Længe siden... andet kan jeg ikke sige - William.

Han gav kun langsomt slip på kysset, hvad skulle det nu til for? Nu var det hele lige så.. ubekymret... så sødt og dejligt og rart, og ubekymret.. Han så søgende på hans ansigt og smilede så lidt til ham "du skal da ikke undskylde.. " sagde han og trak sin ene hånd ud af hans hår og trykkede ham på næsen. Han studerede hans ansigtstræk med øjnene, og lyttede til hans spørgsmål "mmhm.." mumlede han, og så ort ned af sig selv "jeg er da hel endnu.." mumlede han, og smilede let til ham. Han vidste godt hvad han mente.. men der var ingen grund til at.. blive så alvorlige, det hele behøvede ikke være så.. alvorligt vel? Han bed sig lidt i læben, måske skulle han.. fortælle ham.. Han havde sådan lyst til at forklare ham hvordan han havde det, hvordan han fik ham til at have det.. hvordan det havde været meget længe.. men det var bare svært at få det over tungen, at få det ud som ord. Fordi han ikke vidste hvad William ville sige til det, det virkede bare som om han.. at det måske.. Nej, han vidste ikke hvordan William havde det, og han var ikke sikker på at det ville være godt at spørge, eller nævne hvordan han selv havde det. Iih kunne han ikke bare kysse ham igen, så kunne de glemme det hele, han kunne skyde det hele fra sig i nogen uendelige sekunder mere..
Phillip vidste dog godt at han ikke kunne blive ved med at uskyde det, men han brød sig ikke om tanken om at skulle krænge sit hjerte ud til William hvis William ikke gengældte de følelser han selv gik med.. det ville næsten være at gentage det hele om igen.. og hvad skulle der ske når han skulle gå? På et tidspunkt var de jo nød til at bryde op.. Phillip var nød til at finde et hotel, William havde jo ikke plads der til ham, det ville også se rodet ud, og han skulle også på arbejde, det kunne ikke nytte at Phillip invaderede hans hjem. Han gemte sit ansigt mod hans skulder, og trykkede sin pande mod hans skulder og pustede langsomt ud. Han kørte sine hænder ned på hans brystkasse, og nussede ham forsigtigt mens han tænkte.. Han måtte tænke lidt, men han ville heller ikke gøre William mistænksom, han ville bare ende op med at spørge ham hvad han tænkte på. Han gav hans hals et lille kys, og lænte nakken tilbage og så lidt på ham.

William smilte lettet da Phillip bedte ham ikke at undskylde for det.. så han.. var okay med det? Hmm, han måtte holde op med at tænke så negativt.. måske.. følte Phillip også på sammen måde som ham selv? Der var to måder at finde ud af det på.. hmm. Han lukkede øjnene i og slap Phillip og satte sine hænder mod hans hovede ved hans tænding og åbnede op for sit sind, læste Phillips tanker.. han vidste ikke hvordan Phillip havde det med det, at han sådan så ind i ham.. men han måtte bare vide det.. han blev afbrudt af Phillips mumlen og smilte lidt, hans fingre gled langsomt ned over ham og ned på hans bryst, og ned på hans mave, han kunen ikke lade være med at røre ved ham, det var umuligt. "Phillip" hviskede han stille og lod ham putte sig ind til sig, og blev helt lykkelig ved kysset på halsen, han satte sig op i sengen og tog hans hånd med sig, som han holdte mellem sine hænder. Han sad lidt og kiggede ud i værelset, han vendte så ansigtet mod Phillip og smilte let.. der var meget letter end han havde regnet med det ville blive, hvorfor havd han ikke skubbet ham væk.. han måtte høre ordene fra hans læber, i stedet for hans indviklede tanker. "Phillip.. hvorfor er du ikke sur på mig?" spurgte han stille og så ham ind i øjnene. "Vil du ikke fortælle mig hvad du tænker på?" bedte han stille om og så på ham, imens han lænte sig ned mod ham og kyssede ham blidt igen på læberne. "Hvorfor skubber du mig ikke væk?" spurgte han mod hans læber og satte sig op igen.. han måtte have nogen svar nu, ellers ville han ikke kunne forklare sig.. det var svært at sætte ord på sine følesler. Men Phillips tanker.. de var så ærlige.. han.. han følte det samme? Nej han kunne ikke være sikker.. ikke før Phillip fortalte ham det. "Vil du ikke nok.. fortælle mig det.. jeg er så forvirret" hviskede han stille og så lidt trist ned over sig selv, han vidste han havde gjordt noget forkert.. han måtte bare.. vide hvad han skulle gøre rigtigt, og hvordan Phillip ville have det.. han måtte forstå ham, han ville bare så gerne gøre ham lykkelig.. lige så lykkelig som Willaim følte sig lige nu, på trods af det triste udtryk i hans ansigt.. angsten for at miste ham igen trykkede på.

Phillip så på ham, og blev lidt forvirret af den måde han holdt hans hoved på. Han så forvirret ind i Williams mørke øjne, hvad lavede han? Læste han hans tanker?! Han slap ham igen før han nåede at reagere, og han fulgte hans ene hånd med øjnene ned af sin mave "fy" mumlede han og så ham i øjnene igen med et lille smil. Han hentydede selvfølgelig til tankelæsningen.. han brød sig ikke om at William rodede i hans tanker. Det havde han aldrig gjort, det kunne være sjovt at give ham lidt igen på det punkt, men det kunne han ikke rigtig.. hans evne havde taget en brat ændring da han havde fået sin hukommelse tilbage. Han fulgte med op og sidde og så på ham. "Hvorfor skulle jeg være sur på dig?" spurgte han, og så undrende på ham. Han havde da heller ikke været vred på ham dagen før? Han kørte sin frie hånd igennem sit hår, og så lidt ned af sig selv. Hvad skulle han sige? Han så opgivende på ham, han kunne da ikke bare.. han kunne ikke bare fortælle ham det. "Jeg troede du havde fundet ud af det" mumlede han og kløede sig lidt i nakken. Han hentydede igen til at han havde læst hans tanker. Han så på ham da han kyssede ham, og gengældte det forsigtigt. Det fik hans hjerte til at hamre afsted, og hans tunge til at blive helt tør. Han bed sig lidt i læben igen og havde lyst til at kravle ned under dynen og gemme sig igen. Han så ned da han spurgte hvorfor han ikke skubbede ham væk og tog en dyb indånding, hvorfor skulle det være så svært? Han så på ham da han pludselig så helt ulykkelig ud. Det gav ham ligesom det puf han havde brug for for at åbne munden "fordi jeg elsker dig" sagde han og sank den klump han havde i halsen. Han kærtegnede hans hånd og så lidt ned på den "det har jeg gjort længe" mumlede han så lidt lavere. "Det gør jeg stadig.. jeg elsker dig, og jeg kan ikke gøre noget ved det, det har jaget mig i et år, indtil.. indtil igår" sagde han stille. "Igår blev det meget værre, ligesom en der stod og ruskede i mig, og bad mig tage mig sammen jeg kan bare ikke.. glemme det, jeg kan ikke skubbe det til side" sagde han og trak på skuldrende "jeg har heller ikke lyst til at skubbe det væk.. ikke når du... når du.." mumlede han og tav. Han havde allerede sagt for meget.. han havde snakket over sig, havde sagt så meget som han måske skulle have holdt for sig selv. "Tilgiv mig, jeg kan bare ikke.. glemme det, glemme dig" hviskede han og så lidt på ham igen.

