Længe siden... andet kan jeg ikke sige - William.

Han rysted lidt på hovedet af sig selv, han vidste overhovedet ikke hvordan han dog var sunket så dybt? Havde han ikke haft det godt nok.. her? Jov.. det meste af tiden altså, men nu var Phillip kommet tilbage og han havde vendt alting på hovedet, åh.. havde han dog bare forladt baren i sin egen lille drømme verden.. så havde det her aldrig sket, men på den anden side.. hvis Phillip nu.. tog ham tilbage.. nej! Hvad var det for noget vrøvl! Det ville han da aldrig gøre, ikke efter den måde William havde behandlet ham på, nej.. det var nok udelukkende.. men hvad nu hvis Phillip tilgav ham, og gerne ville.. være han ven.. eller i hvert fald bare tilgav ham, det ville simpelhen være så.. ubeskrivligt.. altså, det ville være at løfte en tung byrde fra hans skulder, hvis Phillip tilgav ham, så behøvede han ikke føle skyld mere, og have det skidt med sig selv.. for det var jo hans skyld Phillip havde rejst? Det havde han da lige fået bekræfted.. hvad han ikke? Jov. Det måtte være sådan det han sammen, alt andet var tåbeligt. Han åbnede sine tågede øjne lidt da Phillip satte sig på knæ foran ham.. hvad var det dog han lavede? Aj hvor var det dog pinligt.. tænkt hvis nogen så dem sådan her.. argh.. han ville ikke engan have Phillip så ham sådan her.. hvordan skjulte man det? han kunne jo ikke bare forsvinde sådan uden vider.. åh.. Phillip.
Han blev pludeslig overrasket da Phillip hev ham ind til sig.. så tæt.. på.. åh. Han lukkede øjnene i, sekunder blev pludeslig til minutter, til timer, til dage.. sådan kunne han side for evigt. Lyden af Phillips urolige hjerte, berolige ham, han følte sig slap i musklerne og lænte sig bare ubevidst ind mod Phillip.. der var intet som helst i verden der nogen sinde ville kunne erstatte det.. der var ingen i verden der nogens inde ville kunne gøre det her som Phillip gjorde nu.. eller få ham til at føle på den måde.. ingen længere, nu var der kun Phillip.. han havde bare været for dum til at indse det førhen.. ja.. som ordsproget sagde.. han vidste ikke hvad han havde, før han mistede det. Phillips ord var langt væk.. han kunne ikke høre hvad han sagde, han kunne kun høre hans hjerte banke og mærke hans krop mod sin egen, det var alt hvad der var for ham.
Han blev først rigtig opmærksom da Phillip trak sig tilbage, og hans så utilfreds ned på ham.. hvorfor.. gjorde han det? Nå... Men han forstod godt hans ord nu.. åh Phillip. "Undskyld" hviskede han stille, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige, han bed tænderne sammen, tøred tårende væk og prøvede at se lidt mere.. ikke ynklig ud. "Men du må ikke.. gøre det for min skyld.." hviskede han stille, og så ned, "Jeg forstår godt, hvis du ikke har lyst.. hvis du gerne vil rejse.. igen" hviskede han og kiggede væk med et skamfuldt blik.

Han så på ham, det havde været så rart de sekunde rhan bare havde.. givet slip på sine holdninger og følelser og bare havde.. lænet sig ind til ham. "Du skal ikke undskylde" mumlede han og rystede på hovedet, og så ham i øjnene til han så ned. "Jeg gør det fordi jeg har lyst til at gøre det" sagde han så. Han så på ham med et lidt barnligt udtryk "jeg går ikke... jeg rejser ikke igen, jeg vil ikke rejse mere nu" sagde han, og rakte ud og drejede hans ansigt mod sit "William jeg går ingen steder.." sagde han gravalvorligt, og slap forsigtigt hans ansigt. Han vidste ikke hvordan han ellers skulle overbevise ham..
Han lagde pludselig mærke til hvor det egentlig var de sad, udenfor en Macdonalds i bælgmørke... på asfalten. Han kunne ikke lade være med at smile svagt af det, det var sådan lidt... underligt. "Vi sidder et underligt sted.." sagde han så, og kløede sig i nakken, og smilede svagt til William. "Er du ok?" du så ud som om du havde det skidt før?" spurgte han forsigtigt.. han kunne ikke lade være, det var naturligt for ham at bekymre sig, specielt for William.. for William havde ligesom den der specielle betydning.
Måske var det muligt at få ham i bedre humør.. Han trak jakken lidt bedre om sig og forsøgte at finde på noget der kunne muntre ham lidt op. Det var køligt, så han knappede en ekstra knap på sin jakke. Han plejede ellers at have den stående åben.. der var intet værre end en jakke der var snøret helt sammen, men det gjaldt lidt om at holde på varmen i det tilfælde. Han vendte kort blikket mod himlen mens han tænkte. Det var jo også et køligt land i forhold til Underland og Frankrig... endnu køligere end England hvor han havde tilbragt store dele af det sidste år. "Tror du... der kommer sne?" spurgte han mens han så på den mørke himmel inden han vendte sine grå øjne mod Williams ansigt. Det kunne være rart hvis det sneede.. sådan et tykt lag, der ville ligge hele byen i stilhed... Men så burde de nok ikke blive siddene for så kunne det godt være de ville få frostskader. Han rakte forsigtigt ud, og fik fat i Williams hånd, og tog den mellem sine hænder. Skønt han havde temmelig kolde hænder selv, ville han helst... bare gerne... have ham tæt på, på en eller anden måde.

"Mmhm" mumlede han stille og lagde langsomt sine arme om Phillip og trak ham ind til sig igen, bare.. lige.. et sekundt.. længere. Hvor havde han dog savnet ham, han ville give alt for at få den dreng tilbag, men det vidste han jo godt var umuligt, det var ligesom.. ja.. han var ikke god nok til en fyr som Phillip, han skulle have en mand.. en der kunne passe på ham og.. være der for ham, og elske ham hele tiden, på den rigtige måde.. ja.. og William var nok bare ikke den rette, han kunne ikke så godt finde ud af at tage ansvaret for andr,e han var måske bare ikke moden nok.. og blev det sikkert ikke lige forløbligt.. når han sad fast i en alder af 21.. det var ikke.. ja.. han ville bare gerne, kunne de ting, og være der for Phillip, han syntes jo han prøvede ret meget, det var bare svært, at gemme den man var væk, og være der hundred procent for en anden person, det var hårdt.. men han ville gøre det for Phillip! Hvis han nogen sinde.. fik lov.. fik en chance til.. så ville han kæmpe for det.. men lige nu, der var det ret uvirkligt.. han måtte glemme det.. og bare passe lidt på Phillip lige nu, og så måtte han lade ham gå.. det var jo det.. venner var for, desuden.. kunne han gøre ret meget andet? Ikke hvis Phillip skulle være lykkelig, og det var jo alt han ønskede for ham. Phillip. Han gav langsomt slip på ham igen, og så lidt på ham, og nikkede så. "Det.. er jo dit valg, jeg forstår godt hvis du vil.. rejse" sagde han stille og smilte lidt. "Jeg.. eh" Han kiggede på Phillip, så ham ind i øjnene da han blev tvunget til det, og lod hans stemme trænge ind.. han havde savnet den stemme.. rigtig meget, alt ved Phillip havde han savnet.. hvis dog bare.. men nej. "O..Okay" sagde han og nikkede så, okay.. Phllip blev. Han smilte lidt og nikkede så "Ja.. kom.. lad os.. heller få noget mad ned i den mave" sagde han så og kom op og stå, og hjalp Phillip op også. Han stod lidt og så på ham.. sne? Hvad.. eh.. "Måske.. mend et håber jeg ikke.." sagde han stille og kiggede på i himlen, der var ikke rigtig nogen skyer, men stjerner.. måske imorgen.. eller ja.. det var så den dag, men stadig.. måske.. måske ikke.. Han blev så distraherede da Phillip igen tog hans hånd.. hvorfor blev han ved med det egentlig? Hvorfor give William et håb der ikke var der.. det gjorde undt.. men, han kunne ike slippe Phillips hånd igen, det ville han ikke.. aldrig hvis han han kunne undgå det. "Ja jeg har.. det okay.. jeg.. har også savnet dig" hviskede han stille så ham ind i øjnene, inden han drejde hovedet og begyndte at gå hen mod Mcd, med Phillip i hånden.

