oh no, its messy(procella)[X]

Fortsættelse af emnet What the Hell

Dato: 15 juni 2013
Tid: 14,00
Årstid: sommer
Vejr: solskin
Sted: Sheria
Omgivelser: Kallistos lejlighed, en smule rod og en masse gamle møbler
Påklædning: Blå sommerkjole som er mærket af dagens begivenheder (bliver sikkert skiftet)


Som taxichaufføren kørte dem igennem gaderne mærkede kallisto hvordan den smerte som havde siddet over hende begyndte at forsvinde og i stedet blev erstattet af en enorm ømhed og følelsen af at en elefant havde trådt på hende.

Med hovedet liggende imod ruden så hun hvordan lysene flød forbi hende, gader og huse som hun havde passeret massere af gange, flød forbi hende uden at hun registrerede dem som andet end billeder. Hun kunne stadig ikke få det til at passe at denne kvinde ville hjælpe hende efter alt det hun mere eller mindre havde udsat hende for.

Da chaufføren stoppede foran hende bygning stod hun ud af taxaen, et enkelt tomt blik imod manden var alt hun kunne mønstre, den fremmede kvinde havde allerede givet ham mere end rigeligt for den tur han havde kørt, og ved at formode at hun var fuld havde han ikke vundet hendes sympati. Med en let humben gik hun over til døren, begyndte at lede i sin taske efter sin nøgle, et sted bagerst i hjernen registrerede hun at der var noget som manglede, men ingen klokker ringede for hende. I stedet tog hun i en vanlig bevægelse nøglen og lukkede op ind til den lille lejlighed.

En lille entre var det første som mødte ens øjne, et trægulv som havde set bedre dage og hvidt tapet som trængte stærkt til at blive malet, jakker som hang på en bøjle og sko som stod langs den ene væk var alt hvad der prydede dette rum, døren som manglede førte ind til en lidt større stue som hang sammen med køkkenet, et bord som blev brugt til både madlavning og spisning var hvad der delte rummet op. To pizza barker prydede køkkenet, sammen med en opvask der annoncerede at det var mindst tre dage siden den sidst var blevet ordnet, træet som dækkede køkkenbordene viste tydelige tegn på at det var ved at være på tide de blev skiftet, men ellers så tingen ud til at være ganske rene og have deres plads.
Stuen som var dækket af et nylagt trægulv syntes at være det nyeste i rummet, igen var væggene malet i en hvid farve, dog så denne ikke nær så slidt ud som i entreen. En gammel slidt sofa kunne findes langs den ene væg, et nyere tæppe lå over den for at skjule de slidte hynder, en stol som så ud til at kunne falde fra hinanden stod på den anden side, et træbord stod imellem dem, fyldt æsker som indeholdte forskellige former for slik og søde sager, en cola stod ved siden af sofaen og et glas på bordet afslørede at Kallisto ikke havde drukket op inden hun havde forladt det tidligere. Et gammelt tv bord og et endnu ældre tv stod op af den modsatte væg af sofaen, en gammel vhs og en slidt dvd maskine stod under den, en stak dvd’er lå ved siden af, et enkelt billede prydede væggene, et billede af Kallisto og en ældre dame sammen med en golden retriever. En skraldespand stod på den ene side af tvet, næsten fyldt med slik papir.
Næsten dækket af gamle slidte bøger kunne man se en gammel reol, bøgerne syntes at dække de fleste emner, men kærlighedsromaner syntes at være hvad der var flest af.
Et skrivebord som næsten ikke kunne ses fyldte det ene hjørne, en gammel computer som så ud til at kunne dø hvert øjeblik, var næsten dækket af bøger, bøger hvis titler afslørede at de alle handlede om overnaturlige væsner, væsner som stammede fra myter og ikke burde eksister.
To døre var at finde i rummet, begge lukkede, bag den ene kunne mand finde hendes soveværelse, bag den anden et badeværelse som var for lille efter hendes mening, hvide fliser dominerede det lille rum, et gammeldags badekar med bruser over sig fyldte den ene ende, imens en håndvask stod mindre en 5 cm fra den, toilettet var at finde direkte inden for døren. To håndklæder hang fra væggen og på vasken stod et tandkrus som indeholdte hendes tandbørste og tandpasta, hårbørsten lå på den anden side sammen med en håndsæbe. På badekarrets kant kunne man finde de sæber som hun brugte for tiden.

Hurtigt satte hun sine sko på plads langs væggen og kiggede på den fremmede kvinde.

”This is my home, apologies for the mess, i didn’t realize i was going to get company when i left”

Stille trak hun undskyldende på skuldrene da hun lod den fremmede kvinde komme ind I sit hjem, så hun selv kunne vurdere hvad hun syntes.

Da jægeren trådte ind var den tiltagende sommer-middagshede ret ligegyldig. Der løb en kølig rislen igennem hende og de små dun overalt på hendes krop dirrede kort som ved elektrisk påvirkning da hun trådte ind i en overnaturligs hjem. Fordi hun var hvad hun var gled hun igennem de magiske barriere der var, men hun følte dem. Som kriblende usynlige tråde af spindelvæv der lagde sig mod hende. Og så brast de. Jægeren sukkede lydløst og lukkede øjnene halvt af lettelste. Hun brød sig ikke om fornemmelsen af at være syltet ind i magi.

Procella så sig opmærksomt omkring og sugede til sig af indtryk, og det hun så overraskede hende faktisk en smule. Alting virkede faldefærdigt og gammelt. Altså som i virkelig gammelt. Ikke gammelt på den fede med sådan retro eller antikvitetsgenstande. Det virkede lidt "sørgeligt" gammelt. Brugt og slidt. I det mindste var der ikke også støvet. Men til gengæld var der ret rodet og uordenligt. Måske egentlig ikke, men i Procellas bevidsthed var engle generelt blevet puttet ned i den her lille kasse af tingester med nærmest hysterisk OCD i henhold til deres omgivelser, og der passede slidte gamle ting, slikpapir, pizzabakker og halvstore opvaske bare ikke ind i det det hele.

"So uhm...you live here alone?"

Spurgte Procella lidt fraværende og tog med vilje ikke sine støvler af da hun gik ind. Hun var lidt frygtsom for om det var muligt at træde i et eller andet mystisk. Det var faktisk ekstremt dobbeltmoralsk for jægeren havde brugt en livstid på at LEVE i sin bil, og de mest snuskede motelværelser i verdenshistorien og havde ind i mellem været uger mellem at kunne få sig et bad. Men hendes liv havde på nogle punkter ændret sig og i et hus med en stab der sørgede for at man bogstaveligt talt ville kunne spise af lokumsbrættet hvis det var dét man havde en fetich for, så virkede det her mere overvældende på Procella end hun havde forventet.

"Oh its fine. I have kids, this is nothing!"

Hun skyndte sig at sende Kallisto et varmt beroligende smil, men følte sig samtidig iskold i maven

Oh god...Oh no...not that fucking angel-shit again! WHY THE BLOODY HELL DID I HAVE TO GET THE ONE WITH THAT ABILITY?!

Procella sank i det skjulte og dækkede over den lille begyndende rædsel i hendes mave ved at vende sig halvt bort fra englen og pege mod badeværelset.

"Is it possible to borrow a towel? And it would be a whole lot easier with some shampoo. I could just g o through your stuff of course but it seems a bit rude without permission"

Hendes støvler lød ret højt mod trægulvet og hun skævede lidt undskyldende til englen. Så opdagede hun reolen og dens indhold og glemte kortvarigt badet. Med en let interesseret panderynke trak hun første og bedste bog ud, med den ikke fedtede hånd naturligvis, og vendte og drejede den.

"Books of the supernatural? Are you playing some kind of educator?"

Spørgsmålet var oprigtigt og tydeligt nysgerrigt. Procella kunne helt ærligt ikke forestille sig et scenarie hvor en engel ikke var fuldkommen med på hvad der fandtes af væsner i verden, havde valgt et standpunkt og så....

Hun flippede let gennem bogen og hendes skuldre dirrede let

"A-An octo-bunny? Prrrhffhhhhrhhh"

Procella grynte-lo hjerteligt da hun betragtede et meget alvorligt detaljeret billede af et "monster" der som navnet afslørede, var et eller andet af la en kanin blandet sammen med en blæksprutte.

This could be entertaining bedtimestories for the critters

Tænkte hun ved sig selv og satte pænt bogen tilbage hvor hun havde taget den fra.

”yes, i have been alone for a few years now”

Hun så ingen grund til at lyve for den fremmede, intet I hendes lejlighed fortalte om at der boede en anden, hverken et dyr eller en person, så ingen grund til løgne, blev det nødvendigt kunne hun altid opfinde en kæreste som skulle komme på besøg.

Stille smillede hun for sig selv over det håndklæde som kvinden selvfølgelig ville skulle bruge, med humpende bevægelser gik hun ind af den sidste lukkede dør og tændte lyset til sit soveværelse, en stor dobbeltseng fyldte det meste af rummet, sengen afslørede at den hurtigt var blevet ret om morgenen, da det ternede sengetøj så krøllet ud, sengen stod op imod den ene væg og havde et sengebord på den anden side, hvor der lå en bog og stod en sengelampe, en vasketøjskurv stod for enden af sengen og var halvfyldt, to indbyggede skabe var en del af den ene væg, fra det ene skab tog hun to frotterede håndklæder i en skarp grøn farve.

”I dont even know what your name is.. I am Kallisto”

Med håndklæderne i favnen gik hun ind i stuen til kvinden som stod med en af hendes bøger i hånden. Hun satte sig på sofaens armlæn med håndklæderne i skødet og kiggede nysgerrigt på den fremmede. Ikke mange mennesker kiggede på hendes bøger uden at gabe, denne kvinde så ud til at more sig en smule over dem.

”No i am writing an assignment for one of my professors, she insist i have a basic knowledge of this subject before she want to continue my classes”

Det var den historie hun havde brugt på biblioteket, og nok det tætteste hun kunne komme på sandheden uden at fortælle en masse som hun ikke måtte.

Et smil kom frem på englens ansigt da kvinden udtalte et af navnene på et væsen som hørte myternes verden til.

”I don’t think they exist, but still, maybe some of those creatures live in hiding.. I don’t know, in theory Its possible, but in real I don’t think so, someone would have met a Chupacabra if they existed, I mean with all the technology in the world”

But even so, some of this creatures exist, why should that one not be one of them

Hun rystede på hovedet af sine egne tanker, hun håbede ikke at der eksisterede gedeblodssugende væsner også, hun syntes der i forvejen var mere end godt var, og hun kendte ikke engang til halvdelen af dem.

”There are some shampoo in the bath, strawberries and lemon, and one with grape, conditioner is to the left and body shampoo is in the tub”

Hun lagde hovedet en smule på skrå imens hun kiggede på kvinden og prøvede at vurdere hvad der I virkeligheden gik igennem hovedet på hende, mest fordi hun vidste at hendes aura havde en virkning på folk og hun aldrig selv var klar over hvornår det var hendes skyld og hvornår folk virkelig var glade.

”how old are you kids?”

Hun kunne godt selv høre hvor ynkeligt hendes forsøg på at dreje samtalen lød.

Procellas læber straktes i et lille selvironisk smil da hun svarede englen

"Diane"

At navnet Diane egentlig var en afart af Diana, som igen stammede fra Artemis som var jagtens gudinde, var utroligt passende.

Call me Hunter, and I call you prey...

Hun fugtede læberne let og sendte englen et smil. Ville englen opfange at det ikke rigtigt syntes at nå op til de ravfarvede øjne?

"You know, the thing with kids is that they just seem to grow so fast. One minute they are born, and the next you are running around the house trying to keep them from destroying the world"

Quite literally...

