Skovens træer - Crystal

Hun lo da Colt fortalte om fyrene. Hun smilede tilbage til Colt da hun fortalte om Jacks evner, og kunne ikke holde en latter tilbage.
"Lyder skønne!" Hun sendte Colt et stort smil, og forstod ikke engang selv hvordan hun var blevet så super glad lige pludseligt. Hun rynkede forvirret panden ved Colts næste ord, og hun hævede smilende et øjenbryn.
"Den forstod jeg ikke..." Hun smilede forvirret, men endte med at lyse op. Hun kunne simpelthen ikke lade være med at være glad. Hvad var der med hende? Hun forvirrede sig selv mere end andre normalt forvirrede hende. Og det sagde ikke så lidt.

Glad deltog Colt i latteren, og hendes øjne funklede af morskab og behag.
"Det er de," sagde hun med et bredt smil, "du vil kunne lide dem!" Det var ikke svært at mærke, Crystals humør var blevet bedre, og det var en effekt hendes nærmest maniske glæde og munterhed tit havde på folk. En ting hun elskede; at smitte sit humør af på folk, og det virkede tydeligvis med Crystal. Til den sidste kommentar slog hun ud med hånden.
"Han serverer dem så varme, de næsten stadigvæk koger, når vi får dem. I stedet for liige at lade den stå et øjeblik og køle ned eller ikke varme den helt så meget. Men det skal han vel gøre, går jeg ud fra; nogen er jo til at få skoldet smagsløgene." Hun lo igen og holdt hænderne om kruset, der hastigt var ved at miste det sidste varme i sig og igen blive en kold og kedelig kop.

Crystal lod øjenbrynet falde ned igen, og bemærkede at Colt virkede lige så glad som Crystal selv. Hun trak hånden gennem håret, inden hun rettede blikket imod theen med et smil.
"Ja det lyder sådan!" Hun rettede blikket imod Colt endnu engang, og nåede lige så hende slå ud med hånden. Hun lo ved bevægelsen, og de næste ord.
"Nåårh, klart theen! Jeg troede du snakkede om dine venner der serverede et eller anden varmt." Hun sendte Colt et stort smil, og rettede sig i stolen. Der var intet værre end en kroget ryg.

Colt kunne ikke lade være med at le ad hendes sidste kommentar om theen.
"Haha ja okay så, så kan jeg godt se, den var lidt malplaceret," grinede hun muntert og samlede hænderne på bordet foran sig.
"Men hvis du ikke skal have mere, skal jeg så ikke betale, og så kan vi smutte hen og gøre os klar til at tage i byen?" Hun smilede bredt og betragtede Crystal med opmærksomme øjne.

Crystal blinkede overrasket da Colt begyndte at snakke om at betale, og rystede voldsomt på hovedet. Colt skulle ikke betale for det hele, Crystal havde nok penge til at kunne betale sin egen mad. Ikke fordi hun havde mange penge, tværtimod havde hun for lidt, men hun kunne ikke lade andre betale for sit mad. Det var lige som at stjæle. Næsten.
"Nej nej, jeg skal nok betale for mig selv. Jeg kan ikke lade dig betale hele gildet, bare rolig!" Hun lo let, og hev en pung op af lommen. Hun havde ikke mere end en halvtredser, og nogle småmønter, men hun satsede på at det var nok til at betale for sin halvdel. Måske endda nok til at betale lidt af Colts?

Colt smilede ved hendes ivrighed over at ville betale selv, for Colts pung var heller ikke ligefrem tung med den opsparing, hun havde gang i hver måned, hvor hun lagde halvdelen af sine penge til side til dårlige tider og drømme.
"Fair nok," sagde hun med et smil og rejste sig for at gå op og betale for sin egen the. Hun fandt Thomas og smilede til ham.
"Din knold, du serverer theen for varm," drillede hun, "nu har vi brændt vores tunger og du bliver nødt til at give os rabat, hvis du ikke vil have, vi sagsøger cafeen!" Han lo, og hun deltog muntert.
"Den er god med dig! Betaler i sammen eller hver for sig?" svarede han hende bare med et grin.
"Hver for sig." Hun lagde toogtredive kroner på disken, og han tog imod, før hanv endte sig mod Crystal med et lige så stort smil.
"Toogtredive, bliver det," sagde han venligt og afventede hende.

