtet? -suk. Og selv her i den bløde seng værkede hende ryg efter soens støvler.

Hun anede ikke hvor fanden hun var og hun turde næsten ikke bevæge sig. Dog fik hun drejet hovedet og da hun så ham sidde dér begyndte tårene igen at trille. Et barnligt surt udtryk lagde sig over hendes ansigt... Hun forsøgte at sige noget, men hiksede bare af gråd i stedet.

Han smilede da hun vågnede. Dog kiggede han forundret på hende da hun begyndte at græde som et lille barn. Han kløede sig lidt i nakken og vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre. Han kiggede rundt og fik øje på kakaoen. Han gik hende til hende og hjalp hende forsigtigt op og side så hun sad og støttede sin ryg mod sengegæret. Han sagde venligt ’’ Try not to lidt your arms to high or make any sudden movement.. It might open the stitches.. Okay? ‘’. Han hentede koppen med kakao og løftede den op til hendes mund og sagde ‘’ Hey drink this’’. Hvis hun drak ville han smile og sætte koppen over på bordet igen. Az rejste sig og strakte sig. Hans læderjakke var fyldt med hendes blod. Han pegede mod køkkenet ’’ I’ll just get some whiskey.. Might help alittle better my friend ’’. Han grinede og gik ud i køkkenet og lukkede stille døren. Han tog sin mobil op og ringede til Pro

’’ Hey Pro Its Az.. Just to ask ‘’ Han grinede I telefonen ‘’ Erm.. Did you kick some demons ass a few hours ago?... I mean.. I thought we agreed that you left things to me while you were pregnant.. What the fuck is the meaning?.. I mean.. No… I mean what the fuck Pro.. We had a deal.. I don’t want you to get hurt damnit ‘’.

Hun smilede taknemmeligt til ham da han hjalp hende op at sidde. Det gjorde ondt som bare pokker, men tårene havde fået hende til at vågne. Det var sgu sjældent hun sådan flæbede som et lille barn, og med irriteret mine tørrede hun dem væk... lidt for hårdt... på den forkerte side af ansigtet - hvilket resulterede i at hun nu også hulkede som et pattebarn!

Kakaoen var dejlig... selvom den var kold. Hun tog imod den og var taknemmelig, selv om et styks lår havde været bedre at tygge i. Hun huskede dog på hvad han havde sagt og fik et sørgmodigt udtryk over ansigtet.

"She was crazy... I swear... I migth be a demon. But her? Woah... claimed she was a hunter. Guess she should be the hunted... "

Hun prustede efter den lange tale og lod sig taknemmeligt dumpe ned i madrassen da han rejste sig. Hun smilede til ham da han gik og lukkede øjnene i... forsøgte at fokusere på alt andet end hullet i hendes mave.

Telefonen ringede et par gange før den blev taget

"Hey Az...sup?"

Procella skar ansigt da hun skiftede vægt i sofaen og smed fødderne op på kaffebordet. Hun holdt telefonen mellem øre og skulder imens hun holdt isposen mod bulen der havde vokset sig på størrelse med et velvoksent hønseæg. Det havde nogle ganske interessante farver der spillede i grønne, blå og lilla regnbuer ud over hendes øjenbryn, pande og tinding.

"I tried...before the chicken blinded me with a fucking light and ran of like hell...im gonna get her next time...couldnt wait for ya...she tried to eat a christmas-shopper...you think she would have waited untill you got there? Excuse me miss demon-freak, could you wait for half an hour while my buddy just get here? See im kinda pregnant and not supposed to kill you without a babysitter...fuck that...Come on Az...you know how it works..."

Procella sukkede og lukkede øjnene. Det sved i stoltheden at tøsen var stukket af. Hun hadede at have ufærdige kills

"Wait...why do you call? How did you know that? Az...are you in trouble? where are you?!"

Procella satte sig op i den slidte sofa med et ryk og lavede en grimasse da isposen gled ned over hendes ansigt. Hun trak vejret hvislende ind mellem tænderne og mumlede bandende.