William smilte lidt uskyldigt og så ned, som et skamfuldt lille barn da Phillip sagde fy. "Undskyld" mumlede han stille og smilte lidt forsigtigt til ham, og så prøvende op igen, han ville ikek have Phillip skulle blive sur over det jo, det var jo bare for at.. ja.. du ved.. "undskyld.." mumlede han igen og så op, og nussede blidt Phillips hånd med sine fingrspidser. "Jamen.. " sagde han forvirret og kiggede op og ud af vinduet, det lille kældervindu.. der var ikke noget at se, himlen var langt væk, man kunne ikke se den fra derfra hvor han sad.. det føltes ubehaligt. "Hvorfor.. er du ikke?" spurgte han bare igen, han kunne ikke rigtigt forstå det, Phillip burde jo være sur på ham.. det var da logisk. William smilte lidt og nikkede så, "jeg prøver.. at se ind i dit sind.. men alt jeg ser er de smukke søvl grå øjne der kigger tilbage på mig" sagde han stille og så ind i Phillips smukke øjne, det var sande ord.. han kunne ikke se forbi øjnene.. han kunne ikke forkusere, han kunne ikke koncentrere sig.. ikke sammen med Phillip. William slog blikket ned og så først op igen da Phillip pludeslig udbrød han elskede ham, han så op og kiggede ham ind i øjnene imens han talte, han lyttede forsigtigt og kiggede ind i Phillisp smukke øjne, han kunne mærke alle følelserne, og høre tankerne når Phillip snakkede han kunne mærke hans sind.. det var så uvirkligt. Han.. hvad? Han smilte lidt og så ned. Så tog han fat om Phillips hånd og rykkede i den, så han faldt lidt over mod William, han greb ham med armene omkring ham og trak ham tæt ind til sig. Han holdte ham sådan i nogen sekunder uden at sige noget. "Du må aldrig forlade mig igen.. næste gang.. så tag mig med.. okay?" hviskede han stille og kyssede ham blidt i håret, han var så.. åh.. kunne de? Nej det kunne ikke... men det gjorde de alligvel, nu var de sammen igen.. eller var de? Det skulle Phillip få lov at afgøre.

Phillip så lidt ned af sig selv, han var bange for det ikke ville blive vel modtaget, hvis William ikke følte det samme ville han måske bare ae ham lidt på håret og fortælle ham at han var sød men at det ikke gik. Han turde ikke se på ham, turde ikke se medlidenheden.. han havde hørt hans undskyld, han vidste ikke helt hvordan han skulle tolke det.. Han ville gerne bare.. grave sig ned, have, et slags clue om hvordan William havde det. Han så lidt ynkeligt på ham da han snakkede om hans øjne "de er da ikke sølv.." sagde han, med en fjollet undertone og rødmede, ikke sølv.. grå... bare grå.. ikke? Han så hurtigt ned igen, nu var han også rød i hovedet, aj det gik slet ikke. Han rakte ud efter en pude og gemte sit ansigt i den. Kunne han ikke bare give ham nådes stødet, få det overstået..Han tabte puden ned da han hev ham ind til sig, og så undrende på ham, og måtte ligge sine arme om ham for ikke at sidde fulstændig akavet. Han lagde forsigtigt sin kind mod hans skulder og snuste langsomt duften ind, mens han lyttede.. der var så stille.. Han blev lidt overrasket da han snakkede om at han ikke måtte forlade ham igen. Han strammede grebet om ham, og trykkede sig tættere ind mod ham. "Jeg har savnet dig sådan.. er du klar over hvor ensomt det var i England.. ikke at kende nogen.. ikke at have nogen" hviskede han stille "og skulle leve med den længsel.. efter dig" mumlede han mod hans skulder, og lukkede sine øjne. Han tog det som en godkendelse af hans følelser at William sagde sådan noget, eller også sagde han det bare fordi han syntedes at han var sindssyg, og ville indlægge ham på den lukkede afdeling når han ikke kiggede.. eller sov... ej det kunne han ikke finde på, ikke den William Phillip kendte.Han nød kysset i håret.. det var så rart, sådan en mild gestus.

William holdte Phillip tæt ind til sig, han kunne ikke rigtigt selv finde ordene, han følte sig så forvirret og alligve.. Phillip havde lige åbnet sit hjerte for ham.. fuldstændig, og han.. sagde bare ingen ting, fortalte ham ikke hvad han selv følte... hvorfor kunne han ikke det? Hvorfor kunne han ikke fortælle hvordan han havde det.. ordene ville ligesom bare ikke, men tankerne brændt.. han ville vise Phillip hvordan han havde det. Han sank og så lidt ned "Undskyld.." sagde han stille, han fik sådan en skyldfølelse, det lød som om Phillip anklagede ham for.. ikke at have været det.. men han syntes jo selv han havde prøvet.. måske havde han ikke prøvet nok? Men så måtte han jo bare gøre det godt igen nu.. ik? "Det jeg ked af Phillip.. havde jeg bare.. vidst det.. men, jeg vidste jo ingen ting, og du var så langt væk.. jeg kunne ikke.. kunne ikke gøre noget" sagde han forvirret og slap Phillip satte sig lidt tilbage i sengen, og så ned, han havde en stærk skyldfølelse og han ville ikke have det.. han var så ked af det... al den smerte han havde givet Phillip.. det var jo ikke medvilje, intet af det var medvilje.. hvorfor var han ikke bare kommet tilbage til ham så? Hvis det havde været så slemt.. åh Phillip.. altså. "Men.. Jeg.." sagde han forvirret, men kunne ikke få flere ord frem, han kunne bare ikke.. sige noget kogt. "Kom her.." hviskede han stille og tog fat om Phillips håndled og trak hans hænder hen til ham, satte dem mod hans bryst, så han kunne mærke Williams hjerte. Han smilte lidt til ham på en kejtet måde og lukkede så øjnene. Han åbende Phillips sind op, og lod ham komme ind.. ind i Williams hjerte, ind i hans sind, så hans tanker stod åben for Phillip, han var velkommen til at se.. og William.. han.. åh Phillip. Jeg elsker dig.. højre end livet selv, godt nok er jeg død.. men alligvel, så ville jeg dø igen! For dig. Jeg har aldrig haft det så dårligt som da du.. forlod mig, aldrig følt mig så alene, og jeg har savnet dig.. hver evig eneste dag.. jeg glemte dig aldrig.. og jeg tænkr på dig hver dag, og drømmer om dig hver nat, jeg vil gøre alt for dig.. så længe du er lykkelig. Han åbnede øjnene igen og trak sine tanker til sig så Phillip ikke kunne se det mere.. men nu vidste han det, ordene som William ikke kunne få ud, dem havde Phillip set.. åh. Han holdte stadig hans hænder mod sit hjerte. "Det banker kun for dig.." hviskede han stille og så ham ind i øjene, "Dine øjne skinner.. som tuisende stjerne.. du er så smuk!" sagde han og så ærligt på ham.