Da de havde betalt, gik Colt først ud gennem døren, som hun holdt for Crystal. Den kolde vind gik gennem marv og ben på hende, og hun gøs uvilkårligt.

Crystal gav ham halvtredseren, og fik med et smil pengene tilbage. Hun snurrede rundt, og fulgte efter Colt ud af døren. Hun lo et tak da Colt holdt døren for hende, og trippede ud af døren. Hun kunne se på Colt at der var koldt udenfor, så hun skuttede sig.
Hun trak armene rundt om kroppen, som for at varme sig, men i virkeligheden sørgede hun bare for at gøre sig menneskelig. Hvor hun dog hadede at hun ikke kunne mærke kulde og varme som mennesker kunne. Det gjorde alt så besværligt.
Hold op med at tænke sådan Crystal. Du gør det bare meget værre. Tænk positive tanker, så bliver du glad. Det er altså godt hvis du er glad, for så kan det være at Colt ikke tanker du er så latterlig. Positivt, posivtivt...
Hun lo og sendte Colt et smil. Positivt, det kunne hun godt.

"Nå, lad os komme af sted før vi fryser måsen af," lo hun og satte i gang ned ad vejen, mens hun trak et par handsker op ad lommerne og stak fingrene dybt ned i dem med et veltilpas suk.
"Det var bedre," sagde hun smilende og satte så farten lidt op. Hun vdste Crystal var i god form og sagtens ville kunne følge med, og hun satte retningen mod lejligheden. Det var ikke tit, hun havde nogen med hjemme, og kun de færreste havde set hendes ringe leveforhold, men nu blev det altså sådan.
"Jeg håber ikke, du har noget imod hunde?" spurgte hun, "Ellers må jeg lige gå ind først når vi når frem og lukke ham inde i stuen." Hun smilede roligt og håbede virkelig ikke det ville blive nødvendigt, men man vidste jo aldrig.

Crystals latter blandede sig med Colts, og hun fulgte med små skridt efter Colt. Hun havde ingen problemer med at følge med, men hun ville helst ikke virke for hurtig. Af indslysende årsager var det ikke super smart at Colt vidste noget om hendes dæmoniske sider. Eller, ikke dæmoniske sider. Bare dæmon.
"Neej, jeg elsker hunde!" Hun smilede tilbage, og overhælede ubevidst Colt. Hun sænkede farten lidt da det gik op for hende, og hun prøvede at få det til at se ud som om hun ikke havde opdaget noget. Var det her nu en god idé? Hun vidste det ikke, men hvad hun vidste var, at hun havde nok lyst til det til at det burde forbydes. Men, og hvad så? Hun besluttede sig stædigt for at gøre det alligevel. Det ville blive så hyggeligt!

"Det er godt, jeg er også sikker på, han vil kunne lide dig ... Han er dog ikke så vant til fremmede, så han er måske lidt tilbageholdende; det er ikke så tit, jeg har folk hjemme." Hendes stemme var let undskyldende, og hun så på Crystal, før hun måtte sætte farten betydeligt op for at følge med. Nej, hun var bestemt ikke i dårlig for, så meget var sikkert!
De gik forholdsvis hurtigt hen ad gaden mod hendes lejlighed, og hun var faktisk bare glad for, de gik til, da det hjalp hende til at holde varmen.
Efter henved ti minutter nåede de frem til opgangen, selve bygningen beliggende i en snusket sidegade, bygningen en smule skæv og trængende til et godt lag maling..
Inde i opgangen blev indtrykket ikke bedre. Lugten af cigaretrøg slog dem i møde da døren gik op ind til den smalle trappeopgang med de stejle trapper, hvor væggene var fyldt med grov grafitti det meste lavet med sprittush. Det var bestemt ikke det fineste, fedeste sted, og Colt skyndte sig bare op ad trappen for at komme væk fra omgivelserne, der på trods af ubehag, var hjemmevante for hende.

