oh no, its messy(procella)[X]

((Der er givet tilladelse til let karakterstyring i dette indlæg))

Procella rejste sig, skubbede bordet en smule tilbage så der var plads til hende mellem bordet og Kallisto. Forsigtigt tog hun fat i Kallistos knæhaser løftede op og sænkede fødderne langsomt mod gulvet. Derpå gned hun hænderne voldsomt mod hinanden og lod derpå højre hånd ligge sig næsten brændende varm mod englens hofte.

"Heat. It soothes most pains"

Hun smilede op til Kallisto og der var en underlig glød der ikke havde været i kvindens øjne før. Jo måske lidt da hun havde virket som om hun drev lidt væk i talen om sex?

"Mmmmh. I like weapons. I am a weapon"

I en hurtig bevægelse havde hun grebet fat i Kallisto og på en eller anden måde gjort en masse ting på meget kort tid. Hendes greb var blid og gjorde ikke ondt, og der var intet truende over hendes mimik eller kropssprog. Kallisto lå pludselig på sofaen, og Procella sad overskrevs på hendes mave.

"Maybe I'm dangerous too, ever thought of that?"

Hviskede Procella i Kallistos øre, så englen ikke kun fik duften af det mørke hår, men også Procellas varme ånde mod sin egen hals. Jægeren lod let sine læber strejfe Kallistos øreflip. Ikke i et rigtigt kys, hun ønskede ikke at påbegynde noget som englen ville finde som et overgreb, og hun kunne redde den i land endnu og nå at undskylde hvis englen blev panisk eller hysterisk.

"You are light yes. But we don't need the floor. The couch is fine..."

Det var et meget tydeligt omend stadig diskret tilbud. Procellas hånd lå stadig mod Kallistos hofte og var varm. Fingrene skiftede umærkeligt stilling og holdt stadig et varmt behageligt modpres til smerten, men der var noget udefinerbart mere i det også. Måden fingrene kurvede så spidserne næsten berørte den fine sensitive hud på ballen. Så tæt på, og dog så langt fra. Og hendes ånde mod Kallistos hals, og det sommerfuglevinge lette strøg mod øreflippen af de bløde fyldige læber. Og stemmen. Tonen var lovende, lokkende, hviskende. Der var noget farligt i den, og drillende, og på samme tid utroligt sensuelt.

Oven i alt dette havde Kallisto ikke mindre end første parkets udsigt til Procellas brystparti og kavalergang, grundet den måde jægeren bukkede sig sammen og ud til siden på for at kunne hviske hende i det ene øre og holde hende på hoften i den anden side.

Let go. Loose yourself...

Procellas blod føltes brændende nu. Hendes hjerte pumpede afsted og alt i hende skreg på at få lov, at tage hvad hun ville have! Men det var forkert. Det var ikke sådan man gjorde det. Hun kunne dog i denne stilling og så tæt på Kallisto, skjule at hendes åndedræt var blevet en anelse hurtigere og tungere.

Varmen fra Procellas hånd, fik Kallisto til at komme med et stille lettet suk, selvom det meste af smerten var dækket af piller og resten af alkohol, mærkede hun alligevel hvordan varmen syntes at hjælpe hendes ømme muskler. Blikket i kvindens øjne fik Kallistos åndedrag til at blive mere roligt, næsten for roligt, overfladisk på en måde hvor luften kun lige nåede hendes lunger inden den forsvandt igen.
Inden hun nåede at registrere hvad der skete, lå hun med ryggen imod sofaen og kvinden over sig. Kvinden syntes ikke tung på nogen måde. Hun lignede en person der hørte hjemme. Som en jæger der havde nedlagt et bytte.

Is that what i am? A pray for demons.. but she is no demon..

Englens hjerterytme steg en smule, dets hurtige rytme I hendes bryst, gjorde hende i tvivl, var hun bange for dette, eller var det noget andet?
Hendes åndedrag blev mere tungt, varmen bredte sig i hendes krop, forventninger hun ikke havde haft længe.

”No i didnt.. i dont..”

Tøvende løftede hun hånden til jægerens ansigt, lod en finger glide ned over hendes træk I en lang sensuel bevægelse, en berøring så let at den næsten var ikke eksisterende, trods alkohol, bange for at overskride nogle grænser som var lagt af en grund.

Duften af den anden kvinde virkede underlig på hende, shampooen der var hendes egen, var bekendt og betryggende, men kvindes egen duft var fremmed, den gjorde hende nysgerrig. Ånden imod hendes hals, fik hende til at udbryde det første lette støn, læberne frembragte det andet.

If this is not an invitation, then i go back to kindergarten
Do you even know you have been in one
I don’t care

Bevægelserne kvinden lavede, fik en varme til at brede sig I kroppen på englen, en varme som hun var temmelig sikker kom fra det faktum at hun fandt kvinden tiltrækkende og fristende. En varme som hun vidste ikke kom fra alkoholen men fra hende selv, et sted dybt i hende selv.

Med fingre der på en gang var usikre og tøvende, men stadig velvidende i hvordan de burde gøre, et instinkt. Førte hun den højre hånd som havde berørt kinden, om bag nakken på kvinden, lod den hvile let, cirklerede i bevægelser ganske kort. Den venstre hånd placerede hun på kvindens egen hofte, uden på tøjet, gjorde intet for at komme ind under det.
Selvom hun havde udsigt til kvindens brystparti, var det ikke det hun var interesseret i, i stedet drejede hun hovedet en lille smule, løftede sig selv en smule og placerede et fjerlet kys på kvindens læber. Gjorde det på denne måde klart for kvinden at hun genre ville.

Med en selvkontrol englen ikke vidste hun havde, placerede hun endnu engang læberne imod kvindens, satte et ganske blidt pres på hendes nakke, åbnede munden ganske stille og kørte tungen fjerlet og drillende hen over hendes underlæbe, ganske drillende trak hun sig væk og lod en tand glide over den, for at bringe kvinden en pirrende følelse.

Alkoholen som klart havde fjernet næsten alle grænser englen havde, fik hende til at gøre det endnu engang, men denne gang inviterede hun kvinden til en leg, blev i kysset og håbede på at kvinden ville besvare det, drillede hende let med tungen og per instinkt flyttede venstre hånd længere op langs kvindens ryg, i en bevægelse som var ment til at skabe nydelse og støtte hvis hun nu hurtigt trak sig væk.

Englens eget åndedrag syntes at blive hurtigere som jægerens eget, og som hun trak vejret ned i lungerne, registrerede hun godt hvordan hendes bryster endte med blive løftet ind i kvindens.

(dices have been rolled from both players)

Procella smilede svagt og lukkede øjnene da Kallistos fingerspidser gled ned over hendes ansigt. Hun lod englen prøve sig frem. Hendes øjne gled dog hurtigt op da hun fornemmede hånden i hendes nakke. Lidt undrende over de meget tøvende kærtegn skulle Procella lige til at sætte sig op, da englen kom hende i forkøbet og gav hende et næsten skolepige-forsigtigt kys.

Jægeren smilede mod englens mund da denne kyssede hende igen, med lidt mere sikkerhed denne gang. Et råt begær tændtes i hende som hvidglødende ild da der blev lagt pres på hendes nakke. Procellas sexlege var altid om hvem der bestemte og hun elskede det dominerende element, hvilket var en smule tragisk da sex også altid blev en kamp for hun nægtede at overgive sig. Hun var kriger og jæger til sidste suk.

Remember...an angel. Gentle now...

En let snappen efter vejret og noget der mindede om et pinefuldt klynk slap ud mellem Procellas læber og hun trykkede krævende sin mund mod Kallistos, men uden brutalitet bag. Hun skiftede pludselig taktik. Hun trak hovedet til sig og nød synet af den villige men generte kvinde under sig. Ikke mere end et hjerteslag eller to. Så bøjede hun sig let over hende. Hendes anden hånd gled op af Kallistos arm, skulder, lod fingerspidserne glide uendeligt blidt ned langs englens kraveben. Hun betragtede hvordan hun havde fået englens puls til at hamre afsted. Den fine hud på halsen afslørede det.

Amazing. She is being a human. She is loosing herself...in me?

Procellas fingre gled ned over Kallistos ene bryst, men spredte sine fingre ud så de aldrig ramte de mest sensitive punkter, men blot kærtegnede de bløde rundinger. Procella flyttede sin hånd fra Kallistos hofte og satte den ned i sofaen, så hun kunne ligge sin vægt over på den. Blidt skubbede englens ben fra hinanden så hun selv kunne hvile sin krop på sofaen mellem englens ben, i stedet for at sidde over hende.

"...beautiful..."

Hviskende hun. Derpå gled den konturkærtegnende hånd op. Fingrene kærtegnede blidt Kallistos hals.

"Close your eyes..."

Hviskede hun så, men Procella ventede ikke på at det blev gjort og lod et par fingre glide ned over Kallistos ansigt så det ville blive gjort af ren refleks. Procella tog blidt Kallistos ene hånd. Blidt placerede hun kildrende fjerlette omkring håndledet. Langsomt bevægede hun sig op af Kallistos hud, hendes kys var aldrig andet end lette kildrende æggende, pirrende næsten pinefuldt korte berøringer.

Kallisto kunne ikke se hvad der foregik eftersom hun havde lukkede øjne. Der lød en utilfreds rumlen fra Procella. Noget strammedes kort og så den umiskendelige lyd af tråde der gik.

"Don't open them..."