Phillip så lidt på ham da han slap ham, og så tænksomt på ham. Han forvirrede ham lidt, og undskyldningen gjorde ham ikke mere sikker i sin sag. Han satte sig lidt til rette i sengen, og rettede lidt på sin t-shirt, og sit hår. Hvad skulle han gøre ved det hele, det var.. svært, men hvem havde selvfølgelig også fortalt at det skulle være nemt. Han så lidt undrende på ham og rynkede sine øjenbryn "jeg har jo heller ikke sagt noget om det.. du kunne jo ikke vide, jeg.. jeg havde det sådan her.." sagde han og trak på skuldrende. Han kunne jo ikke læsse den byrde over på William, han kunne jo ikke have vidst noget om noget som helst.. Han sukkede "du behøver ikke, der er ikke.." mumlede han stille, og så ned på dynen, hvordan skulle han forklare det, han behøvede jo ikke.. holde af ham på den måde, Phillip var bare glad for han havde taget så pænt imod det, men han var stadig i tvivl om hvordan han egentlig havde det med det... "Hvad?" sagde han lidt forvirret, og rykkede tættere på da han trak i hans håndled. Han så fra håndleddene og op på Williams ansigt. Han så ned på sine hænder på hans brystkasse, det mindede ham om en eller anden tegnefilm.. hvilken en kunne han ikke komme på.. men han kunn ehuske det fra noget han havde set før, dette havde dog en lidt anden mening. Han kunne mærke de urolige bump under sin hånd, hastige, uregelmæssige. Han så lidt på ham igen, han sad med lukkede øjne, og betragtede ham, det var som om der pludselig var andre tanker en hans egne i hans hoved, det tog ham lidt tid, indtil han forstod det var Williams.. tanker. Han han så lidt på sine hænder igen, og trak vejret forsigtigt som om han var bange for at forstyrre ham.. Han kunne ikke lade være med at smile lidt, det var lidt svært at lade være. Han så på hans ansigt, og smilede lidt mere "du burde slet ikke være så sød ved mig, det bliver vanedannende" mumlede han drillende, og rykkede tættere på ham. Han smilede bare, og følte sig fjollet over alt det smileri, men han kunne ligesom ikke lade være. Han så lidt op på ham "mm.." mumlede han og rystede på hovedet, og kyssede ham på hagen.

William smilte lidt og trykkede blidt Phillip ind til ham. Han fortrød stadig kysset, men det var ikke på samme måde som før hvor han bare havde dårlig samvittighed. Han var bare bange for at han.. havde fået Phillip til noget, som Phillip ikke havde lyst til. Han sukkede stille, det var alt for indviklet, og så med alle de tanker, det var ikke til at finde rundt i, han burde holde op med at tænke så meget, det var bare svært, der var så mange tanker. "Phillip?" hviskede han stille og mærkede det blide kys mod sin hage og smilte lidt, "Du har fået din hukommelse igen? Har du ik.." spurgte han stille og så væk, på en måde ønskede han at han ikke havde fået den igen.. tænkt alle de forfærndelige ting han havde budt ham.. han gøs ved tanken. Han ønskede Phillip kun huskede ham for det gode, men.. det kunne man jo ikke bare. Han sukkede eftertænktsom og så så Phillip ind i øjnene. "Phillip.. vil du ikke.. nok.. kysse mig?" spurgte han ærligt og blev ved med at se på ham. Han ville ikek gøre det igen.. ikke uden og få lov i hvert fald, men han ville heller have Phillip.. kyssede ham, for så vidste han han gerne ville.. det var ikke det helt samme at spørge om det, men han havde ikke andre muligheder, Phillip kyssede ham ikke bare lige sådan.. det kunne englen ikke finde på. Han smilte prøvende imens han så ned, lidt skamfuldt, det var pinligt at skulle spørge om den slags.

Han puttede sig lidt ind til ham, og lænede sin kind mod hans skulder, og lyttede. Han elskede lyden af hans åndedræt, elskede at hvile.. lige der mellem brystkassen, og pulsen i halsen, det var sådan et rart sted, han var rar.. Han lukkede sine øjne, og gabte kort. "Mmhm?" spurgte han stille, og lyttede. Han undrede sig lidt over spørgsmålet og satte sig lidt op så han kunne se ham ordentligt "Jo?" sagde han og lagde hovedet på skrå, og mindedes... tiden uden ordentlig hukommelse.. hvor havde han været..dum.. Han så lidt ned af sig selv, og rynkede på næsen, det var så dumt.. en dum fejl.. en dum fejltagelse, og William havde været hos ham igennem det hele. Det havde til gengæld været en ret ekstraordinær pasning han havde fået, William havde været ret forstående, så vidt han kunne huske. Han så lidt overrasket på ham, og så lidt på hans øjne. Han sad i nogle sekunder og tænkte over hvorfor han spurgte og smilede så lidt skævt, han kyssede nok ikke så naturligt som William gjorde "jo.. undskyld" grinede han lidt akavet, og kyssede ham forsigtigt. Han havde varme læber,, han vidste ikke om det var normalt.. kunne man overhovedet have kolde læber? Vampyrer kunne vel.. men William var altid varm! I hvertfald hver gang Phillip rørte ved ham , der var han i hvertfald varm! Han lukkede sine øjne og trykkede sig blidt ind mod ham igen..