Procella huskede kort en episode hvor Tia var løbet tør for vand i sin vandpistol og i stedet havde peget på Daya med en finger og en lille turkisgrøn paintballkugle var klasket ud i panden på hende. Daya havde taget sig til panden, undersøgt sine fingre et øjeblik, stirret halvt vurderende og halvt ondskabsfuldt på sin søster, og så var der ellers dømt komplet krig og kaos. Naturligvis havde Lee og Enie blandet sig, og med Procella som singlemor i et "slot" med 4 magiske skabninger der var gået amok var det kammet totalt over. Der havde i den anledning været en del smadret indventar, uvenskab mellem pigerne, og en øm og rasende mor. De små skidderikker havde måske ikke fyret særligt store "projektiler" af - men der var gods i dem, og samtidig havde de svedet let, som en insektlampes zappen. Nej....kønt havde det ikke været. Hverken børnene, moderen hjemmet eller situationen. Det var første gang hun for alvor havde overvejet at disciplinere med en ordenlig røvfuld. Eller bare at tæve den ene MED den anden.

"Professors ay? What are you studying and at what school?"

Spurgte hun, ikke så lidt interesseret i svaret. Hvis nogen underviste i noget, eller forsøgte at undervise folk i noget som de ikke burde vide noget om så måtte hun være på stikkerne omkring det og eventuelt advare den lokale Celle om en eventuel byld der voksede.

Imens hun talte gik hun forbi Kallisto og tog håndklædet med sig på vej mod badeværelset. Jordbær og citron? Så lød det lidt mere sikkert med "grape" med mindre "grape" faktisk i dette tilfælde var vindrue, så ville hun have valget imellem at tvære sig ind i frugt eller tvære sig ind i ækel frugt. Hun gik ud på badeværelset og så sig tilbage overskulderen.

"I'll be quick about it, promise!"

Og blinkede til englen med det ene øje, før hun lukkede døren. Hun drejede det lille runde stykke på håndtaget så døren blev låst. Samtidig med at hun gjorde det undrede det hende lidt at hun havde blinket og smilet til englen.

Pfffh...she's gonna think I want a piece of heavenly pie...

Jægeren tændte vandet og flippede propperne af de to shampoo-typer for lige at få et pift af de to valgmuligheder. Grape VAR faktisk grape, men den var sødere i det end hvad hun foretræk. Det var dog bedre end jordbær og citron. I stedet for rent faktisk at gå i bad smækkede Procella hovedet ind under strålen efter at have kæmpet elastikken ud af håret og tværede sæben ud i det så sukkermassen kunne blive opløst. Hun følte det mere sikkert at have sit tøj på så hun havde let adgang til sine våben, for selvfølgelig havde hun alt muligt på sig der ikke kunne ses med det blotte øje. Man behøvede ikke rende rundt med en bazooka over skulderen for at være bevæbnet til tænderne. Hun tog sig lige den lille eksra luksus at vaske sit ansigt med det varme vand, og arme, helt op til skuldrende hvor tanktoppens stropper begyndte. Det gav en hel del.

Der kom faktisk en lille lyd fra hende som man kunne forvente at høre fra en selvtilfreds kat der hygge-tyk og magelig lå og strakte sig halvsovende foran en brændeovn, på en særlig kold vinteraften. En lille halvsukkende, næsten med slutningen af et lille piv eller fløjt for et grynt kunne man ikke helt kalde det.

Balsam blev dog ignoreret og processen med børsten ville have fået de fleste kvinder til at krympe sig, og fået alle stylister til at blegne af rædsel. Børsten blev med hårde bestemte ryk flået igennem håret. Der var ikke noget nænsomt over det, og intet med etage redning med lidt her og så lidt her. Nej det var en fuld paryk sjaskvådt hår der blev samlet foran og så flået igennem. Det fik en hel del vand ud af håret og det gennem"redte" hår var lettere at vride mere vand ud af nu. Procella snoede det som man ville vride en karklud og puttede derefter håndklæde på som en turban. Så granskede hun badeværelset. Alt hvad der på nogen måde kunne minde om hår blev fejet sammen og puttet i toilettet. Det tog nogle minutter og håndklædet var godt vædet da hun tog det af. Derpå redte hun håret igen - og denne gang var der mere tale om en faktisk udredning end bare direkte vold. Der blev øvet lavet en tilbageskrabning af håret og en imponerende fransk fletning. Den var direkte kunstnerisk - men for Procella havde den udelukkende praktisk formål. Den samlede så meget af hendes hår som muligt, så tæt ind til hendes hoved som muligt, og forkortede længden af det.

Hendes hår var hendes lille hemmelige forfængelighedspunkt, for helt ærligt, det var ikke skide praktisk at have langt hår som jæger. Det røg ned i ens øjne, og det var fanastisk for folk eller væsner at prøve at gribe fat i og lave tøse-tricks med. Hun havde 4 gange i sit liv forsøgt sig med kort hår. En af gangende havde været et tabt væddemål med Jay. Der havde hun taget en trimmer og med stenfjæs betragtet det lange hår falde til gulvet i totter, og hvordan hun selv fik et perfekt "jarhead" look. Enhver værgeofficer ville have strålet af stolthed. Procella derimod havde været olm og bitter på Jay i en evighed. Hun var bare sådan en person der så "forkert" ud uden hår på hovedet. Der var folk der var smukke uden hår. Folk der virkelig kunne bære det look og se fantastisk seje ud. Procella hørte IKKE til den gruppe folk.

Jægeren gentog hårsamlingsprocessen igen og skyllede derpå ud. Hun kunne ikke dy sig, men tog lige en hurtig lure i skabe og skuffer på badeværelset. Ofte havde folk ting i medicinskabe - ikke nødvendigvis medicin (selvom det også gjorde sig gældende), men ting der sagde noget om dem. Hun kunne jo lige så godt udnytte hun havde muligheden uden at englen vidste det. Hvad kunne det skade?

"Hey? If you have a CLEAN glass and some lemonade I could go for something cold to drink?"

Halvråbte hun over lyden af det plaskende vand, der meget gerne skulle overdøve de fleste af hendes udspioneringsmanøvre.

"Myth in folk tales, it's an evening class, I want to be an writer some day"

Med vilje undgik hun at svare direkte på kvindens spørgsmål, ikke at kvinden ville bruge tid på at undersøge det, men kallisto kunne ikke lide at lyve, ikke når det kunne undgås.

Som diane  gik ud på badeværelset samlede englen sit glas og sin colaflaske sammen og stillede det ud i køkkenet, selvom kvinden allerede havde set at hun rodede, var der ingen grund til at lade det ligge, kallisto følte hun var nød til at lave noget.

why did I get that ability, I hate when I don't know what people are thinking, I really don't believe she's in to me

Med forvirrede lettere rystende hænder vaskede hun en smule af opvasken op, fyldte vasken op med vand som var på grænsen til det kogende, et par dråber af den billige opvaskemiddel røg ned i vandet, næsten hypnotiseret kiggede hun på hvordan den grønne sæbe landede i vandet og begyndte at fordele sig i det, hvordan farven blev opløst i vandet.
Fra badeværelset kunne hun høre vandet som stadig løb, et par tallerkner og er par glas blev lagt ned i vandet som hun skrubbede grundigt inden hun stillede det på en bakke hvor det kunne tørrer i fred.

Fra badeværelset hørte hun en bøn om drikkelse, med er suk lagde hun et par glas mere ned i vandet inden hun gik over for at åbne køleskabet for at kigge, en masse sodavand var at finde, en juice og nogle citroner. Hvorfor diane havde bedt om lemonade anede hun ikke, men hun syntes det lød som en glimrende ide, så fra et skab trak hun en citron presser frem og fant 5 citroner i køleskabet, ikke at hun havde flere.

"I have, how much sugar do you want?"

Englen vidste godt at de færreste skabninger kunne lide ting der var så søde som hende, så i stedet pressede hun citronerne og hældte saften i en kande som hun fortyndede en smule med vand, isterninger blev lagt ned i væsken og stillet på bordet sammen med en sukkerskål, to glas og et par skeer.
Hun gik hurtigt ud i køkkenet igen for at lede efter noget at sætte på bordet sammen med drikkelsens, men hurtigt måtte hun indse at der kun var diverse chips poser tilbage i hendes skabe.

hvad englen ikke vidste var at kvinden roddede i hendes skabe, hvor hun ville finde en lang række håndkøbsmedicin, at have knogler som en fugl gjorde det nemt at komme til skade, specielt forstuvede ankler. en gang pencilin udskrevet for et par år siden til Kallisto night af en læge i USA, et par ekstra tandbørsker og tandpasta, tandtråd, en pakke p-piller udskrevet for mindre end en måned siden af en læge i byen, også til en K Night, og inde bagerst kunne kvinden finde en pakke morfin udskrevet for 5 år siden til Jane Doe

Morphine? She is not studying shit if she has morphine! Unless she's a real pussy and breaks joints by picking up books? Naaah...I smell a liar...

What the...Birthcontrole?! She is having sex?! Oh God no! No more bloody babies! Specially not the not-human-kind!

Jægeren tog den lille runde dims dobbeltcheckede datoen grundigt, og talte derpå piller. Det var næsten et hørligt suk af lettelse der undslap hende da det stemte overens. Okay. Så i det mindste forsøgte fjerkosten ikke at avle.

"UHM...LETS JUST SAY ILL TAKE IT ONE FIFTH OF THE USUAL AMOUNT YOU PUT IN THERE!"

Råbte hun tilbage som svar på hvor meget sukker der skulle i. Engle havde noget med sukker. Ufh. Så hvis hun tog den med en femtedel sukker så burde det være til at holde ud...ikke? Og ellers måtte hun smile høfligt og se om hun ikke kunne finde en potteplante som hun diskret kunne vande imens hun skulle sluge hvad der var kommet indenbords. Det var nok en fantastisk ide at nippe meget forsigtigt til det og ikke bare kværne det i sig.

K Night? Izriel have to be able to find out who that is....K...Night....if that is a lame code for Knight I'm gonna cry....And Jane Doe? Brave using that...or Stupid....

Procella låste badeværelesdøren op og så sig lidt søgende om. De klassiske lyde fra noget der plimpede ned i en skål vendte hendes opmærksomhed mod køkkenbordet hvor der i øjeblikket blev tømt en pose ned i en skål. Jægerens ansigt flækkede pludselig fra øre til øre i et gigantisk nærmest barneagtigt glædesstrålende grin.

"Oh hell yeah! Chili-Cheese rings!"

De store O-formede chips var en af de eneste ting hun modstræbende havde opgivet i sit hjem, for uanset hvor meget man passede på, så syntes der altid være gullig-orange støv-fnadder, og med Wickeds fancy pansy stofmøbler og gammelt sart træværk så var det altså ikke den bedste kombination i verden. I betragtning af hvem og hvad hun var gift med, så var han utrolig prinsessesur når det kom til ødelæggelse af inventar. Dobbeltmoralske djævleyngel.

"You know what? This could be the start of something very beautiful. Damn. Chili-Cheese rings! You are just full of surprises girl. Wait...do you have Beer?"

Det sjove var at man faktisk kunne høre at Procella brugte stort fortegn i ordet, som havde det været noget helligt. Der var et næsten ynkværdigt håb at læse i de ravfarvede øjne, men også et udtryk i ansigtet om at hun forventede et nej. I Procellas verden havde engle ikke øl på køl....men hvor ville hendes verden dog bare være noget nær perfekt hvis hun kunne nyde en kold øl og en håndfuld chili-cheese rings.

Hun strøg over til skålen og nuppede to ringe og stoppede i munden. Hun lukkede øjne og tyggede, brummede af tilfredshed, og skød læberne fremefter i en overdrevet trutmund spændte skuldrende let op omkring ørerne og med knyttede hænder lavede hun et par rockende bevægelser med overkroppen der med lidt god vilje godt kunne minde om en danseart der havde været populær i 70erne eller 60erne, men meget tydeligt blot var udtryk for hendes ægte begejstring.

"When are your boyfriend coming home?"

Spurgte hun og nuppede hurtigt en ring mere. Hun betragtede englens ansigt og kropssprog nøje. Hvis hun tog p-piller kunne det jo godt være der var en kæreste i billedet. Der havde jo været mere end en tandbørste på badeværelset. Okay der havde jo manglet barbergrej og badeting for mænd, men det kunne jo være at de bare ikke var kommet dertil hvor de boede sammen, eller at han havde problemer med at have ting efterladt andre steder. Det kunne også være Kallisto der ikke ville have hans lort liggende i sit hjem. Uanset hvad kunne det være meget rart at vide. Engel eller menneske, hvis der pludselig stod en eller anden gut i døren og skulle have lidt engel, så ville Procella egentlig gerne være af vejen.

