oh no, its messy(procella)[X]

”Angels can have children, but only with other angels.. a child with a human or a wolf, even a demon if that is possible, Is seen as an insult to god.. the child is not considered clean among angels, and it will always risk to be hunted.. so I didn’t gave birth to her.. god made sure of that”

I lost my child on god will.. and I never tried again

Hendes tanker var en smule trist, hun huskede den psykiske smerte ved at miste det lille liv, men en ven havde fået hende til at indse at det var guds vilje, den samme ven havde senere fået hende til at indse hvorfor det var en god ting.

Hun løftede hovedet og kiggede på jægeren, smillede taknemmeligt til hende over det tilbud hun kom med, men kunne ikke lade være med at få et stift smil som hun fortsatte. Selvfølgelig troede kvinden det værste om hende, hun ville have overtalt pizzabudet til at hun kunne komme forbi dagen efter med pengene, men selvfølgelig troede kvinden at hun ville stjæle.

Why does every human think that.. are everybody that corrupt? That the first thought is stealing

Med stive og næsten opgivende bevægelser, tog hun pengene fra kvinden, lagde dem på det lille bord, så hun kunne tage dem det sekund buddet kom.
Med ryggen imod væggen kiggede hun på Diane, uforståelig over for jægerens syn på hende, ikke sikker på hvad der havde givet kvinden den tanke at hun ville snyde. Et opgivende suk forlod hende, idet hun gik over til køkkenet, trak et par tallerkner og gril bestik frem, alt sammen gammelt, men brugbart.

”most of the time angels are born by other angels, sometimes they are a mix between angel and human.. but rarely they are created, I knew a few who were.. one moment you don’t exist, the next you stand somewhere, your purpose in life is clear.. you know what you are here from.. but you don’t remember anything from before that time.. you only have your name and purpose”

Det var den bedste made hun kunne forklare det på, det var svært at forklare til andre at man bare var der, havde det samme udsende indtil du døde og fra dag et af, ved du hvad dit formål I livet er.
Fra køleskabet trak hun en thousand island dressing frem, satte den sammen med tallerknerne og fandt to rene glas frem som kunne bruges til vand

”how do you even know about this world?”

Englens stemme var nysgerrig, hun var ikke helt sikker på om hun ikke havde stillet spørgsmålet tidligere, men hvis hun havde, kunne hun ikke huske svaret, måske hun havde spurgt imens alkoholen stadig havde et fast tag I hendes hjerne.

”You know so much, how can that be? When did you realize what I was?”

Procella lyttede med til englens rablen med et halvt øre. Det var jo komplet afsporet det der kom ud af munden på hende.

Yeah right. Insult to God. Blame it on the big guy that you feathery freaks are the biggest nazi-racists ever...suuuure. It's God. Not you.

Hun betragtede Kallisto og man skulle ikke have særlig sensitiv opfattelsesevne for at opdage at englen var stærkt utilfreds med et eller andet. Den måde hendes smil blev en maske og hendes bevægelser mekaniske på og rendte rundt og sukkede opgivende.

What the fuck is your problem bitch? You just got laid, regained your memory, and now I'm paying for your goddamn food. What could POSSIBLY be up your ass now? Well...not me anyway....

Procella hævede et øjenbryn imens hun med armene over kors på brystet, betragtede englen og lyttede til endnu mere vås.

Oh my god...does she actually believe that? That most angels are born? Hellooooo? Reality-check. Maybe you should read the little thing called the Bloody Bible lady! Thousands and thousands of angels where created! NOT....BORN! The born one...geeh...they are even bigger freaks than the rest of you. Made from a holy being, who broke the laws and gave into a deadly sin. Lust. And being on the pill? This is one little pervy angel. Trying to get kids, fucking whatever she can get her feathers into? Damn...She is one walking, talking "insult" to God. Love to be a fly on the wall when she meets her maker and they have a little chat about the fucking rulebook...

Procella rømmede sig let.

"Actually. You didn't answer me. So you where sent from upstairs, down here? Or what? Is it on purpose you are trying to give me a lecture instead of talking about yourself?"

Procella måtte erkende at hun var en smule overrasket over hvor sikkert englen bevægede sig rundt og hvor klart hun talte, i forhold til at hun måtte være et åndedræt fra at stå på rulleskøjter i ren alkoholtåge.

Til englens spørgsmål smilede hun skævt og kom med en lille lyd der var en blanding mellem et let fnys og et kvart grin.

"Because I live in this world. And I have eyes and ears. And use my head. Sometimes. Actually that one is still up for debate..."

Hun sendte englen et nærmest sardonisk grin.

"But tell me. Whats up with that?"

Hun lavede en viftende håndbevægelse der kørte op og ned et par gange i englens fulde længde.

"You seem annoyed, or offended. Why? Because I offered you money? I'm not taking you for a prostitute if that was it. I was trying to help"

Der var en let rynke i Procellas pande og det var lige før hendes bryn mødtes på midten. Hun virkede fuldstændig oprigtig i sit forsøg på at forstå hvad der havde skabt forandringen i Kallisto, og også omkring at hun ingen anelse havde om hvad det var der var problemet.

Dog var det ret meget med vilje at hun deflekterede fra det sidste spørgsmål ved at vende lygten tilbage mod englen. Der skulle nok være tid til at svare på ting hvis det var sådan verden skulle være. Men lige nu fandt hun det sikrest at - forsøge - at vægte sine ord med omhu og ikke bare pladre ud til højre og venstre med al sin viden og hvor hun havde den fra. Kæft hvor havde hun været umanerlig uprofessionel idag allerede.

Et kort sekund var det lige før hun skammede sig, men også kun lige før. Alkohol + Aura gjorde at hun ikke bebrejdede sig selv tingene i dette øjeblik. Det var bare sådan noget "fløh" som hun skulle komme over og arbejde med på et eller andet tidspunkt. Måske. Hvis hun gad.

Et stille suk forlod englens læber, hun var begyndt at indse hun ikke levede andet end at vrøvle, hvilket aldrig førte noget godt med sig. hun satte sig tungt ned på sin plads, overvejede et sekund at finde mere alkohol, men havde indset at der ikke var mere, og hun ville helst ikke ind ved siden af for at hente hvad end han havde tilbage.

”I Don’t know, i just remember my purpose and did what was needed, i can’t remember ever meeting god”

Måske de sidste par år som bartender havde gjort noget ved hendes alkohol tolerance, for hun følte sig ikke så fuld, mere træt og udkørt.

