Where do fallen angels go? The basement of course! [privat]

Tid og dato: d. 19 februar kl. 04:43
Sted: Kælderen
Omgivelser: Who freaking cares?
Påklædning: Procella har sit reaper-gear på

Alt hvad der mødte de respektive dørmænd og personale var et brus af mørkt hår og flammende øje. Hun var ikke i sit diplomatiske hjørne. Overhoved. Hun havde sendt Narcissa bort. Det her handlede ikke om hundæmonen, og hun blev nødt til at tænke, uden at blive forstyrret. Det her handlede ikke om et simpelt drab. Det her skulle nydes. Det skulle trækkes ud.

Hun havde ikke tøvet med at true sig vej til sine mål. Hun var blevet langt mere pirlig og irritabel efter bidet. Forbandede ulv. Noget hun havde undladt at fortælle Wick om. Det var pinligt. Hun havde blottet tænder og med sit kropssprog ladet folk vide at hvis de stod i vejen for hende kunne de få den anden skulder. Den skulder der ikke var fuld af bevidstløs engel. Enden af det sammenrullede gulvtæppe han var viklet ind i slæbte fra hendes skulder, ned over hendes ryg og gulvet da pigen med rystende hænder åbnede døren. Hun ikke engang kiggede på hende. Pigen var ikke vigtig i hendes verden.

Ublidt kastede hun Grigori til gulvet. Åh der var så meget hun ville gøre ved ham. Så meget at hun blev handlingslammet. Den ene horrible fantasi overtog den næste, og bare forestillingen om hans skrig i den mørke kælder fik hendes øjne til at glimte koldt af fryd og forvetning. Hun rullede gulvtæppet op. Det var blodigt og der hang dun fast i det. Åh jo. Vingerne. Dem havde han ikke længere. Lille ynkelige engel. Han kunne jo prøve at flyve uden.

Procella var ikke dum. Ud over de lænker der var fastgjort til væggen i kælderen, smøg hun 4 simple smykker på englen. To ankelkæder og to armbånd. De kvalte effektivt den aura der ellers kunne ende op med at ødelægge hendes leg. Procella sad i sin skrædderstilling og kiggede op på englen der hang på væggen. Et lille koldt smil lå på hendes læber. Hævnen var sød....skulle blive sød...

Efter tyve minutter med at stirre på den bevidstløse krop viklede hun langsomt sine ben ud af sig selv. Hun havde ikke tænkt sig at starte før hun var sikker på at han nød hver eneste lille af hendes små kærlige berøringer. Hun kunne lige så godt gøre sig det behageligt i mellemtiden. Hun krængede den lange læderduster af, og vred det mørke hår sammen i en bylt i nakken.

Hun så ikke det blod der løb fra hendes flækkede læbe. Blodet fra både hende selv og englen der plettede hendes hvide tanktop. Det var detlajer og uvigtigt. Grigori havde gjort noget ved hende. Hun troede hun havde mistet Reaper. Han havde bragt hende tilbage i umindskede dimensioner, og Reaper var ikke tilgivende. Procella tog elevatoren op igen. Selvfølgelig havde hun låst af nedenunder. Som sagt...ikke dum...

De stålbeslåede såler knaldede roligt mod gulvet da hun bevægede sig over i baren. Der blev stille hvor hun kom frem. Hvis et væsen nogensinde havde udstrålet død og hævn, på et nærmest zen-agtigt niveau, så bølgede det af Procella nu. Det var skræmmende og dragende på samme tid. Hun så ikke andre. De betød ikke noget. Dæmoner som andre væsner veg blot ud til siden for hende. For hendes kropssprog. De udfordrede ikke den død der lå i hende.

"Whiskey. Just give me the bottle love. Put it on the tap. And a glass. I'll fill it myself"

Procella fik udstukket en flaske i den ene hånd og et glas i den anden. Hun havde nogle forvildede dun i sit hår, og et enkelt blodstænket dun dalede fra det mørke hår, og lagde sig til ro på bardisken ved siden af hendes glas. Hun fandt mobilen frem fra lommen og stirrede ned på den. Der var et lille videoklip på den. En masse billeder. Nye billeder.

Wanner watch?