Som kallisto puttede en halv skefuld sukker i drikken blandede hun det rundt med skeen, overvejede et sekund hvorfor denne kvinde havde så meget imod sukker. Som hun selv puttede sukker i sin egen kom kvinden ud af døren, hendes nærmest barnlige glæde da hun fik øje på Chili-Cheese ringene fik hende til at grine en smule for sig selv

At least tits not everything she hate, just candy floss in the hair

Ved spørgsmålet om øl blev Kallisto en anelse mere usikker, som hun rejste sig og gik ud I køkkenet begyndte hun at kigge I køleskabet inden hun undersøgte de to skabe som stod op imod det. En del sodavand blev slæbt ud på gulvet sammen med to uåbnede whisky flasker.

”I am sorry, no beer, but if you wait, maybe my neighbor have one”

Med en smule besvær fik hun rejst sig fra gulvet inden hun gik ud I gangen og tog sne sko på igen, denne gang for at gå over gangen og banke på hos den ældre mand som boede der. Det skete engang imellem at de havde spist sammen når der var hockey kampe, ellers snakkede de sammen på gangen og ved postkassen, han var en flink ældre mand som for et års tid siden havde mistet sin kone igennem 25 år, så hun forstod at han følte sig en smule ensom.

Et par minutter gik inden døren blev åbnet og manden stod der, iført en plettet hvid skjorte, men et par rene karki bukser smilede han til hende, et tandløst smil som fik Kallisto til at sende ham et bredt et af slagsen.

”Heey Carl, i was thinking, do you have any beer at home? It’s just, I haven’t bought any and I kind of need one, if you can spare”

Carl nikkede bekræftende til hende inden han lod hende komme ind I lejligheden.

”You know where they are, are we going to watch hockey next week?”

Hans stemme var en smule hæs, men fuld af venlighed, som hun hurtigt fandt tre øl I hans skab kiggede hun på dem, alle var de af forskellige mærker, men alle var mørk god øl, den slags hun vidste at Carl elskede at få til sin mad.

”I am on, i can cook a chicken if you want.. witch of these can I take”

Han kiggede bedømmende på Ølene et øjeblik inden han med et træk på skulderen kiggede på hende og sagde

”You can take them all, what you don’t use, i can drink next week, and chicken sound delicious”

Som hun gik imod døren, vendte hun sig og gav Carl et kys på kinden

”You have saved my day” hun smilede idet hun gik ind i sin egen lejligheden igen, satte sine sko i gangen og gik ind i stuen og satte de tre øl på bordet.

”I hope you can drink one of these”

Foran Diane stod nu en La fringante, St-Ambroise pale Ale og en Guinness

"I don’t have a boyfriend, just friends, What about you? Do you have one, maybe a husband?"

Hurtigt smuttede hun ud I køkkenet, hvor hun fra en af de øverste skuffer fandt en oplukker frem, et nyt rent glas som ikke indeholdte lemonade blev taget med ind I stuen, sat foran kvinden og skubbet over til hende, så kvinden selv kunne vælge hvilken af de tre øl hun helst ville have, hvis hun overhoved ville have nogen af dem.

”Do you read?, i mean, you looked at some of my books earlier, I haven’t read them all yet, but I am trying”

"No I didn't meant you shou-..."

Begyndte Procella protesterende da Kallisto forlod lejligheden. Jojo det var da fint at være gæstfri og køre et eller andet værtindehalløj af, men det havde ikke ligefrem været hendes mening at koste rundt med englen, og hun kunne da ikke have det helt fedt endnu, hendes bevægelser havde været ret tøvende og usikre i hvert fald.

Hun kunne ikke helt lade være med at spidse ører og smuglytte med til samtalen. Der var en særlig lugt, en lugt af alderdom. Det var vidst den bedste måde at beskrive det på. Ud fra det og stemmen konkluderede hun at det nok ikke var hendes hemmelige elsker hun var gået ind til. Jægeren tabte underkæben da hun så hvad der blev bragt tilbage.

Oh sweet Mother Mary...No...Bloody....WAY!

"Erhm...I...you...."

Procella havde totalt tabt tråden et øjeblik hun så tøvende på englen, men eftersom englen nærmest virkede afventende gik hun i hurtig aktion. Hun snappede hurtigt flasken med Guinness og hendes fingre holdt nænsomt om den som havde det været sukkerpapir og kunne smelte bort mellem hendes fingre. Nu havende erobret det utænkelige lod hun let fingrene på den anden hånd glide over mærkaten, næsten i et kærtegn. Hun virkede helt ærligt som en person der var blevet genforenet med en savnet slægtning...hvilket ikke var helt ved siden af.

Derpå rømmede hun sig og synes at vende tilbage til stuen hun befandt sig i. Noget der nærmest mindede om en svag rødmen viste sig kort over hendes næseryg og selvom hun faktisk holdt bedre fat på flasken spurgte hun alligevel, men med tydelig tilkæmpelse.

"Uhm...do you want this one?"

Hele hendes kropssprog, hendes ansigtsudtryk og hendes stemme skreg langt væk til himlen om at hun meeeeget nødigt gav flasken fra sig igen, men at hun udelukkende forsøgte at finde en eller anden form for høflighed frem. For at skjule sin befippelse greb hun ud efter oplukkeren, knappede flasken op, og hældte derpå meget professionelt op i glasset. Den sorte øl stod der og funklede mod hende som en lokkende juvel. Procella slikkede sig om læberne og kunne næææææsten smage det fyldige skum, igennem det orange oste-chilipulver. Den stærke og alligevel cremede smag der varmede hendes mund lige nu sukkede efter den bitre øl. For at dæmpe det en smule rakte hun ud efter endnu en chipsring. Hun rynkede let sine bryn.

"What? You? No boyfriend? Seriously? So friends with benefits or just friends? As in girlfriends? I mean...not girlfriends-girlfriends, but you know...friends who happens to be...girls!"

Hørte hun sig selv begynde at ævle løs.

What the fuck is wrong with me? Snap out of it! You sound like a moron! And really if she is on birthcontrole she's not lesbian. A Pussy-Party don't make babies

Procella bevægede sig en smule i sofaen. Hun syntes hendes kinder virkede en smule hede.

Crap...I'm sitting here and blushing? Why the....ARG!

Uden at tænke sig om rakte hun frem efter glasset og tog en stor beroligende tår af øllen for at få nerverne på plads. Først da hun havde sunket første gang, og havde munden fuld af anden tår gik det op for hende hvad hun havde gjort. Med ølskum smukt draperet over overlæben, og nu smukt flammende kinder blev glasset sat fra sig.

"Goddamn it! There is a little in the bottle! Here! Please! Or if you don't mind I can just take the bottle and you can have my-...the glass?!"

I afmagt klaskede Procella hænderne ned i sine cowboybukselår og med et støn lod hun sig dumpe tilbage i sofaen imens hun himlede med øjnene. Hun gned sig hen over ansigtet med den ene hånd og kom derved i kontakt med ølskummet. Hun fik lettere sent og ikke helt så diskret fjernet det med den ene håndryg, og derpå ud på bukserne. Altså...taget i betragtning af at Kallisto var støvet og uglet overalt og dækket af hundehår og havde fået nogle småskrammer så havde hun vel ikke så meget imod at Procella sad her i sofaen i det samme tøj? Det håbede hun ikke i hvert fald. Kallisto selv havde jo ikke gjort noget nummer ud af at skulle skifte tøj selv eller redde sit hår, eller på nogen måde nette sig.

"I..."

Hun vidste ikke helt hvad det handlede om. Izriels påvirkning af hende havde fået hende til at være mere åben på mange punkter, men der var også generelt noget ved Kallisto. Hun var slet ikke så slem. Procella havde faktisk ikke lyst til at slå hende ihjel. Ikke mere. Ikke nu. Hun havde det faktisk utroligt rart her og hun ville gerne have at englen skulle kunne lide hende. Men helt ærligt så var det besværligt at forklare hvordan hendes liv og hendes verden hang sammen...særligt fordi at den overhoved ikke gjorde det!

"There was a man in my life...once...I guess he found me...not enough."

Det havde været hendes mening at sige det en smule henkastet og lethjertet. Derfor vred det sig også pinefuldt i hendes mave da hun hørte hvor bitter en tone der pludselig var at spore i hendes stemme. Smilet hun sendte Kallisto var stift og undskyldende, selvom Procella ikke helt var sikker på hvad hun undskyldte for. Det hele?

I shouldn't even be here...I'm just in the way. God...

Hun rømmede sig atter svagt og havde en smule svært ved at se op på englens smukke ansigt. Hun sad i stedet og pillede lidt modløs ved en syning i en pyntepude, der blev trukket ind foran hende og holdt foran hendes bryst og mave. Halvt et skjold halvt noget krammende beskyttelse. Procella sukkede og lavede en lille bevægelse som næsten kunne virke som om kvinden rystede på hovedet af sig selv. Hun hævede langsomt blikket og de ravfarvede øjne mødte Kallistos brune. Næsten med det samme gjorde det ikke helt så ondt indeni. Hun følte sig ikke bare til besvær, overflødig og i vejen. Det var okay. Hun var velkommen her.

"Read? Yeah. Sometimes. I don't have much time to spend just as I want. On luxury like reading just for fun"

Hun smilede skævt og der kom et lille drillende glitren i de særprægede øjne.

"And when I do it's usually something a bit more, realistic than octobunny over there. What was it? Myth and folktales, or Myth IN folktales? You said something about myth....right?"

Procella kæmpede mod sin krop og det var en lettelse at den begyndende varme der steg i hendes ansigt døde ud før den brød igennem.

Et smil brød frem på Kallistos læber da hun så den reaktion Diane havde på øllen, selv var hun mere til en whisky, hvilket var grunden til hun ikke havde haft nogen øl i lejligheden, smagen af humle var ikke hende. Hun satte sig i sofaen og en støn undslap hendes læber idet hendes ben blev frigjort for smerten ved at stå op, tanken om at flytte sig fra denne plads var tæt på at give hende myrekryb.
Englen kunne ikke lade være med at føle en lettere tilfredshed ved den måde den anden kvindens krop og øjne fortalte hvor meget hun gerne ville have øllen, som kvinden tog oplukkeren kunne Kallisto ikke længere holde en let latter inde.

Everyone have their pleasures, but i have never seen someone so happy for a beer

“I am not really in to boyfriends or girlfriends, my personality has tendency to reveal the worst in people, soon or latter they just want to own me.. I am not really in to that, then I prefer friends”

Sandheden var at selvom folk blev glade I hendes nærvær, så ændrede alle følelser med tiden, hun kunne ikke fordrage det, og af same grund havde hun ikke haft en kæreste de sidste 3 år, one night stand var mere hendes kop te, selvom hun nu gerne ville have mere.

Som rødmen bredte sig på Dianes kinder, smillede Kallisto lidt mere forsigtigt, hun ønskede ikke at gøre den anden kvinde flov eller forlegen, hun ønskede at kvinden havde det godt i hendes hjem, specielt med alt det kvinden havde hjulpet hende med. Som Kallisto rykkede sig en smule frem for at tage lemonade glasset kom hun med et støn mere.

I really need to get some pills, this is going to kill me.. or just make me scream my lungs out.

Samtidigt med at Diane begyndte at drikke af sin øl, rejste Kallisto sig med en masse besvær og gik ud på badeværelset for at gribe en morfin pille, som hun kiggede på blisterpakken og poppede en ud registrerede hun at der kun var 6 ar dem tilbage, med et suk slugte hun pillen og tog derefter to Panodiller for at hjælpe virkningen i gang. Inden hun med et letter påtaget smil gik ind og satte sig igen.