Maybe its just because you didn’t drink so much as you believed.. that’s a lie.. you are lucky

“Then you use them well.. I thought supernatural being was supposed to hide from humans.. so you must be e clever person”

Hun løftede den ene hånd, lagde den på nakken og begyndte det bedste hun kunne, at løsne den muskel som havde sat sig I klemme der omme.

”It’s not that.. i just thought you believed the worst about me, that i would trick those who comes with the pizza.. I would never do that.. I would just ask for permission to come by tomorrow and pay.. use my gift to make him agree.. and I would come by tomorrow.. I don’t like the idea of cheating.. life is too long and to many sins can be committed in that time, there are no reason to add more of them”

Only god know how much he can judge me already, no reason to make the punisment bigger

Hun kiggede ærligt på jægeren. Lagde hovedet en smule på skår, og fjernede hånden fra den nu løsnede knude

”I believe that every being come back to god, but they have to go through purgatory, and i dont want to be there to long.. do you know what I mean?”

Procella lagde armene over kors, men denne gng var det en afslappet stilling, og hendes øjne glitrede af varme og det lillle skæve smil var venligt.

"Kal. Sweet sweet Kal. Why do you think you should meet God just because you are an angel? If he made thousands and thousands of angels, made earth, made humankind, all the fauna, flora, is listening in to some of the prayers out there...just a fraction...then that dude have a more busy life than ANY of us can even begin to fathom. And who says Earth is the only thing God created? There can be thousands of worlds out there, all in need of their Father."

But I feel your pain. I feel it to. Just in more way than one...

Procella gik hurtigt hen over gulvet og lukkede afstanden mellem dem. Hun overrumblede englen ved at gribe fat i hende og trække hende ind til sig i en varm omfavnelse, men dog ikke en tvingende en, hun ville med lethed kunne frigøre sig uden at det behøvede at være med voldsomhed eller kraft.

Jægeren kyssede Kallisto ind i håret, lige over hendes øre, for selvom hun havde højhælede støvler på så var der alligevel muligheden for at det ville være en smule for "moderligt" og derved kunne tolkes som en nedladende gestus hvis hun kyssede hende oven på hovedet.

"Sweetheart...Have you ever wondered that what God want's from you is exactly what he want's from every single human. Just a little faith..."

Mumle-hviskede hun ind i englens hår, men absolut tydeligt nok til at kunne høres, og uden tvivl også ment som sådan. Hendes hvisken, kram og lette kys var ment som tagende brodden af eventuel løftet pegefinger eller belæren som der kunne være i hendes ord. Hånden på hjertet, Procella havde sgu aldrig set Gud. Hun havde set ting hvor hun havde tænkt at det måtte være Guds værk. Hun havde følt mægtige kræfter igennem sig, set mirakler. Gud fandtes. Men hun var også fuldt ud overbevist om at det ikke var for hendes øjne eller øre at sludre med Gud. Den der havde skabt alt. Der var en mulighed for at hendes hoved ville eksplodere, eller at hendes hjerne ville blive til overkogt havregrød og boble ud af hendes ører.

Hun tog et enkelt skridt tilbage og lod sine hænder glide ned og ligge om Kallistos overarme som hun klemte blidt og varmt imens hun så ind i de bløde brune øjne.

"And cupcake...I really hope you don't remember God. Or Heaven. Cos if you do, just imagine what evildoers could use with that knowledge."

Hun gav en let gysen fra sig, og der var kun en lille del af den der var teatralsk.

"Imagine you got kidnapped by a demon who wanted to bring the fight to God. Who would try to break open the golden gates. If you could remember these things, you would be...well...first of all you would be a walking talking target, we only had to paint a big bullseye on your forehead...and one on your back too. And damn girl. You would be the utmost weakest link. You could by one word..."

Procella slap Kallistos ene arm og viftede lidt og rullede med øjnene for at indikere at det var en lettere overdrivelse og hun godt var klar over det.

"...be the one who got all the other angels killed because you knew some kind of backdoor into Heaven, and you gave the key under torture ooooor...mindreading...oooor whatever...I've known a few angels in my time. They where all sent from somewhere. Not born. But none of them could tell me where they where sent from, or who did it. They had feelings, they had purpose, they had fractions of memories about other angels they met before they came here. They knew a shit load of info of all sorts of creepy shit. But they didn't talk to God. It was in churches and by prayers and stuff."

Hun trak lidt på skuldrende. Hun ville aldrig indrømme det, men kæft hvor var hun misunndelig på englene. Det kunne godt være de påstod at de ikke kunne huske Gud, og at de ikke havde mødt Gud. Men de var HER. De var skabt af Gud. De havde de sygeste evner, de havde VINGER! De var levende bevis på Guds eksistens. De var....faret vild...og hun havde slået utroligt mange af dem ihjel. Men ikke denne. Ikke Kallisto. Nej. Kallisto var andet end det. Mere. Kallisto skulle være hendes veninde...hvis hun ville. Hendes vennekreds var alt for lille. De døde eller forsvandt. Hun manglede en familie. Wicked var ikke familie. Wicked brugte hende bare, og rejste som det passede ham og lod hende ikke høre fra sig. Hun var mindre end ligegyldig i hans verden. Tanken fik det glitrende og varme til at dø hen i de ravfarvede øjne og hun sukkede svagt, gav slip på englen og sank et eller andet. Hendes liv var mildest talt skide besværligt. Hvis det havde været Monopolly havde hun givet fortabt for længe siden. Det her var bare et spil man ikke kunne tillade sig at give op i.

Procella slap Kallisto helt og lagde armene over kors igen, men flyttede sig ikke. De stod stadig helt tæt på hinanden. Hun havde en rynke i panden og hendes fulde hjerne gjorde hende let irriteret over det hun hørte for det var noget forbandet sludder det der kom ud af englens mund lige nu. Hun viftede irriteret med hånden og var lige ved at få proppet en finger i næsen på Kallisto ved bevægelsen.

"Stop...stop stop...STOP! You are telling me not to believe the worst about you, that you would never use your powers against people. That's a lie! An hour ago right here on that couch you admitted to me that you where using your powers, or gifts or whatever you like to call them, to manipulate me to be happy. And now you tell me that you would not try to get the pizzas for free, just to get them for free now and pay later. Ka...it's the SAME thing! You are using your superior being as an angel to get humans to do what YOU want them to do. The deliveryguy is getting back to his boss without money! You risk the guy is getting fired...or girl, okay gender...not important right now!"

Frustreret gned Procella sig i ansigtet med en stønnen. Hvorfor kunne englen ikke SE hvad det var hun lavede? Kunne hun ikke se det, eller var det bare lettere for hende at lade som om? Spillede hun dum med vilje sådan så Procella skulle tro hun havde brug for hjælp, men hvor hun kørte et eller andet spil? Hun stivnede totalt ved englens næste ord. Hænderne gled laaaaangsomt ned af hendes ansigt.

