Same spot... Different actions? (Cherlyn)

"Det har du ikke, nej. Men det var vel på sin plads, at vide, hvad du har rodet dig ud med. Desuden er jeg en del yngre, end de fleste af de væsner, de formodentlig omgås eller kommer til at omgå."

Cherlyn havde ikke glemt, hverken tid eller sted. Selvom han de sidste to gange, havde fået hende til at glemme lidt for meget, var de begge.. forandrede. Han virkede så utrolig roligt, og knap så nervøs ved hendes tilstedeværelse. Det gik hende næsten på. Med en blid hovedrysten, og lukkede øjne, blev hendes hovedet vendt op mod himlen. Den friske luft omkring dem, var opkvikkende. Søvn var ikke noget der havde manglet længe. Når man hverken havde druk eller mænd, var det nemmest at slå tiden ihjel med en lur i ny og næ.

"Det skifter lidt, alt efter, hvilken fyr der er tale om.. Det er langt fra alle, der får lov at rive mine mærkevarer i stykker. Og nej. Jeg har ikke droppet dem. Ikke helt endnu.. "

I en bevægelse, slørret af magien, og kun afsløret af en svag varm latter, var dæmonen væk. Med en fart kun det umenneskelig øje ville have opfanget med nød og næppe, befandt dæmonen sig nu, side om side med ulve. Lænet op af den brede skulder, med blikket rettet mod himlen som før. En svag og ukendt ralsen af velbehag, afslørede sig bag dem begge. Men, hvis nogen forsøgte at kigge bagud, ville den være forsvundet igen, lige så pludseligt som den var opstået.

"Videre?.. Ikke foreløbigt! Jeg sidder lige så godt.."

Hendes stemme var varm, med en snert af den lokkende Cherlyn, man havde kendt til i fortiden. Det mørke blik, der næsten matchede nattehimlen blev rullet ned mod Segovax, efterfulgt af endnu et tandvisende smil.

Han sagde ikke ret meget til det med alderen, da det næsten var ham lige meget... Hvis det skete noget var alderen ham lige meget... Det havde den været de tidligere gange så hvorfor skulle det egentligt ændre noget for ham lige pludseligt... Selvom han godt nok forsøgte at gøre hvad han kunne for ikke at lade sig lokke med, men han måtte indse at han allerede var blevet lokket nok til at han ikke flyttede sig fra hende eller smuttede hjem...

''Nå jamen, så føler jeg mig da næsten beæret da du virkede direkte ivrig efter at jeg skulle flå tøjet af dig tidligere...''

Han grinede lidt, og reagerede ikke voldsomt på det da hun flyttede sig over til ham, og hørte ikke engang den stille raslen, men det var mest fordi han lige kom til at fokusere sine sanser om hende, og han måtte sige at hendes pludselig måde at være på... Rolig men stadig lokkende, var et meget bedre forsøg end hun tidligere havde forsøgt med...

''Du sidder godt nu hva?''

af en eller anden grund som han ikke rigtigt kendte til, en grund som nok bundede ud i at han altid forsøgte at beskytte det der var tæt på ham, lagde han stille armen om hende... Noget han ikke rigtigt lagde mærke til selv, så han lod den bare ligge da han opdagede det...

Med intet andet end et skuldertræk, og et uskyldigt blik i hans retning, greb Cherlyn fat om det hidsigt flagrende stof. Holdt op foran sig, mellem to tilsyndeladende harmløse fingre, lod dæmonen til at studerer det hvide stof, i sin søgen efter svar. De før så livsfarlige negle, lod nu til at være blevet tæmmet, og 'klippet' i en menneskelig længde. Dette gjorde dog også, at de næsten forsvandt i det bløde stofs tumult.

"Du burde du skam også. Men du virkede nu heller ikke alt for bleg, for at smide klunset? Eller få det revet til strimler?"

Med de ord, slap hun det hvide stof, der øjeblikkeligt dalede til jorden, i et øjebliks stilhed for vinden. Ulvens manglende reaktion, blev taget som et godt tegn, da han i det mindste ikke skubbede hende væk, eller forsøgte at overbevise hende om, at Colt ventede.

"Tjaaa.."

Uden så meget som at røre en muskel, fulgte hendes øjne, der store arm der lagde sig omkring, hendes slanke skikkelse. Langsomt vendte hun blikket tilbage mod hans ansigt, imens en af de slanke fingre, nu uden negle, kørte ned af armen omkring hende.

"Lige nu, gør jeg i hvert fald.."

Til trods for at vinden atter brølede omkring dem igen, var det helt vindstille i hendes hoved. Tankerne omkring, hvad der kunne ske, skulle ske og, hvad der ønskede at skulle ske kørte rundt. Frygten og tvivlen Cherlyn ellers havde oplevet, og mærket, den anden gang de mødtes, lod til at være forduftet. En forbedring, der fik topkarakter. Afslappet over den rolige atmosfære, lod hun sit hoved dreje en anelse, og pressede sine læber mod den kraftige hals. Ikke nogen overdreven sugen, eller bevægelse. Blot et blidt strejf, før hun endnu engang lod hovedet falde på plads.

"Du er ikke stukket af endnu.."

Det var ikke et spørgsmål. End ikke en hentydning. Det var en konstatering på, hvad de begge vidste.

Han grinede lidt over det hun sagde, fordi for dem var tøj nok to meget forskellige ting... For ham var det jo blot noget der skulle skjule kroppen, og kunne holde til lidt torne eller dets lige, og ellers var der ikke mere tøj skulle bruges til, og så jo lidt varme var det da også godt for... Han så stille ned på hende, og smilede så forsigtigt til hende...