Lød Procellas hviskende stemme, og det varme let whiskeykrydrede åndedræt ramte Kallistos læber en brøkdel af et sekund før Jægerens. Et langt, blødt, dybt, dragende kys, som ville kvinden stoppe tid og sted og indprinte dem begge dette. Derefter skiftede Procella igen taktik. Hun oversåede Kallistos læber med pirrende lette kys der drillende fik englen til at strække sig opefter flere. Først da indfriede Procella det hun have nægtet englen. Stærke fingre gravede sig ind i Kallistos hår, og styrede hendes hoved, men støttede hende også samtidig blidt. En varm tunge søgte roligt og erfarent ind og kærtegnede Kallistos.

Den let opsiddende stilling Kallisto havde fået, fik pludselig kjolen til at glide ned omkring hende på sofaen. Procella havde ment den i vejen og havde i en let håndevending sprunget de tynde stropper i kjolen. Det var svært at holde sig tilbage. Procellas egen krop skreg efter berøringer, efter læber, efter...MERE!

De ravfarvede øjne flammede op i vild rovdyrgul da hun med en stakåndet gispen trak sig en smule bort fra Kallistos ivrige mund og fik syn for hvad hun havde gjort. Englens overkrop var komplet blottet og de fysiske reaktioner hendes kys havde vækket hos englen fik blot hendes eget begær til at stige endnu mere. Hun havde sådan en lyst til at lukke læberne om de rosa-...

No! Slow! This is for her!

Skændte hun på sig selv, og stønnede over verdens uretfærdighed. Hun havde ikke sluppet sit greb i Kallistos hår, og ikke tilladt hende at sætte sig ordenligt op eller ligge sig ordenligt ned.

"..You are mine now..."

Hviskede hun til englen og bøjede sig over hende igen. Hun kyssede blidt hendes hals, skilte læberne let og lod tungen blidt strejfe huden før hun flyttede sig længere og længere ned. Hen over skulder og kraveben, men der stoppede hun ikke. Med den fri hånd berørte hun fjerlet siden på Kallistos ene bryst, hele vejen fra dets start ved armhulen, og fulgte det rundt og stoppede blidt som en meget let støtte i siden af brystet, men uden nogensinde at komme i nærheden af de mest følsomme steder.

Imens hånden fik englens opmæroksomhed det rette sted hen, bevægede de småslikkende, bløde og pirrende kys sig ned mellem englens bryster, men aldrig på dem. Procellas tungespids legede i små våde cirkler omkring det følsomme solarpleksus.

Procella sank. Hun praktisk talt dirrede af anstrengelse for at undertrykke sine drifter og lade dyret i hende tage over som det så rasende ønskede.

She might need this more than you. Stop being so damn selfish!

"Say it. I wanner hear you say it."

Procellas stemme var hæs af afspændelse og begær. Åh det ville være så let. Blot at vende hovedet. Få centimeter borte. Jægeren klemte øjnene hårdt sammen og bed sig hårdt i underlæben.

"..Say it..."

Hviskede hun og lod blidt sin tungespids glide pirrende rund i lette cirkler mellem den unge kvindes bryster.

Presset imod englens læber, fik hende til at åbne dem en smule, gav efter for presset og syntes at indfinde sig med sin plads som den dominerede. For der var ingen tvivl om at jægeren havde den fulde dominans imellem dem.
Fortabt i den varme som begyndte at brede sig i hendes krop, kiggede hun bedende, næsten tiggende på jægeren. Hver en følelse som kvinden skabte ved at berøre englens krop, syntes at samle sig inden i hende, men på en måde hun ikke var sikker på. En varme bredte sig i hendes mave, en varme som fuldt ud var den lyst hun følte, den nydelse som jægeren gav hende.

Please, dont play with me

Tanken kom idet jægeren kørte hånden over hendes bryst, så tæt på, men så langt væk, den pirrende fornemmelse som fulgte hendes fingre, fik hende til at klynke efter mere. Hun ønskede at jægeren gjorde mere. At jægeren flyttede sig fik engen til at gå i indre panik, havde hun gjort noget som frastødte den anden, men jægeres ord fik hende til at slappe af, inden panikken nåede overfladen.

Fingrene på hendes hals, spredte en let nydelse over hendes hud, lagde til den varme som samlede sig i hendes mave, som jægeren opbyggede forventningerne i englen, blev varmen mere intenst, nydelsen blev centreret og englen mærkede en brændende følelse ved sit underliv.

She is a master in this, but why?

Forventnings fyldt lukkede hun øjnene og afventede hvad der ville ske, den kildende fornemmelse som kom fra procellas fingre, blev hurtigt byttet ud med pirrende kys langs hendes håndled.
Englen måtte kæmpe med den lyst hun havde til at røre den anden kvinde, en lyst der fik hende til at ryste en smule som hun skulle have den under kontrol, hun kunne bare håbe at jægeren ville lade hende røre sig senere.

Ved lyden af stof der gik fra hinanden, åbnede kallisto næsten øjnene, men nåede at stoppe sig selv, hendes øjenlåg vibrerede idet hun under dem syntes at kigge efter lyden.

Det var kysset som nu ramte hendes læber, der startede det som havde generet hende, erindringen om en mand der gjorde som jægerne nu gjorde, en mand der havde været farlig, en mand hun ikke kunne hode sig fra selvom det var dumt. Men så hurtigt som erindringen begyndte, lige så hurtigt var den væk, idet procella endelig indfriede den første af mange lyster englen havde. En legesyg øvet tunge var hvad der mødte jægeren.

Alt i englen syntes nu at brænde efter mere, både hos sig selv og jægeren, hun ønskede at give såvel som at modtage. Lysten tl at se den anden kvinde, se hendes øjne, fik englen til at åbne sine egne.

I am yours

Tanken kørte i hendes hoved, men kom ikke ud. Synet og følelsen af kvinden fik englen til at klynke af begær, klynke efter mere. Hun løftede stille den ene hånd, styret af begær efter at røre, efter at være en del af. Viklede sin egen hånd ind i kvindens hår, i et greb som ikke var dominerende, men bestemt

”Yes”

Kallisto vidste det ikke var dette kvinden ønskede at høre, men hendes hæse stemme som var fyldt med det begær hun følte, forhindrede hende i at sige mere.
Kvindens tunge var det som fik hende til det, hun kunne fornemme at kvinden ikke ville gøre mere hvis ikke hun fik de ord, og englen havde nået et punkt hvor der ikke syntes at være nogen vej tilbage.

”Please.. i am yours.. Please..”

Hendes stemme tiggede om mere, hendes krop dirrede efter det, varmen I hende begyndte at brede sig til resten af hendes krop, ubevidst begyndte hun at dreje kroppen en smule, håbede på at kvinden ville gøre mere.

Procella kunne ikke lade være med at le stille og varmt. Den stakkels lille engel der og jamrede og vred sig under hende, tiggede hende om mere.

I totally still got this shit down!

Hun lavede en mental highfive før hun med en brummen endelig lod tungen danse blidt hen over den lille rosa knop. Kallistos kjole var nu mere eller mindre et bælte. Den var skubbet op forneden af jægeren mellem hendes ben, og den var faldet ned for oven hvor den var flået itu.

Under en særdeles nydelsesfuld behandling af englens bryster der fik denne til at bukke halvvejs bagover som en flitsbue, tog Procella et fast greb i det tynde kjolestof og i samkvem med en jamrende stønnen fra Kallisto flåede hun resten af kjolen af hende. Hun skuede ned over englens krop og lo, denne gang virkelig fornøjet.

"You dirty little girl. No panties huh?"

Et bredt grin spillede over jægerens ansigt.

"Makes playtime sooooo much easier!"

Hun begyndte at slikke og kysse sig vej ned over englens mave. Dette var en satsning. Hun anede ikke om det ville virke, men hun havde fandme ikke tænkt sig at gøre et halvhjertet forsøg! Jordbundet eller ej, denne engel ville komme til at se en bid af himlen før hun var færdig!

- Jumping in time -

Procella slukkede for vandet og tørrede derpå ansigt og hænder. Med et tilfredst smil måtte hun konstatere at hendes hår var blevet en del uglet på trods af den stramme fletning. Kallistos gentagende forsøg på at være en del af noget og selv få lov til at røre og smage, var hele tiden blevet tilbagevist. For jægeren havde det været en underholdende leg. En leg der havde efterladt hende hvidglødende af begær og lyst, problemet var bare at Kallisto på ingen måde kunne stille hendes hunger. Den kære engel manglede en ganske vital kropsdel.

Ekkoet af englens gentagende nydelsesskrig lå stadig i hendes bevidsthed. Mon ikke det også var første gang nogen havde presset den stakkels pige ud i det der multi-pjat som alle var så eksede over? Atter engang måtte Procella give sig selv en mental highfive.

Til sidst havde hun ikke kunne tvinge mere ud af englen. Hun havde stadig gispet og jamret, men det var tydeligt at hendes krop var begyndt at smerte grundet de kramper der var gået igennem hende hver gang hun var nået klimaks. Procella havde på et eller andet tidspunkt mistet elastikken under akten så det var let for hende lige at ryste fletningen løs og børste håret igennem igen. Hun så på sig selv i spejlet. Imponerende! Så meget sex, og så havde jægeren ikke engang fået smidt hverken top eller bh.

"If this had been a date, he would SO have been paying"

Mumlede hun til sit spejlbillede med et smørret grin. Så trissede hun ind i stuen hvor den totalt udsplattede engel lå og så mere død end levende ud. Nogle små muskeltrækninger omkring de lukkede øjne og omkring hendes nedre mavemuskler afslørede at hendes krop for det første stadig indeholdt liv, og for det andet også stadig kun var på vej ned fra cloud number nine. Synet gjorde Procella virkelig svært tilfreds. Hun øjede pludselig elastikken på gulvet, snappede den og satte håret op i en løselig knold.