Han tog telefonen ned og lavede sure grimasser af den. Han tog den op til året igen og sagde lettere frustreret ’’ No Thats not how it works.. You call me and i Hunt.. You fucking sit at home playing mozart for your belly.. Damnit Pro.. I am not going to lose my unborn godson or daughter.. I can’t fucking be everywhere at once.. I had a Vampire problem to take care of.. Christmas time is tough.. I had two fangers climbing down chimneys and snatcking children because they thought it was santa.. What the fuck pro cut me some slack ‘’. Da han hørte det sidste hun sagde fjernede han mobile og holdt den anden hand for den og stak hovedet ud I stuen til Narci og smilede venligt ‘’ It will just be a sec.. I mean.. I have to wait for the icecubes to be ready heh’’. Han lukkede døren igen og tog mobile op til øret ‘’ Listen.. I might have met this Demon before and she is trying to make straight like me… I have patched her up.. I mean what the fuck did you do to her… Hit her with a chainsaw?.. no.. no you did, you fucking made a holy chainsaw ‘’.

Hun kunne ikke høre ham tale... faktisk hørte hun kun sin egen hjerte rytme. Fokuserede helt og aldeles på slagene og undlod at tænke på hvordan hun havde det.

Det var skidt at skulle ringe til Az. Men det havde været hendes eneste mulighed. Det eller at ringe efter en ambulance.

Faktisk blev hun lettere irriteret når nu hun lå her og tænkte over hvad han havde sagt. det havde sgu da ikke været hende der brød ind i et hus og kommanderede hende til at slagte familien!? Det havde været ham der opildnede hende, og hun havde ikke gjort meget for det...

Tårene var stoppet, i stedet lå et surt udtryk over hendes ansigt.

Hov, sagde Az noget? Hun nåede kun lige at åbne øjnene nok til at se døren blive lukket igen. Hvad fanden lavede han derude? Skulle have brænde lortet selv?

En tung knurren startede i den anden ende af telefonen da Azuriel begyndte at tale om Mozart. Den steg til en rasende dyrisk snerren da beretningen fortsatte og faldt på de sagesløse børn. Mobilen var ikke egne til den volumen der pludselig blev tvunget igennem den.

Lydende der nåede Azuriel var en krattende protest af mikrofondele da jægeren prkatisk talt frådende sprang op fra sofaen og brølede en masse meget højt og meget hurtigt. Det var nok et held for halvenglen at det var ganske uforståeligt hvad der blev brølet, men sindsstemnigen var ikke til at misforstå.

Efter 3 lange fulde minutter hvor Procella var igang med at springe en arterie ved at skrige ned i telefonen, måtte hun holde inde for at trække vejret dybt et par gange.

"I DID NOT MAKE A FUCKING CHAINSAW YOU LAME-ASS IDIOT! I STAKED HER GUTS, AND I LEFT A PRETTY GOOD MARK I THINK! SHE IS A FULLBLOWN DEMON YOU GODDAMN JACKASS! THEY ARE NOT GOOD! NOT IN ANY SHAPE OR FORM! KILL HER! DONT UNDO MY BLOODY WORK, OH I AM GONNA KICK YOUR ASS SO HARD YOU ARE GOING TO SPIN YOUR WAY INTO NEXT YEAR!!!"

Lyden af træ der blev knust fulgte efter. Det lod til at kafebordet havde lidt en tragisk og alt for tidelig skæbne.

Han holdt mobilen væk fra sit øre og det eneste han kunne høre var en pibende lyd fra hans øre. Han stod lidt og blinkede og rystede på hovedet. Da hun var færdig med at snakke. Grinede han en smule og sagde ’’ Good.. Then i am going to make that Chainsaw.. coat it with holy water.. Damn cool saw in my eyes.. Look you are full of bull crap Pro… who the fuck did you get knocked up by.. A fucking saint.. Biib.. Wrong answer.. A demon like her.. Did you kill him?.. no you screwed his brains out.. Look.. She is my friend.. That fucking means she will be yours to.. Now.. Get down to Deepshell Gray Warden Hotel and try to calm down on the way please ‘’. Han lagde på og stillede sig med ryggen mod væggen. Han blev ligbleg og sank en stor klump *Fucking dæmon blod i mine årer.. Det kan godt være jeg har mere kontrol men jeg er fucking også blevet en punk… Fuck.. Hun smadre mig synder og sammen når hun kommer.. Fuck *. Han rystede på hovedet og fandt whiskyen frem, to glas og en spand med isterninger og gik ind til Narci. Han stillede det hele på natbordet og sagde ’’ Heh.. sorry it took so long ’’. Han var nervøs. Det var let at se på ham.