''Nej men nu er tøj for mig, jo heller ikke mere end noget man har på for at skjule kroppen...''

Han sagde det stille og meget roligt og fattet. Han havde intet problem med at hun var så tæt på ham, men det havde måske også lidt noget at gøre med at hun lokkede med ham, oge gjorde det meget bedre end sidste gang... Sidste gang havde hun kun lokket dyret i ham, mens hun denne gang gjorde et meget godt forsøg med begge sider af ham, og faktisk kom nogle vejne med det...

Han sitrede lidt da hun lod en finger glide ned over hans arm... Det var ikke lige det han havde forventet og han blev derfor en smule overrasket, og fik en kuldegysning...

han sitrede endnu mere da hendes læber berørte hans hals, og han kunne mærke på sug selv at hun var langt bedre til at lokke og forføre denne gang end hun havde været den forrige gang, og det gik ham faktisk en smule på måtte han indrømme...

Cherlyn kunne ikke undgå, at skæve ned mod hans afrevne skovmandsskjorte, midt i snakken om tøj. I den korte stund de havde kendt hinanden, havde det nok sagt sig selv lidt, at Sego ikke var den store shopper. Hans foretrukne dyriske side, blev afspejlet på meget af, hvad han gjorde og sagde. En vigtig detalje, som sjovt nok først var gået op for hende nu.

"Jamen du er da mere end velkommen, til at føle dig fri, i mit selskab?.."

Samtalens rolige gang, overraskede hende. Oftest i sin jagt på mænd, specielt Sego, havde den indre vrede, iver og lyst fået frit spil. Men efter mange, mange dage i isolation, med fred og selvbeherskelse, var det hele væk. Inderst inde, vidste hun godt, at der ikke ville gå lang tid før, at personlighederne ville falde på plads igen. Men det der i øjeblikkeligt så ud til at virke, ville bestemt ikke blive glemt.

Prøvende, blev hovedet drejet endnu engang. Denne gang, uden at være påvirket af vinden på nogen anden måde en det dansende hår, lod hun det ligge. Det bundløse blik, der konstant så ud til at hungre efter alverdens ting, havde nu fundet sit mål. Bevist placeret, men skiftende, mellem hans øjne og læber. Resten, var op til ham.

Den bløde negle skiftede nu retning, og drejede ud på siden af hans arm. Hendes slank arm, snoede sig let om den muskuløse arm, og trak den en kende omkring sig. Kulden var knapt bemærket for dæmonen. Men varmen Sego, som alle andre ulve, altid havde udsendt, tiltrak hende, som møl til lys. Det havde føltes trygt, siden hun var i hans favn, første gang.

Tom for ord, blev hun siddende sådan. Afventende, og dog komplet afslappet over situationen, der meget nemt kunne blive akavet.

God!.. This was so much easier, when I was drunk. Or he was..

Selvom tanken om blodet, strejfede hende, var tanken om at bruge det langt væk. Hvis hun i det mindste skulle have fingre i ham, skulle det være uden ballade. Det ville aldrig blive accepteret. Den første del var svær nok.

Han havde lidt forventet en lignende kommentar, hun var jo altdi typen der virkede til at være ude efter hans krop. Han vidste fkatisk ikke hvor meget af ham hun kunne lide, og om det kun var kroppen der var hendes interesse punkt, men som sådan kunne han vel også være ret så ligeglad...

''Naaah... Jeg tvivler på det...''

Han sagde det ganske roligt, og så sig lidt om, kiggede væk fra hende kort, og da han så vendte hovedet om, havde hun rykket sig tættere på ham og hevet lidt i hans arm, så der derved sad tættere på hinanden... Og han måtte da indrømme at der var et eller andet dejligt ved at være så tæt på en smuk kvinde, og han hadede den dyriske side lige der...

Han blev lokket ihærdigt af det blik hun gav ham, det blik der flyttede sig fra hans øjne til hans læber, og god hvor var hun egentligt dygtig når hun ikke bare pressede på med det... Når hun var afslappet rolig og fattet. Det var der hun åbenbart var bedst og han måtte vist se sig slået i den kamp...

Han lagde hovedet tættere på hende og lod deres læber mødes, uden at have det skidt med det eller noget, men han vidste jo godt at det var forkert af ham... Og så oven i at Colt skulle føde... Det var så forkert men det var alligevel ikke ngoet han tænkte på...

Til trods for at kommentarer ikke lod til at overraske, kunne hun ikke lade være med at spille lidt videre, på den. Lidt af den gamle Cher, havde alligevel bosat sig, og lod til at være skabt for at blive. Men Selene skulle jo ikke have det for nemt vel? Eller McRian. Tanken om hendes nye 'bedste ven', strejfede hende kort. Hun havde intet hørt fra dem begge i lang tid, hvilket formodentlig betød at det gik godt, eller, at de havde opgivet hende.

"Mm.. Sikker?.."

Selv da han vidste hovedet, var hun ikke i tvivl om, at fangsten var i hus, da han så på hende igen. Alligevel overraskede hans læber dæmonen så meget, at i et kort øjeblik, sad hun bare. Hverken rørte sig, åndende unødvendigt eller blinkede. Først kort efter, kom livet i omdrejning, i den forvirrede dæmons krop. I en næsten automatisk bevægelse, lod hun sig læne endnu mere imod ham, end han var mod hende.

Or not?..