"Erhm...Kal...You wont go to purgatory. You don't have a soul to be tested. Me on the other hand. I will. And if no one on the other side will put in a good word for me, or I fail the trials in Purgie...well...down we go then. And no. Don't wanner get stuck in Purgie for too long. But then again. I've broken almost every deadly sin, if not all, several times, and enjoyed it. That's on me. That is why I go to church every sunday if possible and seek redemption. Forgiveness. I have no clue who or even WHAT God is. But I'm suuuuure hoping The Lord is having a good day when judgement falls on me. Otherwise I'm on a oneway train to hell. And that fucking sucks when you have this little voice in the back of your head saying "Oh..and by the way...half the inmates here, you put away, they would love to rekindle your acquaintance". That's some serious shit to avoid. Like...REALLY avoid. Running. Screaming."

Procella havde fået et lidt blankt udtryk i øjnene efterhånden som hun talte. Det var som om hun ikke så meget talte direkte til Kallisto, som at hun faktisk satte ord på en masse tanker der havde ophobet sig i hendes hoved og havde tigget om at blive sat ord på...

Erhm...Girlfriend...waky waky...Blabbermouth!

Jægeren rømmede sig og en kraftig rødmen bredte sig i hendes kinder. Hun så hurtigt væk fra Kallisto. Et larmen på dørklokken fik hende bogstaveligt talt til at flyve en halv meter i vejret.

"Oh shit! Heart attack! Nono! Please. I said I got it. The rest of the money is a loan so you can get by the rest of the month"

Hun løb ud i gangen og trykkede på dørtelefonen for at lukke budet ind i opgangen.

...saved by the bell...fuck...I have to be more careful...this is SO not cool...that blackwinged bitch is gonna get a bloody piece of my mind!

Hun åbnede døren, smøg sig ud på gangen og trådte 2 døre hen. Hun skulle ikke invitere nogen eller noget ind i Kals lejlighed. Man var ikke jæger uden at vide de helt klare "dont's". Et par øjeblikke efter var hun tilbage med 2 store familiepizzaer. Hun sendte englen et grin, floppede de brændende varme æsker ned på køkkenbordet og slog ud med armene i en gestus der sagde at hun heller ikke helt fattede hvorfor dælen de havde fået mad til minimum 8 personer, men at hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at brokke sig over det.

I mellemtiden havde hun forsøgt at ryste de dårlige tanker af sig. Tanker om himlen og helvede. Med hvad der skulle ske med hendes børn hvis hun forsvandt.

"FOOOOOOOOD!"

Triumferende slog Procella et låg op og så ned på den ulækre klistrede masse. Hun sendte englen et tvivlende blik og en yderst væmmet grimasse.

"...yeeeeah....this is yours. To eat. And Keep. Believe me. ALL yours. Nasty! Which makes THAT mine! JOINK!"

Hun skubbede den ækle slikpizza-æske ned over sin egen og hen af køkkenbordet, sådan så hendes egen blev befriet. Da låget blev åbnet og de mange forskellige slags kød sendte deres liflige duft op mod hende begyndte hendes mave at kværne og hun måtte aktivt slubre mundvand i sig. Hun lukkede øjnene og snusede lydeligt ind.

"MmmMmmMmmMmm...oh heeells to the yeah...Ay...by the way...you have a tv hidden somewhere? Or is it just me who's completely blind?"

Jægeren nappede en bid af et pizzastykke. Osten trak sig villigt ud i en laaaaaaaaaaaaaaang tråd og hun sugede desperat luft ind mellem tænderne for at køle osten ned der fungerede som udemærket napalm i hendes mund.

Englen kiggede ned i jorden, hun vidste det var underligt det hun sagde, for hvem ville ikke huske hvis de havde stået over for gud, det måtte være en synd i sig selv at glemme det. Og kvinden havde selvfølgelig ret. Gud ville ikke se alle sine skabninger, hvem vidste om han overhoved så nogen af dem.

”I know you a right.. its just.. somewhere inside me.. is a need to meet god.. not a need.. a desire to meet my creator.. and I know its hubris.. but I would love to be special enough to see him one day.. and I know its wrong for me to feel this way”

Hun trak på skuldrende som en undvigende factor, håbede at jægeren ikke ville ligge det store I det, muligvis bare ignorer at hun lige havde fortalt hende en af de drømme som fyldte hende.

She must think i am a retard

At bluve omfavnet var underligt for englen, det skete ikke så ofte I denne tid, så det var med tøvende usikre bevægelser hun lukkede armene rundt om livet på kvinden. Med et greb så let at der intet skulle til for at bryde det, men fast nok til at kvinden kunne mærke at det var okay med englen. Kysset i håret fik englen til at antage en lettere rød farve hen over kinderne, hvorfor vidste hun ikke helt. Hun burde trods alt ikke rødme med alt det der var sket tidligere. Så imens kvinden ikke rigtigt kunne se hendes ansigt, fik hun det under kontrol og tvang rødmen til at ligge sig.

”I have faith.. but as a candle flame flickers when the wind is strong, but my faith has not disappeared, it has always been there.. just not always as strong as I could wish”

Hun forstod godt hvorfor nogle mennesker mistede troen, forstod endda hvordan engle kunne, men hun syntes det var vigtigt at kvinden forstod at hun ikke havde mistet den, og hun heller ikke havde planer om det hvis det stod til hende selv.
Englen så ikke kvindens ord som en løftet pegefinger, for hun sagde kun det som englen allerede vidste inderst inde, ting hun ikke kunne gøre noget ved, men sådan var det nu engang.
Englen fandt jægerens bevægelser varmende, hun syntes de var venlige og hun ønskede at være venner med denne kvinde, også selvom hun indtil videre havde bevist tydeligt at hun var god til at irritere hende og sige det forkerte. Så da kvinden igen talte, lyttede Kallisto, mødte hendes øjne og hørte ordene.

She is right, but still it would have been wonderful to remember that being we all call father.

Hun kunne ikke lade være med at smile en smule, hun havde jo ret. Det ville være forfærdeligt hvis der kunne findes en bagdør ind i himlen, så hun var glad for det ikke var hende der havde den information.

”You are right.. its a good thing no one remember heaven.. No one remember god.. its just that feeling I told you about”

Som kvinden stod lid tog kiggede på hende, var englen ikke klar over hvilke tanker der gik igennem hendes hoved. Men spontant besluttede hun sig for at give hende et kram, et hurtigt varmt et, inden hun trak sig væk fra kvinden igen, håbede på at hun ikke havde overtrådt kvindens grænser, for alt i verden ønskede hun ikke det.