William nikkede så og smilte lidt, han kunne nu også beder lide Phillip som Phillip. Men stadig, han havde bare været så.. ærlig da han intet kunne huske. Og.. det havde bare været så nemt, at være sammen med ham, udne alt det følelses vandvid de var havnet i. Han sukkede, det havde været som at få en ny start, det havde været rart, men nu var det fordi og han havde fået sin Phillip tilbage. Det var også dejligt, ubeskrivligt dejlig. Han smilte og lukkede øjnene i da Phillip kyssede ham, lidt forsigtigt på læberne. Han lænte sig tilbage og lod Phillip komme nærmer, han hev ham ind til sig og faldte bag over ned i sengen. så trykkede hans sine læber mod Phillips igen, der lå ind over ham. Han nød kysset, og trak det ud, så længe han kunne, han stønnede svagt og skilte sine læber lidt, han mærkede Phillips varme ånde, og krammede ham ind til sig. Han trak ham lidt længere op og lagde armen om hans spinkle krop. Han kyssede ham ivrigt, han havde sådan savnet ham. Han vidste ikke om han måtte men han gjorde det alligvel. Han lagde hænderne mod hans hofter og kørte dem langsomt op over hans krop, mærkede sig frem med lukkede øjne. Han havde savnede den krop, og det føltes helt rigtigt at røre ved ham igen. Han trak lidt op i hans trøje ved hans hofter og kørte sine varme hænder ind på hans sider og nussede ham blidt op af, og hev ligesom trøjen med op af hans ryg. Han smilte forsigtigt i kysset, og skilte let sine læber ad, og lod sin tunge glide mod Phillips underlæbe.

Phillip lod sig hellere end gerne trække tættere på. Det var så rart at kunne hengive sig ordentligt til ham, uden St have dårlig samvittighed, uden hele tiden at skulle tænke på alt muligt, lige nu kunne han bare nyde William mens hans tanker holdt ferie.. Det var rart.
Han faldt med da Eilliam dumpede bagover og så lidt overrasket på ham " gad du ikke sidde op længere?" drillede han og grinede lidt af ham. Han var sikkert stadig træt, det var i hvertfald Phillips første tanke. Han lænede sig godvilligt ned så han kunne ligge, lige så lang han var på William. Han smilede da han kyssede ham igen, og lod ham trække ham længere op, mere ind til sig. Han lod sine fingerspidser vandre op af hans brystkasse, blidt henover hans hals, og op i hans hår, han elskede fornemmelsen af det bløde hår mellem sine fingre. Dyner og puder havnede alle mulige vejne, det var så.. Hjemligt, og han indså at hans savn havde været enormt. Han kunne godt mærke rødmen i sit ansigt da William stønnede, det var længe siden han havde hørt det, men det gav alligevel en blid kriblen op af ryggen på ham, en følelse af at han pludselig var blevet elektrisk og for hver gang Williams hænder, eller læber rørte hud, gav det ligesom små gnister, eller sådan føltedes det i hvertfald.
Han kunne kun smile indimellem de ivrige kys, det var sødt når man ellers så William i sådan et alvorligt lys til hverdag. Han kunne godt mærke William holdt om ham, og han kunne også mærke varmen fra hans hænder, selv gennem kysset. Det var så rart, og så pirrende et eller andet sted. Han smilede lidt af tungen der sneg sig hen over hans underlæbe diskret, og fangede den i et lidt mere intimt kys. Han forsøgte også at abstrahere fra den blide nussen i sine sider for det kildede sindssygt meget. Han løsrev sig lidt fra kysset med et svagt støn, og smilede så "det kilder" pev han, og grinede lidt, og forsøgte t få fat i hans hænder.

"Mmmhm nej.." mumlede han stille. Han ville da gerne side op, men han ville heller ligge ned sammen med Phillip, han fik ham ligesom tætter på, på den måde. Han tænkte lidt, overvejede om han skulle spørge ham eller om han skulle være, han brændte ligesom med et sprøgsmål, der kunne sætte det hele lidt på plads. Han gav efter for Phillips lidenskablige kys og nød det virkelig, han slappede af og lod Phillip kysse ham. Han stønnede svagt, men sukkede så da Phillip stoppede kysset, han åbnede øjnene og så ind i de smukke sølvgrå øjne, han elskede dem, han elskede ham. Han smilte lidt lidene til ham, hvorfor stoppe et så fantastisk kys? Han grinte stille og nussede Phillip op af siderne, han var ligeglad med det kilede. "Hov.." mumlede han stille og så længelsfuldt op i hans øjne. Han trak hans trøje med op da hans hænder gled langsomt længere og længere op af Phillips krop. Han kunne ikke rigtig styre sig, og til sidst der røg Phillips trøje altså over hans hovede og ned på gulvet. Han smilte færkt, men også lidt uskyldigt i det, og kyssede ham blidt mod læberne, han kunne ikke lade være. "Phillip" spurgte han mumlende mod hans læber og trak sig lidt tilbage. "Hmm.. hvad så.. med os.. nu? Giver du mig en chance mere?" spurgte han stille, han ville bare gerne have det på plads, var han alene eller var han sammen med Phillip, sådan rigtigt.. eller var det bare for sjovt det her. Han lagde den ene hånd om hans nakke og nussede ham blidt i nakken, hans anden hånd lagde sig mod hans hofte, og så skubbede han ham ned, og rulede med.. godt nok var pladsen i enkelmands sengen ikke.. meget at rode rundt på, men der var plads nok til at vende sig om med Phillip, så William lå øverst og Phillip lå under ham. Han så ned i hans øjne og kunne ikke lade være med at kigge drillende ned over hans bare overkrop med et sulten blik. Han så op på ham og slikkede sig om læberne drillende og kyssede ham så hurtigt inden han kunne nå at brokke sig, eller blive alt for forfjamsket, som sådan nogen Philliper altid gjorde. Han holdte ham tæt ind til sig, og lagde en hånd mod hans nøgne bryst, hans krop føltes varm og blød mod hans, åh det var vidunderligt, han ville gi' sit liv for altid at ligge her i sengen sammen med Phillip, og bare.. nyde hans selvskab.