De mørke øjne gled langsomt i, og lod det op til de andre fortræffelige sanser, at nyde dette. De bløde svagt malede læber blev inderligt presset mod Sego's, alt imens magien sitrede omkring dem begge, af rent velbehag. Så tæt på hende, ville selv ulve ikke have svært ved at fornemme den tykke aura, af mørk dæmonisk magi der hang som en tåge omkring hende.

Et kort øjeblik var Colt i hendes tanker. Kort. Så forsvandt de, og efterlod et sejrrigt smil på hendes læber, der stadig var presset mod Segos.

Han havde ikke rigtigt noget at sige til hendes kommentar, da han ikke engang vidste hvad han skulle sige til det, men han ærgede sig lidt over at han havde tabt. Ikke så meget fordi der nu ville ske ham noget virkelig skidt grundet det, eller det tvivlede han ihvertfald på der ville... Men han ville bare gerne have været sejresherre, men hun lod til at måtte have kæmpet godt og det var da altid noget mente han...

Han mærkede hvordan hun lænede sig ind over ham, og han kunne godt mærke et eller andet iomkring dem, men det regnede han med bare var den dæmoniske energi eller hvad man nu skulle kalde det. Det var ikke så nemt altid at finde rundt i...

Han kunne svagt høre nogen folk der kom gående, de lød fulde, og han kunne da høre nogle falsker klinge imod hinanden... Han så over på Cherlyn...

''Hvad så skal du ikke have lidt at drikke? Det skulle du sidste gang...''

Han grinede lidt og så så stille på hende igen... Han havde det lidt skidt, men endnu engang blev han enig med sig selv om at Colt nok aldrig fandt ud af det... Han greb fast i Cherlyn og begyndte at hive hende med ned mod de andre personer, indtil han lagde mærke til hvem det var...

Han stoppede brat op, og begyndte at bakke væk derfr, det var ikke bare hvem som helst det var de fyre der var til stede da Colt skulle køre ræs, og nogle andre der også havde været der... De kendte sikkert alle sammen Colt, og vidste muligvis hvem han var...

''Jeg tror bare vi dropper den der alkohol?''

Han begyndte at hive hende væk derfra, mens han holdt øje med de fulde folk...

''Hey de der dreads... Virker de ikke bekendte?''

Blev der råbt af en af fyrene der var der nede... Og det blev bekræftet af en af de andre...

''Jo jo... Det er fyren der bankede Tomboy Right?''

De begyndte lige så stille at gå op imod dem, og Sego bakkede helt naturligt, da han ikke orkede at slås lige der, og snublede så over en sten der lagde lige bag ham... Han havde stadig fast i Cher...

Stadig lettere tryllebundet, og fjern fra verdenen omkring dem, lod Cherlyn sine sanser få fred. Paraderne blev sænket en anelse, mens de 'øjne' der holdt hende informeret om verden omkring sig, blev sænket. Duft, smag, lytte. Alt blev rettet mod, Sego. Desværre, havde de mange ugers ensomhed, også gjort det en del svært, ikke at lade sig alt for nemt overrumple af nye ankommende.

Først da de unge mænd, trådte dem alt for nær, og Sego begyndte at fable om drikkelse, kunne hun vågne fra sin trance igen. Overrumplet af øjeblikkeligt fra før, blev de mørke øjne atter engang slået op, og mens de forvirret spejdede rundt i landskabet.

"Jo. Joeh.. Hvis du virkelig er så ivrig, kan vi da sagtens tage en drink."

Tanken om den glitrende noget så velsmagende, og let krydrede væske mod ganen endnu engang, fik kroppen til at falde en anelse til ro. Men kun kortvarrigt. Med nød og næppe greb hun om sine sko, der var dumpet på jorden, og blev sekundet efter, flået væk af Sego. Det varede kun ganske få øjeblikke, før skikkelserne af de unge mænd, trådte frem for hendes syn, da hun blev ført mod dem.

"Dine venner?.."

Ordene var mumlet sammenbidt, men alligevel højt nok, til at hun vidste Sego ville høre dem. Alt imens, gik hun i gang med at sikre sig, at alt var i orden. Magien var på plads, og pulserede stærk. Menneskerne var intet i stand til at føle eller se omkring den, udover en betydelig kølig og mørk atmosfærer. Midt i en håbløs redning af den bløde hvide kjole, blev hun nu flået med bagover. Sego, var åbenbart langt fra interesseret i at møde 'vennerne' igen.

"Ingen alkohol? Fint. Men du skylder mig.."

Alt efter de udråb der kom fra de unge fyre, var tanken om at de var venner af flokken, streget af listen. Udover dansepartnere, drukpartnere, sengepartnere og andet inden for den kalibre, var det at agerer fredeligt og menneskeligt med andre menneske, et fjernt emne for Cherlyn. Det meste af sit liv, havde hun sådan set blot, slået dem ihjel der vidste for meget. Men efter den sidste samtale, og i denne situation var hun blank. Ikke andet end et kønt påhæng. Men ud fra, hvad gutterne kendte, ikke det sædvanlige påhæng..

Piget. Et enkelt ord. Mere skulle der ikke til at beskrive måden, Cherlyn tog sig ud for, i denne lille forsamling. Med en mindre halvkvalt lyd, røg hun i jorden som en sæk kartofler, med Sego knugende om armen. Faldet kunne i sig selv, være blevet forhindret. Styrken hos en dæmon, kunne kompenserer med en ulvs. Men i øjeblikkeligt var hun svag, og overrasket. Samt, det gjaldt om at spille. En ting der dog ikke var forudset, var smerten over, Sego, der var gået direkte i gulvet, på den nu synlige hale. I panikken over faldet, var magiskjoldet blevet åbnet let, og halen var kommet fri. Nu lå den sprællende mast under et stort dyr.

