En mørk nat, men alligevel behagelig

Dato: 5. September
Dag: Onsdag
Tid: 23.00
Vejr: Blæser lidt, og støv regner
Årstid: Efterår
Sted: I skoven
Omgivelser: Ikke nogen lige nu

Marcus kom roligt og tav gående gennem skoven, han så sig om og fandt ud af hvor meget skoven endelig var ødelagt, hun sukkede lidt da han synes det var synd for træerne, han kunne godt lide naturen og så sig lidt mere om, der lå mange gren rester på jorden og nogen af dem var mugne og rødne, han rynkede lidt på næsen, men fandt det alligevel syndt, han følte sig fredfuld og rolig når han var i skoven, eller havde noget natur omkring sig, hun teleporterede sig op i et af træerne, men ikke for langt op og så ud på skoven igen

Kala gik rundt i skoven. Hun synes det var mørkeligt hvor stor en forskel der var på den skov hvor hun boede, og så denne her. Den triste skoven, var meget mere ødelagt end den hun kom fra. Hun kunne mærke en svag brise og sukkede. Hun fik brise til at kærtegne træerne for på en måde at trøste dem lidt. hun synes det var utroligt synd for dem.

Marcus sad lidt og tænkte da han mærkede svagt at en Engel var i nærheden, han sukkede og kiggede op i himlen, måske var det for at tjekke om hved kommende kom flyvende, men da det ikke så ud til det, kiggede han langs med træerne for at skimme skoven, det kunne jo være at han fik øje på hved kommende, og sukkede lidt igen

Kala kunne fornæmme at en dæmon, var ret tæt på. Hun så sig omkring, men kunne ikke rigtigt få øje på en. Måske var dæmonen længere væk end hun troede.
Hun fik det til at blæse en smule kraftigere. Hun havde næsten vænnet sig til at det stormede når hun var ude at gå tur i skoven. Hun svævede en lille smule over jorden, men ikke ret meget.

Marcus mærkede at vinden tog kraftigere til og sukkede, * det er sikkert en engel, der har kontrol over vinden, for så kraftig en vind havde de da ikke lovet* tænkte han og sukkede igen, hun teleporterede sig ned af grenen, da han ikke gad springe og så sig om igen, han skimmede træerne igen og begyndte at gå, han viste ikke om han gik tættere på Englen eller om han gik væk fra den

Hun kunne ikke rigtig finde ud af hvor dæmonen var henne, da den hele tiden var et andet sted. *Enden er den dæmon vildt hurtigt ellers kan den teleportere* Tænkte hun og så sig omkring.
Hun satte sine fødder ned på jorden igen. Hun stopede op og så sig omkring. Hun pillede lidt ved sit hår.

Marcus kunne nu mærke at han kom tættere på englen og ikke væk fra den, han kunne ikke sige om det var en pige eller en dreng, han var nu ret nysgerrig alligevel fordi det var lang tid siden sidst at han havde set en engel og ville lige tjekke det ud, han teleporterede igen og kom tættere på englen, men var bare oppe i et træ istedet og kiggede ud på skoven, med et tænkende blik

Hun kunne mærke at dæmonen var endnu tættere på, men hun vidste stadig ikke hvor den var. Eller om dett var en dreng eller pige. Hun sukkede lydløst og stoppede al vind for bedre at kunne høre lydene i skoven.
Det ville ikke være noget problem at høre selv den mindste lyd i en dødstille skov.

Marcus fik svagt øje på noget mellem træerne og gik ud fra at det var englen da han kunne mærke at den kom tættere på, han smilte svagt og lumsk, for sjovs skyld og for at skræmme den lidt, knækkede han en gren, knækket var ret højlydt og fløj som et ekko gennem skoven, han kiggede ventende på englens reaktion og smilte stadig svagt og lumsk

Kala så i retning af lyden, men var ikke ret overrasket. Måske var det bare et dyr, som havde trådt på en gren. Skoven var ret stort og når der ikke var nogen vind, kunne det jo høres i hele skoven.
Hun så sig omkring for at se om det var et dyr. Hun var stoppet op.

Marcus blev ret skuffet over at han ikke havde skræmt englen og tænkte så lidt på hvad han så skulle lave, han smilte lumsk igen og teleporterede sig så over i det træ der var tættest på englen og så ned på den, han opdagede at det var en pige og løftede lidt det ene øjenbryn og så tænkende på hende, men smilte lumsk igen og støttede sig på træet med skulderen og holdte øje med hendes bevægelser, dem alle hun lavede

Kala kunne mærke at dæmonen var helt tæt på hende. Måske lige ved siden af hende, men de var jo fjender, så det ville være fjollet. Hun smilede og rystede på hovedet af sin egen tanke gang. "Jeg må være ved at blive skør" Mumlede hun for sig selv og begyndte at gå igen.
Hun kunne dog stadig mærke hvor tæt på dæmonen var.