Phillip fulgte med ind i krammet, og smilede svagt mod hans skulder og trykkede sig forsigtigt ind til ham, og lukkede sine øjne i et par sekunder. Bare lige.. at sidde der.. lidt tid, det var helt iorden med ham. Det var så velkendt, duften.. krammet.. Phillip kunne godt mærke han havde savnet noget at være van til, han havde jo revet sig selv op med rødder, og forsvundet fra det sted han havde boet hele sit liv blot for at ende op med at længes vildt efter at komme hjem til noget han kendte igen. Det var lidt som at være kommet hjem... bare at sidde der, og mærke varmen gennem jakken. Han frøs ikke nær så meget sådan. "Jeg går ikke nogen steder.." mumlede han bare til det da han endnu engang snakkede om at han godt måtte rejse, og vågnede lidt, da William rejste sig og fulgte med op og stå. Han nikkede til den ide med mad.. nu kunne han faktisk godt mærke sulten snige sig ind som et mildt irritationsmoment. Som en understregning knurrede hans mave arrigt af ham, og han rystede let på hovedet af det, og vendte opmærksomheden tilbage til William.
Han håbede nu på sne, sne over det hele!.. men der var nok ikke så stor en sandsynlighed for det, men måske.. måske. Han nikkede til ham da han sagde at han havde det okay, det var godt.. denne gang håbede han at det var sandt.. mere sandt end før. Han fulgte med da han begyndte at gå, for han havde prøvet bare at stå og glane og at der så var en der trak i ham, og så var han faldet sidelæns.. det havde nok set temmelig sjovt ud.. men det havde gjort pænt ondt. Han så ned på WIlliams hånd i sin. Han håbede ikke han havde for kolde hænder..
Det var helt underligt at komme ind i varmen på restaurenten, han kunne mærke kropsvarmen vende langsomt tilbage. Han sukkede halvtræt, det havde taget hårdt på ham at vade rundt hele dagen, fra lufthavnens stress, til gader han ikke kendte... men han var glad for at have mødt William igen.. selvom førstehåndsindtrykket nok havde været lidt mærkeligt så håbede han de var på lidt bedre fod nu. Han holdt dog lidt øje med William, han måtte have et bedre indtryk af hans følelser.. han måtte ligesom.. være lidt forsigtig, med hvad han gjorde ved ham så han ikke blev stødt, eller såret.

"Okay! mumlede han bare stille, han ville ikke diskutere det mere, det ville bare irretere Phillip.. og så vill ahn sikkert gå alligvel, han måtte passe på med havd han sagde, han burde nok lade være med at sige noget i et hele taget.. det ville være meget letter, men så ville der nok også bare være.. stille.. hele tiden, og det ville ikke løse nogen problemer. Han sukkede stille, irreteret over sine egne tanker, han kom ligesom ikke rigtig nogen vejne, med alt det.. ubrulige ævl! Han så op og prøvede at koncentrere sig om Phillip i stedet for, det var ikke så svært.. han lod sine sorte mørkebrune øjne glide over hvert eneste detalje i hans ansigt, næste, øjne, øre, mund.. alt ved hans ansigt.. det virkede alt sammen så bekendt, der var ingen ændringer der.. jov måske.. han var bleven lidt bleger, men det var hvad der skete når man flyttede fra Underland/Frankrig, til England.. fra varmt til kold, sådan var det vel bare. Han smilte lidt til Phillip og fulgte ham inden for i varmen, det var alligvel meget rart, deusden var der næsten ingen mennesker, og ikke den skærkkelige børne larm.. heldigvis for det. Han førte Phillip ned i et hjørne, hvor der ikke sad andre, og skubbede ham ned på en af sofa bænkene, stilte hans kuffert ved siden af ham og rettede så ryggen igen. "Nå.. hvad kunne du så tænke dig?" spurgte han og smilte lidt, lige meget hvad Phillip sagde, så fik han dobbel så meget.. han ville ikke have han sultede sig selv.

Phillip ville helst bare.. gemme sig ind under Williams arm og blive der og ikke komme ud igen. Han var bare så varm og vanedannende.. irriterende svær at finde ud af. Han sagde ikke noget, han kiggede sig bare omkring da de var kommet ind i restaurenten. Han gøs lidt igen.. varme. Det gjorde ham søvnig, men han var fast besluttet på ikke at sove, han måtte ikke falde i søvn, William var der, og han kunne ikke falde i søvn på en restaurent.. en macdonalds. Williams stemme trængte ikke helt ind og han så undrende på ham, da han sagde et eller andet til ham, og placerede ham i et hjørne på en sofaagtig bænk. Han kiggede kort ned på sin kuffert, og op på hans ansigt igen og kiggede lidt på de brune øjne der kiggede sådan.. tilbage på ham. Han vidste ikke hvorfor, det hele føltedes som at være fuld, og fjollet, og sommerfugle i maven. Han rødmede gevaldigt, og hostede diskret "undskyld, jeg var lige.. jeg tænkte lige.." mumlede han desorienteret. "Øhm.." sagde han mens han stirrede lidt rundt i restaurenten "jeg ved ikke..." sagde han undskyldene, og smilede forsigtigt til ham, og kløede sig i nakken. "Kan man ikke få de dersens.. børnemenuer hvad hedder de?" sagde han og så op på William for ligesom at få lidt hjælp til navnet, men der var ligesom ikke noget at hente hos William, og han kørte sine hænder gennem sit hår og grinede lidt. Han var sikkert overtræt... "Happy meal!.. med.. pommes fritter, og.. nuggets" udbrød han så, og så på William og smilede skævt "det er hvad de hedder" mumlede han for sig selv, og tænkte lidt over det. "Skal jeg gå med op?" spurgte han så, lidt mere roligt, og så på ham, og lagde hovedet lidt på skrå. Det var uendeligt længe siden han havde været sådan et sted, det måtte have været dengang han havde været menneske... og.. lille, måske 12 år? Han kunne ikke helt erindre det.