*Sending text*

Procella hældte op i glasset og smilede for sig selv da hun skyllede indholdet ned uden at kigge på det. Hendes morskab var lige begyndt. Hun vendte rundt med glas og flaske i hånden og begyndte at gå mod kælderen igen. Hellere bruge tiden i den røde fløjelssofa, frem for heroppe hvor morskaben ikke var lige så udtalt som nedenunder.

Grigori var som i en drømme verden.
hans bevidstløse krop var lidt lige som en dukke, som man kun kunne grine af.
der drøppet blod ned fra hans blævrende krop.
hans tøj var totalt flænset de fleste steder, og hans bukser var der næsten ikke de lignet mere shorts en bukser.
han havde fået en kæmpe flænge fra venstre side af panden og ned igennem til hans højre kind, og man kunne tydeligt se det var nyt, fra det blod der dryppet ned fra det.

da han bliv smidt ned på gulvet landet han såden at han lå i en lidt akavet stilling men det ændret med de lænker han fik på.

Motoren spandt kælent under kølerhjelmen da hun trykkede speederen i bund på den lille landevej. Et smil lå over hendes læber og det mørke hår faldt i et blødt væld ned over hendes skuldre.

Hun havde hjulpet Procella med at få englen kylet ned i jægerens bil. Derefter havde hun fyldt resterne af menneskets ting ned i kasser og stablet dem. Nu var de klar til afhentning næste morgen. Hurtigt var hun løbet ned til bilen, med en lille frydefuld forventning i maven.

Oh I sure hope she's been waiting for me!

Smilet blev lidt bredere da hun kom i tanker om hvor hun var på vej hen. Kælderen... Et tøset fnis slap hendes læber og hun svang bilen lidt for hurtigt rundt et sving. Måske hun skulle sætte farten lidt nej? Procella ville få et føl på tværs hvis hun ringede og fortalte at hun sad i arresten på grund af for høj fart.

Det store neonskilt gav lys helt ud på parkeringspladsen. Døren smækkede efter hende og hun bevægede sig imod indgangen. De to kæmpe vagter så undrende på hende da hun nærmede sig. Først nu kom hun i tanker om det blodige tøj, dunene i hendes hår og neglene der var farvede røde af størknet blod.

"Hi guys..."

Hun var igennem døren inden de overhovedet nåede at se forvirret på hinanden. Narcissa fløj over til den unge pige i receptionen og smilede bredt til hende. Et par intense øjne studerede dæmonen ganske kort, så sukkede hun og nikkede.

"She's in the basement. Ehrm... You know... she just walsed right in and..."

Pigen var helt sikkert i tvivl om hvor meget hun skulle sige, omvendt havde hun det bestemt ikke godt med at der gik en kvinde, med ravgule øjne, rundt i klubben der i dén grad osede af had, død og vold. Hvad ville hendes chef ikke sige? Og nu kom der ovenikøbet endnu én og lignede noget der var løgn? Og hvad var hun egentligt helt præcist til Wicked?

"You'll get me down there?"

Pigen blev revet ud af sine tanker ved Narcissas ord. Et kort sekund så hun forvirret ud og så rystede hun opgivende på hovedet.

Elevatoren åbnedes og afslørede en mørk gang. Narcissa bevægede sig ned af gangen, blodet fra både Procella og englen var bedre end et kompas. Hun bankede let på den store dør der førte ind til højre. Narcissa ventede ikke på svar, men skubbede blot døren op.

"Come on in...join the party..."

Procellas stemme var dyb, blød afslappet. Nærmest doven. På grænsen til hvad man ville forvente af en koldhjertet distanceret elskerinde før hun tog sine penge og forlod den varme seng. Kvinde for et par timer, men aldrig med dybfølt interesse for andet end arbejdet.

Procella sad roligt i den røde sofa. Hendes ene arm hvilede på armlænet med et whiskeyglas i det. Flasken stod på gulvet mellem hendes støvler. Hendes hånd slyngede let drikken rundt og hun så ikke over mod døren. Hendes rovdyrgule blik veg ikke fra englen der var klynket op på væggen med kæder. De tynde smykke-lignende kæder der holdt hans aura i ave så helt forkerte ud ved siden af de tunge jernkæder.