Da englen igen mærkede kvindens irriterede blik, vidste hun at hun igen havde fået sagt noget som kvinden ikke var helt tilfreds med, men hun kunne gætte sig til at det handlede om hendes brug af evnerne, og da kvinden først begyndte at tale igen, var hun ikke længere i tvivl. Englen krympede sig åbenlyst. Men hvordan forklarede man at det eneste tidpunkt man brugte dem på, var for at få andre til at have det bedre, næsten aldrig for egen vindings skyld, og selv der var det noget med at aflevere penge dagen efter.

”I am sorry, you a right.. didn’t see it that way.. maybe I am too old for this time, I remember when you could do that and no one got hurt.. a course I was the master you spoke with then, not a delivery”

Hun forsøgte ikke at få sin brøde til at lyde I orden, hun forsøgte bare at forklare hvorfor hun ikke troede det ville skade nogen. I sin tid havde det trods alt ikke betydet det store om man betalte den ene eller den næste dag, så længe betalingen faldt inden den første.

Maybe this thought from then is wrong.. it is a different time, and different rules

“Have you ever wondered why god created purgatory.. I mean he gives people a chance there, if they can handle the pain of their sins, they be cleansed and can go to heaven.. I think god want you to succeed, I think its your heart.. even if you enjoyed you sins, it’s the fact that you redeem them that’s help you”

Hun lød som en dårlig sælger lige nu, en der prøvede at sælge himlen til en ikke troede, men det var hvad hun troede.

”Wait what.. you put them there.. how the hell did you do that?”

Men inden ordene var ud af munden på englen, var jægeren allerede fløjet over for at besvare døren. Hun sukkede en smule og gik i stedet over for at hente gafler og knive de kunne bruge til den dampende pizza, samtidigt satte hun en køkkenrulle frem på bordet så de kunne tørrer fingrene.

Hun kiggede lidt på pizzaen, men så til sin lettelse at kokken havde puttet vingummi bamserne på efter den havde været i ovnen, så de var kun lunkne og kunne hurtigt spises. Så hun tog en enkelt og puttede den i munden, sukkede hørligt idet sukkeret ramte hendes tunge.

”I have, i just sat it in the bedroom the other day, one moment then I get it”

Hurtigt gik hun ind I soveværelset. Rumsterede lidt med ledninger, inden hun trak et rullende tv bord med en ældre model af en fladskærm ud. Tv et fungerede fint, men det var ikke HD man kunne se, hvilket heller ikke havde betydet noget for hende, hun kunne se det hun skulle.
Med lidt besvær lykkedes det hende at sætte tvet i midten at rummet, så de begge kunne se skærmen tydeligt, hvor efter hun kravlede på gulvet og satte en ledning til en stikkontakt og en anden til et antennekapel.

Da apparatet først var sat til, kastede hun fjernbetjeningen til jægeren, sigtede efter sofaen ved siden af hende. Hvor efter hun selv satte sig over i sofaen med sin pizza, og tømte den for vingummi bamser en efter en

”Find something you want to see.. I am fresh on everything.. not true, nothing about hordes.. I don’t get those programs, or them on babies and teen mothers”

Kallistos ord havde mere resonans i Procellas hjerte end englen nogensinde ville være i stand til at forstå.

...my faith has not disappeared, it has always been there.. just not always as strong as I could wish...

Av. Den gjorde lidt ondt. Hun havde brugt, nej SPILDT en helvedes masse tid med at rase, være i tvivl, med at anklage Gud, Anråbe ham, Forbande ham, Tigge ham om et tegn. Det mindste. Men...hun havde jo fået det?

Hvad var et større bevis på hans eksistens end de 4 smukke piger der var af hendes kød. 4 smukke, intelligente og ganske magiske skabninger. 4 småpiger med sjæl. På trods af deres fædrende ophav. Hvis det ikke var et mirakel så vidste hun ikke hvad det var. Åbenbaringen ramte hende som et lyn og fik hende næsten til at kløjes i sin pizza fordi hun glemte at tygge og bare lod det glide ned i halsen.

Med et sæt blev hun flået ud af sine dagdrømmende tankerækker da hun per refleks begyndte at hoste og sprutte før der pludselig havnede bacon og ost i hendes lunger. Med tårene trillende ned af kinderne fik hun kæmpet sig over til sofabordet og tog en stor tår lemonade af sit glas. Sekundet efter måtte hun med tilhørende lydeffekt kæmpe for ikke at levere pizzastykket tilbage hvor det kom fra. Hun havde komplet svedt ud at glasset OGSÅ var fuld af gin.

Heaven have mercy!

Hun rømmede sig flere gange, hostede og sank krampagtigt. Hun vidste godt hun måtte se herrens ud lige nu og nok ikke udgjorde et særligt imponerende billede. Godt man ikke gik op i sådan noget...eller...

If she was ever intimidated by me, I think I kinda efficiently killed that now...

"F-uck..I forgot...the gin..."

Rømmede hun sig kraftigt og forsøgte at få den ækle bismag ud af munden. Hun gjorde dog store rødsprængte øjne da hun så tvet. Hold nu kæft! Fandtes den slags...endnu?!

"Damn...aren't you afraid that it's gonna blow up or something? I've heard those old things can actually start fires and shit.."

Lød det hæst og rustent fra Procella, der kæmpede for at få stemmelæberne til at arte sig. Hun reflekterede kort over hvad englen tidligere havde sagt, og konkluderede at Kallisto helt ærligt var fuld af lort lige nu når det kom til det med evner og hvordan man brugte dem. Det var muligt hun var en gammel tøs, men FØR for en lille time siden havde englen åbenbart hjerteligt manipuleret med sine omgivelser som hun fandt det for godt, og der havde hun IKKE undskyldningen med at "det var sådan de gjorde i gamle dage" for det kunne hun ikke huske! Med mindre...ja med mindre det var den største løgnehistorie Procella nogensinde havde fået bundet på ærmet. Næsten. Kallisto havde dog ikke givet nogen tegn til på nogen måde at tale usandt da hun havde sagt det.

Neither did James...

Lød det lidt snusfornuftigt af hendes egen indre stemme. Tanken fik hende til at stirre intenst på englen. Hun ville ønske hun kunne åbne op for hendes hoved og læse hvad fanden der foregik derinde. Hun betragtede hvordan vingummiebamserne blev napset en efter en, og i stedet efterlod en tyk hvidgullig masse hvor marshmellows og ost var smeltet sammen i uskøn forening.

"Thanks. So what do you like to watch?"

