I skoven..

"Glad ?"spurgte hun og hentydede klart til hende's smil. Hun sukkede og blev ved med at cirkle om jægeren. Hvis hun dog bare var dum nok til at standse eller noget så de kunne få dette overstået.

"Ikke det mindste" svarede Dimitra, og fulgte omhyggeligt cirkulationen. Hun var langt fra dum nok til at standse, og blotte sig for vampyren, og havde tænkt sig at vente til vampyren blev utålmodig, og angreb hende uden at have en åbning.

Pandora smilte kort, og blev ved med at følge den langsomme cirklen om hende. Heldigvis blev hun ike rundtosset eller noget da det var alt for langsomt til man kunne blive det. Hun var begyndt at blive ret træt af bare at gå rundt og rundt og rundt og rundt. Det var kedeligt.

Dimitra fulgte endnu vampyrens gang, og havde tålmodigheden til at blive ved længe endnu. Alligevel ønskede hun at vampyren skulle blive utålmodig, så de kunne se at få dette overstået.

Pandora's tålmodighed var snart ved at slippe op, og valgte snart at gå til angreb men viste ingen tydlige tegn på at det var det hun ville. Stadig fulgte hun den samme irreterende, og langsomme cirklen om jægeren med et svagt irreteret suk.

*Kom så ven.. Du kan da ikke blive ved med at gå rundt som en forvirret høne vel? Vis mig hvad du vil.* tænkte Dimitra til vampyren, men holdt sin mund, og gik fortsat i samme mønster.

Pandora stoppede op og kiggede irreteret på jægeren. *Kom nu!..* Tænkte hun irreteret. Indtil videre ville hun gå lidt længere bare for at se om det var hende der skulle angribe eller jægeren. Hun betragtede jægeren, med det samme irreterede blik hun havde haft i starten.

Dimitra stoppede op med det samme vampyren ikke gik mere. Hendes blik var nærmest gennemborende, og det kunne se ud som om hun forsøgte at læse vampyrens tanker. Det var dog ikke tilfældet, hun gennemgik de forskellige mulige træk fra vampyrens side, og hvad der ville være smartes at gøre alt efter hvilket træk der blev fortaget.

Pandora blev stående på stedet og betragtede jægeren med et irreteret udtryk. Dette var ved at blive irreterende og kedeligt. En eneste forkert bevægelse og der ville ske et eller andet, det vidste hun bare! Enten skulle de begge gå levende herfra eller så kun en af dem. Hun vidste ikke hvem, men håbede egentlig de begge ville gå levende derfra. Godt nok irreterede denne jæger hende, men det var ligemeget bare det snart var overstået for hun havde andre ting at tage sig til... Eller nej det havde hun ikke.

Dimitra lod hænderne glide ind i jakkens gemmer, og lukke sig om våben der var skjult for vampyrens blik. Hun trak dem ikke frem da hun ikke ville give vampyren det mindste tegn på hvordan hun havde tænkt sig at handle.

Pandora blev stående, og betragtede stadig jægeren. Dog havde hun ikke set at jægeren's hænder gled ned i hende's lommer, men hvis hun prøvede på noget ville hun sikkert kunne undvige det.

"Hvad venter du på?" spurgte hun lettere hånligt, for at fremkalde angrebet. Hun var næsten sikker på at hun kendte svaret, men hun håbede at vampyren lod sig tirre af hånen i hendes stemme.

''Diiig'' Svarede hun med et kæmpe smil. Pandora blev stående med et betragtende udtryk, og lagde hovedet på skrå. Hun ville helst ikke angribe endnu, for hun havde ikke lyst til at slåsse lige nu.

"Mig... Bange for at angribe selv? Hvilken storslået igle du dog er." Dimitra fortsatte i det hånlige tonefald. Hvis hån var hvad der skulle til, så var det da hån hun skulle så. Dog brød Dimitra sig ikke om at håne overhovedet, men hun var villig til at lægge sådanne følelser fra sig når det gjaldt arbejde.