William smilte blot venligt til ham, imens han betragtede Phillips ansigt. Han kunne godt lide de forskellige udtryk i hans ansigt imens han bestemte sig for hvad han vill have, det var faktisk ret underholdene, men også ret sødt.. på en kær.. Phillip måde. William smilte dog lidt større da en sød lyserrød farve spredte sig hen over Phillips kinder.. hvad blev han dog forlegen over? Han var jo bare.. William. Der var ikke noget at skamme sig over, og så alligvel.. hvor var han dog sød når han rødmed. "Phillip?" spurgt han stille, han ville lige være sikker på han var okay. han hævede øjnbrynene lidt da Phillip begyndte at plabre løs.. om en eller anden menu som han gerne ville have? Børne menuen.. eh? Okay så da, hvis det var havd Phillip ville have så skulle han da også få det. Han smilte lidt drillende til ham, men der lagde sig så et lidt mere alvorligt smil om hans læber og han bukkede sig ind over Phillip og kiggede Phillip dybt ind i øjnene. "Phillip.. du behøver ikke være forlegen sammen med mig, jeg er bare William, din ven.. okay?" sagde han stille, og ville kysse ham i panden, men han måtte minde sig selv om at.. de blot var venner nu, ingen kyssen. Han rettede sig op igen og så op mod disken. "Nej det behøver du ikke, jeg klare det" sagde han roliget, kiggede kort på phillip smilte venligt, og gik så op til disken for at bestille noget mad til dem. Nuggets og pomfritter.. okay, det var ikke svært.

Phillip så på ham, rødmenen blev ikke bedre da han begyndte at prædike om at han bare var hans ven. Han dukkede bare nakken og smilede og nikkede, og prøvede at vænne sig til tanken. Bare venner. Det var ligesom om der var nogen der fangede sommerfuglene, og erstattede det med.. en svag buldren. Han trak sine ben op til sig, og så på ham og smilede lidt "okay" sagde han så, og blev siddene, det havde han næsten forventet. William passede på ham.. skytsdæmon.
Han vippede lidt frem og tilbage, rakte ned efter sine fødder, kiggede efter William, så lidt over på nogen unge mennesker ,der sad og spiste deres mad. Han kiggede lidt ud af vinduet, stadig ingen sne.. øv. Han lænede hovedet mod vinduet, og lukkede sine øjne. Han sad bare og vuggede lidt for sig selv.. underlig vane.. måske var det ligesom aber.. aj nu blev det for langt ude, han krummede sig mere sammen og fandt en bedre måde at sidde på. Efter lidt tid var det svært at holde sig vågen, og bed sig i tungen, og lavede nærmest et lille hop da han vågnede. Han gned sig i ansigtet og satte sig ordentlgit til at vente.. han måtte minde mere om børnene end om de teenagere der sendte ham undrende blikke fr aden anden ende af restaurenten. Han smilede svagt til dem.. hvorfor ikke.. og kiggede lidt på sin kuffert. Hans bas stod i et låst skab nede på lufthavnen. De ville køre den til ham når han fandt sit hotel.. som han aldrig havde fundet, han måtte ringe til dem imorgen... men ikke nu, der skulle han bare, nyde at være sammen med William.

Han fik hurtigt ordnet bestillingen, og der gik ikke lang tid før han stod med en bakke fyldt med en masse mad. De havde nok ikke så travlt her midt om natten. Han skulede lidt til PHillip ind imllem, og lagde mærke til hans trætte øjne.. ja klokken var ret mange.. de måtte skynde sig at spise, og så finde en seng hvor Phillip kunne sove lidt. Han tog bakken og gik ned til Phillip igen og smilte lidt til den søvninge dreng, inden han satte den fra sig. "Jeg vidste ikke.. helt hvor sulten du var.." sagde han lidt tøvende, og kiggede på bakken, han havde.. ligesom superszied.. den der børnemenu lidt, masser af pomfritter, og tyve nuggets, stor cola, og milkshake, og fanta, og faxikondi.. han anede jo ikke hvad Phillip kunne lide? Og så ti forskellige burger.. så kunne han da ikke sulte vel? Han smilte lidt forlegen, og satte sig så ned ved siden af ham på bænken. "Tag for dig" sagde han venligt og lænt sig tilbage og kiggede på Phillip. "Så skal jeg nok finde et sted du kan sove bag efter" hviskede han blidt. Et eller andet sted inde i sig selv.. håbede han bare Phillip blev så træt.. at han til sidst måske faldt i søvn.. så William kunne tage ham med hjem.. åh det ville han give alt for! Han ville ikke.. prøve på noget.. som helst! Overhovedet, han ville bare gerne have Phillip i nærheden.. det ville bare være så rart! Han ville da gøre alt for den dreng. Alt.

Phillip så lidt på den enorme bakke med mad der blev placeret foran ham. Han så fra bakken til William og tilbage igen. "Nej.. det er.. okay.. men jeg lover ikke at jeg kan spise det hele, men så må du hjælpe mig" sagde han lidt lidt overrasket, og grinede lidt. Han rakte ud efter det han mente måtte være milkshake, og lagde sugerøret mod underlæben, og så sig lidt om mens smagen af... chokolade? Passerede hans tunge i en iskold strøm. Han så lidt på al den mad igen og kunne ikke lae være med at grine lidt "Altså helt ærligt, syntes du jeg er for tynd eller hva?" sagde han drillende, og kastede en pommes frit efter ham inden han selv spiste en og grinede lidt videre.. han mindedes ikke nogensinde at have set så meget mad.
Han drak lidt af milkshaken igen, inden han vendte blikket lidt diskret mod William, og betragtede ham mens han nær havde fået hjernefrys af den konstante masse af knust is der passerede hans tunge og blev klemt op mod ganen. Han satte den fra sig, og nikkede "ja..." sagde han stille, og smilede let til ham. Han havde sikkert bemærket hvor træt han var.. øv, det havde jo ikke været meningen, de skulle jo.. han skulle jo.. Han tog i protest en bid af den burger der nu stod tættest på.. mest af alt for ikke at sige noget dumt. Han spiste burgeren og et par enkelte pommes fritter og tømte milkshaken, før han skubbede det tomme papkrus fra sig "årh jeg tror jeg skal føde!" himlede han dramatisk, og grinede lidt.. så meget mad, og han kunne knap nok spise det halve.. "Du kunne have fodret et helt fodbold hold med det der.." mumlede han og trak benene op under sig, og vendte sig så han kunne se på ham. Phillip kunne mærke at maden ikke havde gjort søvntrangen bedre, og han kæmpede inderligt for ikke at lukke øjnene i mere end et par sekunder. Han ville bare så gerne snakke med William, hvorfor kunne hans krop ikke respektere det? Dumt.
Han glippede søvnigt med øjnene "jeg.. Du går ikke..vel?" spurgte han forsigtigt, og så på ham. Hvorfor blev han hele tiden så udvisket? Hele.. tiden..Han kunne ikke stå imod længere og øjnene gik i af sig selv, og kroppen sank sammen med den rødpolstrede sofabænk. Han havde nået at læne sit hoved mod højkanten på sofabænken, så han sad fortsat op, med front mod William.