Phillip pev da William blev ved "stop, det kilder" grinede han, det gjorde det ikke bedre at hans hænder bare gled videre op for han var mindst ligeså kilden hele vejen op af ryggen, som han var på det punkt længere nede på ryggen hvor William først var startet med at nusse ham. Han kunne godt mærke at stoffet havde kravlet med op langs ryggen mens William havde nusset ham og han havde også lidt på fornemmelsen at det ikke helt havde været et tilfælde, men han tog det ikke særlig tungt, Han blev dog lidt overrasket da han pludselig hev den over hans hoved og kylede den et ukendt sted hen i rummet. "Hey.." grinede han let, og så lidt efter den, da han mærkede Williams læber mod sine. Han smilede stille mod hans læber, og nød det til han trak sig lidt tilbage. "Mmhm?" mumlede han, og så lidt på ham. Han var ikke overrasket over spørgsmål, men det kom stadig lidt bag på ham. Han nød den blide nussen i nakken. Han smilede svagt "en chance.." mumlede han tænksomt "jeg kan ikke lide at sige det sådan, men jeg vil meget gerne... tilbringe så meget tid med dig nu.. bare.. dig og mig" sagde han og håbede William forstod hvad han mente. Han ville gerne give ham en chance mere, men han kunne ikke lide at sige det på den måde det lød nærmest som en skolelærer, en chance mere.. var ikke det korrekte.. han ville bare gerne.. være sammen med ham igen, som før. Han pillede lidt ved hans trøjes halsudskæring, og så lidt på de mærke øjne. Han blev lidt overrasket da William tumlede ham over, så han ikke lå øverst længere og så lidt undrende på ham. Han kunne ikke lade være med at grine lidt da han så hans blik "ikke drille" mumlede han og hev drillende i hans trøje som en trussel, da han kyssede ham. Han så lidt utilfredst på ham, da han ikke havde fået lov at sige så meget mere, men det var nu ikke en overvældene utilfredshed, den fadede hurtigt væk igen, og han gav sig til at nyde kysset istedet for. Det kilede i maven da han rørte ved ham, han var varm.. så varm.. det var næsten uudholdeligt rart. Han følte sig meget godt tilpas, selvm han også havde befundet sig meget godt øverst.. Han slap kysset i nogen få sekunder "bølle.." mumlede han åndeløst, og smilede skævt, inden han kyssede ham igen så han ikke havde en chance for at svare ham imod, som han selv havde gjort.

Han lukkede kort øjnene i, og lod sig bare rive med i det hele, han ville virkelig gerne bare ja.. han ville bare gerne.. åh.. Phillip. Han trak sig forsigtigt ldit tilbage da han mumlede om.. Williams spørgsmål og så lidt ned, skamfuldt, men fik øje på Phillips bryst og måtte kigge op igen, selv om han ikke var meget for det. "Undskyld" hviskede han forsigtigt, han vidste ikke hvad han mnte, og følte ligesom at Phillip han.. nej.. "Så det du mener.. er bare lige nu.. vil du godt være sammen med mig.. men hvad så om nogen timer.. når du går.. så vil du ikke være sammen med mig mere?" spurgte han og lukkede øjnene lidt i og måtte tænke lidt, til sidst satte han sig op i sengen, det vidste han godt han ikke kunne holde til, hvis Phillip bare.. udnyttede ham på den måde, det kunne han altså ikke, selv om han gerne ville, han ville være ligeglad og bare lade ham udnytte sig.. men han vidste jo godt hvordan han ville få det bag efter, når han var ensom og forladt. Så ville det ikke være så rart mere, derfor måtte han sikkert stoppe nu, imens han kunne, selv om det var gået alt forvidt allerede. "Undskyld" mumlede han stille og rev dynene lidt op over Phillips bare mave, han prøvede at finde hans trøje med øjnene, så han diskret kunne give ham den igen, og få ham.. ud... det var beder det skete nu, end.. sener, jo længer tid de tilbringte sammen jo mere sårede ville han bare blive af det når Phillip var væk. "Jeg kan ikke være sammen med dig nu, hvis jeg ikke ved.. hvad.. vi er.. og om jeg kommer til at se dig igen.. hvad du vil med mig.." sagde han forvirrende, prøvede bare ligesom at forklare Phillip det, selv om det ikke lige gik så godt for ham ham, men han prøvede da.

Phillip så på ham og lagde hovedet lit på skrå, og forstod ikke helt hvad han mente "undskyld?" gentog han, og så på de mærke øjne. Han blev så indadvndt lige pludselig. Phillip kunne mærke en kold klump i maven, og så forvirret på ham "Hvad..nej.." sagde han lidt undrende, han anede ikke hvad han mente, havde han tolket det forkert? Han trak dynen op om sig og så på ham. "Nej.. nej du misforstår mig" sagde han forvirret og tog sig lidt til hovedet. Han rakte ud efter ham, men trak hånden til sig og så skeptisk på ham. "Du lyder.. som om jeg ville udnytte dig?" sagde han og rystede på hovedet. Han kunne aldrig.. hvordan kunne han.. overhovedet tro sådan noget om ham? "Hør nu her.." sagde han, han indså hurtigt at han slet ikke havde formuleret sig korrekt, eller forståeligt for den sags skyld. "William.." sagde han lidt mere.. medgørligt, lidt mere forsigtigt, han ville ikke såre ham "William.. jeg ville være sammen med dig nu, om nogen timer, om nogen uger, altid" sagde han forsigtigt, og håbede han forstod nu, det var slet ikke pakket ind. Han sukkede og rakte ud efter sin trøje, han vidste ikke rigtig.. hvordan han havde det nu, han ville ikke såre ham, for alt i verden ville han jo undgå at såre ham. Han trak dynen lidt tættere om sig, han ville ikke gå.. men han ville heller ikke blive hvis William ikke ville have ham der. Han ville jo gerne tilbringe tid med ham.. altid.. hele tiden når han havde tid.. "Undskyld" hviskede han forsigtigt, og kløede sig i nakken, og lænede sig ned fra sengen og fik fat i sin trøje "hvis du.. ikke vil have mig her.. du ved.. jeg kan godt" sagde han og forsøgte at få sin trøje på, og tale på samme tid.