Hva så nu? Hun smed sig i den anden ende af sofaen og smækkede fødderne op på sofabordet. Nåhja. Hun kunne vel altid nå det første mål hun havde haft. At drikke sig totalt i hegnet? Hun havde godt kunne dyrke en pizza og noget wrestling i tv. Bare for at tage toppen af at det var lige før hun var parat til at gå ind til den selvdøde menneskelige nabo og bestige ham med en brunstig brølen. Tanken fik Procella til at sprutte af grin.

"Oh God...I need to get laid so badly. Here's to ya!"

Hun greb ud efter flasken på bordet, hilste ud i luften og tog en tår.

som de første kramper skar igennem hendes krop, begyndte fjerne minder at køre i hendes erindringer. For hver gang en ny sødmefyldt krampe skar igennem hende, erindrede hun mere og mere, mennesker, engle, dæmoner, vampyrer, følelser så søde at de gjorde ondt, had så stærkt at det ville have knækket dødelige. Men hun kunne ikke tænke over det, for kort efter kom der hele tiden en ny befriende krampe.

- Time skeeping –

Hvad der var værst vidste hun ikke helt, smerten i hendes krop efter de mange, mange orgasmer, eller det at hun gerne ville prøve det igen.
Hun lå med øjnene lukkede og mærkede hvordan hendes krop stadig krampede på en måde hun ikke kunne genkende, mærkede hvordan hendes følelser ændrede sig en smule, idet hun huskede ting der ikke havde været der før. Følelser omkring væsner hun havde glemt, hadet til poltergeister lå tæt på hendes hud, men hun havde ikke energien til at få et flip.

Udmattelsen havde indtaget hendes krop, fraværende hørte hun kvinden bevæge sig rundt i rummet, mærkede hvordan hun satte sig i den anden ende af sofaen, trak benene op under sig så hun kunne være der. Hendes ord fik et smil frem på englens trætte tilfredse ansigt, hurtigt fugtede hun de tørre læber.

”You have the abillity to have a harem.. you must have a phone whit 100 numbers you can call.. people with a dick..”

Hendes stemme var næsten ikke hørlig, efter de mange støn som var kommet fra hendes hals.
Med den største besvær hun nogen sinde havde haft, åbnede hun øjnene og satte sig op, kraftanstrengelsen fik en ny krampe til at køre igennem hendes krop, men hun var nød til det hvis hun ville have et tæppe, må med en hånd der næsten ikke havde nogle kræfter, stak hun den om bag sofaen og trak et lille sort tæppe frem, slidt som alt andet i hendes lejlighed. Lagde det over sin krop inden hun lod sig glide tilbage og lukkede øjnene.

”What are you?”

She is better than anything i have tried before, and if those pictures are true, i have tried a lot

Procella skævede mod englen med et lille gryntende halvgrin.

"Not drunk"

Sagde hun som besvarelse på spørgsmålet, selvom hun udemærket godt vidste det ikke var dét Kallisto havde ment.

"So...do tell. Did it have any effect? I mean other than the obvious"

Hun blinkede til englen og tog en tår af flasken. Derpå blev hun mere alvorlig.

"Do you remember...anything?"

Stemmen var ikke så meget håbefuld som bare træt og nysgerrig. Bevares. Det ville være fantastisk hvis det virkede, men jægeren havde aldrig prøvet eller arbejdet med sådan noget her fis før. Så hun vidste helt ærligt ikke om det havde nogen effekt, og hvis det havde, hvilken og hvor meget.

En let rysten på hovedet var alt englen kunne præstere. Om kvinden talte uden om, eller hun havde misforstået hendes spørgsmål var uklart for den udmattede engel.

Træt åbnede hun øjnene en smule og kiggede på kvinden, tvivlen i hende nagede en smule, hvorfor denne kvinde kendte til de overnaturlige var underligt, men englen gættede på at det havde noget at gøre med hendes profession, hun solgte sikkert våben til dem, visse våben krævede fortrolige folk.

”I remember a lot.. some good.. some bad things.. I hate ghost.. and old.. seriously..”

Ordende som kom som en mumlen fra englen, kunne næsten ikke høres, idet hun trak vejret tungt sammen med den lave stemme.

”This was a punishment.. i was reckless.. never again.. stupid poltergeist..”

Hun åbnede øjnene helt og tog en tår af den smule lemonade som stadig var tilbage I glasset. Væsken syntes næsten at gøre underværker for englen, i det hun præsterede at sætte sig op i sofaen og kigge på jægeren med et smil.

”Long story short.. i tried to get rid of a poltergeist, lost concentration and this is how i ended”

Procella opfangede hver eneste ord. Hun var ikke begrænset til menneskelig hørelse så det var ikke det store problem for hende at følge med. Hun sig lidt kritisk rundt. Lejligheden manglede altså et fladskærmstv. Hvorfor var der ikke dét? Hvor havde englen et tv henne? Man kunne da ikke leve uden et tv?

"Too bad being an Angel Of Death and hating ghosts and old people. Didn't seem like you where hating the bloke nextdoor though"

Brummede hun og tog en slurk mere af flasken. Hun skævede til Kallisto, kom med et let udråb og holdt en hånd halvt op foran ansigtet.

"Aaaaaw come on! "

Protesterede hun ved det meget lidt flatterende udsyn til englens skød, da denne valgte at sidde nøgen i sofaen med benene trukket op under sig. Det var lidt underordnet at Procella lige havde arbejdet i det område, der var sensuelt, erotisk og vulgært og den udprægede heteroseksuelle jæger våndede sig ved at få krænget Kallistos kønsdele i hovedet på den måde. Hun sænkede hånden da Kallisto fik trukket et tæppe halvt over sig.

"Uhu? So the polter punished you and you lost you mind?"

Lød det en smule tørt fra Procella, der med fuldt overlæg havde brugt termen lost your mind i stedet for det korrekte lost your memories. For det gav ingen mening for jægeren det der blev sagt.

Maybe I damaged her, so she IS bonkers now? Damn...orgasm of doom. Behold, the most wanted style of execution...

Det var lige før den halvfulde jæger begyndte at grine fjoget, men det blev effektivt kvalt ved at hun proppede flaskemundingen ind i kæften på sig selv og hældte så en spontan synkerefleks kvalte den. Der var en del af hende der fangede at englen måske ikke ville finde det så fantastisk hvis Procella sad og braldrede af grin over hendes livshistorie...selvom det egentlig ikke var den hun fandt morsom. Hun troede bare ikke på den.

”not old people.. i am old... cant believe I forgot that”

Hvad der holdte englen igang på dette tidspunkt, var udelukkende den stamina som hendes engleblod gav hende, ethvert menneske ville på nuværende tidspunkt sove tungt og ikke vågne før den næste morgen tidligst.
Med blikket kørende i alle retninger ledte hun efter det sted hvor hun havde lagt den pose slik der havde været hendes ven aftenen før, men hun syntes ikke at kunne øjne posen med de lækre lakridser hun elskede så højt.

I need to get some more tomorrow, and more whisky, how can that woman even stand still? I am pretty sure she has been drinking a lot more than me.

“No not that way.. I was possessed by one.. and god helped me, but the cost was my memory.. every pray have a different price, my prayer was my memory..”

Hun trak en smule på skuldrene som om det var det mest naturlige I verden, og alle folk burde vide den slags, men måske det kun var engle der havde den viden, hun var ikke helt sikker. Godt nok havde hun hørt rygterne om det igennem tiden, men indtil hun selv prøvede det, havde hun aldrig rigtigt troet på det, så hvorfor skulle denne fremmede tro hende.
Den venstre hånd røg til hendes tinding og begyndte så småt at massere den, i håb om at alt i hendes hoved ville falde på plads.

So confusing, how do i even explain this.. she must think I am crazy.. or broken.. I am broken, and in the process of being fixed

“How can it be, you are not drunk yet.. you have been drinking more than me, and I am about to sober up if anything, you are not even drunk?”

Forsøget på at skifte emne, viste tydeligt at englen helst ikke ville snakke mere om det

Procella rynkede brynene og rystede let på hovedet.

"Well...if you forgot everything else, then why would you remember your age? You're an angel. Does it matter? So how old are you anyway?"

Det sidste interesserede hende faktisk mildt. Kallisto så ikke særlig gammel ud, men teknisk set kunne hun vel være et par tusinde, selvom Procella i dén grad tvivlede på at det gjorde sig gældende. Så ville englen nok have været lidt mere i chok.

Faktisk - slog det jægeren - virkede det som om Kallisto tog det ret pænt pludselig at kunne huske et helt liv. Og enten måtte hun være en forholdvis ung engel, eller også havde hun nogle sære holdninger til rigtigt og forkert. Hun havde lige været seksuelt sammen med en anden kvinde. Det var sgu ikke engang alle steder i verden den slags blev accepteret her i 2013. Der var folk der blev stenet, hængt, skudt tortureret og meget andet for den slags. Kallisto virkede ikke synderligt påvirket af det, hvad betød det? Ja enten var hun vel ligeglad, eller også var hun ikke troende på Gud på dén måde. Med mindre naturligvis at hun troede fuldt og fast på Gud, men mente biblen var noget pjat eftersom den ikke var skrevet af Gud, men af mennesket.

I'm not drunk enough for this shit...

Procella tømte den anden flaske og så med væmmelse på flasken med gin.

....I will never come to like you...love you...befriend you...just do your thing, you nasty fucker...

Hun førte flasken mod munden men brød af i sidste øjeblik med et væmmet udtryk. Derpå snappede hun et glas fra bordet, hældte Gin i det og spædede op af den tilbageværende lemonade.

Ugnh...so gross! I'm gonna die!