”Its okay, i am not really a beer fan, so just drink it, enjoy it”

Hun forsøgte at smile beroligende til kvinden. En hårelastik blev taget fra bordet og blev brugt til at tæmme noget af det hår som hundene havde savet til, der var ingen grund til at tage rent tøj på, for hun havde brugt for et meget langt varmt bad for at få alle resterne af hund af sig, hun skulle ligge i bløde længe. Som hun lyttede til kvinden ændrede hendes smil sig en smule, i stedet for at være et glad smil, fik det et skær af vrede og medlidenhed over sig. tanken om at en mand ikke havde fundet denne hjælpende sjæl nok, fik en indre vrede til at ulme i englen, men hun vidste der ikke var noget at gøre, der havde sikkert været mere inde over det, men hun fandt kvinden til at være flink, på grænset til nuttet som hun sad med puden i skødet og pillede i det.

Maybe it’s a good thing am not a guardian angel, i would kick that bastard ash, and i don’t even know what happened, nope then dead people are easier to help, and even that i sucks too

Hele Kallistos holdning ændrede sig en smule, hun ønskede at kvinden skulle være godt tilpas, måske endda en ven, men vigtigst kvinden skulle føle sig hjemme, hun havde trods alt hjulpet Kallisto uden om en tur på sygehuset, ikke at hun havde noget imod sygehuse, men en tur for at få taget et røntgenbillede var en dårlig ide, af samme grund vogtede hun normalt over sin morfin, hun anede ikke hvordan hun skulle få mere, så disse piller blev kun brugt når tingene gjorde ondt, som virkeligt ondt.

Et smil som viste kallistos indre glæde bredte sig på hendes læber da kvinden igen nævnte hendes bøger

”Well that is what i have been told, maybe some of them exist, I mean many people believe in angels and demons, believe that these creatures exist, some even believe that they walk among us, the why not a big bunny whit big teeth who eats unfaithful men”

Som Kallisto holdte øje med kvindens ravfarvede øjne, lagde hun mærke til at følelserne i dem lod til at ændre sig hurtigt, men hun var ikke sikker i sin sag, hun måtte dog indrømme at denne kvinde havde tiltalende øjne og specielt det drillende glimt gjorde dem unikke.

”An entire world hidden from mortal kind, maybe elf live in the forest, shape shifters among humans, and fairies i flowers.. I like the idea, and sometime I cling to it, because I don’t like killing, I don’t see a reason for a father to kill his family, but if a demon do it, I can handle it, I don’t like evil that way.. maybe the seven deadly sins come from demons and the seven virtues come from angels.. I don’t know”

Da hun indså at hun var begyndt at vrøvle stoppede hun, kiggede undskyldende ned I sit glas og tog en stor slurk af den kolde lemonade, ikke så sød som hun kunne, men sød nok til at hun kunne drikke det uden at ende med en syrlig smag I munden.

”I am sorry, sometime i just start, and I keep going”

Procella kunne ikke forhindre et lille taknemmeligt smil da hun fornemmede Kallistos harme over hendes omtale af hendes privatliv. Ved omtalen af englens, røg et enkelt øjenbryn højt op i panden.

"Dude you're not an object. Don't write of love because you have had some seriously poor choices in men. No one owns you. Well...okay you are kinda owned in any case, but not by a mate!"

Procella viftede med hånden mod Kallistos skikkelse for at indikere at hun mente hele hende. Hun rejste sig op og rykked helt tæt på Kallisto. Hun greb fat om englens håndled og førte hendes hånd op mellem dem så de begge kunne studere englens hånd.

"Even if the fucker puts a ring on you, he does NOT own you. You are a living brea-...erhm...You are a being! With thought, heart, you only have to follow one....owner....if you insist on calling it that"

Det lød som om Procella ikke brød sig om den måde at omtale det på, men gjorde det for at bruge samme sprogbrug som der var lagt ud med.

"And if anyone ever tries to intimidate you, and being a dick towards you, then..."

Procella tøvede et øjeblik, men beslutningen havde allerede taget form i hendes hoved og havde fæstnet sig i hendes underbevidsthed før hun var klar over det.

"...Then you need a bitch of a girlfriend to come and kick that motherfuckers ass till kingdom come! And it would be a pleasure doing it!"

Procellas øjne lyste af alvor, og der var pludselig en skarp orangegul tone i de før så bløde øjne. Procella slap Kallistos håndled før det virkede intimiderende eller ubehageligt. Hun rakte ud og tog en tår af sin øl og var lidt undrende overfor samtalens pludselige retning. Hendes bryn var rynkede og hun så undersøgende på Kallisto, og virkede næsten vagtsom.

"Kallisto? You are talking about angels and demons as if you are in doubt? You ARE aware that you are an angel yourself right? That there IS an entire world hidden from humans?

Procella der havde proppet en chipsring i munden var ved at kløjes i den og hostede og spruttede, ildrød i hovedet, men ikke af flovhed denne gang.

"Wh-what?! You would rather have a DEMON rip people apart or eating their souls, then handle the evil in humans?! How the HELL can you defend that?! A human can always be saved! They can always be forgiven and see the light, be saved! A Demon is a...DEMON! It's the purest of all evil! The familyguy who just killed the family, he might just had an encounter with a demon! Driven crazy, or manipulated...I...shiiiiit...."

Procella virkede komplet rystet i sin grundvold og meget ophidset. Hun kunne slet ikke forstå hvordan en engel kunne synes det var håndterbart at en dæmon udførte sit onde værk, men nærmest virkede væmmed ved menneskeheden. Det var sguda menneskeheden som englene skulle passe på! Det var meningen at englen skulle hade dæmoner mere end alt andet i hele verden. Den her engel lod til ikke at have NOGEN som helst forståelse for hvad eller hvem hun var, eller hvad hendes formål var...eller burde være!

Procellas hånd dirrede let da hun kraftigt rømmende for at få chips ud af halsen, rakte ud efter ølglasset igen og tog kæmpe slurke af det. Hun nærmest tømte glasset og hældte bestemt resten af flasken op i det. Hun måtte drikke sig nerver til hvis den her engel faktisk helt alvorligt mente og troede på det hun sad og sagde lige nu. Det var mere end hendes nerver kunne klare. En kort tanke fløj igennem hendes hoved.

An angel helping a demon because she thinks she is gonna save the family, so she gives the man to the demon....oh god....oh heavenly father....the world would...

Katastrofen og konsekvensen ved noget så vanvittigt var mere end hun kunne rumme mentalt. Hun tømte glasset helt.

"Do you have something stronger? I think I really need a drink. And don't get up. If you don't mind me looking at your stuff I can just get it myself."

Procellas stemme var rusten, men om det var grundet hendes voldsomme hosteanfald eller hendes ekstreme følelser og dybe chok var lidt usikkert. Jægeren ønskede hårdt at Kallisto ville sende hende i den rigtige retning for hun var fuld af en halvpanisk rastløs energi og kunne egentlig godt bruge lige at bevæge sig før det endte med at hun bogstaveligt talt sad og tappede i gulvet med den ene fod, eller knækkede fingre eller noget andet meget synligt. Selvom hun godt var klar over at der på nuværende tidspunkt nok var et kæmpe advarselsskilt over hendes hoved der blinkede, dyttede og båttede, havde små viftende flag ud fra siderne, og sprøjtede konfetti ud i hele lokalet, bare hvis nogen skulle have overset alle de andre tegn.

Det værste ved at være som hun var, matte næsten være kontakt med andre, hun vidste de skulle dø og i hendes liv var der flere døde en levende, og døde kunne ikke røre hende på denne måde. Så da jægeren pludselig holdte om hendes hænder kiggede hun med overraskelse på det.

How does she know? What is she? what is this?

Panikken begyndte at brede sig igennem Kallistos krop, da kvinden kaldte hende en engel, hun var sikker på at hun ikke havde fortalt hende det, hendes ord burde ikke have afsløret hende, et skræmt jaget blik kiggede på jægeren, frygten for hvad der kunne ske lå I hendes øjne.

Alessia didn’t say anything about this, how the hell am i supposed to act?

“You must have hit your head when I pushed you, I am no angel”

Hendes ord var lettere hule, for efter Alessia havde givet hende vished om hvad hun var, ønskede hun ikke at lyve på denne måde, men ordren havde lydt på ikke at sige det til nogen, og denne kvinde var fremmed, selvom hun var flink og ville hjælpe hende med kæresteproblemer, så var denne kvinde en fremmed og hendes ord skræmte hende.
For at svare på det næste måtte englen synke en klump, pludselig ønskede hun at hun aldrig havde taget den morfin pille, måske hendes evne til at formulere sig ville have været bedre, for hun ønskede jo ikke dæmoner, hun havde bare nemmere ved at acceptere deres ondskab, end at mennesker kunne være så kold hjertede

”I dint mean that, its just.. I cant explain it, I have never meet a demon, but I have meet people who loved to kill, people that have no good in them, people so consumed by evil that nothing could come through them, people who wanted to kill children, I don’t understand that, I don’t get what it is in humans who get them to do that.. I don’t like the idea of demon either, I don’t like the thought of anything killing innocent people.. I don’t even like death, when people die they leave you.. I don’t like evil, I don’t like death, I don’t like the idea of demons..”

En tåre dannede sig ved hendes øjne, hun havde ikke lyst til at denne kvinde skulle være sur på hende, det skræmte hende at denne kvinde vidste hvad hun var. Den eneste trøstende tanke var at denne kvinde ikke lod til at være fan af dæmoner, så Kallisto kunne vel gå ud fra hun ikke var det.

I know shit about this world, how the fuck do i explain that, my teacher have made me red books, but nothing more, i don’t even know what is true and what is not

“over there”

Hun pegede imod det skab hvor hun havde let efter ø

”some whiskey, maybi some burbon, but two whiskeys, can i get you to take a glass to me too, i think i need some, my leg still hurt a bit”

Hun pegede imod det skab hvor det ville være muligt at finde glas

”From your reaction i can presume that you believe in angels and demon.. I don’t know much, I have just started to study this subject, I have no idea how everything is connected.. I didn’t mean to upset you.. I am so sorry”

Da den forbandede tåre forlod hendes øje skyndte hun sig at tørre den væk, et sted håbede hun at kvinden ville ligge det til side, tage imod hendes undskyldning og måske skifte emne, men noget sagde hende at dette ikke ville være tilfældet, bange for hvordan dette kunne udvikle sig, begyndte Kallisto at samle sine tanker, hun måtte være parat hvis hun skulle forsvare sig, denne kvinde så måske ikke stor ud, men hun var blevet advaret om at folk i dette univers sjældent var hvad de så ud til, og englens eneste forsvar ville være hendes evne til at manipulere folk, en evne som ikke kunne bruges hvis hun ikke kunne koncentrere sig, hvilket hun havde ekstremt svært ved i dette øjeblik.
hele hendes kropssprog skreg af frygt, hun kunne nærmest lugte det på sig selv, og alt hun kunne gøre var at håbe at denne kvinde kun så hendes facade

Procella rejste sig hurtigt og trampede over til skabet. Hun rynkede let på næsen over det flade udvalg. Intet ægte skotsk eller irsk at finde her. Men okay Jack D kunne altid bruges. Jægeren var glad for at de lave brede glas stod sammen med flasken. Da hun vendte sig om mod Kallisto var det med et meget træt ansigtsudtryk.

"Oh please. I don't believe in angels and demons, like its some supernatural-bedtime story. You know as well as I do that both are very much real. Why the fuck do you think I even bothered getting you out of that place before you could be taken to the ER?"

Hun traskede tilbage til bordet og satte et glas foran Kallisto sit eget ved siden af, og skurede låget af flasken. Der blev hældt op til dem begge.

"Stop the lies. They are giving me a headache. If you wanner keep the charades, I can give you proof that I know the truth. Just know you might not find my methods...comfortable...So do you wanner come clean or should I prove that I'm not a loonie?"

Procella tog en tår af sit glas og gik derpå ud i det lille køkken. Hun kom tilbage med et stykke køkkenrulle.

"Do you mind explaining why you are crying over this? You are making no sense what so ever. Stop crying and tell me the truth, or tell me if I should show you the truth"

Som altid fandt Procella hørmen af rosentræ, som var det nærmeste hun kom at beskrive hvordan engle lugtede, lige på grænsen til det vamle. Hun kunne også lugte den skarpe angstsved blande sig med den søde lugt der kom fra Kallisto, og det var ikke ligefrem komplimenterende eller behageligt.

Med et suk sank hun på hug foran englen og så op på hende. Intenst.

