Passionate evening (privat - Procella)

Dato: 2. Oktober, 2012
Tid: 22:24
Årstid: Efterår.
Vejr: Ret heftigt regnvejr, meget mørkt og køligt.
Sted: Werclare, Savoys Mansion, udkanten af byen.
Omgivelser: Det er lige i udkanten af byen, hvor der ligger et ældre udseende mansion, to etager med rum i ret spartansk indretning. Det store hus ligger i et let skovområde.

Han havde haft en meget lang arbejdsdag. Det var typisk for advokater at have det, men til gengæld var lønnen jo altid god. Savoy var lige kommet hjem og havde nu klædt sig helt af, klar til et godt, langt bad. Det var også typisk. Men for det meste kun for ham. I hans hjem var der mennesketomt. Der kom normalt kun folk ind om dagen og lige nu var det meget sent på.. Dagen. Og Savoy ønskede ingen gæster. De kunne vente. Han skulle have sin tid for sig selv, det var det han brugte sine aftener på. Især lige nu for tiden.

For ikke så mange måneder siden havde han vendt på en tallerken. Han ikke helt så gode humør var fremme i skoene. Det havde også varet forbandet længe for den helt gamle Cimitiere at komme lidt frem til overfladen igen, det havde snart stået på længe, at denne del af ham skulle være i baggrunden, mens hans bedre halvdel gjorde gode gerninger og forsøgte at være bare lidt menneskelig. Nu var vreden og følelsen af arrogance tilbage, mens han sad med et glas champagne i sit meget store badekar. I nærheden lå hans badekåbe, stokken, samt champagneflasken.

Det havde været en indbringende dag i dag. Han havde fået fordømt en hidtil uskyldig, for mord. Det havde været helt fantastisk at se manden bryde sammen, mens hans familie sad på de bagerste rækker, også helt ude af den. Men det var der ingen der skulle vide at han havde gjort. Han havde haft sit stålansigt udadtil. Fuldstændig kold, med de intense blå øjne, der kiggede på manden, som om at han var noget, han ikke ville have under sine negle. Det var vigtigt, at man ikke fremsatte de forkerte følelser foran mennesker. De forstod det bare ikke.

Mens han sad der i badekarret, ringede hans telefon. Han stirrede på den et par sekunder, før han tog den. Det var en gammel kontakt, ganske irrelevant for ham i øjeblikket.

"What do you want, Claire? No, I don't have the time to come and.. Help you this evening. I'm very busy, doing nothing. Call me tomorrow,"

Kvinden nåede ikke at sige meget mere, før han abrupt lagde på og lagde mobilen fra sig. Forbandede tøser. Bare fordi de fik deres bedste aften i mands minde troede de, at det var noget de sagtens kunne få igen. Og så var det at de ringede til hans arbejdstelefon. De burde skamme sig. Savoy blev siddende i karret i længere tid, fløjtende på en melodi fra et af Beethovens mange stykker. Den klassiske musik fascinerede ham sådan.

Det havde taget noget tid at finde ud af at jonglere med de forskellige informationer der lå tilgængelige, men især dem der ikke gjorde det. Til sidst var der kommet en form for fremgang i det, og det var den fremgang der gjorde at den regnvåde jæger, med et lille lusket smil, sad og balancerede i et ovenlysvindue, der på nuværende tidspunkt gav en rolig baggrundsstøj af regndråber.

Lædertøjet holdt hende tør. Det lange mørke hår var let klistret ind mod hendes nakke og kinder. En dråbe løb ned af hendes næse. Hun kunne sidde så uhyggeligt stille når hun ville det. Næsten gå i ét med sine omgivelser.

En genstand faldt nogle meter. En lille gul badeand af blød gummi. Den faldt, og lavede et lille diskret plask i vandet, der sendte et par dråber op i dæmonens ansigt, før den vuggede let til hvile, kun nikkende let frem og tilbage med sit orange næb, og de store blå disney-inspirerede øjne.

"My ducky is larger than yours..."

Procella sendte et sødt smil ned til den badende dæmon, og skubbede fra med benene så hendes krop blev sendt i det lette "frie" fald. Der lød en let gummie-skrigen fra hendes højhælede støvler, da de kom i kontakt med de let fugtige fliser, og kort skulle søge fæste på det nye underlag før det blev så solidt som solbagt astfalt. Den lange læderjakke blev kort strakt ud bag hende som en slags midnatssort kappe, før den tungt og med et ryk lagde sig om hendes krop. Landingen var katteblød, et vidende om at hun ikke var menneske. Dertil var hun for stødabsorberende. Procella drejede hovedet let og det gav et lille knas i hendes nakke. Havde hun siddet i vinduet længe?

Jægeren så unægteligt lidt anerledes ud end sidste gang hun havde stået ansigt til ansigt med dæmonen. Ingen joggingbukser eller bare fødder. De høje støvler gik hende til knæende, læderbukserne med indlagt stræk var som malet på. Regnen trillede ned over den lange læderfrakke. Den lille kvinde med de ravfarvede øjne holdt let hænderne ud til siderne, for at vise at hun ikke - umiddelbart - var bevæbnet.