Crystal lo ved Colts ord, og lod den kolde vind lege med hendes hår. Pågrund af at hun var en dæmon, så gjorde det intet ved hende, men hun ville beskytte Colt, så hun lagde hænderne om taljen, og bævede let med læben som om hun frøs. Hun kunne ikke forestille sig hvad der ville ske med Colt hvis hun vidste det med overnaturlige, men hun havde virkelig ikke lyst til at vide det. Hun kunne forestille sig det ville være slemt.
"Det er okay, hunde er noget af det sødeste... De har de største øjne!" Hun sendte Colt et stort smil, og trak armene tættere om sig. Hun vidste ikke hvorfor, men hun kunne ikke lade nogen gøre Colt noget. Hun havde en beskytter-trang over kvinden, som hun ikke forstod. Hun vidste ikke hvad der var sket, men Colt gav hende en følelse af at skulle beskytte hende. Crystal havde mest lyst til at skynde sig væk, men den dér trang til at beskytte Colt gjorde, at hun ikke kunne forsvinde.
Hun stirrede overrasket på Colts bygning, da hun kom derover. Det bedste ord man kunne beskrive stedet var med en blanding af faldefærdig, og gammel. Hun fulgte langsomt efter Colt ind i opgangen, og havde lyst til at stoppe op. Stejle trapper, overfyldt med diverse ting som virkede ubehagelig på den underligste måde. Hun listede efter Colt, som ikke så ud til at være generet af stedet, men det var jo klart når hun boede her.
Igen den dér underlige trang til at beskytte. Hun skubbede den væk, og fortalte stædigt sig selv at Colt ikke var i fare. Og at det ikke var hendes opgave at beskytte hende. Hun skar tænder af sin egen trang, og prøvede at tænke på noget andet ved at tale.
"Well... Det er da et hyggeligt sted."

Med et roligt, muntert blik betragtede Colt Crystal uden at være klar over den beskyttertrang, hun vækkede i hende, og nok godt nok for det, for det ville nok have freaket hende lidt ud. Hun frøs selv, men gjorde sit bedste for ikke at vise det så meget, og hun nøjedes med at gyse fra tid til anden, når kulden løb hende drillende ned langs rygraden, som havde den små fingre, der legede med hende.
"De er vildt kære ... JEg må bare advare dig, Georgie ser lidt ond ud, fordi han har to mørke pletter over øjnene, der ligner øjenbryn der peger ned ad. Men han er så kær og kunne aldrig drømme om at gøre nogen noget. Han er en lille kælefrans!" Hun lo sin klare, let perlende latter.
Det var umuligt ikke at kaste et nervøst blik på Crystal, da de kom frem til bygningerne, og da de kom indenfor og Crystals stemme ekkoede op gennem opgangen, kluklo hun let.
"Hyggeligt er ikke lige ordet, men tak. Jeg vil bare væk herfra så snart jeg får råd!" Hun sukkede let og åbnede så døren ind til den meget lille lejlighed, og straks kom den lile pappilon farende med tungen ude af munden og halen viftende så ivrigt, han knapt kunne blive stående på sine ben, og Colt løftede ham op og kælede for ham, før hun vendte sig rundt mod Crystal med et smil.
Lejligheden var ikke ret meget. Der var et par døre i den lille gang, der alle stod åbne; en ind til et lille værelse med en enmandsseng og et højt skab, en ind til en stue med brunt tapet, en sofa, fjernsyn og et lille spisebord med to ikke-matchende stole og en ud til et køkken, der var mindre end meget småt. Den sidste dør ud til det minimale badeværelse var lukket.