Han var lænket om arme og ben, og en enkelt bøjle lå om hans hals, så han ikke faldt fremover. Procella var ikke henslængt. Hun var opmærksom. Hun var rolig, hun hvilede i sig selv. Det var det her hun gjorde.

Sofaen var smykket af en masse ting Narcissa nok ville kunne sætte navn på, men også en helvedes masse hun ikke ville kunne. Der var nåleagtige ting, dåser, æsker, flasker, dunke, der var knive, skalpeller, sakse, ting der mindede om skruetrækkere og andre ting der mere ville høre sig hjemme i en værktøjskasse. Der var ampuller og sprøjter.

"Will you be so kind and close the door behind you. I don't want to catch a cold..."

Procellas fri fingre gled let hen over kuglen i hendes hånd. På størrelse med en ping-pongbold. Den skinnde blankt i lyset fra døren. Sølv. En lille ring fastgjorde det tykke læder med spændet.

Narcissas mørke blik gled hen over rummet, indtog synet af englen der halvt, lå halvt sad op af væggen. Et forventningsfuldt smil krydsede hendes læber idet hun trådte hen ved siden af sofaen Procella sad i.

"How borring he is, sleeping like a baby... is he drooling?"

Synet af remedierne i sofaen fik hende til at hæve et øjenbryn. Hun vidste godt at mennesker ofte yndede at bruge forskellige redskaber til at torturere sine ofre. Faktisk havde hun selv forskellige ting liggende derhjemme, men de var nu Azuriels. Dog var hun selv langt mere vant til at bruge de redskaber hun var født med.

"Can I get a manual or something?"

Hun smilede til Procella, men der var ikke meget venlighed eller 'vendinde-smil' over det. Snarere var det sardonisk og fyldt med en underforstået glæde over endelig at se denne side af Procella. Den undrede hende til døde, men samtidig glædede hun sig over at Procella trods alt forstod at more sig lidt med sine ofre.

Dæmonen havde de sidste par uger været ved at gå ud af sit gode skind, hun var på ingen måde vant til at skulle være 'ven'. Ej heller var jægeren, så måske var det i virkeligheden denne lille leg der skulle til for at de igen kunne nærme sig hinanden? Narcissa nægtede at tro på at Procella skulle være menneske, dog teede hun sig usigeligt meget som et - men nu, lige nu var der ikke mange menneskelige koncepter over jægeren, omgivet af had så vildt, at Narcissa kunne dufte det i luften.

"Gee, what did you do to the guards and the girl in the reception? They even stopped you? Does Wicked know we are here?"

Hun rakte ned imellem Procellas ben og trak whiskeyflasken op til sig, imens de sorte øjne gled rundt i lokalet i en søgen efter endnu et glas.

Procella smilede ikke over Narcissas kommentar.

"Naptime is over soon. Enjoy the silence"

Procella tømte kort glasset og balancerede det på armlænet. Blikket hun derpå sendte Narcissa var næsten medlidende...hvis det ikke var fordi blikket var for afgrundsdybt og koldt til at kunne rumme den slags menneskelighed.

"Manual? And you claim to be a demon...time to grow up. Come on. Join the league of the big girls"

Procellas tunge gled ud og ned langs den flækkede læbe. Det var som om den lette svidende smerte morede hende. Hendes læber dirrede af et lille svagt smil.

"I did not do anything. Not really. Wicked? He will know soon. Who cares. He knows who he chose. If you are going to be a girl about this, leave. I'll deal with his bitching later.."

Der var ingen trods eller rebelskhed i hendes stemme. Nærmere kedsomhed. Hvis Wick skabte sig for meget måtte hun jo bare dræbe ham. Så holdt han da i det mindste kæften lukket. Hun var træt af alle de abnormale freaks der mente de havde større eller mindre ret til at bestemme og diktere hendes gøren og laden. Nu havde hun en foran sig som ikke kunne protestere. En vingeløs engel.

Procella rejste sig fra sofaen. Hendes blodige tanktop klistrede til hende. Hun tog en bølgebladet kniv og gik over til Grigoris krop. Hun lod bladet glide koldt ned over hans kind med den flade side så hun ikke skar ham...ikke endnu...