William smilede bare lidt halv lallet for sig selv, han var bare så glad for at se Phillip smile, og at han.. havde det godt! det var alt hvad der betød noget for ham, bare Phillip var glad, så blev han selv helt lykkelig. Tænkt hvad der ikke kunne være sket? Hvis nu han havde haft en dårlig tid i England? Men det så da ikke sådan ud, det så ud som om han havde haft det godt, og det var jo vigtigt! For Phillip.. men også for William. William smilte stadig da han satte sig ned ved siden af den trætte Phillip, han var så sød, han så sød ud.. hvorfor havde han dog nogen siden ladt ham tage væk? Han havde brug for ham her.. hos ham.. tæt på.. til at smile, og gøre dagen beder! Det var Phillips evne! At få alle omkring sig til at smile.. og være glade.. det var i hvert flad noget han var god til. Det havde han altid været. "Jeg skal da prøve" sagde han stille og betragtede blot Phillip smage på lidt af hvert, han grinte lidt af det Phillip sagde og rystede så på hovedet.. han ville sige at han syntes Phillip var helt perfekt.. men holdte det inde da det nok ikke var.. okay at bryde ud med den slags. "Eh.. jeg vidste bare ikke hvad du kunne.. lide af det?" sagde han uskyldigt og lukkede lidt øjnene i, imens han lod følelsen af glæde varme sig op inde fra. Han åbnede så øjnene igen, da han helst ville se Phillip rigtigt, end i alle sine hjerte skærende drømme om ham. Han nikkede lidt til ham, og smilte bare.. åh hans søvninge små øjne.. hvor var det dog synd for ham.. han skulle hjem og have noget søvn.. i en god varm seng.. men.. hvor var hjem? Bleven af.. "Hvad?!" sagde han så og glippede lidt med øjnene.. føde? Phillip? Han stirrede forvirret på ham, og rystede så på hovedet.. nej tak.. ikke flere børn. Han gabte selv lidt, Phillip gjorde ham træt.. det smittede ligesom. "Mmmhm.. jeg.." mumlede han stille, og rykkede lidt tætter på Phillip, han gad ikke engang gøre det diskret, han gjorde det bare.. fordi han havde lyst, og sådan var det. Han smilte blidt til ham, ved hans spørgsmål og rystede på hovedet da de søde øjne lukkede i. Han åbnede happy mealen, og puttede et par burger ned i, til hvis Phillip var mere sulten når han vågnede. Han puttede den så forsigtigt ned i sin taske og svang den over skulderen. Så rejste han sig, og samlede den sovende Phillip op i sine arme, han holdte ham helt ind til brystet og havde det som om han aldrig ville give slip igen. Så hviskede han stille, lige ud for Phillip øre. "Nej.. Aldrig".
Det næste der skete var turen hjem, den tog sin tid.. men det kom da også hjem til sidst.. hjem hvor William boede.. han anede ikke hvor han ellers kunne gøre af en sovende engel. Han fik døren låst op til kælderen i huset, og kom inden for. Han gik hen af en kort lille gang og åbnede døren til det der var hans værelse. Han fik den lukket bag sig, og gik et skridt inden han bøjede sig ned og lagde Phillip på sengen.. han var så smuk når han sov.. englen. Han havde et meget lille værelse.. men det var fint, der var plads nok til en. Sengen var ikke til to aj heller, derud over var der et gammelt skrivebord, hans computer, en stol.. og en lille reaol, vinduet var øverst på væggen.. der var ikke højt til loftet. Men der var meget hyggeligt og William kunne godt lide at bo der. Han stilte tasken fra sig og trak så forsigtigt Phillips sko af. Holdte ham op imens han hjalp jakken af ham, og lagde så han hovede mod hovedepuden, og folede dynen over hans krop. Han kunne ikke stå mod fristelsen og kyssede ham derfor blidt i panden, inden han trak stolen ud og snak sammen i den bløde kontorstol. Hans blik hvilede på den sovende Phillip, i det hans egne øjne gled i, og drømmene tog til.

Phillip var gået død, han kunne simpelthen ikke mere. Det gode ved ham var til gengæld at når han sov.. så sov han som en sten, man kunne stort set gøre det meste med ham uden at høre noget for det, slæbe ham rundt, sætte ham et eller andet sted, han sov videre ligegyldigt hvad. Han hang halvslapt i Williams arme.. hvis han havde vidst at han havde taget ham op ville han nok have bedt ham om at sætte ham ned igen.. han havde svært ved at folk gjorde ting for ham, fordi han udemærket vidste han godt selv kunne, men i dette tilfælde havde søvnen overmandet ham. Han havde ikke haft en chance. Ubarmhjertige søvn altså. Skulle der da ingen grænse være for at ydmyge sig?
Han sov dog fra alt det, selv fra tankerne. Kun afbrudt af nogen små sovelyde engang imellem, uforståelig mumlen, og smasken der var præget af tungt åndedræt. Han lagde heller ikke mærke til da han ramte sengen, han sov bare i tryg bevidenhed om at han blev passet på.Han vågnede kort da William satte ham op, dog ikke fordi han blev mostlet rundt med som sådan, han vågnede bare kort fordi han vpgnede af sig selv, og så halvskiløjet på ham, og nåede egentlig kun at ligge mærke til at han sad op før hans nakke drattede bagover og han sov videre som om der ikke var sket noget. Han kom med nogen lyde da han kyssede ham, og lagde sig på siden.

Han sov temmelig længe den næste morgen, fuldstændig opslugt af en drømmeløs tiltrængt nattesøvn. Han vågnede ved 12 tiden og åbnede øjnene der var fulde af søvn. Han tværede lidt rundt i dem, og forsøgte at få ordentligt syn tilbage. Han satte sig op og så sig lidt forvirret omkring. Hvor var han? Han var lidt desorienteret, indtil han fik øje på William i stolen.. "William..?" hviskede han undrende. Hvad sad han der for? Han så sig lidt om.. han havde trukket overtøjet af ham så det ud til.. Han smilede lidt af det, men han kunne ikke lide at William skulle sidde i en stol, og at han skulle ligge i hans seng. Han sad og lagde planer om at trække ham over i sengen så han kunne ligge ordentligt.. bare.. en time eller noget, og blive rettet ordentligt ud, så hans ryg ikke skulle dø. Han kravlede ud fra dynen og forsøgte at få styr på op og ned uden at vælte ned fra sengen, eller larme for meget.