"Look"

Lød det tørt og træt fra Procella

"I'm sure you didn't get the memo, but God kinda left the bloody building. There is no way in heaven or hell that God took your memories from you. Trust me! It's probably some little fascistic, nazi-archy who wanted to teach you a lesson."

Yesyes I'm gonna apologies for that one too Sunday. Relax!

"And seriously. Stop getting possessed by polters. You're an Angel for fucks sake. If you have problems with polters just call the local hunters. Your job is not deeling with polters. Polters need an asskicking. Hunters are great at that. You are a freaking vessel of holy whateverness. Your blood is valuable, your feathers are...if you have any. Bones of angels are almost impossible to find. Haven't heard of any in the last 50 years. There is a REASON for that."

Either she must really suck at her work since she got possessed, or she don't have a clue. Helias never got possessed by a bloody polter. EVER! And he wasn't much of an angel anyhow.

Procella trak let på skuldrene af Kallistos spørgsmål. Hun havde ingen anelse. Åh hun havde en mistanke, men det var nok ikke en hun burde dele med englen. Derudover var der naturligvis hendes generelle særhed. Det måtte nok være hendes gode gener.

"Meh! I dont know! Where I come from we drink like there was no tomorrow. And doing what we do, its possible there ain't. Speaking of doing. What are you doing? You live here so I bet you have a job doing something, somewhere?"

Hun forsøgte hurtigt at dreje samtalen tilbage på Kallisto. Hun havde ikke meget lyst til at tænke på alle dem hjemme i Texas. Bad Mojo. Bad feelings. Hun følte et lille stik i hjertet og en tung fornemmelse i maven. Med et suk gik det op for hende...

Bloody hell. I'm homesick....?

”Because i am a woman, and women have en tendency to be wert aware of their age.. Everything over 30 we don’t speak off.. so I will only admit to be more that 30 and less than a millennium”

Well I am not the oldest angel in history, but I am not the youngest either, more she don’t have to know.. more nobody need to know

En kulde gysning løb ned langs ryggen på englen, tanken om den mængde sjæle hun ikke havde hjulpet de sidste 7 år. Med et tomt blik imod gin flasken, rakte hun frem efter den, hældte en smule op i glasset inden hun tømte indholdet uden at smage på drikken, langt fra hendes yndlings.

Hendes holdning til det der var sket. Lod ikke til at ryste hende det store, det var hverken første eller sidste gang hun var sammen med en kvinde, første gang det havde været så godt, men langt fra sidste gang hun gjorde det.

After all, sex is a present god gave human.. and he made it possible for me to enjoy it, I would hate to waist one of his presents.

Englen troede skam på gud, men hun var nød til at tro på at gud også troede på hende, ellers var der ingen grund til et rende og hjælpe sjæle videre. Og med alt den død hun havde set, så var sex et af livets mirakler som gjorde det værd at leve, uden det ville der heller ikke være flere mennesker på jorden.

”You really dont like that? Do you? Taste like crap and not even the sweetest drink can help the taste”

Hun kiggede meget sigende på flasken imellem dem. Ingen kunne lide gin, men englen kunne alligevel ikke lade være med at grine en smule af kvindens ansigts udtryk

”You know.. you can drink those two beer as well, i dont really wont them”

Hvordan hun havde kunnet drikke det, var nok det der undrede hende mest, for ved tanken om smagen af humle, løb et udtryk af væmmelse hen over hendes ansigt, gjorde for en kort stund hendes træk asymmetriske.

You dont know that.. he is my father

Tanken om at gud ikke længere holdt øje med mennesker skræmte englen en smule, for på trods af alt, så var det hendes overbevisning at selv hvis der ikke var en enkelt gud, så var der en god kraft som holdte øje med tingene, den samme kraft som skabte engle hver gang der var brug for dem.

”Well even if he have left humans, angels are his children and his creation.. we do the work he want us too.. and you can try and call a hunter when you are surprised, I didn’t know that baster would be so strong and angry.. angels don’t give up and call a hunter, we try and die in the process some times, but we don’t give our blood, feathers or bones to anybody we don’t like, and even there we only give blood and feathers..”

Som englen talte, lignede hun mest af alt, en der forsvarede sit inderste væsen, måske endda en der forsvarede ikke bare sine gene handlinger, men handlinger fra alle engle som eksisterede på Jorden.

”And by the way.. i had a hunter with me.. he is dead now.. same freaking polter.. every hunter I know must be dead by now.. you know they don’t live as long as we could hope.. they get careless and a freaking polter kill them”

Bastard.. i don’t wont to remember that, friends dying every time

En enkelt tåre faldt for den ven hun aldrig havde nået at sørge over. Hurtigt tør te hun den væk og lignede en der ikke havde haft vand i øjnene for et sekund siden.

”I am a bartender.. so I am used to drinking.. where are home? I mean many places can drink, Ireland, Scotland, Denmark, Germany? Or are you born in these islands?”

Procella spruttede af grin ved Kallistos pludselige lukkethed.

"Oh my god! Are you serious?! I've just been inside you and all over you to make you remember, and now you won't tell me as little as your bloody age?!"

Himlede jægeren med et opgivede støn. Den her engel var simpelthen for meget. Hun rystede dog kort på hovedet af spørgsmålet.

"It tastes like how I imagine a pair of 4-days worn gymshorts would"

Svarede hun tørt, skælvede teatralsk og vrængede ansigt imens tungen var stukket langt ud af munden i den mimik hun selv forestillede sig kunne afspejle den mest rendyrkede afsky hendes ansigt fysisk var i stand til at give udtryk for. Taknemmeligt greb hun ud efter de to sidste øl selvom de ikke helt ville have den rambukvirkning hun ledte efter. Det var bestemt bedre end ingenting. Imens hun knappede den ene op måtte hun lige lukke øjnene to sekunder og trække vejret dybt for ikke at række ud og stikke englen en dumflad eller ruske hende hårdt.

"Kal. God didn't leave humans. Humans are the true children of God. That's the main reason for the wars in heaven. The angels got envious. Erhm...some did..."

Korrigerede hun kort sig selv og måtte fugte halsen med lidt øl.

"Hrn. Well duuuh? SOME of you do. Many doesn't! You might be little miss perfect, but seriously? Is it SO hard for you to imagine derailed angels. Going for power, or realizing that God is not controlling them and doing exactly what they want to?"

Hun ville aldrig udlevere ham. Men Helias der havde hungret efter magt og brugt sine kræfter mod menneskeheden og mod en uskyldig...mod hende...han var blevet slået til jorden med en hård straf. Han var direkte blevet forladt og frarøvet sine evner. Azuriel derimod, halvt engel halvt dæmon, han havde kæmpet mod ondskaben med en frådende intensitet, var blevet Jæger, og havde slutteligt lavet det største offer muligt. Givet sit liv for at redde en anden. Det havde givet ham den tilgivelse og frelse der derfor slutteligt havde reddet hans sjæl som var steget. Eller...hm. Som ville stige så snart den holdt op med at lille og fjumre rundt med Helias fordi Azuriel stadig var kærlighedssyg efter Narcissa.

Jægeren skar en grimasse. Hvis hendes gamle elsker og protege blev en poltergeist når han fandt ud af at Narcissa var dræbt, og hun så blev tvunget til at slå ham ihjel. Nej. Tanken var for forfærdeligt at tænke til ende. Hun kunne ikke rumme den. Måske var det fordi Kallisto i det skjulte selv fældede en tåre, for guderne skulle vide at Procella havde set og oplevet spandevis af lort uden at skænke det andet end et fnys hvorefter hun vendte ryggen til og gik videre. Men lige nu? Lige nu havde hun mest af alt lyst til at give sig til at hulke ved tanken. Helias havde bare at gøre det ordenligt. Azuriel HAVDE bare at tage afsted.

Da hun svarede Kallisto var hendes stemme på én og samme tid mørk og ætsende. Sådan et styk snottet engletøs kunne lige vove på at tale nedsættende om mennesker der satte deres liv på spil! De var hverken udødelige, havde vinger eller noget som helst andet shit! De havde kun deres overbevisning om hvad var rigtigt og forkert og et hjerte der dikterede dem at handle i stedet for at gemme sig, eller lade som ingenting!

"Oh yeah. Sure. Poor you. Stupid little hunters being mortal and shit. Being soooo fucking careless. Shame on them. I'm sure his not dead because the polter possessed you and he tried to save your feathery ass."

Procellas blik hvilede på flasken hendes hånd. Hendes øjne var blevet ferale rovdyrøjne i den gennemtrængende og, for nogen, både intimiderende og skræmmende gule farve.

Reap her....respectless...

Var der noget der hviskede svagt i hendes sinds dybeste afkroge. Det var ikke den samme rungende hvisken som før af en og mange på samme tid. Det her var noget andet. Mindede om noget hun...kendte? Havde kendt? Hun drejede hovedet halvt og så meget kort på englen. Blikket var fuld af afgrunddyb foragt.

"And just so you know cupcake. No angel with respect for himself, herself, God, or whatever! Would EVER give their blood away!"

Unless of course it's a brainwashed fucker like Porcelain
- ...Kill....Her....

Den næsten lydløse ordre fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hendes krop havde af sig selv spændt forskellige muskelgrupper for at få hende til at rejse sig. Det var ekstremt svært at modstå en sådan opfordring når hun hele sit liv havde slået alt overnaturligt ihjel. Engle inklusiv. Få engle var bevæget sig indenfor hendes non-kill-zone. Dem hun havde arbejdet sammen med på ordre i fortiden. Eller dem der havde reddet hende. Dødsenglen Julius der var politibetjent på Deploratus. Helias...som hun havde mistet mere eller mindre alt for siden sit astronomiske forræderi.