Han sukkede stille og prøvede ligesom at slappe lidt mere af, men han var bare så forvirret, og han vidste ikke rigtig hvad han skulle stille op med sig selv.. eller Phillip. Hvis de havde været et hvilket som helst andet sted, så kunne han bare have rejst sig og gået sin vej.. men han kunne jo ikke bare smide Phillip ud, det var bare ikke det samme. Han stirrede lidt på Phillips hånd der blev rakt ud mod ham, han så kort op på hans ansigt, men så tog han den til sig igen. Han så ned af sig selv med et skamfuldt blik. Det var jo ikke.. på den måde, eller jo, men det behøvede Phillip ikke vide, han ville jo ikek sige det sådan, lige ud. Men han følte lidt.. han blev udnyttet måske? Og de tvar ikke specielt behaligt.. eller jov lige nu var det da, men sener.. når Phillip var væk og han var alene, ja så var det ikke speciel sjovt længrer. "Phillip" sagde han stille helt hviskende og så ham ind i øjnene. "Du.." mumlede han stille men holdte så vjeret og lyttede til hvad han sagde, og nikkede prøvende. Han så lidt på ham da han rakte ud efter trøjen på gulvet, og så ned over sig selv. "Jeg vil gerne have dig her.. jeg ville bare gerne vide.. om.. ja du ved.." mumlede han stille og tog fat om Phillips håndled, hvor trøjen var og hev den langsomt ned over hans arme igen, og trak den ned på gulvet at ligge. Han kravlede hen mod Phillip og kom op og side så han var meget højre end ham. Han skubbede ham baglænds ned i sengen og lagde sig hen over ham, krøb ned under dynene til ham og lagde sig ved siden af ham. Han trak ham blidt ind til sig og kyssede ham i panden. Det var alt hvad han behøvede.

Phillip så lidt på ham og trak opgivende på skuldrende, det var ham selv det havde rodet dig ind i den åndsvage forklaring, nu var det op til ham selv at komme ud f den uden at såre William, for han havde kun ment noget godt med det.. Eller han håbede også at det ville blive set på som noget positivt fra Williams side. Han så lidt bestemt på ham gennem ærmet i t-shirten som han forsøgte at få på "jeg udnytter dig ikke, hvis jeg nogensinde gør får du lov at slå mig ihjel.. For det vil jeg ikke leve med at have gjort.." mumlede han, og mærkede t trøjen gled fra ham da William tog den. Han så tøvende på ham, han ville egentlig gerne have den.. Han brød sig ikke om tanken om at William skulle føle sig udnyttet af ham, det fik ham til at føle sig klam. Han så op på ham da han satte sig op, og lod sig skubbe lidt rundt med til han til sidst lå ved siden af ham. Han lænede panden mod hans skulder, og tog forsigtigt fat i hans trøje.. Han havde lyst til at sige noget, men hvad helt specifikt vidste han ikke rigtig.. Undskyld? Tilgiv mig? Han puttede bare panden mod hans skulder, og forblev stille, ikke flere ord det ødelagde alting..

Han smilte forsigtigt og lagde sine arme helt ind mod Phillip, og nussede ham blidt i nakken, og nussede ham op af ryggen med den anden hånd, forsigtigt, ville jo ikke kilde ham til døde. "Nej nej.. det.. ville aldrig slå dig ihjel!" sagde han bestemt og så på Phillip, hvorfor sagde han sådan noget.. "Aldrig" gentog han stille og klemte Phillip tætter ind til sig. "Jeg forstår dig nu, bliv her hos mig" hviskede han blidt og kyssede ham i panden og på næsen, og trykkede så sine læber mod Phillips. Han boblede af glæde inden i, og små stød for gennem hans krop, han havde næten glemt hvor rart det var at kysse med en man elskede, en man havde følelser for. Han havde jo ikke.. ligefrem undværet sex det sidste år.. men altså.. det her var bare noget andet, det var jo Phillip. Han sukkede stille og gav slip på Phillips læber, så lidt ind i hans øjne og smilte blidt til ham. "Lille engel" hviskede han stille. Hans fingre strøg op over hans krop, han kunne ikke lade være med at røre ved ham, alt føltes så bekendt og rart, og så alligvel helt nyt, men stadig, det var hans Phillip og han mærkets som hans Phillip altid havde gjordt, og det var rart med noget bekendt, varmt og kærligt at røre ved. Han smilte stille og trykkede sine læber mod hans igen i et lidt mere intenst kys, han nød det virkelig, ikke mere snakkende.. bare mærken, og følen, og lidenskab. mmhm..

Phillip så lidt op på ham, og nød den blide nussen på sin ryg og i sin nakke. Han så lidt ned, og pillede lidt ved hans trøje "nejnej.. hopper selv i havnen" mumlede han så stille, og sukkede. Han mærkede at han trykkede ham tættere ind til sig, og brummede stille. Han ville gerne være så tæt på ham, det føltedes som om..når han var så tæt på var der ikke en chance for at noget ondt kunne røre ham. Det var selvfølgelig bare en fornemmelse.. men det var en rar fornemmelse. Han lukkede øjnene da han kyssede ham i panden, og på næsen og smilede svagt "okay" mumlede han og nød kysset. Han ville blive der så længe han måtte, lige der i Williams arme, og i kælderen.. for det var vidst en kælder de var i? Han slap hans læber, og fugtede kort sine læber med tungespidsen. Han rystede lidt på hovedet "nah.. er vidst mere menneskelig end engel" mumlede han, og smilede lidt til ham. Han gav langsomt slip på hans trøje og kørte sine hænder op omkring hans nakke. Han var glad for at William ikke havde taget den diskussion fra før alt for tæt ind til sig, det kunne nemt have såret ham. Og det var han ræd for at gøre, det kunne lave så mange skår i deres forhold, som venner og.. ja.

"Phillip" brummede han irreteret og trak sig lidt tilbage fra ham, han så ham ind i øjnene med et lidende blik og så såret ned. "Vil du ikke nok lade være?" spurgte han stille og sukkede utilfreds. "Jeg vil ikke have du siger sådan noget, du gør mig bange.. og jeg vil ikke miste dig igen, du må ikke sige sådan noget.. " bedte han ham stille om og trak Phillip tæt ind til sig igen og holdte krampende om ham, han ville ikke miste ham igen, og slet ikke på den måde.. hvorfor begyndte han pludeslig at snakke om selvmord.. hvorfor var han så ulykkelig.. "Phillip.. min.. skat, du må ikke sige sådan noget, jeg passer på dig og jeg beskytter dig, du må ikke være ked af det, jeg er lige her" sagde han stille, selv om han ikke var sikker på om det var det Phillip ville have, så ville han gerne have Phillip skulle vide det, han ville altid være der for ham,d et havde han altid været, til den dag Phillip havde forladt ham, det var nemmer nu.. når han kunne sige det til ham, i stedet for at ligge alene hver nat og tænke på det. "Nej min Phillip, du er min engel, du er så smuk" sagde han roligt og kyssede Phillip blidt i panden, han ville sige det tuisende gange for at Phillip skulle forstå det, og så tuisende gange mere efter det, han ville have ham til at forstå hvor meget han betød for ham. Han holdte stadig om ham og lænte sig hovedet mod toppen af hans hovede, og smilte forsigtigt imens tråene begyndte at trille ned over hans kinder og ned i Phillips hår.. han kunne ikke holde dem inde, han var bare så glad, og så bange på samme tid. Endelig.. var Phillip kommet tilbage til ham.. på en måde.. og nu var han bare så bange for at miste ham igen, eller sige noget forkert, gøre noget forkert, det var det sidste han ville, at såre Phillip.. han ville gøre ham glad, og lykkelig, alt hvad han kunne, ville han gøre! Alt for Phillip, han ville vige hele sit liv til ham, det havde han allerede gjordt, for længst.