William sov ikke rigtigt den nat, det var ikke så konfontabel at side op i stolen at sove.. men den var blød og han var træt, så han fik dog alligvel en lille smule søvn, dog vågnede han konstant med mareridt, og stirrede ud i mørket til hans øjne havde vennet sig til det, og han fik øje på Phillip.. så kunne han sove lidt igen, selv om han ikke rigtigt falte i en så dyb søvn. Han vågnede ved den mindste lyd, konstant og hele tiden, men det var okay. Han hørte godt lyden af Phillip der vågnede, da han satte sig op, han var for træt til at åbne øjnene.. men bare det at vide at Phillip var der, at han lå i hans seng.. det var gude skønt! Så kunne hans senge tøj lugte af ham de næste par dage.. åh han glædet sig til at sov i den seng igen.. det var måske lidt langt ude.. men jov, så meget savnede han Phillip.. så højt elskede han ham.. den mindste ting, kunne gøre ham så inderlig lykkelig. Så længe det blot havde en lille smule med Phillip at gøre. Han sukkede stille og brummede lidt, lagde mærke til alle se små lyde, og gabte så søvnigt. "Godmorgen Phillip" sagde han med en dyb rusten stemme, og slog så øjnene op og så på englens smukke ansigt. Han var bare så.. perfekt? Hvorfan kunne man på nogen måde ønske sig mere end det her.. han ville bare.. have Phillip.. til at side der.. for altid, og bare side og se smuk ud.. med pjusket morgenhår, og trætte øjne.. åh han var så skøn. Han folede armene op over hovedet og gabte søvnigt, imens han strakte sig. Han opdagede nu han havde sovet med jakke på, og støvler.. nå. Han havde nok bare haft for travlt med at hjælpe Phillip.. og så var han selv gået omkuld i sengen. Han sparkede støvlerne af.. mmhm det var rart.. at få noget luft. Han kiggede lidt på ham og gabte så igen. "Du.. faldte.. i søvn" mumlede han søvnigt, han var stadig helt smadert.. åh han ville give alt for en time i sengen.. sammen med Phillip.. bare ligge og.. ligge.. og hvor han lå ved siden af.. åh.. det var en drøm der var hver at drømme, det ville han give alt for. Men lige nu, handlede det bare om at Phillip ikke måtte gå.. det måtte han altså ikke.. det skulle han ikke.. han skulle blive her.. her hos William. Hans trætte øjne røg igen, selv om han følte sig mere ellr mindre vågen.. eller måske.. sovende? Hmm.

Phillip stivnede midt i en bevægelse da William pludselig talte. Han drejede hovedet og så på ham.. snigeren. "Godmorgen" sagde han og smilede lidt til ham. Han satte sig, og bøjede benene sådan lidt som i lotus stilling.. men ikke helt lotusstilling.. så smidig var han heller ikke.... Han så på ham, og lagde hovedet lidt på skrå, og kløede sig i nakken da han blev konfronteret med at han var faldet i søvn dagen før. Han nikkede lidt, og så ned i madrassen "ja det.. undskyld.." sagde han stille, og så sig om.. hvordan i alverden havde han fået ham hjem? Han rødmede lidt ved tanken om hvordan det var gået til, så skulle han have slæbt rundt på ham.. og kufferten.. åh William altså. Han så lidt på ham og lagde armene over kors med et strengt blik, der bare fik ham til at se endnu mere barnlig ud. "William.. du kan ikke sove i den stol" sagde han fast, og søgte hans mørke øjne med sine. Han kravlede hen over sengen over til stolen. Han var temmelig uglet, i sit hår og i sit tøj, men det tog han sig ikke af. Han rejste sig og gik de to skridt, eller hvad der nu var hen til stolen, og så på William. "Du skal altså ligge ordentligt, din ryg har ikke godt af det der, desuden kan du umuligt have sovet godt på den måde" sagde han bestemt, og tog fat i jakkekanterne og hev ham op og stå. Det slog ham lidt ud at han var så meget højere end han selv.. men det skulle nok gå, han virkede træt, han ville nok ikke gøre så meget modstand.
Han puffede ham blidt ned og ligge, og kravlede op og fik ham op og sidde som han selv havde gjort og fik krænget hans jakke af. Han var temmelig optaget af det, så han lagde egentlig ikke mærke til Williams reaktioner på at han hundsede sådan rundt med ham.. men han hundsede jo kun for at være sød... der var forskel.
Han smed jakken ned på gulvet, og så på ham, og plantede sin hånd mod hans brystkasse, og puffede ham ned og ligge. "Sov så" sagde han og smilede til ham "jeg skal nok opføre mig ordentligt imens" sagde han, og kravlede ned fra ham, ned på gulvet ved siden af, og så lidt på stolen William havde siddet i. Han satte sig i den, og trak sine ben op til sig, og så lidt på William.

William rystede bare svagt på hovedet ved hans undskyld, det behøvede han ikke sige.. det havde været en fornøjelse! "Det.. okay" mumlede han gabende, "Så fik jeg lov at vise dig hvor jeg bor" mumlede han og smilte jokende, selv om han nok bare var lidt for træt til den slags lige nu. Han sukkede søvnigt og smilte ved Phillips tanker, det var svært at holde dem ude lige nu, når han var så træt.. det var nemmer bare at lade dem komme.. og omfavne ham.. men så meget varme.. og så meget Phllip.. mhm. "Jeg bar dig.." hviskede han stille, helt lykkelig, det var tydeligt i hans stemme. Han smilte et lille glad smil for sig selv, men lagde så nakken tilbage igen og kiggede lidt på Phillip med hvad åbne øjne. Han smilte lidt af Phillips alvorlige udtryk, og den kære tænkerynke mellem hans øjne.. åh han var dog så kær. "Phillip" mumlede han stille og ville bare kramme ham, hive ham ind til sig, og holde ham tæt, for evigt.. for altid. "Nej.. det.. lige meget" brummede han søvnigt for sig selv, men lod sig dog rive op og stå selv om det var meget anstrengen for ham, han prøvede at komme lidt mere til sig selv.. tage sig lidt sammen, men det var ikke nemt med sådan en.. Phillip, så tæt på sig. Han lod sig falde ned i sengen og bare.. ligge, åhh.. det var vidunderligt.. hvis bare Phillip blev der hos ham.. så.. åh. Han bummede utilfreds da han blev trukket op og side og.. Phillip.. hvad lavede han? Han åbnede øjnene helt og kiggede indgående på ham, imens han trak hans jakke af.. hm? Han mærkede dog varmen fra Phillips hånd mod sit bryst, og faldte tilbage ned i sengen.. men så.. så gik ham. Han gav et ynkligt ulykkeligt suk fra sig, og så sig om efter Phillip, inden han hev dynene op over sig og holdte den ud. Rykkede helt ind på madressen, så der helt sikkert var plads til en til.. hvis man nu lå lidt tæt. "Phillip.." hviskede han stille.. "Jeg vil ikke have du går.." sgade han iemens hans øjne gik i og op hundred gange. "Jeg fryser.." hviskede han stille, det var et beskidt trick, men han var ligeglad.. alt for en time i sengen sammen med Phillip. "Vil du.. ikke.. nok.." lød hans bedene stemme, idet han lokkede Phillip det bedste han kunne. Han lå og holdt dynen oppe, så Phillip kunne kravle ind under den ind til ham.. hvsi han sagde nej eller blev sur.. ja så måtte han tage det med.. det her var forsøget værd.. og hvad så hvis det kom til at gøre undt sener.. alt for en smule glæde.. lige nu.