Vridende forsøgte hun at trække sig væk, med en sær blanding lyde, der mest af alt kunne virke paniske.

"Sego!.. Du ligger på min.. Jae.. Move!"

Oprevet hvilset ud mellem de hvide tænder, stirrede hun direkte på ham. Kort løftede hun hænderne op foran ansigtet, og lod magien igen sprede sig, til ansigt og fingre. Men halen var komplet låst fast. Hvis man havde tid, og lyttede, ville man kunne høre den sagte raslen, af en kvalt slange..

Han lagde bare på jorden, og flyttede sig rimelig hurtigt efter han havde mærket at han var landet oven på et eller andet, men præcist hvad vidste han ikke, før han hørte den sagte raslen som når man hørte en klapperslange være agressiv. Han tolkede det som en slange med det samme, og når han var så tæt på og slet ikke klar på at skulle dræbe den var det ret risikabelt...

''Cher hurtigt... Væk!''

sagde han tydeligt da han havde fået sig selv flyttet, og begyndte så at hive i hende for at få hende op... Han ville bare have dem begge væk derfra hurtigst muligt... Da han vidste at klappeslanger var giftige...

''Der er klapperslange her...''

Han havde ikke ligefrem kigget efter den da han ikke mente det var nødvendigt, men han vidste også at de nok ikke ville nå væk, så måske han skulle forsøge med at få slangen væk istedet?

Han vendte sig om, og greb fat i ''klapperslangens'' hale, og han ville have kastet den ned mod de andre folk, men den sad fast...

''hvad fanden! Slangen sidder fast under di...''

Han måbede... Han stod og gloede ganske betaget på Cherlyns hale, da det nu var gået op for ham hvad det var han havde fået fat i... Han begyndte at grine svagt...

En svag snert af irritation, var begyndt at snige sig ind, på den handlingslammede dæmon. Fornemmelsen og tanken om at Segovax lå og flød oven på den endnu sarte hale, var ikke noget der bragte humøret i top. Stemningen fra før, var så godt som ødelagt, i det øjeblik de unge fyr, bragte sig selv på banen.

"Hvad?!"

I løbet af den tid, det havde taget Cherlyn at komme ind og ud, af sin egen mugne drømmeverden, havde Sego fået fart på. Ganske forvirret lod hun sig hive med endnu engang, stadig uforstående over, hvad der nu havde skræmt den store stygge ulv.

"En klapper-.."

Da det langt om længe lyste klart, hvad filen der havde hylet Segovax ud af den, var det endnu engang for sent. Et jag af smerte gled op langs rygraden, helt nede fra haleroden. Den forholdvis friske hale, var stadig en anelse sart på visse punkter. Og at blive rykket i, som et eller andet tyggedyr, var absolut ikke noget der gjorde gavn.

"Hit!"

Da han først havde fået øje på, hvor "slangen" egentlig kom fra, samlede hun kræfterne, og rykkede fornærmet halen til sig. Latteren, gjorde ikke situationen meget bedre. Med en delevis fornærmet, og delevis flov mine, blev ryggen vendt mod Sego, og den kolde skulder givet til de stadig gloende ungdrenge.

"Dette er absolut ikke morsomt, Segovax!.."

Stemmen der før havde været panisk, bar nu præg af fornærmelse og kulde. Den korte hale blev langsomt hævet om foran hende, mens den ene hånd, kort, forsøgte at dække, hvad halen løftede op. Den anden hånd, gled kærtegnene ned over den slangeagtige hud, med et kærligt smil om læben. Det ranglede svagt og tilfreds fra den stadig ømme hale. En lyd der kunne høres forholdsvis højt og, hvis de begge var heldige, var det nok til at skræmme de fulde stoddere væk.

Et tænksom skulen blev sendt bagud, hvor Segovax formodentlig stod placeret. Tanken om, hvad han havde opdaget, kunne i sig håndteres. Men den grinene reaktion, blev ikke taget varmt imod.

"Tja.. En hemmelighed færre?"

Da hun talte om at det ikke var morsomt kunne han også godt se at det måske ikke ligefrem var det sjoveste for hende at få revet i halen, men det var bare en smule morsomt at hun havde fået en hale... Han kørte hånden ned foran sit ansigt og stoppede med at grine... Han så nu meget alvorligt på hende, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre...

''Det må du undskylde... Troede jo det var en slange...''

Han tog fast i hende og hjalp hende op fra jorden igen... Han tænkte at det nok var det bedste hvis de bare kom væk derfra istedet for at de sad der og glanede. Så var det da helt sikkert at fyrene opdagede hvem fanden han var, og det havde han ikke helt brug for...

Han kiggede lidt på hendes hale, og så ned mod fyrene som heldigvis var begyndt at bakke grundet den karakteristiske lyd fra en klappre slange... Det var dog fantastisk at de faktisk valgte at gå...

''Lad os nu bare komme væk herfra? Så kan vi snakke om haler og den slags senere...''

Han kunne ikke lade være med at grine lidt igen... Han rykkede sig hen foran hende og tog fast i hendes hoved, og brugte sine tommelfingre til at tvinge et smil frem...

''Kom nu Cher du må vel kunne se det lidt sjove i at du har fået en hale?''

