Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.


The Lost World - Who writes the story?
 
ForumforsideForsideSøgNyeste billederTilmeldLog ind

 

 Im so fucked. (Angelie)

Go down 
Gå til side : 1, 2, 3  Næste
ForfatterBesked
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:00

Dag+dato: Lørdag 5 juni
Omgivelser: Fulde mennesker, og væsner.
Vejr: Øsende regn.
Tid: 1:48

Embry stirrede på den knyttede næve lidt fra hans ansigt. Det var egentlig ikke det der generede ham, det var mere idéen om at han ikke kunne nå jorden med fødderne, på grund af det store brød der holdt ham mast op af muren ud for sit ansigt. Embry knurrede og spyttede ham i ansigtet "rend mig!" hvæsede han, og fik som forudsagt en på skrinet. Den velkendte smag af varmt blod ramte hans tunge, forskellen var bare at det her var hans eget. Han røg ned på gulvet da idioten slap ham, og gik dybere ind i clubben. Embry, så kort ned og forsøgte at få sit syn til at holde op med et være sløret. Han rejste sig op og børstede sit tøj lidt af med en fornærmet bevægelse. Han gik hen til baren, og satte sig på en stol "vodka.." mumlede han bare, og tørrede blodet væk fra sin mund. Han måtte have flækket læben. Han ønskede sig kort et spejl, men han orkede ikke gå ud på toiletterne der sikkert stank af bræk fra hundrede af mennesker der havde fået alt for meget.
Han tog en dyb indånding, og sørgede for ikke at plette sin trøje med blod.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:06

Angelie trådte ind igennem døren til Reggie Club lige tids nok til at se det mindre optrin, som var opstået derinde.
"Hey" udbrød hun af det store skrummel, der holdte den mindre dreng op i luften, og bevægede sig hurtigt, og smidig igennem menneskemængden, for at hjælpe. Hendes opdragelse og job forbød hende at se til, mens andre blev såret.
Et grin kom dog hurtigt over hendes læber, da ham den lille valgte at spytte personen i ansigtet, og hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå. Han var da ikke bange af sig måtte hun indrømme.
Istedet for at blande sig, valgte hun at betragte resten af optrinnet med sit nysgerrige blik, og fulgte hurtigt efter drengen hen i baren, da det var overstået.
"Hmm" mumlede hun langsomt, da hun lænede sig ind over disken ved siden af ham, mens hun overvejede hvad hun ønskede at drikke den dag. Efter alt det som var sket på det sidste, trængte hun til endelig at blive fuld, og glemme det hele, selvom det kun var for en enkelt aften.
"Imponerende må jeg sige" sagde hun så langsomt, mens hun drejede hovedet, så hun kiggede direkte på drengen, der åbenbart ville drikke vodka.
Bartenderen nåede hen til hende, allerede inden hun havde besluttet hvad hun ønskede at drikke. "Errh.. Whiskey.. Ren" mumlede hun hurtigt, da det var hvad hun plejede at få når hun var i byen.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:17

Embry, lænede sit hoved mod sin hånd, og fornemmede ud af øjenkrogen at der satte sig nogen ved siden af ham.
Han så på hende gennem de gulerodsrøde hårtotter, og smilede svagt da det var svært at smile meget med den revnede læbe "tak, men mere dumdristigt tror jeg" sagde han, han burde lære at ignorere idioter som ham fra før, eller forfølge ham en mørk aften og få ham til at hoppe i havnen.
Han stoppede hurtigt sine makabre tanker, og vendte koncentrationen mod kvinden, eller pigen ved sin side. Hun virkede ikke meget ældre end ham, de var nok jævnaldrende.
Han fik sin vodka og sad og holdt lidt om glasset, han ville bare se lidt på den klare væske før den skulle ned. Han tog en lille tår af det, og rystede så på hovedet. Beskt, det smagte ikke ligefrem fantastisk, men det var godt at blive fuld i.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:22