Spurgte hun henkastet. Hun kunne godt mærke at hendes parader var en smule mere oppe nu og af en eller anden grund små-irriterede det hende. Hun flippede lidt rundt og stoppede ved en kanal der viste en football kamp.

"Are you into sports? Or...where you?"

Åh gud. Kunne en samtale blive meget mere intetsigende? Det var jo bare Kallisto. Hun burde slappe af. Seriøst. Kallisto. Det havde krævet et skub og et spark og så havde englen været totalt ude af legen. Hvor fordækt kunne man være hvis man var SÅ let at tage ud?

James was a weak coward. Remember?

Hun var lige ved at stønne højt. Hun proppede i stedet med et tungt suk et stykke pizza i kæften. Hun havde rullet det sammen lidt a la pandekagestil og bordmanere var der ikke mange af. Jo mere hun havde i skrutten desto færre upsere kunne hun braldre ud med.

Englen placerede sig lettere tilfreds i sofaen, hendes mave kom med en kort række af lyde som kun kunne tolkes som det de var, sult. Et par vingummiere mere forlod pizzaen og endte i englens mund.

There is a first time for everything

Som jægeren begyndte at hoste og hakke, skyndte Kallisto sig at rejse sig, kom hurtigt halvvejs bag kvinden og var I stand til at banke hende øverst på ryggen, I håbet om at hjælpe kvinden med det hun havde haft I halsen, tanken om at kvinden blev kvalt huede ikke ligefrem englen

Kvindens ord om ginen var ved at få englen til at grine højlydt, men noget i hende sagde at det ville være en meget dårlig ide, dog kunne hun ikke lade være med at kigge på kvinden og sammenligne hende med en hundehvalp, hun så en smule ynkelig ud, men ikke så meget at englen ikke huskede at denne kvinde havde sagt ting som tydede på at hun kunne være farlig, men det var tæt på.

Latteren forlod hende dog, idet jægeren snakkede om hendes tv, den gamle kasse var ældre end lejligheden, men det virkede og der var farve på det, selvom farven tit virkede slit og på grænsen til at forsvinde

I need to get a new someday

“It’s a great tv, its alive and more than 20 years.. I like it, and If it blows up, I guess my guardian angel must have left me”

Joken var dårlig, men hun kunne ikke lade være med at smile af den, engle havde ikke beskyttere og det vidste hun godt, men iblandt mennesker syntes det at være et Ganske brugt udtryk, så hvorfor skulle hun ikke benytte sig af det.

Englens tanker vandrede en smule, som hun rejste sig for at gå ud og hente koldt vand. Hun forsøgte ikke at lyve, men det var ikke altid hun så det hun selv gjorde som manipulation, ofte så hun det som at hjælpe andre, og hendes aura havde hun virkelig ikke haft synderligt styr på de sidste 8 år, så det ville hun helst ikke hænges op på, i stedet valgte hun at lukke helt ned for den smule hun havde, så hendes aura teknisk ikke engang kunne rører en dæmon, hvilket hun vidste ikke kunne lade sig gøre.

Hun gik stille ind og placerede et nyt rent glas til kvinden, sammen med den kolde kande med vand.

”Drink something, maybe that will help you”

Hun satte sig stille igen, spiste et par vingummiere

”I like sports.. always did, most fencing, but football is great to”

Hun kiggede lidt på kampen, prøvede at regne ud hvem der spillede

”Hockey is great to, thou i don’t understand why they need to be on ice just to fight”

Hun trak lidt på skuldrene og det gik op for hende at det ene hold der spilled var fra Toronto, ikke helt sikker på had de hed, men hun kunne genkende den store maskot som rendte rundt.

”What about you? sportsfan?”

Hun spiste lidt og kiggede på kvinden, begyndte nu selv at tage huld på selve pizzaen nu hvor vingummierne var væk og hun kunne komme til brødet

”Why did you help me?”

Hun havde spekuleret lidt over det, og troede ikke rigtigt på at kvinden havde svaret hende ærligt på det I nu, og hun ville lige spørge en ekstra gang

Taknemmeligt greb Procella vandet og fik taget et par grådige slurke. Hun rømmede sig prøvende og tog derpå en ekstra tår bare for at være sikker på at det kun var en fantomsmag af Gin der var tilbage i hendes mund. Hendes blik gled fra tvét til Kallisto og hendes mad.

"Thanks"

Hendes stemme var stadig rusten, og hun hilste let med vandglasset for at hinte til hvad hun havde takket for.

"Okay seriously, I might be a rude bitch, but how the hell can marshmellows and cheese be good? It looks...ew...and no, please don't offer me to share, I'm totally good!"

Forvissede hun skyndsomst om, med et påtaget halvpanisk udtryk i de ravfarvede øjne. Det ændrede sig dog hurtigt til morskab over englens kommentar.

"Hahaha! Well hockey is not just fighting on ice. You like hockey because of the fighting?"

Der var et oprigtigt udtryk af overraskelse i jægerens ansigt. Dét havde hun sgu alligevel ikke lige læst igennem de subtile info hun havde fanget fra Kallisto. Mon hun var sådan en der sad og råbte af en boksekamp i tv også, sådan i hemmelighed når ingen vidste at hun gjorde det? Interessant tankestreg.

"Oh hell yeah! Sadly I was born a short woman. Not much sport for us. Not something I'm remotely interested in anyway"

Det blev sagt med en tør humor, men stadig umiskendelig humor. Hun havde lænt sig tilbage igen og smækket støvlerne op på bordet. Hendes halvbrandert og det behagelige selskab hun var i fik hende atter til at sænke sine parader en smule. Hun vendte hovedet og så lidt undrende på Kallisto.

"Because you needed it? It would have been really shitty if you had gone to the hospital and not had a special doc to check up on you. Like Iz. If she had been there you would have been totally safe"

Girl...please put something in your mouth again. Stop talking about other people. It's not healthy. That bloody angel!

Procella rømmede sig og rakte hurtigt ud efter et stykke pizza mere.

"Soooooo! With all your memory back and shit. Now what? What are you gonna do from here? Are you gonna leave? Do you remember any cool stuff you used to do? Any interesting hobbies?"

Indvendigt krympede hun sig en smule over at hendes stemme var blevet en oktav lysere og stemmen var blevet lidt hurtigere og med en lettere febrilsk undertone.

Oh yeah...totally ninja. No one will ever figure you clever web of deflection out. Idjit...

Englen grinede lidt af jægerens grimasse og stemme, kvinden måtte have fået mere i halsen end Kallisto havde regnet med.
Englen prikkede til et stykke af den næsten smeltede skumfidus og lukkede så to fingre om massen for at løfte den op, det smagte bedre end hun havde regnet med, eller også var hun bare alt for glad for slik.