Phillip så på ham, og så lidt skamfuldt ned af sig selv "du skulle ikke.. bære mig, du skulle have vækket mig, jeg kunne gå" sagde han stille, og så ned på sine hænder. Det var synd for ham at han skulle bære rundt på ham. Phillip smilede svagt, nu lå han der, og han virkede så træt.. det havde været svært at hive ham op og stå, men nu lå han der idet mindste. Så kunne Phillip... udforske hans lejlighed eller noget.. Han havde dog svært ved at koncentrere sig om andet end William, når han lå der og brummede.. lidt utilfreds, og rykkede rundt. Han så lidt på sine hænder igen, og tænkte.. han ville nok sove.. lige om lidt. Han så lidt undrende på ham da han pludselig hviskede noget "mmhm?" mumlede han tilbage og så på ham. "Jeg går ingen steder" sagde han og smilede beroligende til ham, det ville han gerne love, han ville heller ikke vide hvor han skulle gå hen.. og han ville så gerne tilbringe den tid med William som han ikke fik tilbragt med ham dagen før, han...ville bare være lidt sammen med ham.
Han så overrasket på ham da han sagde han frøs, og blev bekymret, han havde jo tøj og dyne på? Han rejste sig og satte sig på dynen "du er ikke ved at blive syg..vel?" spurgte han lidt bekymret, og betragtede ham indgående. Han så lidt på ham, først med undren, så på dynen som han havde løftet.. han kunne jo ikke holde den oppe alt for længe, så blev det jo bare koldere. Han gled ned under dynen, og ind mod hans side og lagde sig til rette og fik ham til at ligge dynen ned "det bliver koldt hvis du holder den oppe sådan for længe" mumlede han, og hvilede sin hage mod hans skulder. Det var.. ubeskriveligt at ligge på den måde igen.. så tæt på ham. Han lukkede sine øjne på klem, og nød varmen fra ham, og fra dynen. Han så lidt ind på hans hals, og en smule op på hans ansigt.. nød bare at ligge der. Han gav et forsigtigt suk fra sig, ville ikke forstyrre.. Det var jo stadig meningen at William skulle sove, men nu var der bare så meget gang i Phillips hoved, og krop, og han kunne slet ikke tænke tankerne ordentligt til ende.

William var allerede halvt væk i søvnen, selv om han anstrengte sig for at holde sig vågen, han ville så gerne bare være sammen med Phillip, og hvis hans lille trick havde virket så kunne han ikke se hvorfor han skulle sove når han havde Phillip så tæt på.. så vidunderligt. Han var for træt til at svare, spørgsmålene var så lankt væk, ude for hans rækkevide, han ville genre gøre Phillip glad, men han var ikke sikker på hvad han kunne gøre for ham lige nu.. der var så mange ting.. han ville gøre, men lige nu.. åh han var så egoistisk, tænkte kun på sine egen dumme behov, og var det i snadhed ham der talte? Eller var det bare kroppen.. der ikke kunne se logikken i at lade være.. han måtte undskylde sener. "Mhm" mumlede han bare da Phillip lovede ham han ikke gik nogen steder.. men han ville heller ikke have han bare sad der.. og så på, så kunne han da ikke sove? Eller kunne han.. måske hvis han nu anstrengte sig lidt mere.. nej vent.. hvis nu han bare slappede af.. åh. "Phillip.." hviskede han stille, da han satte sig på sengen kanten, han rystede lidt på hovedet.. måske.. Phillip syg.. men syg.. det kunne man nok ikke rigtig sige, ikke på den måde i hvert fald. HAn ville bare have Phillip.. kunne drengen virkelig ikke se det? Var han virkelig så naiv.. han håbede det ikke.. for tænkt hvad andre dog ikke havde kunnet få ham til? Og så havde han været helt alene.. i England.. åh nej.. nej! Han ville ikke tænkte på det, nu var Phillip her.. hos ham, det var det der var det vigtigste! Han gav et lille suk fra sig da Phillip kom ned under dynen til ham.. åh.. han var vikrelig naiv, men lige nu.. der måtte William blot nyde det, dt var jo ikke fordi han udnyttede ham.. var det? Ville Phillip gerne? Nej han vidste det ikke.. kunne de dumme tanker ikke bare forsvinde, så han kunne få det beder med sig selv.. mhm. "Undskyld" hviskede han mumleden da Phillip lagde dynen ned om dem og lagde sig ind til ham, han lod bare sin arm falde ned, som ahvde holdt dynen, og lagde den rundt om Phillip. Trak ham ind til sig, så hans ansigt kom tætter ind mod hans hals.. åh.. han kunne mærke hans varme ånde mod sin hals.. det føltes.. ubeskrivligt, han ville give alt for at ligge sådan her for eveigt. Han snoede sine arme om ham og holde ham tæt ind til sin krop.. han måtte selv protostere hvis han ikke.. ville, kunne dette.. men William.. han boblede bare af lykke.. øjen lågene var tung, og faldte langsomt i. Hands mund passede ind ved Phillips hår, og han kyssede ham forsigtigt blidt i håret. Han ville lige.. høre Phillip.. før han faldt hen.. selv om det nok var for sent nu.. åhhh..

Phillip kunne bestemt ikke sove.. ikke nu, alt var sat igang inden i ham, himmel og hav og hvad der ellers kunne være igang. Men han forholdt sig helt stille, betragtede bare hans hals, hage, det af hans mund som han lige kunne ænse. Han ville gerne ligge der, han havde bare ikke forestillet sig at han skulle.. få lov. Han mærkede Williams arm glide ned langs sin side, og gav ham et tryk så han havnede endnu tættere på hans hals. Han ænsede næsten ikke det lille undskyld "mmm.." mumlede han bare, han var fokuseret på hans hals, hver gang han sank eller trak vejret dybt.. det var fascinerende.. farligt, han måtte ikke komme for tæt p.. Han blev afbrudt da William snurrede rundt og lagde begge arme om ham. Han vidste næsten ikke hvad han skulle gøre af sig selv. "Gør ingenting.." mumlede han så til det lille undskyld fra før.. Hans næsetip strejfede hans hals, han var så tæt på.. det var svært at ånde, han ville ikke forstyrre ham, ville ikke forstyre.. han ville bare gerne ligge der, så længe som muligt. Han lukkede sine øjne da han mærkede kysset i sit hår, det var som om tiden stoppede... lige der... i nogen lange sekunder. Han trykkede sig forsigtigt ind til ham, langsomt.. og lænede sit ansigt ind mod hans hals. Han kunne godt mærke at Williams åndedræt blev tungt, og han smilede svagt. Hans krop faldt endelig lidt til ro, og han fandt ud af at det var muligt at.. halvsove lidt i hvertfald. Han lukkede sine øjne og puttede sig lidt. Det havde været løgn at han frøs, han var varm, og der var varmt under dynen.. men Phillip magtede ikke at tænke over konsekvensen, eller hvorfor, det ville holde ham vågen, sætte ham i tvivl og få ham til at stille spørgsmål, der i værste fald kunne såre William, og det ønskede han ikke. "Sov godt.." hviskede han ømt, og lagde sin ene hånd mod hans brystkasse. Der gik ikke længe før han selv blundede.
Han vågned emed et sæt, et par timer efter og så sig forvirret om, Williams hals var i hans synsvinkel.. og det tog ham et par sekunder at finde rundt i det hele, men det viste sig heldigvis at det var det rette sted han lå, på mere eller mindre samme måde som da han faldt i søvn.