"And even thinking of giving your feathers or bones away? Are you fucking insane? You are a creature of...of...The Lord! What kind of blasphemy is going around in your airy little head?! Those things LINKS to you! You hav-....oh fuck me!"

Halvsnerrede Procella. Hun knurrede grumt og dybt i halsen. Hvordan skulle hun begynde at forklare den her mega blanke engel om hvor ond verden var blevet? Hvordan skulle hun få startet på at forklare hvordan Deploratus var komplet infesteret af dæmoner, vampyrer, varulve og skruppelløse mennesker af yderst tvivlsom morale, der ville være parate til at gå til vanvittige længder for at få disse ingredienser fra en fucking LEVENDE engel! Det ville give dem...åh gud nej...kontrol over hende? Måske? Det var absolut en mulighed? Hvad ellers? Ville det faktisk være muligt at flå en bagdør til himlen åben hvis man havde en levende engel?

Hun havde aldrig selv forsøgt sig med det. Hvad fanden skulle hun sige hvis hun nogensinde stod overfor den skaber der havde dømt hende til et liv som sit våben, sin kriger? Ville hun bryde hulkende sammen for hans fødder, eller ville hun rase mod ham og skrige sit had over manglende kontrol over sit liv og skæbne ud i ansigtet på ham?

Kill....him....too....

Der gik et ryk igennem Procella. Hendes fingre slappedes i chok og flasken gled velvilligt ud mellem dem og landede på gulvet.

"Ungh! Shit!"

Det rykkede hende kortvarigt ud af hendes skræmmende og dystre tankerække. Angsten der fyldte hende, prikkede skarpt indvendigt i hende og ud i huden som bieffekt af den adrenalin der pludselig havde flammet hvidglødende igennem hende. Slå Gud ihjel? Der var kun en der kunne finde på at foreslå noget sådant. Procella fumlede efter flasken før hele indholdet havnede hvor det ikke var meningen, men det lille tæppe under sofabordet var mere end blot almindeligt vådt. Hun fik fat i den og ikke direkte kastet den fra sig på bordet, men hun slap flasken som var den...besat. Eller havde brændt sig på den.

Procella åbnede munden og trak vejret dybt for at svare. Derpå smækkede hun jamrende hænderne omkring hovedet som havde hun det værste migræne anfald i historien. Hun var ved at ramme det der punkt hvor hun faktisk var fuld. Det sænkede hendes naturlige parader og højnede følelser og impulsiviteten.

"Stop! Stop it! Stop asking me questions! She makes me answer every fucking thing! Stoooop! I don't wanner do this!"

Hendes tanker fik alligevel drønet kort igennem hendes hoved.

She is a fucking angel. Okay okay. Metabolism for the win. But she should be a terrible lightweighter. Getting drunk just be sniffing a drink. Bartender. Bullshit! Ew. She's manipulating humans with her aura and supernatural looks. Forcing tips and moods. What a brilliant bitch!

- Reap...her....

Et skælmsk smil bredte sig på englens ansigt, alderen betød intet, det var vel handlinger som betød noget og var det som gjorde at man fik respekt fra andre, men hun kunne ikke lade være med at grine en smule over at denne kvinde ville have hendes alder.

”326 year and i was created in Spain, worked with death all my life”

Hun kunne ikke lade være med at lukke øjnene og komme med et oprigtigt smil af kvindens oprigtighed omkring hendes følelser for gin. Hun trak benene en smule længere op under sig, så hun på dette tispunkt mere sad på sine ben, end havde dem foran sig. med hænderne foldet foran sig, åbnede hun øjnene og kiggede på jægeren der ikke så helt tilfreds ud med at der nu kun var de 2 øl og den sidste smule gin tilbage.

”we all have flaws, angels, humans, wolf, vampires.. but in the end its our actions their define us.. I am not old enough to remember the war.. and I am not envy on humans, I like them.. I hate when they die, but it’s the way of nature.. and I know there are angels who make wrong decisions, just as there are humans.. and trust me I have made me share of bad decisions”

Hun stirrede en smule tomt ud I luften. Minderne om alle hendes fejl kørte igennem hendes hukommelse, og der havde været mange af dem, fejl som hun i dag ikke ville lave, men som hun i sine ungedage havde, fejl som kom af uvidenhed og nogen fra hendes had til dæmoner, det samme had som nu havde gjorde at hun var begyndt at kigge på dæmoner individuelt i stedet for en samlet race.

”I know that is why he is dead.. and I hate it.. hate to remember that if I had been more careful he wouldn’t have died.. that’s way I hate working with humans, the sorrow when they die .. that little bid of them who stays in you, but you can never talk with them when they have passed on”

Hendes stemme var trist, hun vidste at nogen af hendes ord havde gjort kvinden oprevet. Øjnene afslørede hende, måden de ændrede sig fortalte englen at hun skulle træde varsomt, men alligevel mærkede hun hvordan vreden kom ved jægerens næste ord

I have respect but life is worth more than a feather or a drop of blood.

“Not even if that drop of blood, could save a friend.. pride is not worth a friendship or somebody dying.. maybe I am not a real angel then.. I rather want people to live, than die if I could save them.. I would never sacrifice anything unless it could save someone”

Hendes stemme hævede sig en smule, men ikke nok til at hun råbte af kvinden, kun nok til at gøre det klart for hende at liv betød mere end en enkelt dråbe blod, hvilket var den regel iblandt engle hun aldrig havde forstået, men altid fulgt, den eneste dumme regel som ikke gav mening for hende.

Its not blasphemy to keep people alive.. or is it? I am a death angel, maybe its against my nature to keep them alive..

Et øjeblik var englen fanget I sine egne tanker om rigtigt og forkert, men idet den anden kvinde spildte en del af sin øl, rejste hun sig hurtigt med tæppet omkring sig, bandt det rundt om sig, I en lille knude over det højre bryst, inden hun hurtigt gik ud I køkkenet for at hente noget at ligge på gulvtæppet. En klud og et hviskestykke var det hun fik fingrene i, inden hun gik tilbage til stuen og satte sig på knæ foran jægeren. Hun overvejede kort at skrue op for sin aura igen, men hun havde lovet kvinden at lade være, og derfor ville hun ikke gøre det, heller ikke selvom kvinden så ud til at behøve noget beroligende.

”I didn’t mean to offend you.. its just, I prefer when people live.. you look like something is bordering you, if I can help, I would be happy.. I stop asking you question.. I can see something is wrong”

Procella klappede lettere febrilsk på karkluden og viskestykket så de kunne suge så meget af væden op, sådan så englen ikke ville ende op med et solbagt hjem der hørmede af gammel bodega.

"What are you talking about? Angelblood don't heal people..."

Lød det træt fra hende.

Okay Porcelains does, but she is also something special. Or just weird. I've never had any kind of healing experience with Ranja, Julius or Helias. Izriel I don't know enough of yet...

"So you are saying that your blood contains healing abilities towards others?"

Spurgte hun, let undrende. Hvis hendes blod var så magisk potent ladet med helbredelse så gav det ikke nogen mening at hendes hukommelse ikke havde restitueret sig selv langsomt efterhånden som hun så helbredte sig selv.

"If you wanner help, then please stop asking me personal questions. Like I said. She is forcing me to answer you. I don't even think she knows it. Something must have changed with the new bond. Colt never talked about this. She was always very private about everything...so...she...evolved?"

Procellas hænder gik i stå midt i tørringen af tæppet og så blankt ud i luften.

"...oh...my....fucking....god....She adapted, and I will too...that little bitch! I bet she did THIS on purpose!"

Selvom Procella egentlig talte med sig selv virkede det som om der pludselig var blevet lagt nogle brikker i et puslespil og at det færdige motiv åbenbart ikke var noget der på nogen måde begejstrede hende.

Oh it is on! You better bring your A-game Big Bird, or you are soooo gonna be fucking McNuggets and served as a snack for my children!

Svor hun bandende i sit stille sind. Et eller andet derinde granskede hendes tanker og føleser og virkede ovenud tilfreds med hendes sindstilstand. Så huskede hun det.

Came down. If this is a new trick, but following the old rules you HAVE to calm down. It's daytime. Your weakest hours. Breeeaaathe. Nice and slow. No emotions. No anger. Nothing to feed with. Do. Not. Loose. Control. I've not left the building.

"Hrm. Headache..."

Mumlede Procella, der allerede havde glemt at hun havde talt over sig og sagt hun blev tvunget.

"So who do you know around here? You know no one besides Alessia?"

Det var en underlig måde det blev sagt på. Som om navnet skabte en kølighed i Procellas stemme. Man skulle ikke være raketforsker for at afkode at kvinden åbenbart kendte den omtalte engel, havde en form for fortid med denne, og uanset hvad den måtte være, vækkede den ikke den store gensynsglæde.

Englens skuldre sank en smule, hun kunne mærke hvordan hun hele tiden skulle passe på med hvad hun sagde, for på en eller andet måde var det endnu engang lykkedes hende at sige noget som den anden kvinde havde forstået på en måde der ikke var hendes hensigt

”No i don’t.. its only 1 in a 1000000 that have that ability.. but you must know that some people are willing to pay a lot for a few drops of blood.. I have never done it.. but I have considered it.. to get people I like out of contracts .. but I haven’t”

Maybe i have been clear enough this time

Som kvinden begyndte at tale til sig selv, minded hun mest af alt englen om en galning, måden hun talte om en tredje person der tvang hende imod hendes vilje. Jægerens udbrud forvirrede englen mere end noget andet, ingen af englens nye minder, hjalp hende til at håndtere den situation, det gav ingen mening for hende.