Et kort blik, sendt i drengens retning, blev sendt før hun omsider vendte sig helt om mod ulven endnu engang. Der var en lille snert af tilfreds i det smil der blev hevet frem, da han besluttede sig for at være alvorlig. Én ting var, at han havde grinet. Men, hvis resultatet havde været 'fuck this', hvorefter den store fyr var skredet, havde der sandsynligvis ingen overlevne været, af ren frustration.

"Så skulle du prøve, pludselig at vågne op med sådan en i sengen!"

Morskaben var ikke svær at sporer. De første par dage, havde det været ubehageligt og underligt. Ud af det blå, ganske kort tid efter alkoholens forsvinden, var der pludselig begyndt at gro ting ud af hende. Det var ikke blevet taget let på. I ren panik, havde hun i starten forsøgt at fjerne den, hvorefter lejligheden var blevet udsat for.. 'forvirrings og frustrationens kløer'.

"Sego! Thshsh! Ikke mere! Vi snakker om slaaaanger senere!"

Panikken var pludselig opstået både i stemme og blik. Som et lyn fra en klar himmel, slog det ned i hende. Drengene var måske nok fulde, men de kunne muligvis høre mere end man skulle tro. Et slapt dask mod den veltrænede mave hos Sego, blev straffen for hans uvidenhed, hvorefter hun trådte let tilbage, og forsøgte at trække halen ind i skjulet igen.

Stadig med smilet blegnet, og med armene krydset over kors, lod hun Sego komme tæt på. Lidt mere ufrivilligt, blev der rykket op i mundvigerne, efterfulgt af et hurtigt haps. Smilet var der stadig, da de nu skarpe tænder, pludselig var placeret i pegefingeren på højre hånd.

"Tjo.. Måske, hvis du ville vise mig, hvordan du synes den kunne være sjov?"

Stadig med tænderne i fingeren, fik hun mumlet ordende. De næsten sorte øjne, var rettet op mod ham, i et uskyldigt blik. Presset med tænderne var ikke den mindste smule hårdt, da der bevist ikke skulle ydes skade på ham, endnu. Desuden var der blevet lovet; nul mere ulveblod.

Han var glad for at drengene forlod dem... At de ikke længere var i nærheden... Fordi der var egentligt andre ting han hellere ville til at i gang med og han kunne ikke lyve om at hendes krop havde ret så meget med det at gøre... Han både hadede og elskede Cher for den hun var... Hadede hende fordi hun hev dyret frem, og elskede hende fordi hun var så fantastisk når det drejede sig om nydelse...

''Nåå... Du lader nu ellers til at være vant til at vågne op med diverse 'slanger' i sengen?''

Han smilede skævt, og gav hende et rap over den ene balle. Han havde svaret som han gjorde for at fortælle hende at han havde fanget at han ikke skulle snakke om haler mere også. Han syntes så også bare at det var passende over for hende... Han nød altid sådan de talte og snakkede sammen... Han følte sig virkelig dejligt fri.

''Hvordan den kunne være sjov... Det ved jeg ikke... Men hvis jeg kender dig ret, kan du sikkert finde noget den kan bruges til? Eller ihvertfald lignende genstande?''

Han smilede igen skævt til hende, før han stille lagde armen om hende, og begyndte at føre hende ned mod vejen der gik i nærheden af stranden så de kunne komme videre derfra...

''Har du virkelig ingen ide om hvor vi kan tage hen?''

Lige så kvikt som dæmonen havde hapset fingeren til sig, slap hun den artigt igen. Tankerne var åbenbart en anelse længere væk. Mens Sego nydeligt betragtede og forgudede hendes krop, drejede hun det stadig magitildækkede hoved, over mod den retning som drengene var forsvundet i. Et stik af ærgelse ramte hende inderst inde. Hvor end hun gerne ville have fingrene i Sego, var det et nederlag at se så lette bytter slippe væk. Især med den sult, der gennem de seneste par dage, havde bygget sig op. Men selv sulten, kunne ikke lokke hende til at snuppe en bid af Sego. Ikke denne gang.

"Apropos vågne op.."

Med et bredt grin, lod hun tankerne om bytterne fordufte. Blikket blev et kort sekund hængende ved hånden nær hendes bag, før hun vendte sig, og så ham direkte i øjnene. Rappet og blikket i hans øjne fortalte nok. Der behøvede ikke at blive brugt lokkende toner, eller ufrivillige blodindtagninger. Han var så godt som hendes. Serveret på en.. sølvfad?

"Så er det vist ikke kun min 'slange', der er ved at blive livlig igen. Og du lader skam til at kende mig ret, Sego. Det må jeg give dig. Så familien har ikke slettet alle sporene, af dit ungkagle liv?"

Den forholdvis korte hale, blev i al velbehag, snoet omkring ryggen på Segovax. Endnu, var den endnu ikke lang nok, til at nå specielt godt rundt på den fuldvoksne krop. Men det lod ikke til at generer Cher, der i al sin lyksalighed gik lænet ind til den veltrænede krop.

"Tjo.. Byen ligger tæt nok på til, at vi kunne besøge et af dens steder. Men, hvorfor al den travlhed med at komme væk?.. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ikke lader noget så simpelt som lidt frisk luft og måneskær stoppe dig."

Hentyndingen var stærk nok, til at hun regnede med, at han forstod. Deres første møde, havde forgået under knap så galante forhold. Og alligevel var det lige præcis dét minde, der bragte dem sammen, gang på gang.