"Have you ever seen a castration of a stallion Narcissa? They blindfold the animal, and pinch the nose. They hold it down, and just...."

Hun lavede en sigende bevægelse i luften med bladet. Hun lod det kolde stål løbe ned over englens bryst, næsten legende.

"If I blindfolded him...and pinched his nose. do you think he would notice it?"

Stemmen var fraværende og tænksom, og de rovdyrgule øjne så undersøgende på den bevidstløse engel.

"Grigooooooori?"

Jægerens stemme var lavmælt og næsten syngende.

grigori vågnet stille med blikkende øjne da han hørte nogen sige hans navn.
han mærkede smerten i hans ryg og faktisk hele hans krop.
han arberjede med hele sin styrke på at sætte sig op at side.

"skønt" fik han fremkaldt efter lidt tid, med lidt besvær.

han kigget på dem begge to og han vidste at han var på den i stor stil.
*når sikke et eventyr* tænkte han imens han mærkede en ny følelse, det føltes som frygt som han sjøldent fik og det var nyt enlig for ham.

Hun fnøs muntert over jægerens ord.

"A girl? Oh... well..."

Narcissas øjne slap instrumenterne på sofaen, for i stedet af fokusere på Procella og englen ved væggen. Hendes ben fragtede hende over bag jægeren. Dæmonens ansigt var udtryksløst og så køligt ned på Grigori.

"Whatever, I'll let you two lovedoves rip each other apart later... I'm not getting in between!"

Hun skulle i hvert fald ikke nyde noget at et skænderi imellem dæmonen og... hvad end hun nu var. Narcissa huskede tydeligt sidste gang hun havde oplevet Wickeds vrede. En ufrivillig skælven gik igennem hende og hun gispede kort over det voldsomme minde. Ved at finde den lille bold af sammenpressede følelser, billeder og minder hun havde gemt væk i sit indre, genvandt hun sin fatning og stirrede dødt på Grigori som han begyndte at vågne.

"We could do it without the blindfold? It would be a shame if he could not see your skilled work."

De små smykker om englens arme og ben fangede hendes blik. Der var et eller andet over dem, andet end at de var fuldstændigt malplacerede. De emmede blidt af noget, magi? I det samme blev hun meget bevidst om, at der slet ikke var nogen aura der slog imod hende... Om Grigoris krop var en tomhed, et hulrum som om noget var taget fra ham.

"What pretty jewelry... I like them!"

Narcissas ansigt var stadig helt uden følelse, de sorte øjne stirrede ned på Grigori.

"Can we make him scream now?"

Procella vippede let spidsen af bladet ind under Grigoris bukselinding så hun med et vrid af håndledet kunne skære dem op.

"Nice of you to join the world of the wakened"

Lød det roligt fra hende. Hun stak gaggen i lommen og flåede utåmodigt ned i englens bukser, som hun blev nødt til at møve lidt med grundet hans stilling

"Who said you should. You don't have to meddle in everything around you. If I where you, I would not touch the...jewellery..."

Procella smilede over skulderen, for første gang med en smule liv i blikket

"I usually don't like the screamers, but this time...i'll make an exception"

Hun vendte atter hovedet mod englen og lod det kølige blad glide over...steder det ikke var meningen skulle have kontakt med knive...hvis naturen bestemte...

"I know angels heal fast. How fast could you heal...down...here..."

Hun stak lidt prøvende med spidsen for at understrege sin pointe

grigori kigget bare koldt på dem og han mærkede en irritation i sig.
han lukkede stille sine øjne og slappet helt af i kroppen selvom det var rigtig svært i hans stilling.
"you welcome" saagde han stille og han nærmest mumlede det

han spærrede øjnene op med et sæt da hun trak bukserne ned på ham.
*what the fuck*
han begyndte at grine lige indti hun prikkede ham med en kniv.
det gjorde tæmmelig ondt og man kunne tydeligt se det ¨på hans ansigtudtryk.

De mørke blik faldt ned bag Procellas skuldre, ned over Grigoris mave og længere ned. Et sardonisk smil gled over hende ved synet af knivens leg.

Hans latter fik hende dog til at sukke højlydt.

"You are not supposed to be laughing right now... We're about to cut it of. Now scream goddammit!"