”Taste better than it looks, but then again Jalapenos looks better than they taste.. I don’t know how anybody can eat it, doesn’t their though (tunge) burn and try to kill them?”

Englen spiste mere af den sukkersøde masse, hun var overbevist om at hun var den eneste engel på Jorden der havde prøvet det her, men så igen, der måtte være engle som eksperimenterede mere med maden and godt var.

En klump sukker satte sig i englens hals, ved jægerens kommentar, var det mon derfor hun så det, slåskamp?

”i think its more the exiting, everything can happen, one moment you have the puck, the next you are on the ground.. and maybe the fact I would break every bone in my body if I ever tried it, I would be crushed”

Hun skuttede sig en smule, ved tanken om hende selv op af rampen, imens en anden kom med fuld fart imod hende. Kallisto kunne næsten mærke hvordan knoglerne i hendes krop gav efter for slaget

Then maybe its better not doing sports

“How about material arts? I mean if you are selling guns, it must be a great thing to master, and even short people can do it, I even think they are better than tall one there”

Englen var ikke helt sikker på om hun prøvede at lærer mere om denne kvinde, eller hun simpelthen kom med en info hun ikke vidste hun havde, kvinden havde trods alt nævnt et ikke ufarligt erhverv, så kampkunst måtte da være en fordel, og langt fra alle anså det for at være sport.

”I owe you for helping me, and you must say if i can ever repay you, not just for getting me out, but also for restoring my memory.. its weird.. I feel like I have two personalities right know, I know who I was, what I was, but who I was.. am its weird”

Englen sad en smule I sine egne tanker, hun registrerede godt at kvinden nævnte en Iz, men det var blevet gjort meet klart at hun ikke ville snakke om de ting hun fik sagt bare fordi hun var påvirket af alkohol, så hun nævnte det ikke, ønskede ikke at irritere kvinden engang mere, ikke når de nu havde det hyggeligt og snakkede om noget så normalt som sport.

Englen skar nu det første stykke pizza, efter at have tømt den for både vingummier og skumfidus, hun tog en stor bid og så eftertænksom ud imens hun tyggede maden, overvejede hvordan hun skulle svare på spørgsmålet.

”maybe i stay, just until people start noticing i dont age, start helping people cross when they die, maybe get new friends, those you dont have to hide everything from, like you”

Hun smilede en smule til jægeren, håbede at kvinden ville forstå at Kallisto ønskede at være hendes ven.

”I remember how to control my aura, so i will not use it on you again, i promise that.. I did a bit fencing 50 years ago, just to have something to do, and I used to be able to ride a horse, and I think I once tried to learn how to play a guitar, but I gave up.. maybe I should begin again”

Englen bemærkede godt kvindens stemme, men var ikke sikker på hvad hun skulle gøre, hun ønskede ikke at ødelægge stemningen, eller få hende til at opfører sig som var hun besat endnu engang.

”Does you children play sports? Or your husband?”

Procella lagde haovedet tilbage og lo højt

"Burn? Oh my GOD! Chili! Rippers Chili! I swear everyone got pain...loads and loads of pain. It's a competition you know. The dick made it with fucking ghosties! Rickie had to be hospitalized for 2 days that poor sucker!"

Procella mærkede lattertårene strømme ned af hendes kinder.

"B-because w-what goes in...must come o-out! BWAAAAHAHAHAHAHAHA!"

Det var tydeligt på hendes ansigt hvordan et eller andet horribelt scenarie spillede igennem hendes hjerne på dette tidspunkt, og på en andens bekostning. Så slog hun afværgende ud med hånden.

"Pffffh! If you played no one would hurt you. They might hurt each other trying to protect you though"

Hun blinkede forsvorent, og det lod ikke til at hun havde et problem med at tale om de teoretiske og fiktive tilfælde hvor Kallisto kunne manipulere med andre.

"Ay don't sweat it babygirl. That's what friends are for..."

Procellas hjerne skreg til hende.

Friends?! FRIENDS?! ARE YOU OUT OF YOUR MIND?! YES OF COURSE YOU ARE, YOU ARE DEBATING WITH YOURSELF, DUMBASS! Tell me...How the hell can a demon fight for your friendship for about 2 years at least, and within a day - not EVEN are you slining words like friends out here?!

- Well...first of all this is a member of team God. Team Good if you will. And she is way easier to kill if she fucks up. Aaaaand...she has been kinda nice and vulnerable and shit. Back of little miss killer-psycho-brain. There is a time for pizza and a time for killing, and those two don't mix very well...am I making myself clear?

Dear DELUDED huntress. I am not one of your children to discipline. I am you! So if you kill her in a sec flat out, it's because YOU chose to. Don't point fingers where they don't belong.

- Repeating. Pizza. Drunk. Fuck of!

"You mean do I fight or what? Yeah. I can kick some ass in a tight spot. I did some underground fighting for money at one point of my life"

Procella stivnede. Det var heller ikke meningen hun ville have sagt dét. Det var en ting mere som "Huset" ikke havde vidst noget om.

Fucking angle!
-HAHA!
Watch it!

"Heh. Most of us have little internal battles of who we are. It's all a matter of dark and light. Who wins? Who do you wanner be? Emerge those two. They are you. both of them. But it's your life. And really. You don't owe me. We are friends. Yeah you owe me some money o course but other than that. Pfffh...Don't fret it. Kay? I'm not in dire need. If I need something I'll send you a bib or something. Can I get you number? That makes it ALLOT easier"

Kæft...nogen havde vaccineret hende med en grammofonstift så det ud til. Fucking pinligt. Hun havde lyst til at smække sig selv en facepalm så det klaskede men det ville være en ret underlig ting at gøre midt i denne del af samtalen. Den indbød ikke ligefrem til facepalms. Til gengæld lyste Procellas øjne vildt op og hun tabte det næste stykke pizza ud af hånden.

Der skete noget meget mystisk med hendes ansigt. Selvom hun var sig selv, så lignede hun pludselig en lille pige. Det var som om flere år lige var blevet vasket af hende. Hendes øjne strålede og hun henånede længselsfuldt...

"Horses...goddamn I miss those be-AUTI-ful creatures...You know...back in Texas we rode all the time! Yes yes I know it's totally kliché. Fuck it! I miss it soooooo much! Maybe...I don't even know how my kids would react to horses..."

Hendes stemme blev tøvende og det lod til at virkeligheden kom stormende ind fra sidelinjen som et godtog og ramte hende og knuste hendes dagdrømmerier. Hun sukkede og slog blikket ned.

"Heh...My husband? Oh yeah. He play sports..."