"Missed me? I mean, a girl could get the idea you forgot about her. No cards or flowers. Not even a phone-call. And who is this Claire. I have feelings too you know"

Sagde Procella og skubbede underlæben surmulende ud, som en børnefornærmet teenagepige. Den lille gule gummi-and nikkede sit besyv med i badekaret...

Savoy lagde næsten mærke til det, før det skete. Noget der fløj ned, oppefra. Det landede foran ham og han fik vand i øjnene. Et kort øjeblik stirrede han, fuldstændig uforstående på den, før hans øjne fulgte den skikkelse der fulgte efter og landede ganske adræt på gulvfliserne. Hans blik virkede uinteresseret, til det gik op for ham, at det var Reaper. Der kom en mindre smiletrækning ved mundvigen, mens han kiggede på hende.

"You do?"

Spurgte han, som om det var en kæmpe overraskelse for ham. Det var dog meget let at se sarkasmen i hans intense blik. Han daskede badeanden væk fra sig, så den landede på kanten af badekarret og rejste sig op, alt i mens han tog badekåben op. Indtil videre var han splitternøgen, med de mange forskellige tattoveringer rundt omkring på overkroppen, med forskellige, ret morbide motiver. Han steg stille og roligt ud af badekarret, mens han tog kåben på og bandt stofbæltet til den fast om livet. Så satte han sig let på kanten af selve karret.

"I'm guessing you want something, since you appear like this in my home? What do you want Reaper?"

Hun havde ikke umiddelbart nogle våben på sig, så det virkede ikke som om, at hun var kommet for at arbejde med... Sit arbejde. Han trak langsomt sin stok til sig, men virkede ikke umiddelbart til at være nervøs. Tværtimod. Hans blå øjne glimtede let af intensitet. Og spænding. Det var meget spændende at have en berygtet jæger i sit hjem. Savoy var ikke bange for hende, i modsætning til så mange andre. Til gengæld havde han en hvis fornuft og prikkede ikke alt for meget til den hidsige kat.
Savoy smilede skævt til jægeren foran sig, mens han forventede at der nu skulle ske noget. Det var ikke til at vide hvad hun ville. Faktisk var det svært at tro på at hun ikke var kommet her i et attentatsforsøg på ham, men nu hang det sammen som det hang sammen.

Procellas skarpe tænder blev blottet kort i et skævt feralt grin, som svar på at han anerkendte hende ved hendes navn i den mørke side af verden.

"Do I have to want something? This couldn't just be a friendly dropping by?"

Hun hævede et prøvende øjenbryn. De var stadig meget i fasen hvor de vejede og målte hinanden. Hun havde kendskab til dæmoner. Guderne skulle vide hun havde slået sin del af dem ihjel. Hun havde også knaldet en god del af dem. De fleste havde hun faktisk knaldet og SÅ slået ihjel, men det var tekniske arbejdsdetaljer der i og for sig var en smule irrelevant lige nu.

Hun betragtede ugenert dæmonens krop. Det var dog ikke så meget hans tilsyneladende mandlige anatomi hun studerede, snarere and de let falmede tatoveringer. Hun forstod ikke rigtigt hvorfor dæmoner besværede sig med sådan noget. De og varulve helbredte det skidt som var det hudafskrabninger. Derfor måtte det jo betyde noget for ham. ting der betød noget for en dæmon var altid værd for en jæger at notere sig. Hvilket også var grunden til at Procella slugte et grin over synet af ham i badekåbe. Var han blufærdig, det tvivlede hun kraftigt på. Eller følte han sig i overført betydning afklædt foran hende uden fornemmelsen af den blottede hud dækket? Se det kunne betyde flere ting igen. Et væld af informationer blev lagret og sat i arkiver.

Hun rakte lynsnart ud og snuppede den næsten fyldte flaske med champagne, og snusede let til den. Hun vrængede på næsen da boblerne stak sødt hele vejen op i kraniet på hende. Hun vrængede let ansigt og sukkede teatralsk.

"Champagne? Really? I would have thought something more Gothic and gory would be your style. Bubbles and strawberries. Whatever happened to boiling blood and thumping hearts from kitties? Doesn't this civilized human-shit get boring? I mean you are a fucking demon for crying out loud."

Hun satte med et klonk flasken fra sig på den lille mørke kommode der stod derude. Hun ville ikke for tæt på ham og give ham overhånden sådan uden videre. Det her var stadig uden tvivl et spil som ingen af dem var rigtig klar over hvem vandt. Procella var god til at bluffe, men poker var på mange punkter et kedsommeligt og langtrukkent spil for hendes vedkommende. Hun havde det med at vælte bordet halvvejs og tæve modstanderen med en serveringsbakke. Det var ganske effektivt - omend måske en smule mod reglerne.

"I noticed the outfit is complete with balls. Forgot how to use them? Or are the years rubbing of and making you more human than you would like to admit?"

Hun prikkede let til det lille spejl på kommoden og fik det til at vippe svagt frem og tilbage, imens hun lod blikket glide rundt i det spartanske men stadig overdådige badeværelse. Hvad var der med dæmoner og værende pompøse. Komplet spild af penge og indretningsarkitekter der sikkert var blevet ædt bagefter.

((Efter enighed mellem de spillende parter afsluttes denne tråd da den tidsmæssigt og handlingsmæssigt er uddateret i forhold til nyere udvikling på forum))