"Think about it. Why would I go to these lengths to keep you out of the system if I didn't know? And when did you last see a person with eyes like mine? I believe you when you say you don't know much. But girl, you are lying like a racehorse, and you are about to tumble in the swing..."

Procellas stemme var forholdsvis neutral. Den var ikke agressiv eller vred, den hældede mere over i det beroligende og overtalende, men uden rigtigt at være det. Det var fremsat som fakta, og der var da heller ikke den mindste tvivl i Procellas stemme eller øjne. Hun virkede ikke som om hun på noget tidspunkt tvivlede på hvad hun selv sagde og lod til at finde det lettere nedladende at hun blev mødt med løgne.

Som hun med vagtsomme øjne kiggede på kvinden, fulgte hendes bevægelser, bandede af sig selv at hun havde troet at denne kvinde bare var flink og intet andet. Da hendes glas var blevet fyldt greb hun efter det med en lettere rystende hånd, meget lidt endte på den, som hun flyttede glasset fra bordet og tog det til læberne, et splitsekund brugte hun på at inhalere den krydrede duft, inden hun i en hurtig bevægelse tømte glasset. Den velkendte følelse af drikken som varmede igennem hendes hals og til sidst i hendes mave, gav hende en smule mere selvsikkerhed, hun anede stadig ikke hvad hun burde gøre, men sandheden syntes at være den eneste mulighed, for hun havde bestemt ikke lyst til at denne kvinde skulle vise hende sandheden, specielt ikke hvis dette kunne ende med at involvere smerte af nogen form.

”I.. i am an angel.. but.. but don’t hurt me.. I promise, I have never done any human anything.. I dint even know what I was, until a couple of weeks ago.. I just thought i was a freak whit fragile bones and wings.. I promise, I.. I..”

Med rystende finger holdte hun om glasset, rakte frem efter flasken og skænkede en mere som hun hurtigt tømte inden hun forsøgte at tørre tårende væk fra øjnene.

I dont want to cry, but what am i supposed to do.. I tell her the truth and maybe she wont hurt me.. maybe she will just go away.. she have too, I haven’t done any harm too anybody, I don’t want to die.. all this today was an accident, it was not on purpose, she must know that..

“I have been told I am an death angel, but I don’t know what my prupose o eath is.. I see dead people, but that’s all I know.. I have never seen a demon, never meet a wolf, once a vampire, but I didn’t even know he was a vampire before I was told.. something missed in him, but I didn’t know what.. don’t hurt me.. I haven’t done anything.. I just mind my own business..

Med dybe åndedrag forsøgte hun at kontrollere sin egen puls, forsøgte at kontrollere den frygt som sad I halsen på hende. Hun mærkede hvordan hele hendes krop var begyndt at ryste, så hvordan hendes fingre ikke længere holdte specielt sikkert om glasset, så hun satte det fra sig på bordet.

She have to believe me

Med endnu en synkende bevægelse kiggede Kallisto ind i jægerens øjne, lod jægeren se den tvivl og frygt som gemte sig i hende.

”I don’t know much, i swear.. its just, have meet one angel, she told me I could never tell anybody, I hae to lie.. but what am I supposed to do, say hello, my name is Kallisto, and I know shit about myself and the world I live in.. why do you think I read those book.. I don’t even go to school, haven’t done for years.. I am a freaking bartender.. I didn’t want to lie, please.. believe my, I didn’t.. but how could I know, that you knew anything.. how was I supposed to know that?”

Det var ikke hendes mening at anklage kvinden, men som hun snakkede indså hun at hun intet anede om denne kvinde, hvordan kunne hun vide at kvinden ikke løj? Frygten begyndte langsomt at blive erstatte af en mild vrede, en vrede som var beregnet til at beskytte hende selv.

”How do i know you dont lie? You know things I haven’t told you.. how do you know this?”

Procella smilede selvtilfreds da indrømmelsen endelig kom, men også samtidig opmundrende for at få Kallisto til at fortsætte med at tale.

"There, that wasn't so hard was is?"

Derpå så hun forvirret ud og rejste sig fra sin hugsiddende stilling

"Wait...what? Hurt you?

This is getting out of hand...why is she seeming afraid of me?

Okay Procella havde teknisk set lige været i klammeri med englen midt i forlystelsesparken, men det var jo snart hele TRE timer siden altså!

"I don't get it. You look like you are in you twenties, but from what I know you could be like...a thousand years old! How the hell can you not know you're an angel? Did you think you where some kind of mutant? X-Men is only a movie, that shit does not walk around on the streets"

Forsikrede hun Kallisto om, og kom kortvarigt i tanke om at der vidst havde været en af dem med en eller anden gut der havde vinger, som havde skjult dem, men hvis hun fortalte Kallisto om det så ville forvirringen være totalt, og det ville komplet undergrave hendes pointe.

"AHA! Angel of death, see now we are going places!"

Procella smækkede hænderne sammen som om hun klappede, men kun en enkelt gang. Hun begyndte at gå frem og tilbage på gulvet imens hun prøvede at samle informationer i hovedet og få det til at at gå op i en højere enhed og give mening.

How can she not have known? Helias went on and on and ON about all the souls asking him for stuff and pleading him to do things, and how the polters where raging. How can she not have known or at least suspected when she got near churches and felt warmth or home...or...calm....or whatever the hell angels feel when they are close to God?

Procella snappede flasken med whiskey fra bordet og tog en stor slurk og fortsatte sin traven og så ud som om hun ikke helt var til stede fordi hun tænkte så hårdt. Det var lige før man kunne høre kasser der blev åbnet og lukket og hvordan informationer plumpede ned i den ene og blev flået ud af den næste.

"Believe me sugar, you don't wanner play with demons. If you know shit, you better run, they will gulp you up like a piece of pie. You are a keeper of souls, and demons looooooove souls. Souls are attracted to you, the unclaimed ones that is. There are other kinds of angles out there. Guardian angels. If a human gets a guardian angel, a demon can't get their soul....but you get all those who are stranded. From what I understand, you purpose is to bring them to our Lord and Savior. If they dwell they become polters. You know...angry spirits who hurts people and everything else they can"

Forklarede hun og tog en stor slurk mere. Hold da kæft...så meget vidste hun jo altså heller ikke om de der dødsengle. Det havde aldrig rigtigt interesseret hende. Sjælende var jo ligsom...væk...mennesket var dødt. Ergo ikke længere hendes bord. Hun stoppede op i sin vandren og vendte tilbage til verden og Kallisto som hun pludselig fokuserede på.

"Hurt you?

Der kom et nærmest såret udtryk i kvindens ansigt. Kortvarigt. Det var tydeligt at hun havde slugt en eller anden form for skuffelse for hendes stemme var mere flad og tonløs da hun atter talte. Det lød sådan lidt mekanisk.

"You probably felt the lack of soul in the vampire. Frea-...erhm....Supernaturals have ways to identify each other. Which should also tell you that I'm no vampire nor Demon, because I have a soul. And I'm no goddamn dog either. I would rather throw myself out of a moving plane then become a flee-infested mongrel."

Det blev sagt med dyb afsky og foragt, og de før blide ravfarvede øjne flammede pludselig op og var klare og rovdyrgule. Så rømmede Procella sig let og sukkede, tog en tår mere af flasken. Hendes øjne blev atter en blød ravfarve.

"I don't know what angel you've met, but it seems like an incompetent one. Telling you to read books and then it's shit like octobunny? At least she should have given you books with just a tiny bit more relevance!"

Jægeren tog en dyb slurk mere af flasken og så Kallisto direkte i øjnene. Derpå blinkede hun med det ene øje til englen.

"You don't. That's the point. You don't know who is telling lies, who are playing games, and who your friends are...who you can trust"

Sætningen var startet ud med at være en ros til Kallisto om at hun havde fat i en rigtig god pointe. Men efterhånden som sætningen blev længere blev den mørk. Procella så ned på flasken. Der var en halv tilbage. Flot. Det var lykkedes hende at kværne næsten en halv flaske Jack Daniels alene på under 10 minutter.

Oh fuck it!

Hun tog en tår mere og stirrede på mærkaten.

"I know shit because I have lived in this fucked up world for way to long. I've seen things no man, woman or child should ever see. I know because I am what I am..."

Det sidste blev næsten hvisket. Noget ved Procellas ansigt virkede sørgmodigt, eller fortrydelsesfuldt. Hun tog en slurk mere af flasken, og skænkede derpå op til Kallisto igen før hun fik tømt hele flasken alene...selvom det var et spørgsmål om margineller på nuværende tidspunkt.

"And you know what. I'm an utterly completely mean bitch. I'm hateful, I curse like a sailor. I live of lies and laugh inside every time they get trusted. I am not a nice person. I'm not....made...that way"

Måden hun sagde det på fik det til at lyde som om hun omtalte en defekt computer eller en bil.

"Seriously. I'm warning you upfront. There is something disturbingly wrong with me. I'm not like the rest of them"

Hun pegede mod vinduet med flasken, hvorved resterne af whiskey skvulpede rundt i bunden og op langs siderne.

Oh God...Izriel you bitch...Procella...stop talking. Stop talking. Right now! Stop bloody talking!

For at forhindre mere ordflom tog hun en tår mere af flasken, men man kunne godt høre hvordan glasset stødte hårdt mod hendes tænder da bevægelsen skete alt for brat.

Of all the angels in the goddamn universe, I get the one who makes me talk....I'm gonna shoot her...just out of principle!

Tænkte jægeren indædt

Med en klump i halsen så englen hvordan jægeren gik rundt i hendes lille stue, så hvordan indholdet af hendes nye whisky lod til at forsvinde uden at kvinden lod sig mærke af det. Kvinden som lod til at overveje Kallistos ord, så ikke ud som om hun troede meget af det som hun sagde

Thousand of years.. i hope not.. so much memory lost.. is it true. How does she know all this+.. what is she?

Spørgsmålene lod til at hobe sig op I englens hoved, med små sip tømte hun det smule som stadig var at finde I hende glas. Følelsen af drikken som brænde en smule på hendes tunge beroligede hende en smule, men ikke nok, hun rystede stadig en smule.

”I lost my memory 7 years ago, nothing made sense, i was alone and some stat in USA gave my an age and a name, until that, i was Jane Doe and had broken arm.. I told one person everything, she told me I was nuts, she wanted to put me in some place for mental patients.. why would I believe that those people I saw was dead people and not just my own imagination?”

Som hun snakkede begyndte frygten at forsvinde fra hende, vreden og usikkerheden som havde hjemsøgt hende så længe hun kunne huske, begyndte at tage form i hende. De før brune øjne, begyndte at gløde med et vredt skær. Englen så hvordan kvinden tog hendes ord, så hvordan Diane så ud til at være såret over at Kallisto troede hun ville skade hende, usikkerheden vandt over vreden, hun ønskede ikke at gøre denne kvinde sur, hun havde ikke gjort hende noget, i hvert fald ikke i nu.

”Then what are you? If you are not an vampire nor demon, not a dog.. and I am pretty sure you are not an angel.. and you eyes.. as you said, I have never seen a human with eyes like your, they chances as your mood.. what are you?”

En vis nysgerrighed begyndte at kunne spores I englens ansigt, en nysgerrighed som tog over for den vrede hun havde følt, en smule frygt var stadig I hendes krop, men nu havde denne kvinde snart haft så mange chancer til at skade hende, at hun håbede at det ikke ville ske. Hun satte sig en smule frem i sædet og kiggede nysgerrigt på kvinden, hun begyndte at ligge mærke til den måde hvorpå hendes humør syntes at skifte, hurtigere end noget hun havde set før, det ene øjeblik syntes hun venlig, det næste vred, så såret og nu virkede hun pludselig sørgmodig.

I want to help her.. maybe she is not so bad.. a bad person would not warn me about it.. what happened with this woman? How can she chance so easily?

Da jægeren fyldte englens glas, drak hun det samtidigt med at jægeren tømte flasken.

If i survives this, i am going to buy something good, maybe an 21 years old one

“You sound so bitter, but still.. inside you there must be something.. Even if you are a mean bitch.. you helped me.. fine you don’t want to be trusted.. I won’t trust you.. that’s up too you.. What is it you have seen that have made you this way?”

