A night in the Layren house..

Silvia mækede sin egen blege krop blive svagt varm over det, varme var ikke altid nået hun følte. Hun hørte, og mærkede at han lukkede hendes bj op, men hun lod ham, han nød det jo. Hun fumlede lidt med det nederne af hans skjorte og trak den over hoved på ham, hvorefter hun lod den falde ned på gulvet et tilfældigt sted.

Han smed hendes bh fra sig på jorden og genoptog kysset igen da hans egen skjorte var af. Han så ned af hende og fugtede sine læber. Stadig perfekt som før. Han kyssede hende på munden og fortsatte så ned af halsen og videre ned på det ene bryst

Silvia omfavnede hans overkrop let da hun mærkede den kildne fornæmelse hun holdte af når hun blev berørt og væltede ham attter ned i sengen men holdte ham øverst denne gang. Hun lod en hånd ligge sig i hans hår imens hun flettede den anden med hans hånd imens hun bed sig i læben.

Han trykkede kort sine læber mod hendes ene bryst før han tav. Han stod der lidt tid mens hans åndedræt blev tungere. Han trak sit hovede et par centimetere længere væk før han så halvt skælvende på hende. Han lukkede munden igen og rettede sig helt op. "Tror du jeg er en idiot?..." Han knyttede sin ene næve igen. "Det her er forkert..." Han rystede stille på hovedet mens han så koldt på hende.

"Det er det måske, men verden har aldrig været helt normal", Sagde Silvia i en underlig roglig tone, imens hun trak en morgenkåbe som lå under sengen frem, og tog den omkring sig. "Du er virkelig en mærkelig mand...først gør du imod...så vil du gerne..så gør du imod igen...intresandt..", sagde hun og så lidt nyskerigt på ham.

Han skulede koldt til hende "Du gør det ikke just let for mig at træffe de rigtige valg." Han så på hende men prøvede at holde sig fra øjenkontakt. På en eller anden måde virkede hendes øjne tiltrækkende på ham og han ville helst ikke give efter igen. Han sank en klump og skulede rundt i rummet efter noget han kunne bruge som våben.

"Der er intet i dette rum som kan dræbe mig...alle dine våben er taget fra dig....lyst til nået te?", sagde hun lidt henfladene og ville helst gerne ændre emne. Sandheden var at hun var complet ligeglad om de havde samleje eller ej, hun var bare glad over at have selskab i det store hus, eftersom hendes onkel jo sov meget, så var det sjælendt nogen at tale med.

Han skulede hen på hende. "The? Aha, sikkert forgiftet the. Du vil få mig til at drikke gift for din lille fornøjelses skyld ikke?! Så du kan fryde dig over at min dumhed blev min egen død?! Næ nej, så let vil jeg ik falde!" Han havde knyttet begge hænder nu. Han sank en klump mens han så vredt på hende. Han begyndte først langsomt men så hurtigere at gå frem og tilbage. "Jeg er jo som et dyr, fanget i et bur med andre kødeædere" Han så koldt på hende

Lige pludsligt stod Silvia foran ham. Hun greb ham i skuldrene og pressede ham op imod muren med lethed. Han var måske større end hende, men hendes varmpyr blod gjorde hende minst dobbelt så stærk som ham, han var jo trods alt kun menneske. "Jeg ville ikke være så rapkæftet i mit hjem....drik lidt the....eller jeg sørger for din tid som menneske slutter...hvad siger du?"

Trako så længe på hende mens han trak vejret dybt. Hans øjne flakkedes fra hende og rundt i lokalet. Han sank atter en klump før han så nikkede stille. "Har jeg noget valg?" Spurgte han så med halvt sammen knebne øjne på hende. Han så på gulvet. Funderede over hvordan han var havnet i den her situation. Hvordan han var gået fra at være jæger til bytte. Han tænkte på, om tiden til at han skulle passere videre til paradiset snart skulle komme. Om hans tid som guds knytnæve, guds sværd som slog hårdt på hedningernes djævelske skabninger, endelig ville bære frugt.

"God dreng...", sagde hun og løftede hoved, hvorefter hun lage læberne imod hans i en lidenskabligt kys, men trak hurtigt tilbage før han flyttede hoved. Hun gav helt slip på ham, bevægede sig over gulvet, og åbnede et lille skab under natbordet. Hun trak en lille sølvklokke ud af skabet, og så over på ham. "Set dig i sengen"

Han satte sig lydigt hen i sengen mens hans øjne fulgte hende med foragt. Han blinkede næsten ikke. Forblev fast på målet. Han vidste at han ikke meget kunne gøre. Men hvis han skulle dø ville han i det mindste død med en smule værdighed. Han glimtede kort rundt i rummet men faldt hurtigt sit blik tilbage på iglen. Monsteret der kunne gå fra ond til god på et split sekund.