Der var ikke megen vrede over hendes stemme, faktisk virkede det lige nu til at dæmonen havde det fantastisk. Hendes næsebor vibrerede og hun drak lystigt af hans frygt der hang som en svag sky omkring ham.

Hun rystede kort på hovedet, vendte sig om og i én lang bevægelse gled hun hen til sofaen, greb whiskeyglasset og flasken og bevægede sig tilbage præcis dér hvor hun stod før - som en rig kunde der betragter en mesterslagters arbejde. Der lød en klukkende lyd da hun hældte op, flasken blev sat på gulvet lidt væk og hun drak frydefuldt af den krydrede væske.

"Just get cut it of..."

Ordene havde et svag strejf af længsel over sig, og Narcissa kunne ikke lade være med at slikke sig om munden i en halvt sulten, halvt drillende gestus, stadig med de sorte øjne fokuserede imod Grigoris underliv.

Procella skar en smule ansigt over den ævlende dæmon bag hende. Hun brød hendes koncentration. Det kolde stål lagde sig til hvile mod meget følsomme område på Grigori. Nærmest sensuelt lod Procella stålet kærtegne ham, i noget nær en pervest blid berøring, der måtte give enhver mand koldsved på panden over tanken om hvad der ventede.

Procella trak tiden en smule ud. Ventede til hun kunne læse forståelsen i hans ansigt. Drak hans frygt, og nød den. Med legende lethed vendte hun kniven i hånden. Et lille ryk. Hvidglødende smerte. Tyndt blødt væv der åbnede sig.

Der lød en våd sjasken på gulvet da et væskefyldt depot blev...tømt...Procellas stålbeslåede støvle trådte ned over de lange hvide tråde der endnu holdt de nu ubrugelige dele af Grigori på plads, selvom det aldrig havde været meningen at de skulle være uden for hans krop. Som når en person skraber afføring af en støvle, kværnede Procellas støvlekant de hvide strenge over. Hun sparkede let de små klumper hen over gulvet mod dæmonen.

"Some people claim testis a delicacy. I am not very hungry at the moment. Are you in for a snack?"

Hendes øjne fjernede sig på intet tidspunkt fra Grigori

grigori fik et kæmpe chok da hun skar ham og man kunne tydeligt se hvilken smerte han havde.
han begyndte at blive helt rød i ansigtet, han havde prøvet meget men dette var nok det værste.
han begyndte hurtigt at skrige og han prøvet alt hvad han kunne for at fjerne den smerte han følte.
*modbydeligt*

han stirrede ondt på procella og han vidste det ikke ville røre hende.
vreden han følte kom helt bag på ham, aldrig havde han været så vred i hele sit liv.

De mørke øjenbryn blev hævet i en forventningsfuld mine da Procellas kniv gled hen over englens kød. Sorte øjne spillede i dæmonens ansigt og en let vibreren gik igennem hendes næsebor da hun lugtede de første blodsdråber.

Da Grigoris ansigt udtryk gik fra rødglødende raseri til en skrigende grimasse, gled et lydløst og faretruende smil over hendes blege læber. Narcissa lukkede øjnene og snusede lydeligt ind, som for at indtage hans smerte og den vrede der gik igennem englens krop.

Hendes blik sænkede sig til gulvet og fulgte med tilfredshed jægerens støvles bevægelser. Da klumpen af afskåret engel blev sparket imod hende, rynkede hun let på næsen og sparkede den videre ud til siden.

"Naah... I think I'm gonna pass this one."

Lyden af fodtrin fortalte om dæmonens bevægelser imod sofaen. Hun lod blikket glide over de forskellige remedier der lå pænt lagt til rette på det kølige læder. Efter et par sekunders betænkningstid gled en hånd ud og greb en slags tang, den lignede en mellemting imellem en cigarskærer, en tang og en grensaks. I bevægelsen medtog hun også fire små syle der mest af alt mindede om overdimensionerede kødspyd med syleskarpe spidser.

Narcissa stillede sig ved siden af Procella og lod sit blik glide ned over den maltrakterede engel.

"I brought some toys."

Hendes stemme var tonløs og glat idet hun rakte de perverse værktøjer over imod jægeren, stadig med blikket hvilende imod Grigoris.