Maybe she have a split personality.. what do I know, this kind of scares me a bit

Englen trak sig en smule væk, puttede armene beskyttende omkring sig selv, ikke sikker på hvad kvinden ville gøre når hun først var færdig med dette mærkelige anfald, eller hvad poker det nu var hun havde gang i. med kæben næsten nede på brystet, kiggede hun på jægeren, idet hun undskyldte sit udbrud med hovedpine

What the fuck.. that’s a god dame lie, and even i can tell that

Afligevel valgte englen at ignorere det. Besluttede sig for at der var for stor en fare i at blive uvenner med kvinden, hun havde trods alt bedt hende om ikke at stille spørgsmål.. også selvom hun nu virkede som om hun ikke huskede en skid

”A few friends thats all.. Alessia is the only other angel I know here.. you don’t like her?”

For sent gik det op for englen at hun nu igen havde gjort det jægeren havde bedt hende lade være med

”You dont have to answer that”

hun sank en gang og satte sig på sofaen igen, lidt tættere på kanten og parat til at springe op, hvis nu kvinden begyndte at tale i tåger endnu engang. englen kiggede en smule nervøs på jægeren, forvirret over de mange informationer hun havde fået, men som hun ikke vidste hvordan hun skulle håndtere.

"A strange question.. but how do you know Alessia.. i mean not because she is an angel.. bus you and her seems so different.. i like her, but sometimes it seems like she have no eathly connectiom.. where you have.. or have i misunderstood something?"

englen kiggede en smule undersøgende på den fremmede kvinde

can i even call her a stranger more? she is not a friend yet.. not before she say so.. and she is not my enemy off all i can tell

hun rystede lidt på hovedet og mærkede hvordan filtbolden på hendes hoved bevægede sig, nok var hun ikke en stor fan af fanatisk rengøring, men hun satte en ære i selv at være en lille smule præsentabel.

"Do you mind if i take a quick shower?"

Procella der havde åbnet munden for at svare Kallisto på hendes spørgsmål, sukkede af lettelse da englen afbrød hende og tillod hende at undgå at svare på det. Hun rakte ud efter flasken med øl og så på den sørgelige mængde der var tilbage i den. Med et let vemodigt udtryk i ansigtet satte hun den til læberne og tømte det lille skvæt der var i den.

Derfor kom det også lidt som et sucker punch da Kallisto så atter spurgte ind til den anden engel, og Procella der lige havde fjernet flasken fra munden følte hvordan hendes læber skiltes og hørte sin egen stemme svare.

"The Vatican"

Det lød som et hvæs.

"Alessia was. The correcter. She Rewrote gospels, history. Keeping The Secret, but trying to lead humankind to a more...enlightened...path...She..."

...Killed Demons...The Exorcist...She never liked us. Feared us. Called us names...unnatural...The Brothers where is her eyes...

Hviskede et utal af stemmer i hendes hoved. Procella rynkede brynene. Hun havde ingen anelse om halvdelen af de ting der blev nævnt.

"But if your so-called Mentor is a librarian, it's not hard to understand why you know nothing"

Mumlede Procella hørligt og satte flasken fra sig, som havde det altid været hendes mening at svare Kallisto. Hun våndede sig dog ved det. Havde Logen også fat i Kallisto? De ravfarvede øjne gled op og så undersøgende på englen. Hvis hun pludselig huskede over 300 år, hvad var så til hindring for at hun arbejdede for Logen?

Fuck...Me...Hard!

Procella præsterede et lille blegt smil og rystede på hovedet.

"Nono...thats fine. With all that sweating and liquids a shower seems appropriate. How is the leg? Do you need me for support out there?"

Spurgte hun med et lille hovedkast mod badeværelset.

“She only told me that she had worked there for a short amount of time, I didn’t know the rest, maybe that is on her list for next lesson”

Englen kiggede lidt mere roligt på jægeren nu. En samtale hun kunne forstå, var en om andre, så de måtte vel være på sikker grund så længe de talte om en person de begge kendte, også selvom denne kvinde måtte kende Alessia langt bedre end hun selv gjorde.

Men noget ved kvinden gjorde at englen ikke kunne slappe af på samme måde som hun havde gjort tidligere, hendes tidligere udbrud sad stadig bagerst i hendes hoved, og måden kvinden ikke lod til at huske det, var hvad der bekymrede englen mest.

”No thanks.. alcohol, pills and your treatment have made it impossible to feel my leg.. tomorrow I don’t even think it will hurt more”

Hun smillede et lettet smil til kvinden, inden hun rejste sig for at hente noget tøj, et par store pyjamas bukser og en sort strop trøje, var hvad hun fandt, inden hun hurtigt og med et smil til jægeren smuttede ud på badeværelset for at tage et bad.

”Is it because she is a librarian you dont like her?”

Englens stemme lød over det brussende vand, hun havde kun lukket døren ind til badeværelset, ikke låst den, idet det vanlige rutine stadig sad I hende.
Følelsen af det varme vand, fik hende til at komme med et suk som næsten var jægerens behandling fra tidligere værdigt, hun nød hvordan det varme vand, varmede hendes ømme muskler op og gjorde dem mere smidige, desuden elskede hun hvordan sveden og jorden kom af hendes krop.

10 min gik før hun forlod badet og begyndte at tørre kroppen, hun vidste godt det var længe hun havde efterladt den anden kvinde, men hun havde virket som om hun havde brug for en smule tid til at tænke og få styr på sit hoved

Maybe she sleeps, if you are lucky, she seemed so confused all of a sudden..

Yderligere 5 min gik inden kallisto, fuldt påklædt kom ud af badeværelset igen.

"No..."

Lød svaret kort fra Procella. Hun følte et eller andet trække i sig for at sige mere men hun undertrykte det. Hun havde ikke stukket en løgn så det var ikke irriterende den følelse, ej heller smertefuld. Det var mere som reaktionen det kunne være hvis det kløede på næsen og man uden at tænke sig om kløede på den. Man kunne godt lade være, og bare hurtigt køre næsen hen over et ærme. Det lettede også lidt.

Bad idea...why did I drink

Tænkte hun en smule opgivende. Først sad hun og klappede en rytme på sine lår i let utålmodighed, men så ramte tanken hende. Hvis Alessia var hendes læremester så måtte hun tænke som Alessia for at se hvad Kallisto eventuelt skjulte...om noget.

Hurtigt var Procella på benene og hun gik direkte til reolen med bøger. Først undersøgte hun hver centimeter af reolen for løse eller falske hylder, kanter, falsk stuk eller lign hvor under man kunne gemme stumper af noter eller lign.

Derpå kiggede hun på bøgerne. Først et hurtigt overblik for at se om der var en rød tråd i dem som selv ikke Kallisto havde fanget, enten i forfattere, titler på bøgerne, eller emner. Hendes jæger-hjerne tog øvet over og begyndte at prøve at knække gåder og løse mysterier, det var bare lidt svært når samme hjerne var påvirket af omkring 2 flasker whiskey og 1½ øl.

Hvis Alessia havde været i Kallistos hjem var der dog ingen tvivl om at englen havde lagt spor og fælder ud for Kallisto for at hun skulle kunne lære en eller anden fesen lektie om Gud eller sit formål eller et eller andet pis som Alessia nu engang kunne hjernevaske en komplet blank engel til at tro. Bwadr. Kallisto havde potentielt været en kæmpe fest for Alessia netop fordi hun ikke havde hverken viden eller erfaring til at sætte sig imod hvad der blev hende fortalt, men bare åd alting råt.

How do you get a perfect little soldier? You make it from scratch...

Procella stivnede midt i en bevægelse med at flippe igennem en bog hvor hun skannede billeder, uregelmæssigheder i teksten eller fremhævelser af noget, for at se om der skulle være kommunikeret via avanceret kodesystem.

What if They planned it all? An angel in distress, asking for help. They gave her the help she needed, they took her memories, planted the urge to come to Deploratus, sending Alessia to train her...and...and what?

Procella så sig søgende rundt. Hun begyndte metodisk at teste alt hvad der hed paneler i lejligheden for at se om nogle var løse eller falske. Hun lyttede efter gulvbredder der knirkede eller lød anderledes at gå på. Hun skulle nok finde Alessias hemmeligheder hvis hun havde gemt nogle her!

Som Procella gik igennem englens bøger, ville hun ligge mærke til at en del af dem var skrevet af religiøse personer, men en ligeså stor del var skrevet af folk kirken i sin tid havde været imod. Ens for dem alle var at de var udlånt til Kallisto Night, og de alle kom fra dat lokale bibliotek, ved første øjekast kunne det se ud som om englen havde lånt alle bøger biblioteket havde om det overnaturlige.

En enkelt bog skilte sig dog ud ” Malleus Maleficarum” en bog skrevet i 1400 tallet af en mand som jagede dem, godkendt af paven. Denne bog lå ved siden af biblen og disse så ud til at være de to eneste bøger som englen ikke havde lånt, men faktisk spenderet penge på.

Ord som hekse, dæmoner, ulve var alle understregede, samt de måder man kunne forvente at dræbe disse, enkelte var den rene vås, imens andre måder syntes at være det som de morderne måder var udviklet fra.

So jægeren gik videre og undersøgte andre aspekter af englens lejlighed, fandt hun intet som gav noget til eftertanke, et løst gulvbræt hist og her, men ingen skjulte rum eller fælder.

Et enkelt brev fra Alessia var dog faldet ned bag sofaen, en påmindelse om at de skulle mødes ugen efter og Kallisto inden da skulle have læst størstedelen af biblen for at de kunne komme videre i timerne.

”If you are hungry we can order a pizza, or something else”

Englens stemme lød fra badeværelset, hvor bruseren var blevet slukket så det var nemmere at høre hvad hun sagde

Hurtigt snappede Procella brevet op og læste det.

