Teens in the forrest? (Wil+Nari)

Procellas og hendes søsters interesse hang desværre nok uløseligt sammen med hendes fortid og med irand så hun ignorerede spørgsmålet og tænkte i stedet over svaret på det næste. Hun var stadig ikke sikker på om hun kunne stole på dæmonen, men nu var de da nået videre fra det første stadie og ind på neutral grund.
"I let her.. She dident want to at first but she needed it. I would like to think that the reason she stopped was because that i was almost out of blood, but I dont think thats it.. she just dident need any more.."
Da Procella endelig holdt op med at spise havde den anden taget over, men det så hun igen grund til at nævne og holdt kæft. Hun havde lagt mærke til hvordan dæmonens ansigt havde set ud da den anden blev bragt på bane.

"I havent seen her since then, she was about to give birth and i had to move before the cops showed up.. but i dont hope that she wants to kill me, she threatens me all the time but its nothing serious."
Det havde ikke taget hende lang tid at få alle møblerne pakket væk og de var blevet kørt væk allerede samme dag. Hun havde samlet sig en taske med sine ting og havde skyndt sig væk og søgt ly i skoven. det var nok bedst at holde sig lidt væk for en tid.
Og det var derfor hun var endt derude, i en hytte der tilhørte hendes venindes dæmonkæreste.

"So you must be.. That means.. God, im so naive. I'm leaving. Tell Procella i have been here."
Et par rasende grønne øjne glimtede under det røde hår og efter et blink med øjet stod hun ved døren, med tasken og skulderen og en kniv i den ene hånd. Kniven forsvandt ind i hendes tøj før hun sprang ud over gelænderet med kurs imod hoveddøren. Pigen var dæmon.. Wick var dæmon, hun var gift ind i familien. Hun havde siddet og fortalt Wicks et-eller-andet om hende selv! Raserien boblede i hendes mave som flydende lava og nedenunder smækkede døren op da en voldsom vind fik træerne til at knage udenfor. en storm var under opsejling og hendes fingerspidser snurrede af magi. Hun skulle i hvert fald ikke nyde mere af denne her families gæstfrihed. så meget var sikkert!

"You offered your own blood to her?"

Narcissas stemme var vantro. Havde hun virkelig tilbudt sig selv til Procella? Jamen... havde hun tilbudt sig til Procella eller Micha? Kunne Procella virkelig drikke af et levende væsen? Hvorfor ikke? Hun gjorde det da af Porcelain. Der var vist flere ting Procella havde brug for at få talt ud omkring. Der skulle i hvert fald gå lang tid inden hun igen truede Narcissa på livet, blot for at være dén hun var. Umiddelbart var Procella ikke selv meget bedre. Bl.a. det faktum at hun havde mere travlt med at hade Porcelain for noget der måske foregik, frem for at have dårlig samvittighed over at have en hjernedød slave i huset - som de 6 ovenikøbet spiste af.

Dæmonen så efter det slør der udgjorde pigens krop i voldsom hastighed. Da døren smækkede i stuen rejste hun sig. Hun tog det nu tomme glas pigen havde drukket blod af, og gennemgik lokalet for rester af hendes tilstedeværelse. Hun var ærgerlig over ikke at have haft større mulighed for at tale med vampyren. Men åbenbart var det ikke alle der var lige glade for hendes onkel, i hvert fald havde den unge pige været skræmt gevaldigt over ham.

Cirka femten minutter senere stod hun ude på terrassen. Hun bandede lavmælt over at døren ikke kunne lukkes helt, men hun var nødt til at efterlade den således. Hun havde ikke planer om at fortælle hverken Wicked eller Procella at hun havde været her.

En halv time senere satte Narcissa nøglen i tændingen og kørte væk fra den lille grusvej hun var holdt ind på. Hun fik aldrig tjekket op på den lille familie, men hun mente at der var sket nok for denne aften. Nu ville hun hjem og skrive videre på den novelle der skulle være færdig til den første.

((Out))