Han havde været væk et stykke tid og hun var begyndt at undre sig... Heldigvis havde han whiskey med tilbage, og straks lyste hun op i et smil - eller så meget smil der kan bygges i en hudafskribning.

"... hey you... Ehm, I really am sorry. You know... about last time we saw each other. I didn't mean to..."

Hun anede ikke hvad fanden hun skulle sige... Det havde jo været sjovt! Og hun havde nydt det... men det var på ingen måde hvad hun havde haft planlagt.

"... it just happend so fast. I didn't know that he could come out like that!? And btw., what's with you? No man has ever seen me cry... twice!?"

Hun forsøgte at sætte sig længere op i sengen, men skar en grimasse da hun brugte armene. Hendes øjne fyldtes igen med tårer, men stædigt bed hun dem i sig.

"...fucking hell. Sorry... just gonna die over here. I don't know who she was. Some kind of hunter... but, this one... she wasn't even human. She seemed.... don't know. Hungry? I gues... yeah... hungry. Maybe I would have become her meal? Pfff...."

Hun tog glad imod et glas med whiskey.

Han gav hende et glas og tog et selv. Han grinede svagt og sagde ’’ Hey don’t mention it.. I needed to realize that i can’t kill him by holding him down totally.. If I let a small part of him in.. Then maybe.. I could get more control.. And I was right.. So in some way you helped me ‘’.

Han grinede ‘’ Hey.. You are my friend.. I won’t tell anyone that I have seen you cry ‘’. Han kløede sig lidt I nakken og kiggede væk ‘’ erm.. remember to take the over alittle up.. i had to remove the opper part of your outfit to treat your wound.. Your.. erm.. Mellons are showing alittle ‘’.

Han kiggede på hende med en frisk smil ‘’ Well yearh.. Thats my mentor for you.. She normally never lets her targets live.. But she is alittle rusty.. So that’s why you are still alive.. Sooh hay count your lucky starts.. Because today we have a winner.. You.. In some way ‘’. Han tog en slurk af sit glas og lænede sig tilbage I stolen. Han kom med et tilfreds ’’ahh’’. Han smilede over hele ansigtet.

Hun kiggede ned og skulle til at rette på dynen... men så kom hans næste kommentar.

"YOUR MENTOR?"

Hun savlede en smule whiskey ned på dynen, der stadig ikke dækkede det den skulle.

"You freaking mentor just tried to kill me? But... That bi..."

hun bed sig hårdt i læben da smerten væltede ind over hende. Hun mærkede hvordan såret i hendes mave igen begyndte at bløde, men sagde ikke noget. Lod bare dynen ligge og lod som ingen ting. Stædig havde hun altid været... og hun ville ikke afkræve mere hjælp fra ham end hun allerede havde. Med et støn forsøgte hun at sætte glasset fra sig, men hendes hånd gav op og i stedet trillede det ned på gulvet med et bump. Hun stirrede åndsfraværende mens den gyldne væske blev suget ned i dynen og lagenet.

"So... guess you can't leave me alive? I mean she would have you kill me, right? HEY YOU! Your mentor? But that lady... she was CRAZY! I mean... she was... her eyes was yellow with fire.... How can a demon be a freaking HUNTER?"

Et hosteanfald stoppede hendes tale og hun gled længere ned i sengen. Det svimlede for hendes øjne og hendes hånd blev rød af blod da hun lagde den på hendes ømme mave.

"...sorry..!"

nærmest hviskede hun og forsøgte at trække dynen tilbage på plads inden han så den pøl af blod der snart ville ligge i sengen under hende.

han grinede en smule ’’ Hey.. she might be what she is.. She is Half Demon.. Then look at what the fuck I am.. Do you remember.. I am a Hunter alwell and I am half Demon.. But look.. she won’t hurt you anymore.. I promise that.. I will protect you.. don’t worry ‘’.