Måden hun sagde det på var komplet flad. Der var en dyb bitterhed i det og en afgrundsdyb mørk hemmelighed et sted i det hun ikke sagde. Det var meget tydeligt. Hendes øjne glitrede pludselig i en lysere farve. Ikke den dybe honning-ravfarve, men mere en lysere stikkende gul der bølgede frem og tilbage på den mest sære fascon.

"I played football with my friends. Went horsebacking. Streetracing. Undergroundfighting. Fencing too, but not with those flimsy little french things. I have a magnificent Katana that Creo gave me, my teacher in meditation and blade-wielding. Hunting of course"

Oh shit! Uhm...I can explain that one! Hunting is allot of things! Fuck me five ways from monday!

Det krøb lidt i hende da Kallisto nævnte det med at finde folk hun ikke behøvede at skjule sig for. Det lød som nogen der ledte efter problemer. Der var alt for mange der ville lege venner med en engel bare for at få fjer, blod, knogler, hår, negle, tænder, dræne dem for magi. Hun fik pludselig gåsehud. Hvordan turde engle overhoved at være til? Hun ville ikke vide hvordan faen hun skulle passe på sig selv. Jojo hun var menneske og jæger. Der var masser der ville slå hende ihjel for det faktum at hun var Jæger. For at hun havde et sjæl, eller blod - men hun havde selv valgt sin livsførelse.

Det næste blik hun sendte Kallisto var en smule medfølende. Kallisto havde aldrig bedt om at være det hun var. De svarede begge til højere magter. Mon hun kunne hjælpe Kallisto tilbage til sin rette vej så hun ikke blev falden? Så hun ikke blev ligesom Cleon?

"Hey Kal? Do you have any enemies from old times? You claim you don't have family, but I kinda doubt that. But how about enemies? You can't walk around and doing magic stuff without having someth-...someone who holds a grudge...can you? Unless you turned you enemies into fans...but some of them would have to be able to resist you, right?"

Procella rettede sig pludselig op som havde hun fået et kosteskaft op bagi og hendes blik blev skærende intenst.

"Hey! Have this shit ever backfired on you? Have you ever had like...serious problems with this? Like stalkers and shit like that?"

Hendes kropssprog var konfronterende og agressivt, men det var meget tydeligt henvendt mod verden og ikke mod englen.

Thank God. She didn't ask about Iz...she must be drunk. Thank you Lord. Thank you!

”Oh lord, why would anybody eat those, and even go to a hospital for it”

Et udtryk af ren skræk og misbilligelse flød over englens ansigt, men hun kunne ikke lade være med at grine ved tanken om at der virkelig fandtes mennesker som var så mærkelige at de var villige til at tage den risiko. Hun rystede lidt opgivende på hovedet ved tanken.

Well i will not take that chance, I am not going to burn my wings off just because of a freaking jalapenos

Endnu et smil skar over englens ansigt ved synet af kvinden, uanset hvilken horribel tanke hun havde, så var hendes ansigt det hele værd.
Englens ansigt blev dog hurtigt eftertænksomt ved Dianes ord, men hun endte igen med at gyse, idet hun vidste hun ikke kunne forhindre et helt hold i at ryge ind i hende.

”Not even i have that kind of charm, i don’t even think that a creature with that much charm exist, not in this world”

Kallisto lod et kort øjeblik som om hun ikke vidste hvad kvinden snakkede om

”And then again, maybe i start playing poker, 5 men should be nothing, and there are more money in it”

Et øjeblik holdte englen det perfekte pokerfjæs, men efter 20 sekunder røg de tog et skævt smil indtog hendes ansigt.

Smilet blev en smule bredere af at kvinden kaldte hende ven, men hun ville ikke kommentere på det, bange for at det kunne ændre stemningen hvis hun spurgte om kvinden mente det hun sagde. Hun lyttede dog eftertænksomt til kvindens ord om kamp.

So she can kick ass that must be a good thing

Englen overså næsten kvindens reaktion på sine egne ord, men kvindes reaktioner var begyndt at give god mening for englen, denne kvinden havde masser af hemmeligheder, sikkert lige så mange som hende selv, eneste fordel var at hendes egne hemmeligheder lå hos hende selv, og andre involverede generelt var døde med årene. Hvorimod denne kvinde sikkert kendte en del der stadig var i live og kendte hendes hemmeligheder.

Tanken gjorden englen en smule nysgerrig, men ud fra tidligere reaktioner ønskede hun ikke at snage i kvindens liv, i hvert fald ikke før hun kendte hende bedre.

Englen observerede endnu engang hvordan kvinden skiftede emne hurtigere end hun selv kunne følge med, det var begyndt at forvirre hende en smule, men hun prøvede at følge med så godt hun kunne.

”you can get my number, and you already have my address”

Englen var underlig fraværene med sit tonefald, kvindens snak havde sat gang i hendes tanker, tanker som hun havde glemt hun havde, indre kampe som var gået på stand by da hun mistede hukommelsen.

Angels are supposed to be good, we are gods creations, and we are supposed to help humans, but we are sinful as well.. rules among angels, not given by god define us among eight other.. that inner battle every one have.. except angels cant lose to their sins, not if thay want to be a part of an angel society

Hun rystede en smule på hovedet for at få tankerne væk fra emnet, hun havde klaret sig længe uden andre engle, hun kunne gøre det igen og det ville end ikke genere hende. Men hun vidste godt det var en løgn, der var noget betryggende ved at være sammen med andre engle, de kendte reglerne og man kunne være sig selv, flyve en tur og have det sjovt.

Englen stirrede underligt på kvinden da hun tabte pizzaen og begyndte at ligne et lille barn, noget i hende ville grine lidt, noget andet undrede sig over denne forandring, men kvindens ord om heste forklarede det hele for englen

”Why don’t you start riding again? I mean, there must be horses somewhere on these islands, and you can teach your children to ride.. I am sure it will be fun”

Englens ansigt lyste af længsel efter at side på en hesteryg igen. galopere i fuld fart igennem skove og land, mærke båndet imellem en hest som ville gøre alt for hende, sikkerheden i dyrets bevægelser når den bestemte ruten.

”Maybe we can ride together sometime.. if you want”

Hendes spørgsmål han en smule I luften, imens hun kiggede bedende på kvinden, det ville være rart at ride med nogen man kendte.

Hun begyndte at fortære endnu et stykke pizza imens hun lyttede til kvindens fortælle om manden, englen havde lyst til at snage i kvindens privatliv, men de reaktioner som havde været fremme tidligere, gjorde det klart at hun ikke skulle ned at den sti når hun stadig var Be dukket som en i helvede, i stedte ignorerede hun det for nu og lyttede til de ting kvinden gerne ville fortælle hende. Kallisto endte med at side med munden åben og et stykke pizza halvt gennemtygget, hun stirrede på hvad der i hendes øjne var en ung kvinde.