Han fandte i søvn helt høj på varmen fra Phillips krop, og hans ånde mod hans hals, helt dampende, det var så vamt, det var så rart. Han kunne ikke gøre for det. Dog tog drømmene hurtigt til og blev utrolig væmmelige, det gav han ikke nogen god søv, men han sov da i det mindste. Et par timer efter slog han hårdt øjnene op, hans vejrtræning var hurtig.. som havde han lige løbet. Han vendte hovedet og stirrede op i loftet i nogen lange minutter, inden han blev opmærksom på han ikke var alene i sengen. Han vendte sig mod Phillip og så ned på hans ansigt, han var så smuk.. det havde han altid været.. hvorfor var han dog ikke faldet for ham.. fra lang lang tid siden, før Matthew.. så havde det været meget letter.. uden al den utrolige drama i dere liv.. og ingen forvandling, så havd ehan aldrig været vampyr.. åh, hvilken himelsk tanke. Tænkt hvis han aldrig havde været det? Ond.. og nådesløs.. åh. Hans hånd der lå mod Phillips nakke, begynte blidt at nusse ham i nakkehårene. Han mumlede stille og kyssede ham igen i panden, han kunne simpelhen ikke dy sig. "Undskyld" mumlede han bag efter og smilte lidt. "Undskyld.." sukkede han igen.. han måtte.. vække Phillip, og få ham ud af sine arme, det her gik ikke.. hvad var det dog han havde rodet dem ud i? Fandes også. Han lod sin anden hånd glide ned over Phillips ryg og ville rokke ham lidt for at vække ham, men hans hånd faldt over et stykke bart hud,.. og ja.. den gled ligesom bare helt af sig selv ind under Phillips trøje og op på hans varme ryg... hov.

Phillip lukkede sine øjne igen, han kunne godt slappe lidt mere af, William sov stadig.. han lagde sig blidt ind til ham og lukkede øjnene.. det tog kun et par sekunder for ham at småsove lidt igen. Han lagde ikke mærke til ændringen på Williams åndefdræt, eller at han vågnede, men han kunne godt mærke han var lidt urolig, så tungt sov han ikke. Han kom med en lav langtrukken brummelyd/morgenlyd da William begyndte at nusse ham i nakken. Han åbnede øjnene svagt på klem, og mærkede kysset i panden, hvilket fik ham til at lukke øjnene igen. Han tog blidt fat i hans trøje, og svævede lidt i den der behagelige verden mellem at være vågen, og søvnen. Han hørte svagt et eller andet, snakkede han til ham? Han måtte hellere svare... hvad var det han sagde? Det hele var sådan en lidt usammenhængende mumlen "ja.." mumlede han, fordi han troede William ville i kontakt med ham, og forsøgte at åbne sine øjne, men det var bare så fristende at blive liggende der hos ham. Han fornemmede hans hånd.. langsomt søgte op af hans ryg, og åbnede sine øjne lidt, og så op på ham. "Fryser du stadig?" mumlede han søvndrukkent, og gned sig i øjnene, og så ordentligt på ham da han endelig havde fået søvnen ud af sine øjne. Han kunne godt mærke den bløde hånd mod sin ryg.. men han tog det ikke så tungt, det var jo bare William. Hvis han havde været ordentligt vågen ville han måske have tængt lidt mere over det, men lige nu blev han sløv, og doven af varmen og fornemmelsen af William over det hele. "Mmhm.. "mumlede han sløvt og lænede sin pande mod hans skulder.. hals, deromkring i hvertfald, og gabte "Har du sovet godt?" spurgte han stille, og så lidt op på.. hans hage.

Det gav et sæt i ham da han opdagede Phillip var vågen, og hans stivnede midt i sine bevægelser, og sølle forsøg var at.. aj hvad fanden var det også han lavede! Han så skamfuldt ned over sig selv, gud hvor pinligt. Bare Phillip ikke blev sur.. åh det måtte han ikke.. han skulle nok gøre det godt igen, han ville gøre alt! Alt for at få et smil frem på hans læber, alt for at gøre ham lykkelig. "Phillip.." hviskede han stille, han ville lige være sikker på han var rigtig vågen, og det ikke bare var såden noget.. ja, hvor han sov vider efter at have sagt et ord eller noget. Han smilte lidt.. om han stadig frøs? Ja det kunne man vel godt sige.. han frøs hele kroppen, og læberne.. og fingrene.. ååh.. nej! William.. Nej. Han sukkede stille, "Ja.." hviskede han blidt, hans undersøgende øjne kiggede på Phillip, han kunne ikke rigtig finde ud af.. hvordan det hele stod til.. for Phillip gjorde bare ingen ting.. ahn lagde der bare, og fandt sig i alt hvad William gjorde ved ham.. ville han dog selt ikke gøre modstand? Lige meget hvad.. ville han.. vågne op.. hvis William.. kyssede ham? Han rystede let på hovedet for sig selv, det var så dumt.. så langt ude.. og der var kun en måde at finde ud af hvad der skete ved det.. og det var ved at gøre det. åh. "Ja.." hviskede han åndeløst, og satte albuen i madressen og kom lidt op og side ved at støtte hovedet mod hånden, han lænte sig ind over Phillip og så ind i hans smukke øjne. "undskyld" hviskede han igen, for det han skulle til at gøre. Han lukkede sine egne øjne i.. hjertet hamred mod ribbene, det var svært at få luft, kroppen pressede på.. varmen steg.. alt var så helveds intimt. Han bukkede sig ind over Phillip og lod let sine læber berøre hans. Nærheden.. åh følelsen.. alt.. eksploderede, han kunne ikke! Han måtte have mere! Meget mere! Han trykkede sine læber mod Phillips læber i et blidt kys. Han måtte beherske sig.. give drengen tid til at tænke, tid til at sige nej.. selv om han ikke ville.. have det, han ville ikke høre ordet, han ville bare.. åh.