Pandora klappede kort i sine hænder, og grinte. ''Igle? Eeej, hvilket storslået kompliment'' Svarede hun med endnu et smil. Der skulle mere end bare hån til, men præcis hvad vidste hun ikke.

"Frygter du for resterne af dit miserable liv?" spurgte hun med et ansigts udtryk der kunne tolkes på flere måder.

''Hmm'' Var det eneste svar hun kunne komme af med lige nu, da hun tænkte over hvad hun skulle sige. Hun kløede sig kort på kinden, inden hun betragtede jægeren igen. ''Nej'' Svarede hun med et muntert smil, og grinte lidt af jægeren. Se nu var det jo begyndt at blive sjovt.

Dimitra nikkede lidt, og gik et skridt frem for at fremkalde den ønskede reaktion. "Nej selvfølgelig ikke. I vampiry er altid så selvsikre indtil det går op for jer i har tabt." sagde Dimitra som om det var en selvfølge.

Pandora nikkede og blev stående på stedet, men's hun betragtede jægeren med et svagt smil. Som om hun ville angribe ? Det ville sådan ca, være det dummeste hun nogensinde havde gjort.. Hun pjuskede kort sit hår inden, hun stod som forstenet selvom hun bare ventede på at jægeren på et tidspunkt ville være så dum at angribe. Hende's hovede lå halvt på skrå, men ikke for meget og heller ikke for lidt. Lige tilpas. Hun sukkede kort inden hun hurtigt kiggede ned på blodet på sin trøje og kiggede derefter op på jægeren med et halvformet smil.

Dimitra blev stående hvor hun nu stod, og prøvede at regne ud hvordan hun dog skulle få denne utroligt irreterende vampyr til at angribe, så de kunne få det overstået. Dimitra var jo ikke helt dum, så hun vidste udemærket godt at hun ikke kunne vinde hvis hun var nødt til at foretage hvert eneste angreb.

Pandora hævede sit ene øjenbryn og kiggede på hende med et ventende blik. ''Ihh, hvad venter du på?'' Spurgte hun med en munter klang i stemmen. Det lød rimelig sjovt, sådan som hun sagde det, men vente så blikket over på et træ bagved hende. Måske var der en lille mulighed for at hun var så dum at kigge derom men hun vidste godt at det ville denne jæger aldrig gøre.

"Dig, kære vampira. Dig og intet andet." svarede Dimitra spottende, og holdt sit blik fæstnet på vampyren. Vampyren kunne se hvorhen hun lystede, men Dimitra ville ikke slippe hende med øjnene. Så dum var hun alligevel ikke.

Pandora vendte sit blik mod jægeren igen og lod sine store blågrønne øjne låse fast i hende's. Hende's blik var ikke koldt eller noget, men ventende. ''Iiih hvorfor gør du ikke noget selv? Det er jo dig der er på arbejde!'' Svarede hun beklagende. Hun sukkede kort, men holdt stadig sit blik på jægeren. Sparkede til lidt sne der lå foran hende's fod, så det ramte jægeren og ventede bare på hvordan jægeren skulle reagere.

"Så sandt.. Men det er nu ikke ensbetydende med at jeg er dum." svarede Dimitra roligt, og ville ikke se ind i øjnene på vampyren. Der var alt for mange evner der kunne bruges via øjnkontakt, og Dimitra ville ikke risikere at udsætte sig selv for vampyrens evne. Nu vidste hun jo selvfølgelig ikke hvad den var, men hun foretrak at være på den sikre side.

''Sandt Sandt..'' Svarede hun med et tænkende blik selvom hun stadig prøvede at fange hende's blik. Hun overvejede lidt at bruge sin evne, men det var kun til overvejelse indtil videre. Det var stadig ikke lykkedes hende at fange hende's blik, men hun blev ved selvom der ikke var noget der kunne hjælpe på det.