Silvia ringede let me klokken, og efter 2 minutters ventetid, blev der banket på døren. Silvia åbnede, og Trako så en høj bleg mand med langt sort hår samlet i en hestehale, så ude for døren, klædt som en butler. "Her frøken..", sagde han i en nærmest hissende stemme, før han rakte hende en bakke med the. "tak..", Sagde hun med et lille nik, og lukkede døren.

"Ser du Trako, min onkel har mange tjenere rundt om i huset...vi er nok omkring 50..", sagde hun og stillede bakken på natbordet. "smag.."

Han så lidt forvirret på hende "Men hvos du har alle de tjenere, hvad skal du så bruge mig til? Kan de ikke bare underholde dig?" Han skulede lidt til theen men prøvede at skifte emnet. Han ville helst ikke drikke den. Mest fordi han mente det var gift men også fordi the have en beroligende virkning. Han så underligt på hende.

"Hmm, nah...de er alle kedelig og opdraget til kun at opfylde ordre..de siger aldrig imod eller siger hvad de tænker, de siger altid"Ja frøken", "nej frøken det ville værre upassende at svare på", helt svagt", sagde hun og slog ud med hånden. Hun satte sig ved siden af ham, og rakte ham koppen med the.

Han rystede stille på hovedet til theen men tog den dog alligevel eftersom han ikke så nogen anden løsning. Han så ned i drikken før han sippede forsigtigt til det. Han lod det flyde rundt inden i munden på det. Han smilte kort. Ik til hende men bare for sig selv. Han tog en større tår denne gang. "Hvilken slags the er der?"

"Hmm..jordbærd med lidt kamile...jeg holder mest af milde drikke..jeg gætter på at det er en vane jeg stadig har fra da jeg var menneske", sagde hun med et lille smil, før hun selv drak lidt. "Det er bare en skam jeg ikke er det mere...men man vender sig vel til at være varmpyr"

Han nikkede stille med et roligt blik mens han atter tog en slurk. Han lod duften fra theen sprede sig op i hans ansigt og han duftede kort til det. Men pludselig lavede han atter en grimmase og rystede hovedet. Han var ved at miste fokus igen. Han holde nu bare theen i hånden men drak intet.

Silvia så ud til at nyde teen fuldt ud. Hun havde lidt farve i de blege kinder, og hendes dbe øjne var halvt lukkede i en døsig manner. "Du er ret ond....måske skulle jeg bare bide dig..", sagde hun og så imod ham med et nåde gådefulgt blik. "Eller hvad?.."

Trako klemte sine øjne sammen og stirrede på hende. Han sank en stor klump. Han ville hellere dø end blive som hende. Han rystede forsigtigt på hovedet. Hans ene hånd famlede sig vej til hans halskæde. Et sølvkors der hang i en sort læder snor. Han mumlede stille nogle utydelige ord før han tog en slurk til af teen. Han sukkede kort. "Hvor længe har du tænkt dig at holde mig her?"

"Indtil jeg bliver træt af dig..", sagde hun i et let smil, før hun betragtede hans kors lidt. Hun rakte ind under sin pude og trak et kors lavet i ægte guld ud, imens hun forsat smilede. "Rart og se vi er lidt ens...det virker måske helt ude i skoven at et...væsen, som mig, tror på gud...men det har jeg altid gjort, og min race skal ikke bestemme min tro.."

Trako så med store øjne på korset. Hans øjne var fyldt med foragt. Hans hånd om korset blev knyttet mens han skar tænder. "Hedning" Hvæsede han lavmældt. Hans øjne sad fastfryset på hendes kors. Han væmmedes ved hende. Hun besudlede den almægtige ved blot at berører korset. "Herren skulle modtage ethvert barn tilbage til folden, men dæmoner sent fra skærsilden selv er en fjende af den Almægtige"

Silvia tabte Korset på gulvet, og før han vidse af det lå han med sin bare ryg imod sengen, med den tynde Silvia siddende på ham, hendes mund liggende lige ved hans hals. "..der er to veje ud herfra...at jeg bliver træt af dig..eller at du åbner din mund lidt for meget og bliver varmpyr.."

Trako's hjerte sprang et slag over. Han så bange op på hende før han nikkede voldsomt "Ja... Forstået" Han så både bange men også dystert på hende. Han mente stadig at hun var en hedning men han kunne ik rigtig gøre noget.

"Hehe...godt..", sagde hun i en nået slesk stemme, før hun begyndte at slikke ham sensuelt på halsen. "Du ved jeg hader at stoppe midt i nået....", sagde hun, og lage sin blege hånd på hans varme kind, imens hun smilede lidt.