Marcus så lidt på pigens og studerede hendes bevægelser lidt og smilte svagt, " i engle har da altid været skøre" sagde han og grinte lidt, han teleporterede sig ned på jorden og så på hende og betragtede hende lidt, han havde aldrig set en hun engel før, og nu havde han jo chancen for at se ordenligt på en, han så derefter rundt langs træerne og tænkte sit

Kala så overrasket på dæmonen. Det var første gang hun havde set en dæmon så tæt på. Hun studerede hans bevægelser og hans udseende.
"Ja, men dæmoner er heller ikke selv for almindelige, vel?" Spurgte hun ham med et smil.
Han virkede flink nok, men hun var nødt til at huske sig selv på at de var fjender.

Marcus så igen på englen og smilte svagt, " nej, det kan man vel ikke sige, vi kan også godt være ret skøre" sagde han og smilte igen, han havde lige glemt et øjeblik at engle og dæmoner var fjender, han tænkte lidt over det, og sukkede så, sådan var det jo når de var fjender, så kunne de ikke være venner, men alligevel tænkte han at han heller ikke behøvede at være ond og modbydelig imod hende, medmindre at hun fortjente det eller at det blev nødvendigt

Hun smilede og så nysgerrigt på ham.
"Hvad hedder du forresten?" Spurgte hun og så ham i øjnene. Måske kunne de godt være venner, selvom det var meningen at de skulle være fjender. Hun havde aldrig forstået hvorfor de var fjender.

Marcus så på hende og smilte igen.
"Jeg hedder Marcus Brand Neve Pandoru, hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og betragtede hende lidt.
Han fandt hende ikke frastødende, han tænkte lidt på hvorfor de overhovedet var fjender deres to racer, men fandt ikke noget svar på det lige med det samme og smilte svagt til hende igen.

"Jeg heddr Kala Pandora Berezi" Præsenterede hun sig og betragtede ham lidt.
Han var bestemt ikke frastødende eller sådan noget. Faktisk lidt tiltrækkende, men dæmoner plejede at være smukkere end normale mennesker, selvom de lignede dem meget.

Marcus nikkede og smilte derefter.
"Hyggeligt at møde dig Kala" sagde han og tænkte lidt, han viste ikke om han måtte sige det.
Han gav sig til at tænke lidt igen og så på hende med et smil, han synes faktisk at hun var ret køn, men sådan en tænke måtte han jo ikke have inde i hovedet.
Han prøvede at få den væk.

Kala smilede.
"Marcus? Ved du hvorfor engle og dæmoner er fjender?" Spurgte hun nysgerrigt. Det kunne jo være han vidste noget om det.
Hun prøvede at lade være med at tænke på om de måske kunne blive venner, for det måtte de ikke.

//Skal logge. Skrives xD//

Marcus så lidt overrasket på Kala og bed sig i læben.
"Hmm.. ved det ikke helt, måske er det fordi vi ser forbi hinanden, f.eks. så er engle en held modsætning til dæmoner, i bringer jo glæde, tryghed osv. imens dæmoner bringer had og lidelser til folk, vi er komplet forskellige, engle hader også dæmoner fordi man siger at dæmoner er djævlens tjenere og englene kan ikke lide djævlen" sagde han og så rundt igen, han viste ikke om det var rigtigt, det var bare en teori og ting han havde fået at vide af sine far som lille

Hun smilede skævt.
"Bare fordi vi er forskellige behøver man ikke hade hinanden" Mumlede hun. Hun havde altid syntes at det var åndsvagt at de hadede hinanden
"Mennesker er også forskellige, men de lever da sammen"

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt.
Han så på Kala igen og smilte, " det må jeg så give dig ret i, jeg kan heller ikke lide at hade, selvom jeg faktisk er født til at skulle gøre det" sagde han og tænkte lidt.
Han trak lidt på skulderne, " måske, måske ikke, der er faktisk også mange mennesker der er meget ens på nogle grundlag" sagde han og smilte skævt til Kala

Kala nikkede.
"Det har du ret i Marcus" sagde hun og smilede.
"Men kunne det ikke være fedt at leve i en verden, hvor ingen hadede hinanden?" Spurgte hun nysgerrigt.