Hun bemærkede hans svage smil, og gengældte det hurtigt med et af sine egne charmerende, som hun altid brugte.
"Måske.. Men det jo ligemeget.. Du slap da helskindet fra det" bemærkede hun, inden Angelie kneb øjnene let sammen, og lod en finger glide over hans flækkede læbe. "Eller.. Næsten helskindet" rettede hun så sig selv, inden hun lavmælt takkede bartenderen, der kom med hendes whiskey.
Hun tog en dyb indånding, mens hun drejede glasset imellem fingrene. Lysten til at drikke så stærke ting den dag var efterhånden ved at forsvinde, og istedet blev den erstattet af forvirrende, og belastende tanker.
Langsomt rystede hun bestemt på hovedet af sig selv, inden hun tømte glasset i en enkelt mundfuld.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:44

Han så på hendes charmerende smil, og det muntrerede ham lidt mere op, nu havde han selvskab der ikke havde tænkt sig at fyre flabede kommentarer af om hans hår.
"Det eneste han sårede var min forfængelighed, det her går væk om et par dage" sagde han med et skævt smil, og lod kort sin tunge glide ned over såret som var holdt op med at bløde.
Han tog glasset og bundede resten af vodkaen. Det ville sikkert have været nemmere at få det i shots, så skulle han nok blive rundt på gulvet med det samme. Han så på sin sidemakker, eller et lidt finere udtryk, sin borddame, nåh fuck det hende der sad ved hans side. Han rakte hånden frem mod hende "Embry Catt Lewis, hvem har jeg fornøjelsen af at sludre med?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå.
Hun var menneskelig, det kunne han sige på hendes duft, og hun virkede en smule ved siden af sig selv, det kendte Embry alt for godt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:49

Hun smilede lidt, og rettede kort på det tørklæde som hang rundt om halsen på hende, for at dække de bidehuller hun havde fået aftenen før.
"En såret forfængelighed.. Sikke noget lort" svarede hun lettere muntert, inden hun vippede kort med sit tomme glas, for at få det fyldt op igen. Det skete dog også ret hurtigt..
Istedet brugte hun tiden på at betragte den person nærmere, som hun stod og snakkede med, og kunne næsten gætte grunden til de drillerier han var blevet sur over. Rødt hår var en sjælden ting på de her egne.
Med et smil trykkede hun blidt hans fremstrakte hånd. "Angelie CHristine Walentina" svarede hun hurtigt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 05:57

Embrys blik opfangede da hun rettede på sit tørklæde, det var meget pænt, men unødvendigt til hendes outfit. "Tja.. måske får jeg min hævn hvis jeg møder ham en gang til" sagde han, og smilede skævt han kunne ikke forestille sig at møde idioten igen.
Han rystede lidt på hovedet af sig selv, han var ikke den person der tog hævn over andre.
Han fik, som hende en refill, og så på hende med et smil. "Jamen frøken Angelie, skal vi så ikke drikke dus og gå i hegnet?" spurgte han, med et skævt smil. Han mærkede kort efter på sin lomme om han havde cigaretter med for ellers skulle han ud og have nogen, sådan var det at blive afhængig. Mennesket havde været gode til at producere ting man kunne blive afhængig af, selv væsner. Han klemte blidt Angelies hånd igen, og slap den langsomt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 06:13

"Jeg krydser fingre for dig" svarede hun i en lettere drillende tone, og mente det rent faktisk.
Da han snakkede om at drikke dus, nikkede hun svagt, og kunne ikke lade være med at overveje om han altid var så formel?
"Lad os endelig blive dus.. Og stive" svarede hun muntert, inden hun let løftede glasset mod ham, og svang forsigtigt sin arm omkring hans, som man nu gjorde når man skulle drikke dus.
Hun bemærkede hurtigt hans klappen på lommen, og skjulte et skævt smil bad den frie hånd. "Nåh.. Du har også den last" bemærkede hun med et nik mod hans lomme, da hun også selv var ryger.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 06:35

Embry så på hende og nikkede blot, der var ikke nogen grund til at blive ved med at snakke om den idiot fra før, selvom Embry ville elske at se ham rende rundt som en kylling eller noget i den stil.
Han var egentlig magtfuld, nu han tænkte over det, ikke noget han brugte virkelig, men hvis han nu havde været magtsyg kunne det have været en fordel.
Han hjalp til med at gøre plads til hendes arm, og lagde sin ind i den spøjse lykke de havde lavet "godt du er enig.." sagde han med en lille latter og sørgede for ikke at spilde ud over det hele.
Han så på sin lomme "desværre ja.. jeg ryger som en skorsten" sagde han med et smil.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 06:40