Crystal nikkede storsmilende ved Colts ord, og fulgte efter hende op. Deres skridt gav genlyd, og gav en fornemmelse af at der var mange på vej op. Hun trak sig vej op, og fulgte efter hende op af trappen, de sidste trin. Hun lod fingrene glide gennem sit håret, men lagde den hurtigt ned af siden.
Hun stoppede op i døråbningen ind til Colts lejlighed, og så sig omkring. Det var umiddelbart ikke et særligt stort sted, men der var en hyggelig atmosfære derinde, som gav stedet et specielt præg.
Hun rettede blikket imod hunden der logrede ivrigt, og hun lo. Hun rakte hånden frem, og lod hånden glide over hundens hår. Hun smilede stort, og lod den slikke sine fingre. Hun elskede hunde, og den her var noget så kær.
"Hvor er den nuttet!" Hun nussede den, stadig smilende, og lagde hovedet på skrå. Hun mente hvad hun havde sagt. Den var helt utroligt nuttet. Fingrende kørte over dens ryg, mens hun kløede den bag øret med den anden hånd. Hun elskede hunde, og hun havde hun snakket med mange gennem sit lange liv. Livet som var meget længere end man lige skulle tro ved første blik, og hun var sikker på at Colt heller ikke ville kunne gætte hendes alder.
Det var ikke fordi hun var gammel af sin race at være, men for et menneske var hun da lidt gammel. Hun sendte Colt er smil, og nussede hundens øre.

Colts øjne fulgte smilende Crystals hånd, mens hun kælede for Georgie, der nød opmærksomheden. Han var slet ikke så tilbageholdende som hun havde frygtet, og lå bare godt tilpas og slikkede på hende i Colts arme, og Colt smilede kærligt ned til ham.
"Ja, han er bare sååå nuttet, det er han!" sagde hun og bøjede hovedet ned for at plante et kys på hans hoved. Så overraskede han faktisk Colt ved at sætte af fra hendes favn og springe direkte over i Crystals, og hun brød ud i latter, da hun så ham lægge sig til rette hos hende.
"Nå, kom endelig indenfor og føl dig endelig hjemme," sagde hun med et lille grin og lukkede døren bag Crystal, hvorpå hun trak af støvlerne og satte dem lige indenfor døren til stuen. Segovax var der ikke lige nu, og det var nok meget godt, tænkte hun med et smil, og kunne levende forestille sig hans reaktion på en fremmed i lejligheden.

Crystal lo overrasket, men underligt blidt, da Georgie sprang over i hendes favn. Hun holdt ham tæt ind til brystet, og lod fingrene kærtegne hans øre mens hun fulgte efter Colt ind i stuen. Pelsen gned op af hendes hud, men hun bemærkede det knap nok, men hun lagde derimod mærke til den varme følelse den glade hund spredte i hendes bryst. Eller var det både hunden og Colts opmærksomhed, og gæstfrihed? Det gjorde ingen forskel for hende om det var det ene eller andet, for uden set hvad så gjorde det hende glad på en måde, hun ikke havde været i lange tider.
"Det kan du tro jeg vil." Hun lo, og lænede sig op af væggen. Hunden våde tunge der slikkede op af hendes arm, gjorde hende opmærksom på den, og hun nussede den med et smil. Et eller andet ved lejligheden havde en beroligende, nærmest venlig atmosfære, som hun aldrig rigtig havde oplevet i et hus før. Måske var det fordi, at alt hun havde i sin egen lejlighed var minder som gav hende et smertende stik, hver gang hun kom derind.
Hun så sig omkring, og igen fik hun denne følelse af at hun var velkommen her. Hun rettede blikket imod Colt, og tænkte sig lidt om.
"Hvor længe har du boet her?" Hun lagde hovedet på skrå, og lod hunden bevæge sig let i hendes favn, inden hun lod fingrene glide over den hoved og ryg.