Phillip så undskyldene op på ham, ikke mere sårethed nu.. ikke mere, nu skulle han.. være glad! "Jo jeg skal nok" sagde han stille, han ville ikke nævne det mere lige nu stræbte han bare efter at William faldt lidt ned, sådan var det jo ikke ment.. "Undskyld" sagde han forsigtigt, og så lidt op på ham da han holdt en smule mere krampagtigt om ham. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige, han lod sig bare holde om.. passet på. "Tak.." hviskede han stille, og lukkede sine øjne halvt i, så han stadig kunne se, men samtidig også bare føle.. føle varmen fra William. Han rystede bare pp hovedet da han kaldte ham smuk, og gemte sig lidt ved hans brystkasse. Han smilede lidt af kysset i sin pande, hvorfor var han så sød hele tiden.. han vidste jo slet ikke hvad han skulle gøre ller sige eller... noget "Du er sød" mumlede han. Det var længe siden nogen havde sagt noget lignende.. smuk, jo, måske.. men havde de ment det? Det anede han ikke. Han lå lidt.. William var meget stille.. det eneste han umiddelbart kunne se af ham, var hans brystkasse der hævede og sænkede sig langsomt. Han fornemmede noget vådt mod sin tinding, og så undrende rundt.. regnede det? Var der utæt?Han så op, og mødte Williams våde øjne. "William..?" hviskede han forsigtigt, og prøvede at ransage sin hjerne, med hvad han kunne have sagt forkert. Han fik møvet sig forsigtigt længere op så hans ansigt lå ud for hans, og aede forsigtigt nogen af tårerne væk "undskyld, det var slet ikke sådan ment det jeg sagde.." hviskede han undskyldene. "Det var ikke for at gøre dig ked af det" mumlede han ømt, og kærtegnede forsigtigt hans kind. Han kunne ikke lide at han græd, han var bekymret for om han havde gjort noget helt forkert. Eller sagt noget helt fokert. Han tørrede forsigtigt hans anden kind, og så ind i de mørke øjne.

William tørte hurtigt sine øjne og kravlede lidt tilbage i sengen, han sad bare og så lidt ud i luften i nogen minutter, helt stille. Til sidst så han op som om han havde taget en beslutning, han måtte tage sig lidt sammen nu, bestemt hvis han skulle have Phillip tilbage, han kunne ikke være sådan en tøsedreng hele tiden, side og tude? Det var jo ikke godt for nogen alligvel, Phillip skulle gøre havd han havde lyst og William ville ikke være den der stod i vejen for ham, for Phillip og hans drømme. AHn smilte så og kravlede tilbage til Phillip, lagde ham ned og lagde sig ned over ham. "Såå sssh.. ikke mere snak nu" hviskede han stille og kyssede forsigtigt Phillip mod hans læber. Han havde haft sex med Phillip engang før, og det havde været den bedste nat i hans liv, også den pinligste. Det var svært.. at være så lidenskablig med en man kendte så godt, en man havde delt alt med, det var bare ubeskrivligt svært, men også det bedste i hele verden, at have sex med sin bedste ven. Det var helt noget andet at være forelsket i ham også, og så når man havde sex.. det var så.. ubeskrivligt, men følelsen den var så stærk, og så da Phillip var forsvundet? Tanken havde strejfet ham flere gange.. kunne han ikke lide det.. de var bleven til? Ville han heller være venner.. havde William presset ham til noget han ikke ville.. hm. Han stoppede tankerne, ville ikke tænke på det, hvis Phillip ikke ville have ham så måtte hans skubbe ham væk.
Han krænkede forsigtigt op omkring dem begge to, og lod sine fingre glide ind under hans trøje og op på hans varme mave. bare hans vejrtrækning, det var virkelig himmelsk, det var så vidunderligt, intet kunne nogen sine slå det her, at være sammen med Phillip.. på den måde, i sengen og sådan, det var altså det bedste i hele verden, det var svært at indrømme men han troede ikke han nogen sidne havde fået så godt sex før som den gang med Phillip, det var bare så specielt på sin helt egen måde. Han måtte indrømme at før de havde været sammen, havde han fandme haft et hav af fantasier om hvordan det ville være, hvordan det ville blive, og det gav ham krilleren i maven bare at tænke på.. og så da han oplevede det, det var så anderledes end havd han havde forstillet sig, og så alligvel præcis som han havde forstillet sig, det var bare så ubeskriveligt dejligt, vidunderligt.. perfekt. Han elskede ham, han elskede ham dybt, inderligt, alt hvad der var muligt for ham. "Der er.. flere ting jeg har savnet ved dig.." mumlede han stille og bed tænderne sammen for ikke at rødme, for ikke at blive pinlig, men det var svært, han var flov.. bare Phillip ikke blev sur. For ligesom at vise ham havd han mente lagde han den anden hånd mod hans lår lige over knæet og ldo den langsomt glide op af hans lår, så langsomt så Phillip kunne nå at stoppe ham, men stadig der gik kun sekunder inden den lå mod hans inderlår og kærtegnede ham blidt og forførende.