Procellas læber skiltes i et koldt lille smil over skrigende der blev kastet frem og tilbage mellem de lydtætte vægge. Hun drak dem af luften. Der var sket noget med hende. Hvad der var sket kunne hun ikke sætte en finger på. Reaper var en dræber. En effektiv dræber. Reaper havde aldrig nydt at påføre smerte på denne måde. Reaper var hendes ultimative rovdyr. Reaper skaffede informationer, der ikke var...tilgængelige...Det samme gjorde Procella, men på en mere underholdende metode. Mænd havde det med at lade tungen løbe når deres kroppe var svøbt i silke og blød hud.

Reaper der tankefuldt tog et kødspid fra dæmonens fingre. Hun så overvejende på den. Så gik hun over til en lille flaske.

"some people claim that demons smell horrible. Like...sulphur. I find that to be incorrect"

Procella skruede proppen af flasken og passede nøje på ikke at spilde indholdet da hun stak spydspidsen ned i. Hun placerede det mellem læberne imens hun omhyggeligt skruede låget på igen og lagde den på sofaen

Sulphur Acid

Procella tog om Grigoris ene hånd og hendes øjne hvilede koldt og ufravendt på hans ansigt da den syrede spids langsomt kilede sig ind mellem det bløde kød og fingerneglen. En skarp stank fyldte luften fra spydspidsen og den blandede sig med lugten af kemisk ætset kød jo længere op spyddet blev tvunget. Grigoris fingernegl blev tvunget længere og længere op, til dels af presset, og til dels ætset væk i det væv der skulle holde den på plads.

"Does it burn? Tell me when it hurts..."

Hviskede hun lavmælt ud for hans øre

Grigoris følelser var blandet af både had nydelse og vrede, dog kunne det tydeligt ses hvilken smerte han havde og han stirrede bare koldt men rødt i hele ansigt af anstrengelse at ikke skrige over smerten mere.

*hvor du dygtig grigori*

han kigget lidt på den ting narcissa havde i hånden og et lille smilbredte sig om hans læber.
han vendte straks hovedt mod det procella havde i hånden og noget sagde ham at det var farligt det gjorde han ret i, denne smerte kunne han ikke holde ud da hun stak spydet ind imellem en af hans negle.

han begyndte langsomt at skrige op af smerten og lagde sit hoved tilbage.
han var træt udmattet vred sulten og så den smerte han havde havde han aldrig prøvet før.

Grigoris skrig lød som sang i dæmonens øre, men alligevel var hun på ingen måde tilfreds. Der var noget ganske utilfredsstillende over hans vrede, hun kunne godt lide at fremprovokere vrede, men hun havde forventet frygt!

Narcissa rettede sig op, de sorte øjne svømmede næsten over i en funklen imod englens blik. Blikket var fysisk gennemborende, som knive der stak og den grusomhed der hvilede i det kunne have taget pippet fra enhver.

Omkring dæmonen begyndte skyggerne i rummet at animeres, langsomt, drillende og provokerende gled de omkring de tre i lokalet. For Grigoris blik samlede de og gled omkring hans krop som lænker der smøg sig om sit bytte, slanger der ledte efter det rette sted at bide. En voldsom hede steg omkring dem i lokalet og efterlod al verjtrækning klam og hivende.

Igennem skyggerne hørtes små sagte suk. Dybe støn af uudholdelig smerte og frygt der skar sig igennem marv og ben. Lydende fokuserede sig ind på englen i kæderne og hamrede nådeløst imod ham som frådende bølger imod en klippe. Med dem, og med skyggerne, krøb frygten igennem lokalet og som et fysisk bånd lagde det sig over englens strube.

Narcissas krop var frosset og efterlod intet tegn på liv, ud over de mørke søer der udgjorde hendes øjne. Havde hun faktisk haft en sjæl ville øjnene lige nu havde været et spejl der viste ren frygt, panik og dødsangst, ikke for hendes vedkommende, men for dén der ramtes - i dette øjeblik Grigori.

De små smykker om englens arme gjorde det muligt for hende at ramme ham som en hammer, at fokusere direkte imod ham, uden hensyntagen til engles naturlige aura.