Phillip brummede bare og skubbede sig lidt rundt under dynen for at finde den bedste måde at ligge på hos William, så tæt på som muligt.. og at det så også var rart for ham at ligge der. Han så lidt op på ham, og missede lidt med øjnene, og smilede skævt til ham "ja?" spurgte han stille, og fandt en god måde at ligge på, han havde næste puttet sig ind under William, men han var bare så dejlig varm.. Han kunne ikke helt finde ud af om de skulle op.. prøvede WIlliam at vække ham? Skulle de allerede op? Men.. han følte sig ynkelig ved tanken.. det var jo naturligt at de skulle op på et tidspunkt, men det var bare så rart.. William bevægede sig, det føltedes som om han skulle til at sætte sig op, men Phillip blev istedet vippet en smule ind under ham. Han åbnede øjnene og så lidt undrende på ham "går du?" hviskede han, og lød mere pjevset end egentlig muligt, og han skyndte sig at rømme sig lidt, det nyttede ikke at han gik rundt og lød som et barn hele tiden... kun noget af tiden... "Udskyld?" gentog han stille, og så lidt uforstående på ham da han bøjede sig ned over. Pludselig gik alt så hurtigt, Williams læber endte pludselig på hans, bløde.. han kunne mærke hans hjerte gennem trøjen. Han stirrede op i hans øjne, mens han forsøgte at.. vågne fra den.. drøm, uvirkelige.. det var så underligt, han kunne ikke finde ud af om han skulle skubbe ham væk eller... han tog forsigtigt fat i hans trøje, og hev ham forsigtigt mere ned til ham, og gengældte hans kys. Han lukkede øjnene, og lod sig for en gangs skyld rive med. Det var skønt! Følelser der eksploderede som små bomber i maven, på en behagelig måde.. Han slap hans trøje, og lod sin hånd glide op omkring hans nakke, og viklede sine fingre ind i det korte nakkehår.

William holdte vejret i det korte kys, han forventede at blive skubbet væk hvert sekundt det skulle være, og så skulle han til at forklare sig.. og han havde ikke nogen forklaring.. han havde bare sådan.. lyst.. åh Phillip. Hvad skulle han dog gøre af sig selv, det var simpelhen så forkert det her, og så rigtigt på samme tid. Men der skete ikke noget, han blev ikke skubbet væk, han prøvede at trække vejret gennem næsen, og det gik. Han trykkede forsigtigt sine læber mod Phillips, han ville vente.. til han ligeosm reagerede, og så skete det.. han blev hevet tætter på?! Hvad.. han havde forventet at blive hårdt skubbet væk, og en vred Phillip.. men han var bare.. helt stille og, trak ham ned til sig. Han bøjede sig helt ned over ham så deres brystkasser mødtes, og sukkede stille mod Phillips læber.. åh Phillip altså.. hvor havde han dog savnet ham, havd skulle han dog gøre uden den dreng, han kunne ikke uden, han kunne ikke hvis han forlod ham igen.. hvorfor var det han havde gjordt det her! Det var så dumt.. Det ville bare komme til at gøre mere undt når Phillip forsvandt igen.. han ville ikke have han gik! Aldrig. Han holdte rundt om ham og holde krampagtigt fast i Phillip, han ville bare ikke.. han ville ikke! Han sukkede igen og mærkede Phillips fingre i nakken, og gyste lidt af det. Han gjorde kysset mere intenst og gev lidt efter vejret.. åh Phillip. "Åh.. Phillip.." mumlede han stille mod hans læber, han ville ikke ødelægge tavsheden.. intensiteten.. men han kunne ikke lade være med at stønne det smukke navn ud gennem læberne. Han lod forsigtigt sin tunge glide over hans underlæbe, og kyssede ham igen blidt, og så mere intenst. Han ville aldrig nogen sinde ende dette øjeblik.. aldrig.

Phillip følte sig som smør, han smeltede bare under trykket fra Williams brystkasse der ramte hans. Han ville ikke undvære dette øjeblik for nogetsomhelst i verden. Fo ren gangs skyld var verdens travlhed, og bekymringer gledet i baggrunden på grund af et lille kys.. fra en helt speciel person. Han trykkede sig utålmodigt op, ind mod ham, ville bare.. mærke ham, føle ham, føle den levende hud, dæmon under sine fingre.. Han havde savnet det så ekseptionelt meget, bare ham. Han kørte sin anden hånd op omkring hans nakke, og nulrede lidt rundt i det bløde hår med sine fingerspidser. Han havde ikke noget imod at William holdt så krampagtigt fast i ham, det fik ham til at føle sig vigtig, nødvendig. Han hev lidt efter vejret da Williams kys stilnede lidt af, og han kunne mærke de varme læber mod sine "mmh.." var hans eneste ummidelbare svar, det var som om hans tunge var lammet.. han havde ikke brug for ord, han havde brug for ham. Han rødmede svagt da hans tunge gled hen over hans underlæbe "William.." hviskede han åndeløst, og tog imod kysset. Han havde ikke åbnet øjnene en eneste gang siden William havde startet kysset, det føltedes så drømmeagtigt.. måske var han ikke ordentlig vågen.. Han var ligeglad, han lænede sig bare gladeligt ind i kysset, og gengældte det. Han dristede sig til at åbne øjnene lidt, på klem og så undersøgende på Williams ansigt, han virkede helt.. væk. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, og lukkede sine øjne igen.

"Mmhm" mumlede han stille mod hans læber, utroligt, utroligt at han havde fået lov til dette, det havde han aldrig regnet med. Følelserne var ubeskrivelige, og længelsen var utorlig stor, han ahvde aldrig troet at man kunne være så afhænig af en anden person.. ikke før han mødte Phillip. Og hvordan var det her overhovedet gået til? Hvordan havde han fået Phillip til det her, han syntes ikke han havde tvunget ham.. han havde bare lokket ham lidt, forført ham? det var et beskidt trick det vidste han godt, og han måtte give Phillip en forkalring sener.. men lige nu hvor Phillip.. ikke strittede imod.. ville han gerne? Oprigtigt.. det håbede han virkelig.. det ville være vidunderligt! Han brummede stille mod Phillips læber og følte hans blide tag i hans hår, han smilte lidt.. Phillip, hans Phillip.. var han stadig det? Ville han være det.. åh.. Han sluttede blidt kysset og lænte sig en lille smule tilbage, stadig lå han ind over Phillip og holdte om ham, han ville ikke slippe så længe Phillip ikke bad ham om det. Hans ansigt var så tæt på, han kunne mærke hans blide åndedrag mod sit ansigt og hals, han smilte undskyldene til ham. "Undskyld" hviskede han stille, men så ikke en eneste gang væk, han blev ved med at betragte Phillips ansigt, han ville vide.. om det havde været for meget, om det havde været slemt for Phillip.. om han kunne tilgives igen. "Er.. er du okay?" hviskede han blidt og kiggede på Phillip.. det var helt som at være tilbage.. i gamle dage.. eller hvad man kunne kalde det.. der var bare alligvel.. beder. Åh hvor havde han dog savnet de læber, og det ansigt.. øjnene og.. åh alt ved ham, og hans bankende hjerte.. og hans varme krop.. hand længdes sådan efter ham.