...are you KIDDING me?! She have wings, sees dead people, KNOWS she can inflict peoples mood in some fashion, and she have never EVER picked up a fucking bible?! Seriously! Did she think she was a mutant-child between a bloody coalminer and a fucking seagul?!

Jægeren havde mest af alt lyst til at dunke sit hoved ind i væggen talrige gange af frustration. Det var muuuuligvis ikke helt retfærdigt at hun faktisk havde det sådan, for Kallisto havde ikke haft meget at gå med. Men for fanden! Et eller andet måtte hun havde kunne huske om ikke andet så bare på et instinktivt niveau. Hvad fanden skulle ellers have forhindret hende i at smække et par vinger i masken på et styks doktordame og sige "Hør lige sveske, jeg har vinger og kan flyve, når jeg siger jeg taler med de døde så er det fordi jeg fucking taler med de døde! Er du fatsvag eller er hjernen bare skidt ud med harepøllerne?".

"Uhm yeah...sure..."

Svarede hun højt og fraværende.

"Where is your wallet?"

Spurgte hun så efter pludselig indskydelse, og følte sig helt vildt ninja-hemmelig-snigeren!

Like...total super-villain + 5! Oh noes! Your wallet! Gaaaaasp! Someone must have robbed you in the Park! Aaaaaw poor poor little angleeeee. Let me give you a huggie!

Af en eller anden grund fandt Procella sine egne tanker vanvittigt skarpe og ikke mindst morsomme. Hun var nede med de fede! Et lille diskret gangstar-håndtegn blev faktisk lige markeret for at understrege hendes egen totale awesomeness i tilfælde af at hun selv skulle have kunne overse den på en eller anden måde. Hun gryntefnøs af grin.

"Yeah right. Like the chosen one is gonna forget how fucking aaaaawesoooooome she is"

Hviskede hun for sig selv og det sidste ord blev faktisk trukket syngende ud. Selvfed? En anelse...Men det havde nok mere at gøre med at den der sidste flaske whiskey var blevet bællet på omkring 10-15 minutter og var godt igang med at udøve sine magiske egenskaber på en jæger der havde været alt for alene i sit eget selskab, sammen med en hjernevasket barnepige, 4 unger hun elskede herfra og ind i næste verden men vitterligt ikke fattede en dadel og en palmehat af, og come on....hun hvde lige sexet en fucking dødsengel til at huske 300 fucking år af sit fucking liv!

"...And in the end that's allot of fuckings..."

Nikkede hun gravalvorligt og brød så ud i et halvt piget fnis, der med det samme blev fjernet ved en hånd der blev klasket direkte ind i fjæset på hende. Desværre var det bare den med brevet. Det gjorde 2 ting. For det første syntes Procella pludslig ikke at hele verden var morsom for hun fik tværet den intense hørmende stank af rosentræ direkte ind i skallen - den lugt hun forbandt med engle. Derudover var hun nu på ingen måde i tvivl om at den Alessia som Kallisto talte om, også var den Alessia hun selv var stødt på.

Den gyldenøjede jæger havde ikke fotografisk hukommelse, hun havde en pisse god hukommelse, men hun havde "fotografisk fært hukommelse". Hun vinkede sig selv af over at det var der ikke noget der hed! Men hvad fanden skulle man ellers kalde det når det var at man bare behøvede at lugte til en eller anden eller et eller andet og så kunne identificere det eller den, jaja og ham eller hende.

"What do you like on a pizza by the way? You are not into crazy shit like jellybeans and marshmellows or...buttercream or frosting?"

Spurgte hun højt, snurrede halvt rundt om sig selv og flåede op i et gardin på en meget TADAAAAAA-agtig måde fordi der helt sikkert gemte sig noget vildt interessant bag den. Det gjorde der faktisk også. En stang. Hele gardin-arrangementet kunne ikke helt holde til den fordrukne jægers mangel på styrkekontrol, så hun fik flået op i gardinet og stirrede triumferende på en lettere selvdød plante i vindueskarmen som englen vidst havde glemt at vande mere end et par uger, og druknede sekundet efter i gardinet på den anden side, samt fik træstanden direkte i panden. Træet udstødte en næsten syngende BOOOOOING-lyd, og så gik Procella bagover med et drøn, kæmpende imod de konspiratoriske gardiner og stangen der havde været ude efter hende fra det SEKUND hun trådte ind af døren!

Med håndklædet rundt om håret, var hun en smule usikker på hvad det var kvinden havde råbt til hende, men eftersom hun lige havde spurgt om mad, gik hun ud fra at det enten var et ja eller nej, da kvinden kort efter spurgte efter hendes pung, blev hun bekræftet i denne antagelse

”ist in my bag, i put it in the hall, just look in it”

Tanken om hvilke pinligheder kvinden kunne finde, gik kort igennem englens hoved, men hurtigt nåede hun frem til at der ikke var noget som kunne være mere pinligt end hvad hun allerede havde udsat kvinden for, specielt ikke når man tænkte på den kamp de havde på Jorden tidligere.

Som hun fjernede håndklædet og kørte en børste igennem det, syntes hun at høre en mumlen fra det andet rum, men da det hverken blev gentaget eller sagt på en anden måde højere, gik Kallisto ud fra at Diane talte til sig selv og ikke til hende. Børsten igennem hendes hår blev en smule voldsom, idet knuderne fra dagens mange gerninger skulle ud, så et par eder g forbandelser forlod hendes læber.

Igen syntes der at lyde en mumlen fra rummet.

”What are you saying, i cant hear you?”

Cant she just speak I bit louder? Its impossible to hear what she are mumbling.

Som hun lagde børsten fra sig og tog sine natbukser og sin trøje på, hørte hun denne gang et direkte spørgsmål til hende, som hun faktisk fandt mening i.

”i am more intoLicoricie.. but no I prefer bacon, or chicken.. just meat in general.. I can eat almost everything”

Well she most know that every angel like sweets, sins she ask that kind of question

“What do you like on yours? Salad? Beef? Gummiebears?”

Hun kunne ikke lade være med at grine en smule som hun åbnede døren, synet der mødte hende fik hende til næsten at flække midt over. Kvinden der for et øjeblik siden, næsten ikke havde virket berørt af alkoholen, var der nu ikke tvivl om kunne mærke den, eller også havde hun fået fat i hendes gardin på en måde der var mere end bare almindeligt uheldigt.
Som kvinden faldt bag over, kunne Kallisto ikke lade være med at grine højlydt, men hurtigt kom hun over det og gk over til kvinden for at hjælpe hende op fra gulvet.

”I said my purse was in the hall.. not in the window.. but thanks I knew a had to wash those, not I don’t even have to take them down”

Englen forsøgte at ligge ansigtet I alvorlige folder, men synet af den mængde støv der på nuværende tidspunkt lå over jægeren, gjorde det svært ikke at have en skæv grimasse på ansigtet. Med hånden imod kvinden, gjorde hun tegn på at hun ville hjælpe den strandende kvinde op og stå eller side, i stedet for at hun skulle ligge på gulvet, i englens alt andet end rene gardiner. De var ikke blevet vasket i de 4 år hun havde boet der, så de blå prikker var begyndt at miste farven, og den hvide stof virkede mere gennemsigtigt end hvidt.

Men englens held for denne dag var få længst ovre, som hun bukkede sig frem over for at hjælpe kvinden op, smuttede hendes fod under hende og hun landende på gulvet ved siden af den anden kvinde. Alkoholen som for længst havde gjort indryk i hendes krop, fik hende til t grine højlydt af den ekstremt akavede situation

Procella fægtede sprællende og komplet ineffektivt imod det let tykke gardinstof der ikke blot var blonde, men noget tykt noget til at holde både sol og varme ude hvis man ønskede det. Hun hostede krampagtigt og nøs voldsomt 3 gange lige efter hinanden da Kallisto "reddede" hende, men luften så blev endnu mere fuld af en blanding af tekstilstøv og støv på gardinerne. Da englen ramte gulvet ved siden af hende fniste hun, og nulrede lige sin næse for at få den kildrende fornemmelse bort.

"You just want a little sweeeeeet lovin again. And I'm a dirt girl!"

Drævede hun en smule mageligt. Det kunne måske have lydt som optakten på en dårlig pornofilm med udbrudet kom faktisk ved at Procella ar rulllet om på maven, havde sat albuerne i gulvet og hævet overkroppen og lå og så på hende med en hånd under kinden. Den anden arm hvilede på gulvet og hun havde lagt mærke til det fnulrede grålige lag.

"If that was an attempt of helping me up, you seriously suck at motorskills"

Lo hun, hævede sig på hænderne så hendes overarmsmuskler blev spilet let ud, og i en glidende bevægelse var hun pludselig oprejst...hvorpå hun vaklede et enkelt skridt, slog knæet ind i sofabordet og hinkede bandende rundt imens hun forsøgte at gnide benet.

"Your mom is a gummybear!"

Det gav overhoved ingen mening, men hun var lige blevet kaldt et stykke slik! Eller var hun? Nårhnej på pizzaen for fanden. Aj ad! Procellastøttede sig mod kogeøens plade og gned sit knæ. Det kunne nok godt være hun fik et blåt mærke af det her. Iiiih!

"Hey Kal? So if you remember it all now. Do you have children? A boyfriend, husband? Family in general. Friends you might wanner give a call or something?"

Spurgte hun, en smule henkastet, men hun var pisse nysgerrig. Der måtte være en masse brikker hun ikke kunne ligge lige nu...men det var også svært når vægtelefonen synes at have et mindre område på væggen hvor den legede undvigelsesleg.