For Procella ville det være tydeligt at Narcissas kontrol over sit dæmoniske indre og hendes magiske udladninger var vokset betydeligt - næsten som havde hun modtaget undervisning.

Procella betragtede neglene der faldt til gulvet en efter en. Hun havde kun øje for ham. For dem. Hver eneste skrig. Det var som balsam i hendes sjæl. Sjæl...Den var et problem netop nu.

Der gik en instinktiv gysen over hendes hud. Den rejste sig i gåsehud. Der gik en ufrivillig trækning over hendes ansigt og hun virrede på hovedet. Hvorfor var det hun fandt sig forstyrret i sit arbejde?

Da mørket begyndte at jamre og klage, fløj hendes hage op med et ryk. De skarpe tænder blev blottet i protest. De jamrende hviskende stemmer i mørket syntes at fortsætte ind i hende. Ind i hendes hoved. Det kolde utryksløse rovdyrgule blik flakkede et øjeblik. Blev forvirret.

Procella svajede let, som et langt siv i vinden der måtte bøje for et uforudset vindstød. Hun satte tungt i hånd i væggen og lukkede øjnene.

"Could you...not...do....that..."

Der var mere liv i hendes stemme. Den virkede anstrengt, mere....Procella.

skrigene fra grigori bliv ikke stoppet bare fordi procella stoppet, hans smerte i fingrende var større en noget andet han havde prøvet før.
han åndede dybt for at samle koncentrationen, han villle ikke give dem den nydelse af at vise dem denne smerte.
han han nu lidt slattende og slappet af, han havde fået lidt kontrol over smerten men ikke helt og det kunne man tydeligt se i hans ansigtudtryk.

han vidste de ikke ville slippe ham fra levende og hans tid snart var inde, så han prøvet at nyde hans sidste par sekunder på denne planet, han glædet sig lidt til sin slutnig, han var træt af menneskenes klagen om livet.

hans skrig var holdt helt op nu han lagde langsomt hovedt tilbage og lukkede stille øjnene og forstillede sig sin død.

Narcissas sorte øjne flammede op, et sært syn eftersom det var sort imod sort. Grigoris skrig gjorde ikke meget for at dæmpe den vrede der strakte sig i hendes sind.

Why won't he just crumble down in terror?

Hun fangede ikke den mindste smule frygt eller rædsel fra englen, heller ikke selv om hun virkelig kæmpede det bedste hun havde lært. I Narcissa vækkedes følelsen af at være en forfejlet dæmon atter op. Hun erindrede aftenen på Muse efter Wickeds voldsomme vredesudbrud og hun huskede hvordan følelserne var blevet gemt væk - for nu at blive flået op i al sin vælde.

I brøkdelen af et sekund var hun henne ved Grigori. Dæmonens negle var som klør og hendes hænder greb fat om hans hals i et greb der ville tage pusten fuldstændig fra ham. Små blodsdråber gled ned over hans hud dér hvor neglene havde penetreret sig vej ind.

"Let's just kill this miserable fool! PROCELLA! Do something or I swear..!"

Narcissas ansigt glødede op imod jægeren, minen var ikke til at tage fejl af. Tre sekunder mere uden handling fra Procella og englen ville være borte fra denne verden. Det krævede en kræftanstrengelse af dimensioner ikke at flå hovedet af ham med det samme.

Skyggerne omkring dem gled bort fra de tre skikkelser, men kun for at lægge sig i hjørnerne på lur og som en truende sukken af dybe støn. Havde det ikke været fordi Narcissa midt i sit raseri kunne mærke jægerens tøven, havde mørket taget over og blodet drænet fra englens krop.

Dæmonen rasende skrig skar igennem hendes hoved. Den fjernede noget af den følelsesløse koldhed der havde grebet hende. Hun åbnede øjnene og så mod Narcissa.

Is she throwing a hissy fit?

Hendes blik gled videre til englen. Det kolde had truede med at bølge tilbage og kvæle alt på sin vej.

No...I have to end this proper. If not for Eli, then for myself

"Time to end the charade Grigori. I hope whomever created you will find peace for you. The only peace I can give you is death"

Hun stødte fra på væggen og gik over til sofaen. Stagen. Det var hendes evige go-to-våben. Hun skubbede blidt dæmonen bort og betragtede Grigoris ansigt kort.

