A night in the Layren house..

Trako så følelsestomt ud i luften. Tankerne for gennem hovedet på ham. Han lukkede kort sine øjne før han så tilbage på hende. Han nikkede bare stille.

Silvia gav ham et kærligt kys på kinden, der var intet sexuelt i det eller nået, det var over hurtigt. "Se nu ikke sådan ud..", sagde hun, og fik sat ham op, før hun lage armene omkring hans overkrop og nussede ham lidt i håret, at se sine "gæster", triste, var ikke nået hun holdte af.

Han så en smule irriteret på hende men modstride kunne han ikke rigtig "Det er svært at se anderledes ud i min situation" Han skar kort tænder, men prøvede så vidt muligt at skjule det. "Hvis du nu lod mig gå skulle jeg nok give dig et smil" Tilføjede han så.

"Hmm, men så kommer du jo ikke igen...", sagde hun, før hun band båndet af sin hals, og omkring hans øjne. "Prøv at trække vejert ind og ud stille og rogligt..", sagde hun og slap om ham. "Glem du er i mit hus...ønsk dig hen til dit ynglingsted"

Et kort smil spredte sig på hans læber. Et lumsk smil. Han så pludselig sig selv stå inde i Werclare Domkirke og holde Silvia's hovede nede i vievandet. Han frydede sig kort ved tanken. Hans vejrtræking blev efter tiden lidt langsommere da hans tanker for hen på et andet emne. Noget han altid tænkte på når det blev mørkt. Hans familie. Han smilte forsigtigt og stille. Hans vejrtrækning blev næsten lydløs, men var dog stadig tung.

Silvia plantede et kys på hans kind let, før hun lage ham ned i sengen og fjernede hans sko, hun kunne se han var træt, og han syntes ikke at kunne slappe af så længe han så på hende. Hun lage dynen over ham og strøg lidt hånden over hans kind.

Trako faldt forholdsvis hurtigt i søvn. Han havde ikke sovet i noget tid bortset fra hans black out. Han var forholdsvis lydløs i starten. Han lavede nogle få grimmaser dog. Han begyndte senere også at mumle forskellige ting. Ting uden mening.

Silvia sukkede let, men lage hoved imod puden ved siden af ham, og lukkede lidt øjne, dog ikke helt. Hun var ikke rigtig træt, men at se ham sove rogligt gav hende en pludslig roglig føelse selv. Efter få minutter, sov selv varmpyren

Trako vågnede få minutter efter. Han sov aldrig længere end maks 20 min. Han behøvede bare nogle få power naps. Han så forsigtigt på hende hvorefter han rejste sig op. Han så sig fortabt rundt omkring i lokalet. Han smile lumsk. Endelig en chance for at stikke af. Han listede sig hen imod døren og lagde sit øre imod den. Han lyttede så godt han nu kunne. Han ville ikke støde ind i nogle af de tjenere i huset. De var sikkert alle vampyrerer. Han så om på hende mens han forsigtigt trykkede håndtaget til døren i. Han så spændt tilbage på døren

Han følte luften bliver iskold i hele rummet, det var ikke en brise fra vinduet eftersom det var lukket, nej, det kom på et sekundt. "Slemme Trako..slemme, slemme Trako", sagde en al for genkendelig stemme bag ham. Silvia`s øjne lyste svagt, det var tydligt hun var vred. Ingen han kunne reagere, holdte hun han op imod væggen, hendes tænder ved hans hals. "...giv mig 5 gode grunde til at jegi kke skulle gøre dig til varmpyr lige nu.."

Trako hev hastigt vejret. Han pressede sig selv længere imod muren for at få sig væk fra hende uden nogen nytte. Han så skræmt på hende "Jeg jeg jeg" Han sank en klump. "Jeg er et levende væsen?" Førsøgte han sig. Han lød ikke ligefrem overbevisende. Han så på hende "Jeg jeg... har charme?" han kneb sin øjne i. Han kunne ikke se nogen af sine grunde som brugbare så han forberedte sig på smerten der nu skulle til at komme.

"Sikke bange du er...har jeg skræmt den store og stærke jæger?..sikke en skam...nu a spørsmålet..skal jeg gøre dig til varmpyr..eller beholde dig som min lille blodbank i et par uger indtil du dør...jeg hader disse valg, altid så svært", sagde hun og slikkede lidt på hans hals. "Hvad syntes du?..du lyder ikke ligefrem som om at du elsker at leve.."