Den blide latter beroligede Colt, der ellers følte sig lettere anspændt som altid, når der var nogen i hendes lurvede lejlighed. Den var slet ikke indrettet til eller tænkt som et sted hun kunne tage gæster med hjem, sofaens hynder slidt selv før hun købte den på genbrug, men nu med huller i ned til fyldet. Georgies små kløer havde heller ikke ligefrem hjulpet på det med tiden.
"Vil du have en kop the? Skal nok lade være med at lave den skollende." Hun skar en grimasse og lo let, mens hun stod og betragtede Crystal og Georgie med et bredt smil. Han følte sig tydeligvis godt tilpas der.
"Georgie, du er en lile møfferøv, ved du godt det!?" lo hun så og modtog så Crystals spørgsmål.
"Omkring syv år efterhånden. Sparer stadig op til en større lejlighed sammen med min fyr. Noget større og lidt mindre snasket og faldefærdigt end det her ... HAr ikke en gang gidet tapsere om efter den gamle dame, der boede her før, selvom tapetet er gyseligt! Halvfjerdserne er ikke lige mig." Hun lo let igen og så på det brune, mønstrede tapet med et gys. Nej, når man så Colt og så hvor, hun boede, hang verden ikke sammen mere. De to ting var så forskellige som noget kunne være, selvom hun nu godt kunne se lidt ud som en der boede her i sit træningstøj, der ikke var halvt så stilet som hendes hverdags tøj.

Crystal lo med Colt, og lagde så hovedet tænksomt på skrå. Hun rettede dog hovedet efter få sekunder, og nikkede med et stort smil. Hun havde ikke fået drukket så meget af sin the ovre på caféen, så hun havde en stor lyst til det nu. Ikke fordi det gjorde hende mæt, eller mindre tørstig, men fordi det havde en dejlig sød smag.
"Det ville være dejligt med noget the. Jeg fik jo ikke så meget derovre!" Hun sendte Colt et stort smil, og undgik lige præcis hundens tunge på fingrene, men forbarmede sig så over dens store øjne, og lod den slikke dem. Hun kløede den bag øret, mens hun sammen med Colt lo af Colts kommentar om hunden. Hun smilede af Colts lange tale om huset, men hævede et øjenbryn da hun fortalte om sin fyr.
"Jamen dog, har du en fyr? Må jeg høre?" Hun sendte Colt et kæmpe stort smil, som tydeligt viste at hun skulle fortælle Crystal alt hvad hun vidste. Eller næsten naturligvis - nogle detaljer havde Crystal lyst til at undvære. Hun lo, og lod sig glide ned af væggen, indtil hun til sidst sad nede på gulvet med hunden i favnen, og kløede den bag øret, imens hun smilende ventede på Colts svar.
Hun lagde ubevidst mærke til at selvom lejligheden havde den hyggelige atmosfære, så så den utrolig slidt, og gammel ud. Colts ord havde bekræftet tanken, men hun valgte ikke at lade sig mærke med det, da det virkede meget kritisk at tænke sådan. Sådan havde hun i hvert fald selv tænkt, hvis det havde været hende. Troede hun.

Det var godt at se Georgie gøre sig det behageligt og at Crystal ikke havde noget imod det, og hun smilede bredt, mens Crystal talte, og gik så ud i køkkenet lige ved den anden side af døren, så de stadig kunne se og høre hinanden. Hun satte vand over i elkedlen og samlede to blå krus ned fra skabet, før hun gik på tå efter thebreve.
"Ja, det må jeg indrømme, jeg har," lo hun og et hinta f rødt krøb ind i hendes kinder ved tanken om Segovax."
"Vi mødtes for et par dage siden, men det er gået lidt stærkt med os. Han er det sødeste overfor mig, har aldrig ooplevet nogen som ham. Vi løb ind i hinanden - bogstaveligt talt - og han tog mig med op at se bjergene. Vi sneede faktisk inde og er først kommet fri her i dag." hun skar en grimasse. "Så en overnatning i snestorm, du ved hvordan sådan noget kan ende - to mennesker alene i en lille hytte, ilden i pejsen, et stykke skind på gulvet... you name it, det var der! Meget romantisk faktisk, hvis man ser bort fra at vi ikke kunne komme ud og at ingen vidste hvor, vi var ..." Hun skar en grimasse og ventede på vandet.
Da det endelig var lige ved at komme i kog, trak hun stikket ud og hældte så op over de to thebreve, som hun dernæst vippede lidt med og så farven og smagen trænge ud fra de små papirsposer og farve indholdet af koppen mørk.