Han kunne vist lige så godt droppe med at spille imod hende længere. Hun havde vist set at han ikke helt kunne lade hende være og at han egentligt gerne ville have hende, og det var egentligt en smule irriterende for ham, men han forsøgte ikke at skjule at han havde lyst til hende mere.

Han trak hende helt tæt på sig med hånden på hendes røv, og trak hende bare op mod hans krop, og smilede ned til hende.

''Nej jeg må indrømme at du er utroligt dygtig til at vække noget i mig...''

Han smilede stille til hende, og hans smil og hans øjne blev mere og mere lysten og begærenede jo mere tid der gik simpelthen fordi han ikke kunne lade være med at begære hende og hendes krop...

''Vil du bare gøre det her?''

Han kunne ikke modstå fristelsen mere og bed hende i halsen hårdt nok til at han mærkede hendes blod med det samme. Det var virkelig godt gjort af hende. Hun kunne give ham lyst næsten nemmere end Colt men også kun næsten, dog var hun skubbet helt væk fra hans tanker, faktisk så meget at han der havde glemt hende helt.

''Du er vist glad for at jeg ikke har noge kæreste hva?''

Han slog lige så langsomt hjernen fra bare for at følge med i hvad der skete.

Overraskelsen over at han pludselig trak hende ind til sig, var egentlig ikke specielt stor. Denne aften havde han virket nem. Alt for nem. Men det var, hvad de begge ønskede. Hvis det lykkeds, kunne de altid lege lidt med hinanden senere. På den ene eller den anden måde. Glæden voksede dog boblende, som lysterne trådte frem igen. Nærværet med hans krop, gjorde Cherlyn opmærksom på drifter der havde været nede alt for længe.

"Jeg kan ikke gøre for, at jeg er god til det jeg laver.."

Mumlede hun forsvarende, mens hun stadig fastholdt hans blik. Begæret i dem, var næsten som at se forvandlingen indefra. Dog var Segovax forvandling, aldrig kommet til syne i hendes selskab. Men det passede hende udemærket. Der var ikke noget sjov, i selskab med en bidsk hund.

"Som om jeg behøver svare!"

Lo hun kort, inden hun med et svagt gisp, lukkede øjnene i. Følelserne af tænderne der trængte gennem huden, kunne være værre. Det havde næsten en mere nydende effekt, der blev påført til dem begge to. Med kun det ene ben at balancerer på, blev den anden af de to solbrune stænger, smækket omkring Sego. Låst fast, mens hendes arme smøg sig om hans nakke.

"Ingen kæreste?.. Hvis du siger det!"

Latteren var der stadigvæk, og blev ikke dulmet af, at de ved blot et enkelt puf med foden tumlede om i græsset. Ham over hende. Stadig i den samme stilling. Normale mennesker ville øjeblikkeligt have mærket trykket, fra den store vægtforeskel mellem dem. Men med de gener, Cher, besad sagde det hende ikke meget. Tanken om menneske blev dog ved med at kredse rundt. Ulvens ord, fik hende til at.. spekulerer. Ikke mere Colt?

I sin glædesiver over denne fantastiske mulighed, lod hun i stedet for sine læber tale for. De bløde og fyldige læber, lod sig blidt placerer gang på gang på gang, ned langs siden af hans hoved indtil hun mødte hans kæbe. Stillingen var akavet, og medmindre han valgte at slippe hendes hals, og møde hendes læber, ville det forblive sådan.

Han kunne ikke være andet end enig i at hun var god til det hun lavede, hvis hun der mente at det hun lavede var at forføre folk altså, fordi det var hun virkelig god til, hun var faktisk en klasse for sig selv måtte han ærligt indrømme, selvom det var træls at hun ikke måtte kæmpe mere for at få ham denne gang.

Hun behævede som sådan hellere ikke svare ham omkring det med at hun bare ville gøre det der. Kendte han hende ret var det helt klart det hun ville, og så skulle hun da havde lov til det. Han blev en smule overrasket da hun sendte dem begge ned på jorden. Og der slap han bare hendes hals.

Han mærkede hendes læber kysse ham ned langs kæben, og han kunne ikke stå imod at plante sine læber imod hendes og kysse hende intenst og lidenskabeligt imens han lod sine hænder glide ned langs hendes inderlår... Nu havde han jo også fået blod.

''Damn... Det her har jeg faktisk savnet.''

Han holdt bare kysset mens dyret i ham meget hurtigt fik ham til at begynde at tage kjolen af hende. Han kunne dog ikke lade være med at tænke, om hendes hale ikke var ubehagelig at ligge på?

Samme øjeblik som Segovax valgte at slippe hendes hals, blev magien opløst. I et kort øjebliks tankegang, om det ville være smart at lukke såret, lod hun magien ophøre. Menneskerne var væk, og det tærrede på kræfterne at bruge det så meget, i dagevis, uden at indtage ret meget føde. Desuden valgte hun at sætte sit fokus på noget langt mere interessant for nu.

Horn, hale, negle og tænder var nu fuldt synlige og klar til brug. I sin iver rystede hun sig ud af trancen, der mest af alt havde lyst til at æde ham rå. Det ivrige hjerte der bankede inde bag den muskuløse brystkasse, tiltrak hende som møl mod lys. Men med tankerne på de sidste omgange, lod forsøgte hun at bevare roen, over snurren omkring hjørnetænderne.

Selv med læberne presset mod hans, kunne hun ikke skjule et smil over ordende. Selv da han slap dem, havde hun ikke ret meget mere at tilføje end;

"Så lad være at spilde tiden på snak!"

