A night in the Layren house..

Silvia smilede blot, og løsnede op kæderne der holdte hans ben. "..Vis du ødelægger dem vil jeg ikke tøve med at gøre dig til varmpyr, og holde dig som slave i mit hjem for evigt..", sagde hun i en truende stemme, før hun trak bukserne på ham.

Trako så med store øjne på hende og faldt straks til ro. Han sank en klump "For evigt?... Det er lang tid" Mumlede han og stirrede på hende "Men så længe jeg er menneske og fanget får jeg vel mad og drikke?" Trako så nysgerrigt på hende. Han var faktisk ved at være sulten og slet ikke for at tale om tørstig.

"Selvføglig..", sagde hun og pegede imod en bakke med en flaske øl og en talerken med nået kylling og ris på. "jeg regner med at det er nået de fleste kan lide..", sagde hun og så ikke just intreseret ud i maden. Hun tog gaflen med nået ris på, og holdte den foran hans mund. "Spis"

"Jeg foretrækker at spise selv... I stedet for at blive fodret som et eller andet dyr" Mumlede han irriteret men lukkede dog alligevel munden om maden da hans sult tog over. Han tyggede maden hurtigt og sank

"Lige nu er du mit dyr...", sagde hun og smilte let, før hun tog nået mere ris på gaflen og holdte den imod hans imod. "Spis nu op little mand..vi skal jo ikke have dig død vel?"

Han så arrigt på hende "Hvor lang tid har du tænkt dig det her skal forestå? En dag? To?" Han sagde ikke mere før han atter lukkede munden om maden.

"Forevigt..", sagde hun og smilede lidt, før hun tog omkring hans baghoved med sin frie hånd, ventede til han sank, før hun førte hans mund op til hendes

Trako kom tættere på hende og begyndte at vride sig nytteløst "Det er ALT for lang tid for mig!" Udbrød han surt og så med store øjne på hende. Han sank en klump "Slip mig!" Kommanderede han

"Sikke larmene du er..ikke for højt..du kunne jo vække min onkel..og han er ikke en morgen person". Hun lage læbene over hans, og fik et lille smil over sine røde læber.

Han prøvede fortsat at stritte imod selvom han intet kunne gøre. Han vred sig, men begyndte dog langsomt at slappe af. Han lukkede kort sine øjne før det gav endnu et sæt i ham, men så lukkede han øjnene. Nu hvor han alligevel var fanget her kunne han vel ligeså godt få det bedste ud af det. Et enkelt kys skadede jo ikke

Silvia bemærkede at han endelig faldt til ro, i hvertfald stoppede han med at vridde sig så meget. Hun trak en nøgle ud fra skuffen, og låste hans kæder omkring hans hænder helt op. Hun stillede derefter bakken foran ham, og rakte ham gaflen. "De er lidt varme...så husk at puste"

Trako kørte sine hænder om sine håndled mens han så på hende. Han nikkede forsigtigt. Han tog galfen og så på den. Han overvejede hvor vidt den kunne bruges som et våben. Mod en vampyr ville den nok ikke være den store hjælp. Han sukkede og begyndte at spise igen. I et rimeligt hurtig tempo. Nogle ville faktisk nok sige at han åd.

Efter et par store mundfulde, lage hun en hånd over hans som holdte på gaflen, og gjorde et kast med hoved imod øllen der stod på bordet. "Husk at drikke..den er måske lidt varm, men den skulle stadig være lidt kølig"

Trako nikkede hastigt og greb øllen. Han vendte den på hovedet og havde på omkring 10 sekunder tømt den. Han tørrede sig om munden og bøvsede kort "Arh det var godt" Mumlede han og lukkede tilfreds sine øjne