Crystal fulgte Colt med øjnene da hun forsvandt ud i køkkenet, og hørte lidt efter kopper skramle derude. En pjasken da hun fyldte thekanden op, fulgtes af den sydende lyd af vand der blev opvarmet. Hun hævede overrasket et øjenbryn ved Colts ord, og et eller andet bristede inde i hende. Hun havde aldrig oplevet sådan noget.
Hun skubbede det vredt væk, og begyndte at le varmt.
"Wow, hvor romantisk. Er han så én af de dér typer der er super hurtige til at bestemme hvilken kvinde de vil have, og så følger efter hende indtil de får hende - Eller mødte i bare hinanden tilfældigt hvorefter i blev forelskede? Den sidste er nok den mest romantiske." Hun vidste at man selv i hendes stemme kunne høre det kæmpe smil der var klistret fast til hendes ansigt, og hun havde ikke noget imod det.
Hunden krævede halvdelen af opmærksomheden, og hun nussede den fraværende over hovedet. Gad vide om hun nogensinde ville være lige så heldig som Colt, og finde én som hun ville kunne lide. Og som ville kunne lide hende, hvilket gjorde kravene en hel del højere for hendes vedkommende.
En våd hundetunge i hendes ansigt vækkede hende, og hun skubbede leende hunden væk fra hendes ansigt. Hellere blive slikket på armene end i ansigtet, for i ansigtet klistrede det sig bare fast. Hun kløede ham bag øret, imens hun ventede på Colts svar.

Lydene der blev frembaagt af tebrygningen var så trygge og hjemmevante for Colt, der havde et kæmpe lager at the, selvom der hurtigt blev tømt ud i det.
"Jeg ved ikke om han havde udset sig mig på forhånd, men for mig virkede det hele meget tilfældigt. Så det er nok den romantiske del - i alt fald for mig - selvom jeg da ville være smigret, hvis han havde udset sig et møde med mig og gjort så meget ud af at få det til at virke tilfældigt." Det havde hun faktisk ikke tænkt på, var en mulighed, men selvfølgelig var det det, når det kom til Segovax. Han var forholdsvis uforudsigelig for hende indtil videre, men det ville nok komme med tiden. Et ømt smil spillede om hendes læber, mens hun samlede theen op og kom ind i stuen, hvor hun betragtede Crystal let klukkende.
"Vil du ikke op på en stol eller i sofaen i stedet? Georgie må med begge steder, og gider du ikke sidde med ham, lodser du ham bare ned!" Hun smilede bredt og stod så lidt med koppen i hånden uden at vide om hun skulle give den til Crystal, der lige nu så rimeligoptaget ud.
"Georgie, jeg binder snart knuder på den tunge altså!" lo hun, da hun så den megen savl på Crystals hænder. "Jeg undskylder virkelig, han skal være sådan, bare sig til, hvis jeg skal få ham af dig ..."

Crystal lo ved hendes ord, og fik bakset sig selv op på benene, men med stort besvær da hun samtidig skulle sørge for ikke at tabe hunden. Hun fik med lethed balancen, og trippede over imod Colt med et stort smil på læberne.
"Hvor romantisk!" Hun rettede ryggen, og gjorde et ubevidst kast med hovedet, inden hun svarede på Colts opfordring.
"Klart, det lyder lidt mere behageligt end gulvet. Han må hjertens gerne sidde med - som sagt elsker jeg hunde!" Hun lo af Colts ord om hundens tunge, og og nuldrede hans øre mellem pege- og tommelfinger.
"Neej, det er fint. Han er super sød!" Hun lod sig dumpe ned i en stol i nærheden, og vippede Georgie over på den ene arm, så hun kunne få fat i koppen med den anden. Den rettede sig lidt på armen, men så ud til at acceptere forandringen, og slappede af. Hun fingerede let ved koppen, og mærkede det halvvarme væske der flød rundt indeni dampe let.
Ikke fordi det gjorde hende meget.