Han kiggede en smule nervøst på hende da hun ikke trak dynen op og da hun tabte glasset fjernede han dynen helt og kiggede. Han fjernede hendes hånd ’’ You are lucky you are a Demon.. Look the stitches have not been opened but i need to do something ‘’. Han samlede glasset op og fyldte det helt med whiskey ‘’ Drink all of this ‘’. Han hældte det selv i hende. Derefter hentede han noget gazebind og fjernede det blodige. Han lagde et stramt pres med det nye imens han sagde ’’ This will fucking hurt ’’. Da han var færdig puttede han dynen over hende og hældte noget mere whisky op til hende. Han vidste at hun var en stolt kvinde så han satte glasset i hendes hånd og tog en slurk af sit eget.

’’Don’t be sorry.. its not your fault.. trust me.. Fighting Pro is no vacation.. its damn tough… When I was evil the last time she almost broke me in half.. Oh and if you see her again.. Can we keep it between us that my evil side broke free.. Okay? ‘’. Han blinked til hende og grinede en smule.

Det gjorde ondt af helvede til!

Narcissas kæber var hurtigt helt hvide af at bide så hårdt sammen. Hun forsøgte ikke at tude, og på nær et par enkelte tårer lod det sig gøre. Hun drak grådigt af whiskeyen, men vidste at det ikke ville gøre meget for at lindre hendes smerter. Der skulle et par flasker til for dét.

"...it wouldn't have been this bad... if she didn't... if the stake... hadn't been dipped... in shit and prayers.... I don't fucking know... just know that it's not an ordinary stake..."

Hun hvislede ordene ud imellem hendes tænder imens han arbejdede. Havde bare brug for at foretage sig noget. Hun overvejede hvordan fanden hun skulle takke ham... how? da hun fik glasset med whiskey tømte hun det hurtigt.

"...thanks. Sorry I'm bleeding all over you... but hey, go blame your mentor!"

Hun stirrede mærkeligt på ham da han spurgte om de kunne holde 'episoden' for dem selv. Var han bange for sin mentor? Eller var han pinlig over det?

"...yeah, sure. I owe you one... actually two! But... I don't get it. She can be evil... but I'm not allowed? So... If I only kill other demons, or vampires or... you get it... I won't be hunted? "

Hun forstod intet...

Han grinede en smule ’’ Well, She has always been really kreative with her weapons.. I mean.. Its been passed down to me.. I was thinking about making a holy Chainsaw.. Always been something me and her played around with alittle.. But I warned you that other Hunters would not be like me ‘’.


Han kiggede ned af sig selv. Han rystede på hovedet ’’ Look i don’t where you bleed.. You are my friend.. I will always be there to have your back.. In her defence she didn’t know you.. She didn’t know that you were a good person.. But I’ll tell her.. Then she will leave you alone ‘’


Han nikkede en smule ‘’ I think I told you the first time we met.. If you don’t hurt anyone I won’t come after you.. I also told that there was fanatic hunters out there.. My mentor is not one of the really fanatic.. Because then why did she spare me.. I mean… You get the point.. If you don’t kill innocent you can live a near close to normal life.. Because then hunters won’t catch your trail sort of speak ‘’.

Hun nød at ligge der i den bløde seng... hell, hun ville langt hellere sidde på en bar og hælde sprut ned. Men omstændighederne taget i betragtning var det hele meget godt.

Hun nikkede af hans ord, lyttede og så allerede de første spæde spadestik til en ny plan. Den ville være lang og krævende, men lige nu skulle hun bare komme sig over sine sår.

"... I hope she will listen to you! I won't mind... staying alive I mean. And..."

Igen med de der latterlige tårer. Hvad var det der skete, hvorfor fanden kunne hun ikke finde ud af sig selv når han var i nærheden. Hun lod dem trille, havde simpelthen ikke energi til at fjerne dem, og var bange får at såret ville begynde at bløde igen.

"... Thanks... for the whole 'friend-thing'. Never had one... so, sorry if I'm not the perfect one. I like you Azuriel. And now crazy bitch... stop crying!"