"Rest now. It's all over. You can go home now"

Derpå stødte hun brutalt sølvstagen ind i brystet på Grigori. Procellas blik var undersøgende og indtrængende. Som prøvede hun at fange noget. Søgte noget bestemt i hans ansigt imens livet ebbede ud af ham.

han havde nu skraget så meget at han var hved at miste luften og der kom atter et lille skrig da narcissa satte klørne i halsen på ham.
han synkede en gang og kigget ned på de klør agtige negle der var rundt om halsen på ham.

hans vrede bliv ikke dulmed og han var så smårt begyndt at være træt og han havde ondt i alle sine lemmer efter hånden både for den smerte de havde givet ham men også for den akavet stilling han var i.

"finelly" mumlede han lidt efter da han havde fået vejret.
han kiggetop og hvis man kigget godt efter kunne man så smårt både se frygt... frygt for det der ventede og han ikke kendte til men også glæde for at slippe for jorden.

han mærkede strangs noget i mod sit bryst og det kom som et hurtigt chok så han lændte sig så langt frem han kunne og skrig af smerte.
hans syn begyndte at sløre og hans sanser var fuldstændigt væk.
et lille smil var om hans læber da han var hved at falde til jorden.

Den rasende grimasse på dæmonens ansigt blev afløst af et stift smil. Næseborene vibrerede da hun snusede den vrede, afmagt og frygt ind, som i sekundet inden hans liv ebbede ud, overtog englen.

Hun kunne leve i flere dage på dét blik i hans øjne.

Langsomt trak hun sin hånd til sig og neglene svandt ind indtil det blot var en kvindens spinkle hånd tilbage. Narcissa trak sig baglæns og rundt om Procella der stadig sad lige foran englen. På trods af at stagen var dybt i Grigoris bryst havde hun endnu ikke sluppet den. Hun så så søgende ud?

Dæmonen stoppede midt på gulvet, med ryggen til det makabre syn og lukkede øjnene, stadig med smilet hængende i hendes mundvig. Skyggerne i rummet lagde sig til hvile og det magiske tryk der havde holdt omkring dem forsvandt som dug for solen.

"That was fun! I do hope your friend is satisfied."

Sekunder senere blev der rakt et fyldt glas med krydret whiskey frem imod jægeren.

Like lost little children...you all just really want to go home...

Procella fnøs og vendte hovedet halvt bort da en sidste bølge af rosentræ, kvælende rullede mod hende. Et lys flimrede kort over Grigoris krop og et mørkt mærke af de engang enorme vinger, var svedet mod den mørke mur.

Kicking and screaming, but so tired, too tired to stay and play...

Procella vinkede let glasset og alkoholen væk. Det var ikke længere tid til morskab. Faktisk havde det aldrig været det i denne situation.

"There is no fun in this"

Sagde hun roligt

"I'm not gonna get pissed over this angel. And my sister will be far from satisfied. She was raped Narcissa, this is not a stain to wash off. I petty your lack of comprehension of the situation, but thank you for your help"

Now I have to think...what happened to me back there?

Procellas fingre lukkede sig om stagen og med en våd lyd trak hun den ud af englens bryst

Narcissa trak på skuldrene, førte glasset til sine egne læber og tømte det i én stor mundfuld. Hun sukkede dybt, skridtede tilbage over gulvet og stillede glasset fra sig på sofaens ryglæn.

"You are welcome."

Med en skæven til Procellas studerede hun jægeren. Narcissa forstod ikke hvor den kølige og følelsesforladte side der havde været der kun få øjeblikke tidligere kom fra. Der havde været meget lidt Procella i dén kvinde der havde kastreret englen og, med en næsten skræmmende ro, havde fjernet hans negle.

Something happened when I called forth the shadows...

Procella havde mindet skræmmende meget om Micha, og så alligevel været så utrolig langt fra. Flere mysterier lagde sig omkring kvinden med de ravfarvede øjne.

Døren fejede over gulvet, men stoppede sin rejse idet Narcissa drejede hovedet om imod Procella.

"You need me for anything else?"