Colt ville gerne have hjulpet hende på benene, men det var lidt svært med en kop i hver hånd, og heldigvis så hun ud tila t kunne klare det selv.
"Ja, meget!" kendte hun sig enig med et bredt smil. "ikke at han selv vil være ved det naturligvis, men hvor mange mænd vil det? Hun lo let og lyttede s igen.
"Men når det bliver for meget, så bare vip ham ned. han er så kæle det nogen gange ikke er til at holde ud!" Hun slog sig ned på stolen overfor efter at have givet Crystal theen, og hun trak hjemmevant det ene ben op, så hælen hvilede på sædet og hun kunne lægge hagen mod knæet, hvad hun gjorde med et veltilpas suk efter at have taget en slurk og stillet koppen fra sig.
"Oh, jeg må hellere lige skrive til fyrene om de er klar i aften!" Lo hun og fiskede sin mobil frem.
*Halløj den herre, Reggies i aften? Har en sød veninde med.* skrev hun og sendte den hurtigt til både Django og Jack. Der gik ikke længe før to bekræftelser rullede ind.
"Og vi har selskab!" lo hun triumferende.

Crystal tog en slurk af theen, og bekræftede indvendigt at det var en god the. Hun lo sammen med Colt over hvordan de fleste mænd var, og rystede venligt på hovedet ved den næste sætning.
"Det skal jeg nok." Hun lagde hovedet på skrå da hun begyndte at smse, og sendte Colt et smil da hun fik at vide de havde selskab til festen. Hun skubbede besværligt en løs tot hår om bag øret, og nussede så hunden med fingrene.
Hun tog endnu en slurk af theen, og fik bekræftet at den heller ikke var skold hed, som den havde været på caféen. Den havde en fin temperatur, som ikke skoldede på nogen måde, men heller ikke var for kold og slatten.
Smagen rullede hen over hendes tunge, og hun holdt koppen på benet, inden hun så op mod Colt.
"Lyder godt! Hvornår skal vi være der?" Hun lagde hovedet på skrå, og lod fingeren køre over koppen, mens hun ubevidst fingerede ved hundens pels.

Den stille accepterende nikken fik Colt til at smile, og sætningen udtalt gjorde det bredere.
Hun drak selv noget mere af theen og sukkede veltilpas, da den velkendte smag rullede gennem hende og varmede hende indefra.
"Vi plejer at tage af sted omkring ved ottetiden, så vi har lidt tid endnu. JEg ved ikke hvad du plejer at få til aftensmad, men jeg kan lave os noget før vi tager af sted, så alkohollen - hvis vi indtager noget - ikke rammer en tom mave. OG ellers skal vi bare gøre os klar! Så der er da lidt at se til endnu, men lad os nu bare fortsætte med theen først og bare slappe lidt af. Vi mødes nok derhenne, det plejer vi, de venter ved indgangen." Hun smilede og drak lidt mere med endnu et veltilpas suk.

Crystal nikkede let, og sendte Colt et stort smil. Hun løftede langsomt koppen, mens hun holdt Colt fast med blikket. Hendes læber ramte koppen, og theen skyllede ned. Ikke fordi hun drak meget, eller grådigt, men hun havde for vane at suge det ned så det føles som om hendes mund fyldtes meget hurtigt. Hun lod koppen forlade munden, og endte med at stille den tilbage på benet.
"Lyder super. Min aftensmad..." Hun tøvede let med svaret, betænksom over om hvad hun skulle svare. Hun kunne afgjort ikke fortælle sandheden, nemlig at hendes aftensmad oftest bestod af kød og blod i bogstaveligste forstand. Alt hun behøvede at gætte sig frem til var, hvad det mest normale svar på spørgsmålet ville være. "Well, jeg er ikke så kræsen så... Du laver bare hvad du vil! Jeg skal nok hjælpe, men jeg advarer dig - jeg er ikke særlig god i et køkken. Mit kælenavn da jeg var mindre var 'køkkenbomben', og tro mig, jeg fortjente virkelig den titel. Så jeg skal nok hjælpe, men det er nok klogest at give mig den nemmeste opgave du overhovedet kan finde." Hun sendte Colt et smil, og lagde hovedet let på skrå.
Hun løj virkelig ikke, hun var en forfærdelig kok. Hun havde engang lavet pasta, hvorefter hun havde glemt at hælde pastaen i, hvorefter alt vandet var fordampet da hun havde glemt at det var på. Og det var ikke det værste. Hun var helt forfærdeligt.