Huden hos hende var overraskende kold, men glat som altid. De forrige gange, havde været langt mere.. menneskelige. Hjertet havde pumpet, og åndedrættet skabt spil. Men en del havde ændret sig. Nu blev energien brugt på helt andre ting.

Kjolen blev skødesløst kastet over hovedet, da hun hjalp dem begge af med den. Kun tilbage var et sæt hvidt undertøj, der næsten glødede mod hendes gyldne hud. Som om ulvens tanker var blevet sagt højt dukkede halen op. Cherlyn kunne ikke skjule en lettet grimasse, da hun trak den fri under sin egen ryg. Det smertede ikke specielt, men halen var stadig frisk og sårbar. I stedet blev den listet ind under den sædvanlige skovmandsskjorte, mens hænderne omme foran, allerede arbejde kvikt med at få den af. Med tanke på at de begge skulle forlade stedet til fods, var det rart at have lidt beklædning til efter.

Kysset blev dog hurtigt genoptaget. Nærmest som om dæmonen var bange for at tabe, hvad hun endelig lod til at have vundet. Hurtigt fandt hendes tunge hans, og begyndte sin leg.

Han kunne kun give hende ret i at han ikke skulle spilde tiden på snak. Han havde ligesom noget langt bedre at se frem til forude. Han kiggede stille på hende da han kunne se hun blev mere dæmonisk, både skræmmende og lokkende på samme tid.

Han mærkede halen da den rørte ham, og da hun begyndte at pille skjorten af ham havde han ingen indvendiger over hovedet. Hans eneste respons på det var at åbne og fjerne hendes bh, og bagefter kærtegnede han hende ned over brystet og maven og ned over hendes underliv og ned over inderlårene...

Hendes blod var allerede ved at indtage deres effekt hos ham. Det var ved at gøre ham mere og mere lysten han kunne ikke lade være med det, og hjalp hende bare med at få skjorten af sig selv.

Han mærkede så hendes læber og tungen, og han deltog bare i den dans, eller leg som hendes tunge havde budt op til. Han kunne ikke lade være med at smile lidt mod hendes læber...

Hun kun ikke lade være med at le kort og varmt, da hun mærkede at iveren blot lod til at smitte dem begge to. Hans respons med at fjerne bh'en, behagede hende. Mere end det. Sulten, arbejdet, identiteten og al balladen fra tidligere var efterhånden ikke andet end fjerne minder. Langt væk. Lysten brændte i hendes krop, og varmede hende op. Selv uden de sædvanlige hjerteslag, mærkede hun alligevel en, hvis varme brede sig, ved berøringerne fra Segovax.

En ganske lille bue dannede sig ved dæmonens ryg, da hun i lystens skær, pressede deres kroppe mod hinanden. Selvom de lå tæt, slynget om hinanden, kunne hun ikke lade være. Kroppen skreg på mere.

Da skjorten var af, lod hun beundrende som altid, de slanke hænderne glide over brystkassen og op til skuldrene. Den faste plads, hvor de efterhånden havde været en del gange. Berøringen af hendes indelår, fik en slags nydende brummen tvunget frem, helt nede fra halsen. Hurtigt fik hun den ene hånd flyttet ned til hans bukser, hvorefter de var åbnet på ingen tid. Halen hjalp ivrigt til bagfra, og gav sig til at trække, så godt det nu kunne lade sig gøre, dem af ham.

Smilet mod hendes læber, fik hende et kort øjeblik til at åbne øjnene. Blot for at beskue, hvad hun endelige havde vundet. Ham. Fryden tog overhånd, og i et kort øjebliks sløring, borede hun neglene i skulderen på ham, med hånden der stadig lå der oppe. Den anden hev stadig ivrigt bukserne ned af. Nok kunne hun ikke bide, men lidt griseri, skulle der til.

Læberne blev stadig presset intenst mod hans, mens de begge lod hænderne udføre resten af arbejdet.

Han kunne mærke hvordan hun fjernede hans bukser, alt imens hun stille pressede deres kroppe imod hende, og han nød følelsen og hjalp hende bare imens han sikrede sig at hun også fjernede hans underbukser i samme omgang. Han gad ikke spilde for meget tid på at få tøjet af...

Han kærtegnede hende op langs låret og da han nåede hele vejen op lod han fingrede kærtegne hende der, og imens begyndte han at trække hendes trusser af men uden at han fjernede fingrene helt fra at kærtegne hende. Han nød at give hende nydelse, og han sprang meget af forspillet over da han bare ville igang...

Han holdt selv deres intense kys, og nød det virkelig bare. Det var en fantastisk følelse at være der med hende. Han lagde sammen med nok den lækreste kvinde han nogensinde havde mød og de var nøgne og var ved at være klar til at have sex...

De skarpe negle kunne selvfølgelig ikke undgå, 'uheldigvis', at trække underbukserne med ned. Med et yderst tilfreds presset mod hans læber, lod hun iveren tage til i fuld styrke, og rykkede hånden fra skulderen, og ned langs ryggen. Med kløerne stadig placeret i skulderen, trak de nogle blodige åbne sprækker. Det lod ikke til at generer nogen af dem, da hun havde fået øjnene op for Segos udsædvanlige trang til smerte.

De kærtegnende fingre var nok for hende. Den anden hånd der med succes havde trukket hans bukser ned, fløj omgående hen, og flåede trusserne af selv. Det andet ben blev slynget omkring ham, mens hun højlydt 'spandt' nydende og tilfreds over hele situationen.