Phillip gjorde plads til at William kunne krybe ned ved siden af ham, og så lidt på hans ansigt. Han søgte lidt efter noget der kunne afsløre hans sindsstemning, men det kunne han ikke, det var kun ham der kunne den slags, med alt tankehalløjet og sådan.. puh.. Han famlede lidt da William kyssede ham igen, og tog forsigtigt fat i hans trøje. Han vidste ikke hvorfor, det var vel en vane.. alle havde vel vaner, selv engle, og dæmoner, og vampyrer, og, og... hans tanker sejlede langsomt væk med kys og varme og William. Så dejligt.. Der fandtes ingen som ham, ingen som ham der kunne.. få ham til at føle som han følte. Han smilede svagt da han igen, lod sine fingre glide ind mod hans varme maveskind. Det måtte være en vane han havde.
Han trykkede sig blot lidt tættere på og mumlede et eller andet, og lukkede sine øjne. Det var ikke fordi han var træt, han synedes bare det var skønt at ligge der. Han spidsede ører da William talte til ham "Mm?" mumlede han spørgende og lukkede det ene øje op og så lidt op på ham med det. Han sank stille og rødmede gevaldigt da hans hånd bevægede sig fra hans knæ til hans inderlår. "Øhm... øhm" stammede han en smule befippet, hvad skulle han sige? "Jeg har også, du ved... jeg har..savnet dig, på flere måder" røg det ud af ham, og han indså at han ligeså godt kunne have krøbet hen i et hul og lagt sig til at dø, hvor var det dog pinligt, han følte sig..temmelig pinlig. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre med hans hånd, den.. den lå der bare! Han kunne ikke bare.. flytte den! Han havde heller ikke lyst til at flytte den, og jammer, kunne han ikke bare få et ordentligt svar af sin dysfuntionelle hjerne!
Det var svært at abstrahere for de forfærende kærtegn, havde han overhovedet tænkt over det? Ikke rigtigt.. burde han tænke over det? Han havde ikke tænkt over alt det andet så hvorfor tænke over det nu? "Jeg har.. også savnet dig" sagde han, og smilede så lidt til ham, et eller andet sted var det også komisk at han var så sikker, og Phillip var ligeså skrupforvirret over alting som... som noget forvirret.

William sukkede blidt mod Phillips læber og trak sig lidt tilbage i kysset da Phillip talt til ham, han trak hånden tilbage ved hans øhm, klar til afvisning og et lag i ansigtet, men Phillip lå der bare.. og lignede en der var ved at gå til af vanvid, han lignede ikke en der kunne bestemme sig for hvilke valg han skulle træffe.. William sukekde stile og smitle blidt til ham. "Phillip.." hviskede han stille og kærtegnede blidt hans kind og kiggede ham mildt ind i øjnene. "Du skal sige stop nu, hvis jeg ksal holde op, du skal sige fra hvis du ikke vil have det.." sagde han stille, han ville aldrig tvigne Phillip til noget han ikke havde lyst til, eller bare fordi han havde skyldfølelse, eller noget, han ville kun have sex med Phillip hvis Phillip selv havde lyst. Hans egen krop brændte, han brændte efter Phillip, at have den fantastiske følelse i kroppen! Han ville bare opleve det igen! Og igen! og igen! Han ville aldirg nogen sidne blive træt af at have sex med Phillip. Han smilte lidt af den søde rødmen på Phillips kinder, han kyssede ham blidt mod læberne, og så så på ham igen. En ting kunne han i det mindste fortælle ham, hudløs ærlig, og det ville nok.. betyde meget for Phillip.. i betragtning af.. hvad William havde gjordt. "Phillip.. du er den bedste jeg nogen sinde har haft sex med.. nogen sinde" hviskede han stille og kiggede ham lige ind i øjnene og smilte lykkeligt til ham, han var bare så glad. Taget i betragtning af hvor mange William havde været i seng med.. hvor erfaren han var.. og hvor meget forstand han havde på sex.. så var det nok af rimlig stor betydning det William fortalte ham, det mente han i hvert fald selv. Det var jo ikke fordi han havde haft meget dårlig sex selv, han kunne huske natten med Camelie, det var første gang han havde haft sex og følelser indblandet med hinanden, og så Jack.. men ellers ikke rigtigt, men det var jo ikke fordi han nogens sinde havde været forelsket i dem, så inderligt meget som han var i Phillip, og man kunne bare ikke samligne dem, de var så forskellige, og ja.. Phillip han var bare så speciel, han ville heller elske med ham end nogen anden på planeten, det var helt sikkert.

Phillip overvejede om det var muligt at han diskret kunne trække pudebetrækket over hovedet og gemme sig, men kunne nu også godt se at det ville se dumt ud. Han så på hans milde øjne, han lignede en der havde fuld forståelse for alt hvad han gjorde eller sagde, og det smeltede ligesom bare alle bekymringerne væk. Han lyttede og så lidt på ham og og skævede til hans hånd på sin kind.. Han rystede på hovedet, og kyssede ham kort, llige på de brændene læber der udslettede alle problemer, med ord. Han gjorde det mest af alt for at indikere at han havde lyst til William, på den måde som han havde lyst til Phillip. Han var stadig smårød i hovedet.. piger kunne dække det med makeup, men hvad skulle drenge gøre? Ingenting, bare finde sig i den røde farve, og bilde folk ind at man var allergisk... Det havde han vidst gjort en gang, dog ikke til William. Han smilede da han fik endnu et kys, masser af kys! Dem kunne han ikke få nok af, mere, mere, mere! Han måtte aldrig stoppe, det var så længe siden at det havde været ordentligt.. rigtige kys, ikke bare.. kys, men kys der bundede i mere end der lige lå ved overfladen at konkludere. Han så lidt på ham da han trak sine læber bort, og kom med et lidt beklagende ansigtsudtryk, han ville gerne have beholdt de læber ved sine, men det var vel også vigtigt at høre hvis William nu havde noget vigtigt at fortælle..
Han så lidt overrasket på ham, det havde gjort ham helt mudlam.. han virkede seriøs nok, det var ikke det det var bare ordene, 'den bedste'.. hvis han ikke havde været rød i hovedet før, blev han det i hvertfald nu, ud over kinder og hen over næsen helt ud til ørerne "jeg har ikke.. så meget at sammenligne med men..du er virkelig også..." han kæmpede lidt for at finde de rigtige ord, så det ikke kom til at være ligeså pinligt som før, så det ikke kunne blive misforstået. "Den bedste" mumlede han så, og kyssede ham på næsen og lagde sine arme op omkring hans nakke og trak ham længere ind til sig, helt tæt på. Han havde ikke haft særlig meget sex i det år.. måse en-to personer, han huskede det ikke rigtigt, det havde været flygtigt, noget som de havde gjort som venner.. en af dem havde spurgt om de skulle holde kontakten, men Phillip... Phillip havde rystet på hovedet, og takket nej. Måske var netop det her skyld i det? Måske.. han kunne godt forestille sig, at hans følelser måske havde sat en stopper for alt andet end sex.. måske også ovenikøbet sex siden han huskede det så dårligt?