Why the fuck am I asking this, I am not a guardian angel.. and my people skill are more rusted than my cooking skills

Hun kiggede ærligt på kvinden, satte sig så åbent som hun kunne, satte sit glas på bordet så kvinden havde fri mulighed for at pande hende en hvis det var hvad hun ønskede. Ærligheden i hendes ansigt fik hendes aura til at virke en smule mere lys hvis man kunne se denne slags. Hun rykkede lidt på benene, men blev ellers sidende på kanten af sofaen for at vurdere hvordan den anden kvinde ville reagere, vurdere hvornår hun gik for langt og skulle stoppe, vurdere om det blev nødvendigt at flygte ud af lejligheden.

God help me, i have no idea what i am doing or why?

“you talk about yourself as you were defect, but I don’t see that.. but then again, I am an angel of death, my people skill sucks, and I needed someone to tell me o wasn’t a mental case.. I see a woman who knew what she was helping, and still you did it.. tell me what is wrong with you.. what do you mean is wrong.. you don’t have to trust me.. remember I know shit about this world, so I can’t tell anybody.. I don’t even have a diary.. “

Hendes stemme var fuld af ærlighed og venlighed. Hun ønskede at det som var blevet sagt tidligere, blev glemt, ønskede at de gik tilbage til en samtale som var mere normal for hende.
Et smil kom frem på hendes læber da hun så hvordan flasken lod til at blive tømt af kvinden, lyden da glasset ramte hendes tænder, fik Kallisto til at trække en mine, det måtte have gjort ondt, lyden fik det i hvert fald til at skære en smule i englens egne tænder.

”There is a bottle more if you need it”

Tingene gav mindre og mindre mening i hendes verden. Med en lyd der var halvvejs mellem et støn og et grynt fik jægeren erobret nummer 2 flaske. Hun havde besluttet sig for at nu kunne hun lige så godt få en skid på, med mindre at det satans engleblod brændte hele lortet op før hun fik chancen.

"Lost you mind seven years ago? Sorry...memory..."

Korrigerede hun halvbidsk sig selv og fik halvflået skruelåget af med en hidsig bevægelse. Hvordan kunne nogen være så ligeglade?

"And you never thought of trying to regain your memories? You remember jackass? What about going to a hypnotist, or a hippie-healer who claims they can take you into your past life, or any shit like that? You just walked around talking with dead people, had wings and didn't really care to find out who or what you where...great...bloody fantastic...."

Hun satte flasken for munden og tog et par lange dybe drag af den.

Who am I...How the fuck am I supposed to answer that?

"I'm retired! Or at least I thought I was. Bloody horrible pension and healthcare..."

Mumlevrissede hun for sig selv. Tog en tår mere af flasken

"I'm The Fucking Reaper...With moodrings for eyes! Not to mistaken for your boss. Hell...that would be pretty"

Procella vrængede let ansigt, men det var ikke af Kallisto, det var mere over tanken der fløj igennem hovedet på hende.

Hi, I'm God. On vacation. Just checking by. Sorry Lord. I'll be sure to address this little piece of blasphemy Sunday...

Jægeren stoppede op og så en smule undrende på englen. Det lod faktisk til at Kallisto gik op i hende og de svar hun fik. Der kom en lav usikker knurren fra hende. Ikke den store onde som fra en vogtende rottweiler. En lille kort rumlen i halsen som fra en gravhund der havde slumret, lige skulle give sit besyv med, og derpå krøllede sig sammen i sin kurv igen. Hun stoppede sin vandren og satte sig i sofaen.

"Thanks...I guess..."

Lød det tøvende.

"I...it's hard to explain. I'm just not....normal...at all. But then again. Who the hell is on this Godforsaken island?"

Procella tog hurtigt en slurk mere af flasken. Hun kunne godt mærke at det snurrede rart i hendes hoved og der var en behagelig varme i hendes krop allerede. Hendes ønske om at få en skid på var ved at blive opfyldt.

"I'm actually more interested in you. My shit is depressing an boring. We need to get your memory back. An angel of death without memory of who and what she is, her purpose in...erhm...life...no...existence! That one motherfucking big cup of baaaaaad mojo right there. The question is...will natural things do the trick, or do we have to get our hands on real healing...if you have some kind of injury to your head...and if not, there is one solution left...magic. Either someone blocked you, oooooor we can call everything back and break the walls that keeps you away from...well....YOU"

Pludrede Procella. Hun havde det meget bedre når hun havde et formål. Hun var en der gjorde noget, ikke tænkte over tingene. Alt det her var blevet for meget tænke-føle-fis. Det var....nej puha. For tæt på.

"Or we could get you as drunk as a skunk, and see if you remember shit when plastered. But I guess you've been drunk before so that probably wont work. That would have been the most entertaining though. Oh I really hope we don't end up with magic. I really don't wanner deal with MORE of that crap"

Procella så ud som et barn der var blevet præsenteret for en tallerken fuld af udkogte rosenkål.

Turn that frown, upside down

Lød en hviskende stemme pludselig i hendes hoved. Det gav et gip i kvinden, og hvis hun havde haft noget i munden havde det været sprayet ud over Kallisto og sofaen, men det havde hun heldigvis ikke. Procella lavede en hurtig håndbevægelse hvor hun strøg hen over håret, men håndryggen blev vinklet lidt skævt så det blev halvt at hun dunkede sig selv i hovedet. Faktisk var det også præcis hvad hun gjorde. Hun gav sig selv et dunk i hovedet og forsøgte at skjule det ved lidt klodset at fortsætte bevægelsen. Hendes hænder var pludselig sært kolde og alligevel svedige.

Oh fuck me...no more...shut up...it was my imagination. No voices. None. Need more...

Hun rakte febrilsk ud efter flasken som hun havde sat på bordet, hurtigt skænkede hun op til Kallisto. Flaskehalsen klinkede let mod glassets kant. Rystede den gyldenøjede kvinde pludselig let på hånden? Procella drak kort af flasken igen. Hendes hjerte var pludselig begyndte at pumpe løs, samtidig med at det føltes uregelmæssigt, som om hun havde en panisk fugl spærret inde i brystkassen. Med en grimasse gned hun sig let mellem brysterne, og halvhårdt ned over solarplexus for at tvinge sig til at føle sig hud så hun kunne blive klar over at fornemmelsen var indbildt.

Igen mærkede Kallisto hvordan vreden rørte på sig, så da hun svarede jægeren var det i den samme bidske tone hun selv havde benyttet

”Don’t you think i have tried that.. I wanted to know who I was.. but nothing worked.. bloody hell.. I have tried everything, and then I stopped, too tired to continue.. dead people can be ignored, especially when you are told over and over that its your own bloody imagination”

Som jægerne begyndte at tale om sig selv, lyttede Kallisto efter hvert et ord, denne kvinde vidste tydelig vis mere om dette end hun gjorde, så at lytte var hendes måde at lære, og måske hun kunne lære noget om denne kvinde. Da kvinden nævnte det at blive fuld, rejste Kallisto sig med en smule besvær, for at gå ud i køkkenet og hente de sidste flasker med alkohol hun havde i lejligheden, efter dem måtte jægeren enten ned for at købe noget, ellers måtte hun nøjes med det. Med hovedet halvvejs inde i skabet lyttede hun til jægerens ord, spekulerede over deres betydning.

Isn’t a reaper some kind of death god? What wait, so.. no what? She is my boss?

Med favnen fyldt med 5 halvtomme flasker, kom hun tilbage og satte dem på bordet, vodka I de to, bailey I en ene og rom I de to sidste, både en mørk og en lys en. I stedet for at sætte sig igen, stillede hun sig op af væggen og kiggede vurderende på jægeren som tydeligvis var ved at få en skid på.

Magic, what the fuck, bloody hell and satans bitch, i don’t want her doing magic on me, sorry I like my aperients, and I can live whit things being as they are

Kallisto kiggede længe vurderende på jægeren, prøvede at observere hvordan hendes følelser blev afsløret af hendes øjne, prøvede at vurdere hvordan hendes kropssprog ændrede sig jo mere fuld hun blev. Et øjeblik ønskede hun næsten at have evnen til at læse tanker, men så slog det hende at hun havde nok stemmer i sit hoved, uden at behøve andre tanker.

”Well no magic before you are sober, and to be honest, i never drink too much in other peoples present, i am not going to take that chance, can’t you see it, a couple of wings in a clup, just because i can’t control myself.. sorry I drink at home.. So no one can tell you if a have said anything when I am drunk..”

Kallisto havde en smule svært ved at vurdere hvorvidt jægerens bevægelser og handlinger, skyldtes den mængde alkohol som hun havde indtaget, eller om der lå noget andet bag den bratte ændring hun lod til at have. Så da Kallisto skubbede sig frem fra væggen, satte hun sig forsigtigt i sofaen og kiggede nysgerrigt på jægeren.

”So you are a death god? Reaper? You say you are not normal, then we can conclude that none of us are.. you are.. well I don’t know if you don’t tell.. and I am an death angel who don’t know my purpose in life.. you can tell me.. we can get drunk tonight, and forget everything tomorrow.. go our separate ways, and never speak again.. maybe that will be god idea.. we don’t play whit magic, just get drunk.. you can release you heart and I wont remember anything tomorrow”

Hun tog glasset fra bordet som Procella havde fyldt op til hende, drak det I en slurk og skænkede fra vodka flasken til glasset var fyldt igen.

”That remind me, how the bloody hell can you drink so fast and not through up?”

Holy crap! She have so little control over her body that she flaps out when getting drunk? Better keep my distance then. Don't wanner be blasted out the window because Kallisto is getting tipsy. Although its a bloody hilarious scene!

Billederne i jægerens hovedet var en blanding af mareridt og morskab, så det blev nærmest Benny Hill-agtigt hvor den halvfulde jæger blev bombarderet ud af vinduet og lå og flaprede rundt på jorden, spurtede op af trappen, kun for atter at blive kylet ud af vinduet, og derpå gentog det sig en 5-6 gange...selvfølgelig med Det Klassiske Tema kørende i baggrunden, hvilket ikke gjorde det mindre komisk.

"Look little lady. You never mess with magic when you are drunk! And I don't mess with magic unless I have to. But I prefere we use the more normal channels first. Palmreaders, Cardreaders, hypnotists, maybe a shamanistic Dreamtravel. That last one is actually pretty effective. Hey...are you having sex? And I'm not talking about a little in-and-out action. I'm talking about real breath-stealing, shivering, almost to the brink of passing out, amazing sex!"

Procella havde lige fået en ide.

What if her memories are connected with pain or pleasure?

Tanken fik det til at kildre i hendes hud og fik hårene på hendes arme til at rejse sig i forventning. Sex for og med hende var altid mindblowing. Det var smerte, det var nydelse. Det var fare, det var død. Åh hvor hun længtes! Efter Marcus havde hun haft en længere tørlagt periode. Han havde forresten heller ikke været på Muse længe. Hvad skete der? Hun måtte prøve at finde ham. Det burde ikke være svært. Hun kendte hans krop. Hans duft. Hans berøring.

A flash through her head.
Her wrists held tightly against the sheet. A deep growling. Did it come from him or her? The intense smell of man. The heat. Her body on fire. Her legs tightly wrapped around his hips, forcing them closer. White teeth in the night. A grin. Gasping for breath. Moaning. The sound of the bedframe crushing. The sensation of a hand in her hair, pulling her head back almost too much, and him soothing the pain inside her. The hunger. Again...and again....and again...

Procella var gået i stå. Hendes hjerte hamrende stadig tungt, men det var på en helt anden måde nu. Det var hårdt, taktfast. Hvert slag sendte blod ud i kroppen på hende og pinefuldt mindede hende om hvor menneskelig hun var. Hendes læber var blevet let skilt og hun lukkede munden let og lagde benene over kors for at kvæle den tiltagende hede og de pulsslag hun kunne mærke. Den lette benlås om sig selv blev strammet kraftigt da buksernes berøring af hendes skød faktisk et øjeblik gjorde det værre. Hun tog en slurk af flasken, og så spruttede hun kraftigt og blev helt rød i hovedet af luftmangel.