- Sceneskift -

En lavmælt stønnen dukkede pludselig frem i mørket. Den ene af de to skikkelser, der havde ligget urørligt i græsset, i et stykke tid efterhånden, begyndte så småt at få liv igen. Med yderste forsigtighed, lod hun sin krop der havde været presset ind mod Segovax varme krop, dumpe om på ryggen. Det bløde græs kærtegnede hendes blodige hud, mens øjnene forsigte lod sig åbne. I første omgang var der kort forvirring. Mørket omkring dem, mindede hende om sit soveværelse derhjemme. Lysskæret ikke langt derfra, fik hende dog på andre tanker. Der var ingen lamper i nærheden, eller gardiner at rulle for. Solen var ved at stå op.

Ganske langsomt rakte hun en blodig hånd op, og kørte den gennem det pjuskede hår. Mohawken havde mistet det meste af sin form, og kunne godt minde om noget lignende en påkørt kat. Med søvnige bevægelser fik hun skubbet sig op på albuerne, og betragtede ulven ved siden af hende. Hun havde ikke været blid. Langtfra. Blodige sår, og plamager af størknet blod var alle vegne at se. Med udfra, hvad hun kunne føle og huske, havde han gengældt hendes behandling godt og grundigt.

Et yderst tilfreds smil spillede sig pludseligt, over læberne på den mørbankede dæmon.

No drugs. No drinking. No hunters..

Mentalt forsøgte hun at gennemgå listen over, hvad Selene havde frarådet hende på det strengeste. Dette var sket.. naturligt?

Hun lagde nakken tilbage, og udstødte et dybt og lykkeligt suk. Følelsen af frihed, og mange andre følelser kildrede rundt i hele kroppen. Hun følte sig ny, og frisk! Men som et lyn, på en klar sommerdag, ramte en bølge af svimmelhed. Hurtigt blev det konstateret, at der var blevet taget en del blod, i nattens løb. Mere end hendes krop ønskede at afskedige, i så svag en tilstand. Med en lavmælt banden, lukkede hun kort øjnene, og forsøgte at få kontrol over hoved og krop.

Ved siden af dæmonen lagde Segovax voldsomt forpustet og hev en smule efter vejret godt nok var han i god form men hun havde da lige godt gået hårdt til den denne gang. Endnu mere voldsomt end hun havde gjort sidste gang... Hun havde dog også lavet en del skader på ham, men hun havde da i det mindste undladet at drikke af ham...

''Øhhhh... Cherly, måske du var lidt for voldsom?''

Han lagde bare og stirrede op i himlen mens hans brystkasse hævede og sænkede sig tungt. Han havde det virkelig hårdt. Det ville være løgn at sige andet end at han havde det hårdt. Det var meget underligt, da han ikke engang havde haft det så hårdt den første gang de var sammen og der var hun også gået hårdt til den...

''Men gud hvor det var godt... Du ved godt jeg vil finde dig og kræve mere ikk?''

Han fik sig kæmpet op at sidde og han havde et stille smil på læberne. Han havde virkelig fundet det helt fantastisk også selvom han var fuldstændig smadret der, hun havde vidst været i et seriøst underskud så hårdt hun havde gjort det der...

''Har du manglet det længe?''

Han kiggede ned af sig selv og var meget i tvivl om hvor meget af blodet der var hans og hvor meget af det der faktisk var hendes. Han sukkede...

Cherlyn der stadig lå med øjnene hårdt knebet sammen, kunne ikke lade være med at udstøde en hæs lyd, der egentlig skulle have været en latter. For voldsom? Mon vuffen var ved at blive blød. Med det skrøbelige og lettere ynkelige menneske ventende hjemme på sig, var der vel god forståelse for, hvordan det kunne gå til. Den store stygge ulv, nu i børnevenlig version? Næppe, alligevel.

"For voldsom?.. Du lød da til at nyde hvert øjeblik. Sig mig nu ikke, at Colt har gjort dig blød."

Hun åbnede langsomt øjnene, og sendte ham forsøget på et drillende blik. Selvom skærret i dem ikke var til at tage fejl af, ville man hurtigt bemærke at de svømmede let. Hele hendes krop gyngede næsten, men selvfølgelig kun inde i hendes hoved. Mad! Hun havde brug for mad!

"Og jeg vil skam vente glædeligt på dig.."

Tilfredsheden var let at spore, da ansigtet blev drejet lidt på skrå, for at betragte deres kroppe. Jo, det var ikke helt forkert, hvad hun havde set først. Hendes krop var faktisk blevet en anelse.. spinkel? Næsten som et protest tegn på, at den ikke havde fået den påkrævede mad, i mange dage.

Som Segovax, forsøgte hun sig med at sætte sig op. Det endte mere eller mindre vellykket, tæt placeret op af ham. Delevis af nydelse, og delevis af nødvendighed, lod hun sin krop læne ind mod hans. Øjenbrynene røg let i vejret, da han stillede spørgsmålet. I sin omtågede tilstand, forvirrede spørgsmålet hende oprigtigt. Der var knap kræfter til, at fyre en eller anden plat joke af. Selvom hun ikke krævede ilt som ham, lod hun dyb suk passerer. Hendes krop var medtaget. Skaderne, og blodmanglen. Alt for meget på en gang.

"Blodet eller underholdningen?"

Forsøgte hun sig møjsom frem. Det var ikke til at vide, om han havde gennemskuet hende. Efter alt den nærkontakt, var der måske blevet mærket foreskel? Næppe, med den rus de begge endte i, hver gang.