Hun lukkede sine øjne og trak vejret tungt. Tårene stoppede lidt efter lidt og der gik ikke mange øjeblikke før hun sov trygt.

Han grinede igen ‘’ Hey I know what you mean.. I will keep you alive.. I mean.. she has no right to kill you.. Trust me, she doesn’t ‘’.

Da hun begyndte at græde satte han sig over og krammede hende, han klappede hende på hovedet og sagde ‘’ There there.. Its not so bad.. I am here for you my friend .. Well you have me now.. And I will always be your friend.. Trust in that Narcissa ‘’. Han klappede hende blidt på hovedet.

Han sad ved hende til hun faldt i søvn. Så puttede han dynen helt på til hendes hage og rejste sig op. Han tog en dyb indånding. Nu var der kun tilbage at vente på Pro ankom. Han satte sig i sin stol med sin whisky. Dette ville ikke blive et kønt syn men han måtte jo gøre hvad der skulle til for at ingen kom yderligere til skade.

På natbordet dansede Azuriels mobil om sig selv da vibratoren gik igang. Den lille melodi tonede ud i rummet. Stilhed. Lang stilhed. Så brummede den kort op igen. Folk der ikke kendte til Procellas overnaturlige sanser ville måske tænke det var noget uskyldigt. Telefonfis. Forkert nummer. Det ville have været en fejl, hvilket den næste hændelse hurtigt bekræftede.

Azuriel havde ikke givet et værelsesnummer. Han havde givet hende et hotel at gå efter. Fjolset havde prikket til hende, tirret hende, og derefter malet en stor fed målskive hun kunne rette al sin frustration og hvidglødende raseri imod.

Procella havde taget sig god tid. Hun havde pakket tasken omhyggeligt til formålet. Her var ikke tale om en jagt, der var tale om henrettelse. Jægeren havde fundet sit sjældne fredspunkt da hun havde pakket. Der havde været en næsten terapeutisk og meditatorisk fred i hendes ansigt da hun havde ladet det oversavede jagtgevær, og lagt katanen i tasken. Freden var fordampet da hun bag rattet atter var i sit temperament vold.

Da Procella var ankommet til hotellet var hun stoppet. Hun var jæger nu. Hun var ikke en gravid kvinde, eller elskerinde til en halvengel. Hun var Reaper, og hun kendte ikke til nåde. Mobilen ringede kort op til hendes elev, men hun følte intet ved at se navnet på displayet. Hun vendte hovedet mod den fjerne lyd, det menneskelige øre aldrig ville fange. Lagde hurtigt på. Lydløst som et kæmpe kattedyr på rov nærmede hun sig. Derpå ringede hun kort op igen, og lagde på. Nu var hun sikker.

Den stålbeslåede støvle smadrede mod det svage træ under låsen. Det knasede protesterende. Et kraftfuldt spark mere fik karmen til at spiltres og døren bankede indefter og hamrede mod væggen. I samme bevægelse vippede Procella det oversavede jagtgevær ned af skulderen og pegede det indefter. I løbet af et splitsekund havde hun indpræntet omgivelserne og de to personer i det.

Den lille slanke jæger var der intet menneskeligt over da hendes rovdyrgule øjne koldt og skarpt fejede over de to. Det var tydeligt de blev målt, vejet og fundet alt for lette. Hun rettede kort løbet mod Azuriel og trykkede af. En byge af spredhagl bankede imod ham og ind i væggen. Hun vidste at det ville tage mere end dét til at slå ham ihjel, men det var heller ikke formålet...endnu. Det hellige vand ville forhåbentligt ikke tage livet af ham, men det var ikke noget der bekymrede hende så meget lige nu.

"Dont get up kid, i really dont wanner kill you, but you broke your promise, and so can i if you push me..."

Tonefaldet passede ikke til den hævnende sortklædte henretterske. Det var mildt, overbærende, men faktuelt. Procella genladede våbnet og rettede det mod sengen

"You on the other hand...i really dont care..."

Procellas stemme dirrede let. Ikke af had...ikke af frygt...var det...iver? Forventning?