"So you are a death god?"

FUCKING BLOODY HELL! OH MY GOD! HOW THE HELL CAN SHE THINK I'M A BLOODY GOD?! I'M SITTING HERE, HORNY AS A CAT IN HEAT, DRINKING ALL HER BOOZE! Oh damnit, damnit to hell! Poor poor fucker!

Procella fik travlt med at tørre sig om hagen og hostede krampagtigt færdig. Hendes stemme var rusten og knækket af den store anstrengelse den var udsat for.

"A-are you for real? A God? Me? Ha-ha...funny! And if not being sarcastic, then fucking hell no! Oh my Lord! It's just my NAME. I am CALLED Reaper. Well...I also AM Reaper in that sense, but I'm not THE Reaper. Actually...you are. You reap souls. But again! Not being your boss! At all! Not being a God! Just being...really fucking weird!"

Og pludselig så Procella helt lang ud i ansigtet.

"....you don't wanner talk to me again? Not remembering me..."

As it should be...you should kill her....

Så hvorfor var det så at det gjorde ondt på sådan en helt speciel måde at høre Kallisto afvise hende på den måde? Jægeren duppede let de tårevædede øjne efter hosteanfaldet og forsøgte at gøre sig hård og lukke af, men af en eller anden grund syntes det svært i Kallistos selskab. Hun trak nærmest ligegyldigt på skuldrende.

"Fine...we can do that if that is what you want...

Hendes tone var komplet flad, stemmen var ulæselig. Det samme var hendes ansigt pludselig. Det var som om der var trukket et forhæng for vinduerne og man ikke længere kunne se hvad der var i det lokale man ønskede at se ind i. Døren var lukket.

Mindet om en mandestemme fløj igennem hendes hoved

"...Serpent, Deceiver, Fallen, Whisperer, Crimson Dawn, The Wicked Truth..."
"...Belial..."

Derpå mindet om hendes egen stemme

I see you. Belial. I see you, and I recognize you. No more running. No more hiding. You belong to me.

Og han var løbet alligevel. Han havde forladt hende. Hende og børnene. Og nu ville Kallisto også forlade hende. Hun smilede stift, et smil der aldrig nåede hendes øjne.

"Oh...I will be drunk alright. But you know what. I wont bother if if I'm...unwanted..."

A hunter lives alone. A hunter does not have family. Friends. Stop trying. When the fuck will you learn? Let it go. Stop being so goddamn...human...You are NOT human. You are more. You can never retire. Never rest. You belong to them. Humans. And...The Brothers. You will pay. You will be punished.

Hun rømmede sig let og rejste sig fra sofaen. Tog en tår mere af flasken.

"Sorry. I didn't want to burden you. So thanks, for everything.

...rejected by both angels and demons...wauw...good job girlfriend. Not welcome in heaven or hell. But self-pity enough to drown the world in. I'm really pathetic. I should go ho-...no....better not let the girls see me like this. Rolemodel my ass.

Procella tog en tår mere af flasken. Men den var afmålt. Fint. Det var hvad der skete når man åbnede sig. Man blev svag og sårbar. Man blev såret. Lektien var lært. Fanden heller om hun skulle sidde her og flæbe ved en engels skulder omkring hendes problemer. Hendes selvrespekt havde allerede lidt grundigt idag. Hendes værdighed havde taget færgen hjem til La Sunisha. I det mindste kunne hun hugge denne flaske med sig når hun nu mere eller mindre blev smidt ud, og så være en af de der ynkelige folk gik hurtigt forbi når de så dem ligge og sove en ynkelig brandert ud på en tilfældig bænk i parken eller ved havnen.

Med glasset i hånden, sat til læberne, måtte Kallisto synke en ekstra gang, i det sekund Procellas spørgsmål nåede hende. Et host som skar igennem hendes lunger, i det en smule af drikken løb igennem luft røret.

”What.. you ask about me sex life?”

En rødmen som bredte sig over hendes kindben, en rødmen som tydeligt var frembragt af emnet, og ikke af drikken som efterhånden kørte igennem hendes åre

Can i even answer that? Do I have too?

“I don’t think so.. I’ve had sex with humans.. but not as you describe it.. never.. I don’t even think I have been satisfied that way before”

Where are she even going with this? Are she proposing that I have sex with someone, or with her?

Rødmen bredte sig en smule over hendes kinder, men blev hurtigt afløst, i det hun kiggede vurderende på jægeren, lagde hun mærke til det humør skifte som jægeren gennemgik, perpleks over hvordan kvinden havde misforstået hendes ord, var hun på grænsen til at lade hende gå, men i sidste sekund kom hun til sig selv, og greb ud efter kvindens hånd, lukkede sin egen rundt om hendes håndled, forsøgte at få jægeren til at vende sig og møde hendes øjne.

How did i offend her? What did i do wrong?

Med en stemme som både afslørede hendes nysgerrighed og hendes bekymring, kiggede hun på kvinden, forsøgte at se hende i øjnene og bruge den smule kontrol hun havde over sin aura, til at berolige kvinden

”you are not unwanted.. what did i say that made you think that? I like you..”

How did this woman go from looking kind of horny, to hate me? How the hell did I do that?

Kallisto kiggede forvirret på Procella, forvirret over hvordan tingene havde udviklet sig, rejste hun sig, så hun stod foran jægeren, tvang procella til at kigge ind I hendes brune øjne. Forsøgte at få jægeren til at se sandheden i hendes ord

”i only said what i did, because you don’t seem like a person who like to talk whit other.. maybe I was wrong.. but you don’t seem like a bad person.. I see a person who need a friend.. a person some stupid man have hurt.. maybe you are broken as you said, I just wanted to help you.. be your friend maybe.. I do not want you to go.. you are welcome here”

Mofinen som var begyndt at kicke ind, gjorde at Kallisto ikke mærkede sit ømme ben, på samme måde som tidligere. Nu var det mere en øm følelse som ville blive irriteret som fanden selv hvis hun lavede noget dumt. Så hvis jægeren ville have englen væk, behøvede hun bare at skubbe eller sparke hende.

”I am sorry if i offended you.. I really didn’t mean so.. I like you, even though I don’t know you yet.. but I want to know you”

Englen ønskede at kvinden vidste at hun mente hvad hun sagde.

”i just.. i just thought i would be easier for you to open up, if you didn’t think you had to see me anymore.. I jus wanted to help you”

Det følelsesforladte ansigt stirrede tilbage ind i englens.

"Yes I am asking you about your sexlife. And first of all, you need to find men who can please you. Second of all, that might trigger some memories."

En varme, ægthed, tryghedsfornemmelse strømmede ind over Procella. De små hår rejste sig på hendes arme.

Trickery tricksters...

Lød det i hendes hoved. Hun bed tænderne sammen.

I know that. I can feel it. The magic. Who are you?

Men selvom hun var klar over magien der blev brugt mod hende, kunne hun ikke ryste den af sig. Havde det mon noget at gøre med det bånd hun havde indgået? Var der flere ulemper ved det end hun havde opdaget i første omgang?

Med et suk rystede hun let på hovedet til Kaliisto og smilede svagt omend en smule sørgmodigt. Nej. Hun ville ikke gå.

"You didn't offend me. At all. I'm just not good with rejection. I don't make connections because they always turn to shit. I'd rather be alone than unhappy"

Different sides of the same coin
- Stop talking to me unless you give me your name!

Procella krammede flasken lidt hårdere og drak en tår mere. Hun så granskende på englen. Hun virkede oprigtig, men hvem fanden kunne vide med alt det her engle-pjat? Hun kunne teknisk set være ude på at malke hende for informationer og derefter slå hende ihjel! Det var faktum. Derfor var det også så underligt at Procella følte at hvis det skulle ske så var det meningen. Det var okay.

"Hrm...could I ask you a favor?"

Spurgte hun.

"Could you please ease up on the magic? I'm only human. And one thing you should know about me. If you ever gain my trust and I open up to you, it shouldn't be because you forced me to feel that way. Friends don't do that. Dictators, puppetmasters, evil beings does that."

Hendes ansigt var så småt ved at blive mere livagtigt at se på, men tonen var ikke bedende. Den var mildt irrettesættende.

"And I would like to help you, and to know you too. It just makes it a bit more difficult when your entire life has been boiled down to 7 years. That we have to fix. Tell me one thing. Where did you "wake up" if you will. Where in the world. On a hospital? The side on the road? Floating in the ocean? Where you injured in any way? And how long have you been here, Deploratus? And why did you come here?"

More importantly why the fuck did she stay? And how the hell have she kept herself from being a chewtoy for some blood-fanatic maniac?

- Like you?

"I uhm. Have to sit for a second..."

En smule rystet og med et flakkende blik dumpede hun ned i sofaen igen. Hvad fanden skete der lige? Hvad skete der i hendes hoved?

”Sorry, i haven’t really met someone who could do that”

Hun trak en smule på skuldrene. Satte sig igen på sofaen, da hun var sikker på at kvinden ikke ville løbe ud af rummet. For englen virkede det som om denne kvinde havde en masse at slås med, som om kvinden havde dybe tanker som hun ikke ville dele med nogen i verden.

”I know that feeling, except mine don’t turn to shit, they just die..”

Kallisto lagde hovedet en smule på skrå imens hun vurderede jægerens ord, vejede dem I hovedet, ville finde på et godt svar

Maybe i should just be honest

“I would never hurt anyone on purpose.. never hurt you on purpose..”

Med glasset imellem fingrene igen, kiggede hun en smule ned I gulvet, lettere bange for den reaktion der kunne komme, idet kvinden lod til at skifte humør hurtigere end englen kunne følge. Så da hun bad Kallisto om en tjeneste, nikkede hun med et smil som hurtigt blegnede en smule

”sorry, i dont always control it.. I only used it because I didn’t want you to go.. I have never used it to gain a friend, only if people seem sad I I wanted to cheer them up”

Et ærligt smil og et par lettede øjne kiggede på jægeren I det hendes tone ikke var hård, som hendes ansigt levede op, trak Kallisto skuldrende en smule tilbage og slappede af I dem.

”I can’t promise it won’t happen again, as i said, i only found out recently, that it’s an ability, i think Alessia called it my Aura”

I ´think that was what she called it, maybe I should call her and ask

Som emnet drejede endnu engang, rakte englen hånden frem og tog sit glas lemonade og drak det, imens hun overvejede det mest korrekte svar hun kunne give. Hendes egene bagrund var et mysterium, så hun kunne kun fortælle den smule som hun vidste helt sikkert

”California, by some road.. they said i had been in a car accident, whit some other kids, but i don’t remember that part, i had a broken arm.. and they called me Jane doe, until they gave me an identity, no one came forward and said that they knew me.. I have been here for four years now.. I just drove off when my guardian died, she was the only mother I knew”

Hurtigt drejede hun rundt og pegede på billedet af hende og en ældre dame

”Thats her, Anabell.. i dont even know why i ended her.. but I did and for some reason I stayed”

Hun fylgte sit glas med noget fra en af de flasker som stadig indeholdte en smule alkohol. Drak glasset hurtigt og fyldte det igen

”Can you even use his information.. if I have a family that didn’t want me..”

Som hvis et lys var gået op for hende, kiggede hun på billedet igen

”Alessia asked me i i had chanced since that day.. I don’t think so, but maybe you see something I don’t”

Alessia...Oh yeah...that explains allot...

Procellas bryn var rynkede imens hun slugte den rigelige information hun fik.

Bloody hell...if she is here...could they...?

Hun fik pludselig gåsehud overalt. Mon det var på tide at tage en rask lille sommerferie? En tur til Rom. Bare liiiiiige for at hilse på Paven, få taget et billede med ham med tomlen op så visse folk ville være mere afholdende omkring eventuelle planer.

"..Mmmh...people have a tendency to die around me to..."

Mumlede hun fraværende og overhoved ikke klar over hvad det var der egentlig lige var kommet ud af munden på hende.

"If you where in a caraccident in America, who the hell says you are even from America? You could have been a turist for all we know. So where and how would your family even start to look for you? Maybe you have sisters and brothers, a mother and a father, aunts, uncles, cousins, who are convinced that you are either dead by now, or ran away?"