"Hi. We want pe-zza. two pe-zzas.One with every kind of cheese you gout and every kind of meat, plus chili and garlic. Yes. Yes. AND garlic. Yes. One with gummybears, bacon and chiken on it an-....HEEEEEY! He hung up!"

Procella stirrede provokeret ned på englen. Tastede derpå nummeret igen.

"Hello? Yeah Look! Wh-....ITS ME FROM BEFORE YOU DUMBSHIT! I don’t need your attitude. I have my own! Do you want money or not, what the fuck should you care about my health?! You make pe-zzas for fucks sake! Oh don't make me come down there! Good! 15 min. tops! Otherwise we wont PAY ya! Bye now!"

Procella skulede ondt af telefonen. At påstå at hun lavede pis med ham og så himle op om diabetes og kolesterol. Hun forsøgte at hænge telefonen tilbage på vægholderen et par gange og til sidst lød der bare en skramlen da den gled ned, strakte sig i ledningens fulde lænde og svang frem og tilbage, lige langt nok nede til at den lavede en lille skrabelyd over gulvet, men ikke nok til at stoppe den. Jægeren gik ud i gangen og fik med et ryk åbnet tasken som hun allerede vidste var tom.

"Yeaaaaah. Uhm...Kal? There is no purse down here..."

Hun sørgede for at gøre sin stemme en smule "lille" og virke en anelse beklemt. Hun rystede tasken og gjorde et nummer ud af at rode rundt i indholdet en gang til.

"Are you sure you didn't take it out at some point?"

Spurgte hun en smule prøvende. Det kunne også virke hvis Kallisto troede hun måske havde glemt den ved en bod i parken. Hvad som helst der kunne forklare manglen på pung. Men hun var jo så heller ikke det mest oplagte mål at tænke på som mestertyv. Selvom hun havde gjort sig en del i at stjæle ting fra overnaturlige. De fulgte ikke reglerne, så hvorfor skulle hun. Og hun skulle spise. The end. Kom det til valget mellem hende og dem valgte hun altid sig selv først. Hvordan skulle man kunne være guds våben hvis man var halvanoretisk af sult?

Den lille krampetrækning som latteren var, løb igennem hendes mave, til lyden til sidst kom ud af hendes mund. Som støvet samlede sig i luften omkring hende, mærkede hun hvordan hendes næse begyndte at kilde, en blanding af nys og latter forlod hende, men det ene nys overtog det andet, og sådan fortsatte det 6 nys igennem, de første to nåede hun ikke at dække for, men de resterende 4 nåede hun at dække med hånden for.

Ved kvindens ord kunne englen ikke lade være med at rødme i hele hovedet, selvom hun først nu var begyndt at komme sig over sidste omgangs kramper, mærkede hun hvordan hendes krop nød ideen om engang mere, for hun var nød til at indrømme at det var det bedste hun havde prøvet, det bedste hun kunne huske igennem de 300 år hun havde levet.

”It was.. but you know what.. I do.. I have no skills today”

Det skæve smil der bredte sig på hendes læber, var et resultat af at alkoholen rullede rundt I hendes åre, den meget lille mængde mad hun havde spist den dag, gjorde sikkert heller ikke sagen bedre, specielt ikke når man huskede at hendes frokost var havnet I håret på Diane.

”then she just like your daddy?”

Med noget der mere lignede anstrengelse end øvelse, lykkedes det englen at sætte sig op på gulvet, hun trak benene under sig så hun endte I skrædderstilling, på grænsen til en meditation stilling, men med det hendes ben havde været igennem tidligere, følte hun ikke for at se hvor smidig hun kunne være.
Smilet på hendes læber, begyndte næsten at se naturligt ud.

Et øjeblik så englen gangske eftertænksom ud, i sin sidende stilling lignede hun næsten en person i meditation, da hun et øjeblik lukkede øjnene for at få styr på de mange minder, indtil nu havde det været nemt at kontrollere, kun visse ting havde gjort deres fulde indtryk i hendes hukommelse, imens andre lå så hun ville kunne finde det frem hvis hun ledte.

I sin tilstand hørte hun hvordan jægeren bestilte pizza, morede sig endda over det

Why does she order gummy bears? I haven’t tried that yet, maybe it tastes great.. maybe not, what ever..

“I remember a child, red hair and green eyes.. I adopted her.. I don’t have a family, I was created in spain, worked as I was supposed and lived a normal life.. I was once pregnant and loved my partner, but you must know, a child between an angel and a human cant be.. I lost it.. never tried again.. and as you must know, my love died..”

I don’t want to share the rest.. my friends I can seek if they are still alive, if not there are no reason to tell about them, and there are no reason too tell her about every fail I have made.. and John was a little mistake considered who else I have been partnering with

Hun kiggede lidt på jægeren, som hun gik kiggede surt på hendes telefon, at den faktisk havde virket for en gang skyld, var intet mindre end et mirakel, for telefonledningen havde en tendens til at være ustabil og hun var måske ikke den bedste til at betale regningen.

”What do you mean with that, its in there.. or in the kitchen.. no I am pretty sure I did not take it up.. it should be in there, I only bought that candy floss?”

I det øjeblik, var der ingen tvivl om at denne kvinde ikke var et menneske, for den fart hun fik da hun skulle ud for at kigge I sin taske, intet menneske ville kunne have gjort det efter alt det hendes krop havde været igennem denne dag.

Med hovedet halvejs nede i tasken, ledte hun den igennem, men som jægeren allerede havde konstateret var den der ikke, i stedet var det en lettere desperat engel som kiggede op, og kom med 326 års indøvede bandeord og forbandelser. Selv en dæmon ville have været stolt af hende

”That was all i had.. argh i dont get more before i work, i survives on tips, that bastard.. I don’t care who have taken that, but I swear, god must have pity on them.. do you really think I could have forgotten it.. I could try and ask tomorrow”

Englen virkede lettere forvirret, havde hun virkelig glemt at tage den med sig? det gjorde hende irriteret at den ikke var der, hun ville blive nød til at tage en ekstra vagter for at få tingene til at køre rundt.

”You know, dont hate me for how i get food now.. I hate when I don’t have money”

Procella var lidt glad for at hun stod med hovedet begravet i tasken da det trænge ind i hendes hoved hvad det egentlig var Kallisto havde sagt.

then she just like your daddy?

...Did she just call my Dad anything? Did she just insult my fucking mother?!

Uden at have et spejl at se i, vidste hun at hendes øjne flammede op i raseri. Hun sank kraftigt en hel del gange for at tvangskvæle den rasende snerren der strammede i hendes bryst. Hun kunne mærke det. Raseriet, hadet og det var bare det der toppede. Der lå en masse mere bag, men de to følelser var lettere at håndtere end alt det andet. Hendes vejtrækning kom i små overfladiske stød for ikke at give næring til den groteske lød der ellers ville eksplodere ud af hende. Hun havde mistet kontrollen med sit temperament og det vidste hun udemærket godt. Hun talte hjerteslag, og blev derfor ikke lige så rystet da hun atter hørte stemmerne i sin bevidsthed.

...Reap her...mated with a human...kill it...not a friend...abomination...

Det sidste ord gjorde hende kold helt ind i knoglemarven. Det udtryk havde hun hørt før. Hun havde sågar brugt det selv. Men med den giftdryppende tone og det had der lå i stemmernes hvisken, lød det alt for meget som en person hun kendte alt for godt. Men det var ikke hende? Eller var hun en del af det? Var det hende der gjorde det her?

"Really? Angels cant have children? Huh...with all the fucking going around who would have known..."

Hendes stemme var ret tør. En fnysen lød fra Procella.

"Yeah yeah. Dont sweat it. Ill get it. You get sex and pizza. Dont worry about it. I've got cash."

Procella stak en hånd ned i cowboybukserne og trak 3 100 dollar-sedler op. Amerikanske, ikke Canadiske. Hun smed 2 af dem på køkkenbordet.

"So...you owe me untill some other time. But I have cash so don't fret it, mkay? I Don't suffer. And YOU don't cheat the guy out of paying, so HE will get in trouble with his boss. Rings in the water. What you do now might not seem as much, but what if he gets fired? Don't do that shit! It's nasty!"

Sært nok havde talen om hendes forældre og den efterfølgende snakken om - hvad Procella tolkede som manipulering af pizzabudet - gjort hende...ja hvis ikke ædru, så i hvert fald mindre påvirket end før. Om det bare var noget hun bildte sig ind eller om det også hang sådan sammen var hun usikker på, men det var egentlig ikke noget hun skænkede de store tanker. Det var ikke vigtigt. Det var bare sådan det var.

"You where...created in Spain?"

Gentog hun langsomt med en rynke mellem de fintformede bryn. Hvad fanden betød det? At hun var født eller at hun pludselig bare var der? Hun havde da aldrig hørt nogle engle tale om at de var blevet "skabt" på den måde som Kallisto fik det betonet.

Det undrede derudover jægeren en del at kun var d. 15 og englen åbenbart havde taget sit komplette husholdningsbudget med sig i parken. Var engle meget spontant indrettede, eller var det bare noget der betegnede Kallisto? Nå men det kunne da ikke være skide svært at få drikkepenge hvis man havde en påvirkning af folk der gjorde de automatisk var glade og tilfredse. Måske burde hun arbejde på en resturant i stedet for, og ikke som bartender? Fulde folk gav som regel ikke de store drikkepenge fordi de sjovt nok brugte deres penge til at drikke for...med mindre man naturligvis arbejdede på en virkelig highclass-et-eller-andet hvor man for det meste solgte flasker og ikke enkelte drinks og shots. Hun måtte lige prøve at finde ud af lidt mere om hvor pokker hun faktisk arbejdede henne....