”How the freaking fuck have you had time to all that? You are what, max 30 years?”

Hun sank pizzaen og fortsatte

“What kind of hunting? Bear or rabbits?”

Hvis kvinden arbejde med at sælge skydevåben, virkede det ikke specielt underligt for englen at hun gik på jagt, desuden boede de I Alaska, de fleste her gik på jagt, og gerne flere gange om ugen.

Nogen ved jægerens udtryk fik Kallisto til at trække sig sammen, hun hadede medfølelse, og denne gang vidste hun ikke engang hvorfor hun fik et medlidende blik, normalt ville de kondolere for noget, men intet i samtalen havde ført til den slags, så englen forstod slet ikke det blik hun fik, med et par bider pizza i munden forsøgte hun at ignorer det imens hun tænkte over spørgsmålet

I have many, but most must think i am dead.. of the radar for years, no one will be looking for me.. and I don’t think every human I have ever pist off I still alive

“maybe from my younger days, I made a habit out of irritating vampires, and a demon or two, but most of them are dead.. gone from earth surface.. an angel or two might hate me too, it takes nothing to piss of an righus angel who believe they are gods true messenger.. you be surprised, if people have will power, I cant do much, only place ideas there fit there will.. but I can work with that, place a deep desire for a few hours help a lot.. and some people never notice what I am doing, I can do nothing.. there are more off those that you should think, and many off them are ordinary humans”

Selvom englen udelod et par detaljer, syntes hun selv at hun kom tæt nok på sandheden til at der ikke burde blive stillet spørgsmål ved det. Hun stivnede lidt ved spørgsmålet om hvorvidt hendes evner havde givet bagslag

”Humans are complicated.. if they don’t have will power, you have to be careful, a drink can be rape, a kiss scan be true love for that person, and irritation can be hate.. hate enough to kill.. I haven’t made that mistakes for a long long time.. and I won’t, I never use weak minded people, it is too hard to fix, almost impossible”

Englens stemme og ansigtsudtryk afslørede at hun havde prøvet mere end en enkelt af tingene, og mere end en gang. Og hun fortrød det, intet havde været gjort med ondt i sinde, men resultatet var det samme, når hun gav slip på kontrollen over dem, havde de udviklet tendenserne.
Hun trak stille benene op under sig og lagde hovedet på knæene

”I was young, just created and i did hubris.. believed a was gods perfect creation.. but an older angel shoved me what to do, showed me that we where here to help, and not to harm.. and I have not done it again.. only problem, one of my first, turned out to be a freaking vampire..”

Hun kiggede lidt ned I bordet og pizzaen, bange for at møde kvindens øjne

”Do you hate me now? I know what i did was wrong, its because of that I never use my ability without thinking of the consequences”

Hun løftede hovedet og kiggede spørgende på kvinden hun kendte som Diane

Procella lagde nakken tilbage og hylede af grin. Hun kunne lige se det for sig. Englen der prøvede at manipulere med en vampyr, der nok havde opdaget for 4 husblokke siden hvad hun var og med glæææææde ville være hendes ven...så længe deres venskab indeholdt en hagesmæk og et sugerør placeret i Kallistos halspulsåre.

"No fucking way! How the hell did you get out of that shit?"

Lo hun, og hendes øjne var fulde af glitrende varme og morskab. Se dét her var underholdning! Procella kunne næsten glemme at hun ikke var i lokale med en hårdkogt Jæger, men faktisk en overnaturlig. Det var utroligt hvad man kunne vende sig til i længden.

Derpå fnøs hun let og hævede et øjenbryn.

"Really? You think oh so hard? Is that why you used it on me? Wanted to use it on the pizza-guy? Because you thought long and hard about the consequences and knew both him and I that well that you could predict the outcome of your poking and prodding?"

Lød det så en smule tørt og sarkastisk. Så viftede hun let med hånden for at feje det hele af.

"Nevermind. It's not up to me. It's not my life. Just remember there are consequences. For us all. You included. They hit. They hit hard. Specially here. Welcome to Deploratus..."

Det sidste blev mumlet næsten toneløst. Hun sukkede let. Af en eller anden grund havde hun mistet lysten til mere mad.

"Yeah. Maybe. It would be kinda nice having some company once in a while. Just be warned, I'm not a fancy pansy rider. When I mount it's Texas-style. So no little pink bows in the tail or mane!"

And like hell I'm gonna bring my kids...if they are in that mood you will be a toasted little butterfly my dear, and that means a world of problems for me and mine...

”I didn’t, i was hopeless.. my mentor took care of it, how i am not really sure.. I only know someday this vampire didn’t show up everywhere I was.. my mentor never told me what had happened, just that I needed to control myself, and make real friends and not dead ones”

Kallisto kunne ikke lade være med at grine lidt ved tanken, hendes første mentor havde lignet en 12 årig asiatisk pige, til tider havde det været svært at tage hende seriøst, men når hun så tilbage havde hun fået en masse vigtig viden fra hende.

I wonder what happened to her? Maybe she is still doing gods work somewhere.

Som samtalen igen blev alvorlig mærkede englen hvordan hun igen havde sagt noget galt.

”I have never used that kind on you.. it was my aura, and sometimes I still don’t control that.. why I don’t know, but I think it’s because god control it when I am around people who need it.. I am sorry for that one.. but its not the same as my ability to control you actions, aura only help for a short amount of time, and cant really control you, only make you feel better.. and I didn’t mean to step over your personally boundaries with it”

Englen blev en smule trist ved tanken om at kvinden mente at hun havde prøvet at manipulere hende. Sandheden var at hun måske ville have manipuleret med pizza buddet, men hun kunne sikkert have gjort det uden evner

Boys will be boys

”why would i put a bows in the tail or mane, its not fore show when its ridding in Forrest and so one.. It’s the speed that’s the best, wind in the face and following the horse movements”

Et lettere drømmende blik kom til syne I englens øjne, tanken om at ride I fuld fart igennem skove, gerne imens hesten sprang over et par forhindringer, fik hende til at glæde sig over at der fandtes sådanne dyr, og gjorde hende lykkelig over at hun ikke var en dæmon som ville skulle kæmpe med hesten for at få lov til at ride den.

Advarslen om deploratus gik op for englen, hun forstod den ikke rigtigt, intet var hændt imens hun havde været her indtil nu, hvorfor skulle det blive anderledes bare fordi hun huskede.

”What is it on these islands that is so dangerous? It seems peaceful enough to me”