Procella skævede til lemonaden og rystede på hovedet. Det kunne hun ikke bruge til noget. Og det kunne englen heller ikke! Hun gik over til barskabet og stak tungen ud af munden da hun så en halvfuld flaske gin. På den anden side så var det vel noget englen kunne lide siden hun havde det, og ellers kunne hun altid blande den med den der fordømte lemonade.

"The plan is we need your memory back. First we get drunk, and talk about everything from the weather to tv-shows, if that can trigger the slightest hint of a maybe-memory then we didn't waste our time. Drink!

Hun placerede flasken med et klonk på bordet foran Kallisto.

"Then we have to test the sex-theory. An orgasm, a real one, fires your brainactivity up like fourth of July! I just saw that on TV last week! And then we will try every fucking idea we come up with. If it doesn't work, well at least we had a fun time failing"

Procella smilede sardonisk ned til englen

"Cheers Love!"

Hendes accent lød pludselig syngende og irsk?

Kallisto kiggede en smule undrende på jægeren idet hun fortalte at folk havde en tendens til at dø omkring hende, ikke sikker på om det var en form konstatering eller kvinden arbejdede med døden til hverdag. Det skulle da ikke undre hende, eftersom hun havde sat hendes ben på plads, men det han bare ikke sammen med hendes trussel fra tidligere.
Inden englen nåede at tænke videre over det, begyndte Procella at snakke videre. Englens blik blev trist og lettere opgivende ved tanken om familie, en familie hun vidst havde konstateret hun ikke havde.

”They made a missing person report on me, and send it to Europa, because of my look, they had an idea about me being Spanish..”

Den næste fulde flaske alcohol englen efterhånden havde indtaget, begyndte at have en sjov virkning på hende. Sammen med morfin pillen, mærkede hun hvordan hendes hæmninger langsomt forsvandt, men hun var stadig overbevist om at hun var ved sine sansers fulde fem, hun var bare lidt mere glad end normalt.

You are drunk..
No i am not.. just one more

En tår mere af alkoholen, gled ned Igennem hendes hals, inden hun satte glasset og fyldte det op igen. løftede hovedet og sendte et glad uskyldigt smil til kvinden

She have beautiful eyes, i like them, i must tell Diane that.. they are so shiny.. she is kind of hot
You are drunk

Bagerst I hendes hoved, sad en lille fornuftig stemme og gjorde det klart for hende at hun måske skulle slappe lidt af nu, men det ville jo bare ødelægge hele ideen med at blive fuld sammen med kvinden, så I stedet for at lytte, tømte hun glasset igen og kiggede bedende på Procella som nu sad med gin flasken, som den blev sat foran hældte Kallisto hurtigt op og tømte glasset, inden hun fyldte det igen.

”i am pretty sure i am getting drunk honnie..”

En let rødmen spredte sig over hendes kinder, hvad var det hun sagde til kvinden, forvirret over sine egne ord. Hun prøvede at ignorer dem, men som alkoholen havde indtaget hendes krop, kiggede hun i stedet på kvinden med et lettere sjofelt smil. Kallisto som på ingen måde var afklaret med sin egen seksualitet, overvejede et kort sekund at ligge an på hende, nu kvinden hele tiden følte at snakken skulle tilbage på sex

”Do you have someone in mind then? I don’t know anyone who can do that, or if you can I know you.. you have beautiful eyes, you know that?”

Denne gang rødmede englen ikke engang I det hun tog glasset for at skåle med jægeren

”cheers honnie”

Hurtigt drak hun og fyldte glassene op igen

”Talk about everything you say.. don’t trust anybody you say.. tell me what do you work with Diane, if that is you real name.. you are pretty.. no you are more.. you are beautiful.. that’s the right word”

"Oh sweety..."

Sukkede Procella

"Because some officer told you they sent a missing person profile around the globe do you believe it? That stuff only happens in movies or if you're might wanted for something. And lets just say that there actually was made such a file on you. You are paperwork. Paper work can be lost, be error or on purpose. Maybe someone recognized you as an angel and stopped it. And who says you are from Europe? Look. If there are missing people in USA, less than one fourth get found, and even less reaches all stations, offices and so on. If you have no papers and no ID after you woke up without memory, I promise you no one have sent out a international missing file on you. If you look like hispanic, there first thought would probably be to sent you to LA to all the latinos to see if you would be recognized. But I wouldn't recommend it. LA. Los Angeles. City of Angels. There is a reason its called that, but it's not pretty. Angels are not always....what humans think they are..."

Der var kommet en underlig glød i kvindens ravfarvede øjne. De virkede mere dyriske. Farlige. Procella gav Kallisto elevatorblikket og udstødte en lavmælt latter. Det var faktisk en let smittende latter for den var hverken nedladende eller sarkastisk, men tegn på at kvinden faktisk hyggede sig og morede sig.

"I think you are too cupcake. Fan-fucking-tastic. In mind? Oh you mean for having mindblowing sex?"

Demons wake the warmth. The heat. Makes you loose yourself

Lød stemmen i hovedet.

Yeah well fuck that! This girl dont need to loose herself, she needs to regain herself. Bad plan.
- Wolfs are passionate. Wild. Rough. Savage...
Yes and they also just miiiight break every bone in her fragile body, and eat her because she becomes pray. What the hell is this advice you are giving me? Shut the fuck up, who EVER you are! Or be more constructive! She is an angel!

Der var en stilhed i hendes bevidsthed. Som om entiteten overvejede.

Angels. Human males are not enough. Angels need to remember. We need to know to act. The Chosen could be with her.

Procella så en smule forvirret på Kallisto der smilede sjofelt til hende og komplimenterede hende igen og igen. Rødmede, og derpå kaldte hende smuk.

"Erhm...Thanks? I Guess?"

Svarede hun en smule tøvende og let tvivlende. Hun var ikke helt sikker på hvad det egentlig var der foregik lige nu.

The Chosen? Who the fuck is The Chosen? You have to give me something else! Something more!

Procella drak en ordenlig slurk af flasken for at have en undskyldning for ikke at kommentere direkte på noget af det Kallisto sagde, for det var forbandet svært at føre flere forskellige samtaler samtidig, især når den ene skulle holdes hemmelig, og hun skulle være påpasselig med svarene i den anden.

The Chosen Two. Two but many. The Chosen should never remember. Something went wrong. Two became one. Then two. Then one again. Then many. We do not understand. We know. We remember. No keeper. We have no keeper. Find the keeper. You are The Chosen!

Stemmen i hovedet var pludselig mange. Kønsløse. Mandlige. Kvindlige. Hviskende. Nogle angste, andre vrede, nogle få afklarede, men alle opfordrende. Procella sad mussestille og kæmpede for ikke at have en kæbe der med et klonk ramte hendes knæ. Magi! Nogen brugte magi på hende! Ikke englen, det var hun sikker på. Nogen havde rodet med hendes hoved! Wicked havde ja - men det her var ikke ham. Det føltes på ingen måde som ham overhoved. Det her var noget andet. Det var sket før. Hun huskede pludselig brudstykker af samtaler med forskellige folk der havde virket forvirrede og spurgt ind til ting hun påståeligt vis skulle have sagt og hvor hun havde affejet det.

Procella trak vejret dybt og rykkede tættere på Kallisto. Skænkede op i hendes glas igen. Hun smilede indbydende til englen. Stemmerne havde ret i én ting. Hun var uden tvivl en mester i forførelsens og nydelsens kunst. Hun havde haft år at øve sig i, og hun var sågar direkte trænet i det. Tanken bundfældede sig i hende. Det var noget hun måtte overveje nærmere på et tidspunkt. Det var absolut ikke normalt på nogen måde at en Jæger blev trænet i den slags. Det gav ingen mening.

Oh fuck me sideways! Ripper knows shit! Oh this is bad! Very very VERY fucking bad! I need to know!

"Well. You aren't to shabby yourself Kal. Can I call you that? Or Kalli? Angels have advantages there. They never look ugly. Even if scared permanently by a supernatural, the scars always seems to compliment them in some way."

Hun nippede let til flasken.

"Me? I work with weapons. I sell them. Canada is perfect for that. There is allot of hunters. I also Distribute to parts of Alaska and US. Greenland is Danish and they pussys when it comes to guns and guncontrol. I'm trying to get my foot into the russian market too, and have some contacts but being on the "wrong side" of the boarder makes them a little...hm....stubborn. But I'm quite sure thats just a phase. Speaking of guns. Do you hunt? Know how to use a knife, or a gun? Maybe a little selfdefence?"

Hun gled pænt udenom spørgsmålet om hvorvidt hun havde givet sit korrekte navn ud. Kallisto måtte være tilfreds med det hun havde fået. Åh det her med Izriel kunne gå hen og blive hendes død hvis hun fik talt over sig. Hun måtte tale med englen omkring noget der måtte kunne gøres. Det ville være i englens egen interesse. Hvis hun fik talt over sig de forkerte steder ville det betyde hun blev slået ihjel for det, og hvis hun døde, så ville Izriel også dø. Det var hun ikke parat til på nogen måde.

Smilet syntes kort at blegne på kallistos læber, blikket i hendes øjne lignede en nedtrykt hund. Tanken om at der måske intet var blevet gjort, irriterede hende mere end hun troede. Et nyt smil kom på hendes læber, et smil som skjulte hendes indre sorg, som syntes at blive værre af den mængde alkohol hun havde indtaget

”I did not know that.. i believed them.. I trusted them..”

Det sidste syntes at komme en smule mere vredt end det var hendes mening. Som kvinden gav hende en kompliment, kunne hun ikke lade være med at få et lettere piget genert udtryk i ansigtet, som hun hurtigt skjulte ved at tømme glasset for gud ved hvilken gang denne aften

This should be fun, she can only know they are great if she have tried it herself.. or am I missing something?

Hun nikkede stille og mærkede endnu engang hvordan varmen steg op I hendes kinder og tvang farven frem til hende, så hun nu på alle måder lignede en uerfaren skolepige.

Hun satte sig en smule tilbage i sofaen, satte sig med ryggen imod armlænet og trak benene op under sig, et hurtigt udtryk af smerte kom over hende, men lige så hurtigt var det væk igen, i stedet placerede hun hagen på knæene og glasset fyldte hun endnu engang, imens hun observerede den eftertænksomme dame. Dybe, dystre tanker, lod til at komme til denne kvinde til tider, men hun delte dem ikke.

Maybe i am just silly.. be haps she is not thinking, just enjoying

“Thank you.. I didn’t know angels could get scars, I don’t think I have any, even though I am clumsy and walk into people like today”

hun syntes at tænke en smule, tandhjulene knirkede næsten idet hun smilede til kvinden

"I have always just been Kallisto, but you can call me what you want.. soom or latter i will react on it"

Som jægeren begyndte at tale til sig selv, slog englen ørene ud, sugede hvert et ord til sig. prøvede at finde ud af hvad der fik denne kvinde til at fungere. Men ikke meget blev givet væk, kun at kvinden kunne lide våben,

”You like weapon then, i mean if you work with them.. sound kind of dangerous.. how do you have time for that, with children? Or do you have a husband? Sorry what you said about man got me to think you were a single mother”

How does she do it? how does she have the time?

"I dont, i have never handled any kind of weapon, unless you count kithen kniws, my mentor have asked me to start selfdenfens courses, so i began last week.. but its hard, my bones are to light, when i end on the floor all the time"

Hun havde set jægeren rykke tættere på, og havde den største lyst til at læne sig frem og give hende et kys på kinden, eller munden, hun kunne ikke rigtigt beslutte sig. denne ubeslutsomhed var hvad der afholdte hende fra det, samt hun ville ikke spille på tangenter der ikke eksisterede, intet fra denne kvinde havde i nu overbevidst hende om at hun var til begge køn, kun at en mand havde såret hende grumt og hun kunne lide mind blowing sex

”I wonder what is going through your head.. the look in your eyes and your breathing.. or am I interpretation that wrong?”

Did I just overstep some boundaries again, stop doing that, what do you want?
You to be embarrassed, what do you even think I am here for?

Stemme som kom bagerst I hendes hoved, var en del af hende selv, og sikkert den stemme alle fordrukne engle havde