Trako kneb irriteret sine øjne sammen. Han hadede at være et bytte og han var træt af at lade hende gøre ham til det. Han skar tænder før han svang hovedet imod hendes. Vreden var som altid steget ham til hovedet. Han knyttede sine næver og slog samtidig ud efter hende. Det slog ham først nu at han ikke kunne hamle op med hende, men hende ville uanset hvad ikke gå ned uden kamp

Til ingens overaskelse, så rørte Silvia sig ikke, hun så faktisk ikke ud til at kunne mærke slagende. "Slemme dreng..", sagde hun list ultifreds, og gled sin hånd over hans kind. "Måske skulle jeg finde mine gamle kæder frem..så du ikke løber nogen vejne"

Trako stoppede med at slå fra sig "Kæder? Vil du lægge mig i kæder?" Trako stirrede vredt på hende "Det må være din spøg! Vil du behandle mig som et eller andet... Et eller andet monster!" Trako hev efter vejret. Hun var et monster i hans øjne. Han ønskede faktisk hun ville gøre det af med ham lige nu. Men dog ikke alligevel.

Silvia grinede blot lidt af ham, før hun tog et fast greb i hans nakke og trykkede på et af hans nervepunkter så han besvimede.

Da han vågnede op, følte han at intet var taget af ham, så hun havde ikke planlagt voldtægt. Han lå på sengen med bene og armene kædet til den tunge gamle egetræ`s seng. Kæderne var store og tunge, og det gjorde det klart at han knap nok kunne løfte sine arme.

Trako rystede langsomt sit hovede før han var helt vågen igen. Han så sig forvirret omkring og derefter ned af sig selv "Det skal være løgn skal skal det" Hvæsede han og begyndte at vride sig. Han spændte sine arme og prøvede at sprænge kæderne, men han kunne knapt nok bevæge sig. Han hev og prustede men ligeledes hjalp det. Nogle svedperler sprang frem på hans pande.

Silvia tørte sveden af hans pande med en klud, og sad på sengen med bene over kors imens hun sad og kikkede ned på ham. "Hmm. hvad størrelse bruger du i tøj?", sagde hun ligepludseligt, uden nogensinde at fjerne sit isende blik fra hans ansigt.

Trako så stift på hende "Hvorfor?" Han kneb sine øjne sammen. Alt ved hende var mistænkeligt. Hver en bevægelse og hver en lyd. Trak bed sig irriteret i læben eftersom han vidste han alligevel ville sige det på et tidspunkt "Large" Han så op i loftet

"Hmm..ja, der er vel lidt fedt i mellem alle de muskler..", sagde hun og smilede lidt. "Tja, sådan er det vel...jeg tænker bare over tøj til sig, du er samme størrelse som min onkel, så du kan nok få nået af hans...vis du spørger pænt"

Trako så underligt på hende "Hvor lang tid har du da tænkt at holde mig her?" Han sank en klump. Han overvejede om han overhovedet ville komme ud herfra igen. Han prøvede atter at sprænge kæderne "Jeg bliver bare i mit nuværende tøj"

Silvia sukkede kort men tog et godt greb i hans trøje og bukser, og i et let ryk, røg det af, splittet op i to. "Du kan vel ikke gå hjem kun i boxere..", sagde hun og smilede let ned til ham.

Trako så med et sæt op på hende og prøvede at kontrollere sit raseri "Heller det end bære beskidte vampyr klæder!" Hvæsede han arrigt men faldt så langsomt til ro igen... "Et par bukser kunne nu måske alligevel være rare"

"Hehe, godt!", sagde hun med et let smil, og trak nået frem som også lå på sengen. Det var en hvid bluse lavet af blødt bomuld, og nogle brune bukser lavet af læder og silke. "Det er lige hvad jeg kunne finde..det burde sidde fint.."

Trako så på hende "Jamen mange tak... Der er bare et problem... HVORDAN HELVEDE SKAL JEG FÅ DET PÅ?!" Han så vredt på hende og prøvede igen igen at bryde kæderne. Han vred og vendte sig før han hev efter sit vejr.