Verden her er så.... åh besværlig! - Alice Goldeneye

”Hm.. hvad vil du vide?” spurgte Kuro og lagde hovedet på skrå. Han kunne da godt finde på en lille historie.. skønt han var ude af træning. Der hvor han kom fra var løgn ikke rigtigt en nødvendighed.

"hvor gammle er du? kan du bruge et svære? du ved noget der er indter sandt at høre om?" siger Alice

”Hm… jeg er 21 år gammel, og ja jeg kan godt bruge et sværd” sagde Kuro med et lille smil ”jeg har kæmpet sværdkunst siden jeg var 15.. ikke så seriøst, du ved bare som en hobby.. men jeg gør det ikke rigtigt mere.. ikke siden jeg flyttede her til”

"okay, hvorfor fyldt du hen til??" siger Alive

Kuro lukkede øjnene og i et kort øjeblik så det ud som om han var i smerter.. så åbnede han øjnene og sukkede tungt ”jeg har lavet et væddemål..”

"okay, forsæt" siger Alice og bliver meget mere indterset i det han har at sige og rygger sig tæter op han

”Hm? Ok jeg har en af mine veninder hjemmefra?” sagde Kuro og så undrende på Alice. Hun virkede mere interesseret i ham nu, en for blot 3 sætninger siden.. hvad var hun ude på? ”Hrm, og hun påstod jeg ikke ville passe ind i..” han så sig lidt omkring ”storbyen.. jeg tog imod udfordringen og her er jeg”

Og der døde alt indreasen for Kuro "okay...hvor lang tid skal du så være her?" siger Alice *var det bare det, KEDLIGT* tænker hun *okay jeg har heller ikke så meget at snakke om*

Kuro sendte hende et skeptisk blik ”nå, og hvorfor er du her så? Du virker ikke som typen der passer ind her.. og du virker rimelig fortabt.. du vidste ikke engang man skulle bo på hotel” det sidste sagde han lidt hånligt, skønt han ikke selv havde vidst bedre for blot et par dage siden.

Alice stider irreteret på Kuro, hun kan ikke lidt at bliver talt til sådan "jeg vendter på nogle" siger hun

”Åh virkelig?” Denne gang var det Kuro der lød som om han ikke troede på hende. ”hvor hyggeligt..” han rystede på hovedet, klart.. hun var der alene, hun var bare lidt pinligt berørt over ikke at have venner. Stakkel. Man han kunne nu godt forstå det.

Alice kigger på Kuro *gad vide hvad han er hvor en* tænker hun

”Så.. fortæl mig om dine ’venner’” sagde han med et lille smil. Dette her skulle nok blive sjovt.. mennesker løg ikke så godt. Det ville blive en totalt utroværdig historie.

"det er nogle folk tomber, er ikke kan finden ud af at gøre noget rigtigt, den ene dummer en den anden" siger Alice og sukker

”Aha, og det er dine venner hmm?” Kuro smilede for sig selv. Sikke noget da.. hvis det var løgn var det trist, men hvis det var sandheden.. så var det rigtigt trist.

"men de er underholden" siger Alice med til smil

”Aha..” Kuro løftede blikket, og så lidt interesseret på hende. ”Virkelig? Og det er derfor du rejser med dem?” spurgte han småfornøjet.

"først bliv jeg sat til det" siger Alice "og sener hen bliv de til at holde ud at være sammen med og sener hen blive vi en lille familie"

”Ah ja, det er det uheldige ved det samme selskab i længere tid.. skønt man ikke bryder sig om den, kan man alligevel blive så van til at de er der..” Kuro sukkede og sendte hende et smil ”den følelse kender jeg godt”

"ja det er irriterende" siger Alice og sukker

”Overvejer du aldrig at flygte?” spurgte han og kiggede lidt på hende. Hun var jo ikke fanget på samme måde som han.. så hvis hun virkelig ikke gad denne såkaldte ’familie’ længere.. ”Du vil hurtigt glemme dem, du kan jo prøve at finde nogle du rent faktisk bryder dig om”

"jeg kan ikke" siger Alice "der skeret noget som holder os sammen"

”Virkelig?” Kuro så lidt ned af hende… ”du er blevet gravid?”

"HVAD!! Nej!!" siger Alice "siger du jeg er fed!!!!!! Og jeg ville aldrig klane en af dem" hun sender Kuro et vredt blik.

”Hm?” Kuro så forvirret på hende ”jeg mindes ikke at have brugt ordet fed..” sagde han og trak på skuldrene ”så der er ingen søde fyre imellem? Eller du er måske til piger?”