Hun smilede let, og var glad for at samtalen omkring fyren faldt til jorden. Der var jo ingen grund til at snakke om det, medmindre han havde tænkt sig at komme tilbage, og prøve på noget.
"Til sådan et genialt forslag kan jeg kun være enig" svarede hun kort, og himlede let med øjnene, inden hun satte glasset for munden, og drak langsomt, for ikke at spilde udover Embry.
Hun trak derefter langsomt armen ud af løkken igen, inden hun hævede øjenbrynet. "De er forfærdelige sådan nogle smøger". Hun nikkede lidt, mens hun satte glasset fra sig på bordet, og igen vendte opmærksomheden mod Embry.
"Nåh.. Hvad laver du så her alene?" spurgte hun nysgerrigt, da det ikke var så ofte igen, at folk tog i byen uden deres venner eller andre personer.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 07:08

Embry så på hende og smilte "jamen skål" sagde han så og førte glasset op til munden og sørgede for ikke at spilde.
Han fornemmede at hun var færdig og slap glasset og viklede sin arm ud af hendes. Han himlede kort med øjnene og nikkede "de er ikke nemme at vende sig af med igen, men det behøver man vel egentlig heller ikke hvis man ikke har lyst" sagde han, for han havde ikke lyst til at kvitte smøgerne.
"Jeg drikker mig fuld, møder nye mennesker" sagde han ærligt, og så ned i sit glas og så derefter på Angelie igen "hvad med dig? Skal du have druknet nogen synder i alkohol?" spurgte han drillende og satte sit glas på bordet.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 07:15

hun smilede lidt. "Jamen skål da" svarede hun muntert, inden hun lyttede nysgerrigt til hvad han sagde.
"Nej.. Hvis du ikke vil, så skal man da ikke droppe dem" svarede hun enigt, selvom hun nu selv drømte om den dag, hvor hun kunne komme af med sin afhængighed, men nu var hun jo også et menneske, og levede ikke evigt.
"Lyder da fornuftigt". Hun smålo lavmælt, inden hun førte glasset til munden igen, for at drikke resten af indholdet. "Jep.. Jeg er her for at drukne sorger og synder idag". Det overraskede hende utroligt, at hun bare talte sådan lige ud af posen allerede.
Hun sendte sit glad en mistænksom skulen, selvom det ikke allerede kunne være alkoholen der talte til hende. "Og der skal virkelig meget til" tilføjede hun langsomt, inden hun bed sig kort i underlæben.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 07:29

Han rystede på hovedet "så sandt som du siger det" sagde han muntert, men syntedes nu hun lød lidt halvhjertet. Han så lidt på hende "du kan bare sige til hvis du ikke vil ryge mere det kan være jeg kan hjælpe" sagde han med en dramatisk mystisk stemme, og drillede hende.
Han nikkede til det hun sagde "skål på det" mumlede han og smilede lidt af det. Han så sig om i clubben på alle de mennesker der dansede, og var fulde.
Han grinede lidt og tømte sit glas "jeg kender følelsen, der skal mere og mere til" sagde han, han var heller ikke nogen svagdrikker.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 19:35

Hun skar langsomt ansigt over hans bemærkning, men kunne dog svagt høre den drillende undertone i hans stemme. Lettere opgivende, med et stort smil på læben, rystede hun langsomt på hovedet.
"Hvis jeg virkelig ville stoppe.. Så gjorde jeg det.. Men jeg er ikke så afhængig at det påvirker alt hvad jeg foretager mig" svarede hun, mens Angelie endnu engang ventede på at få fyldt glasset.
Hun måtte dog indrømme at det var begyndt at være nemmere, bare at være ligeglad med alt der var sket på det sidste.
"Ja.. Der skal altså alt for meget af det stads til efterhånden" mumlede hun, og skød let underlæben frem, inden hun vendte blikket mod ham igen.
"Sig mig.. Embry" startede hun langsomt, og løftede den frie hånd, så albuen støttede mod barkanten, og hånden formede en skål, som Angelie let lagde sin hage i.
"Hvad er du så for en?" spurgte hun nysgerrigt, da det altid var spændende at høre om andre mennesker. Hun mente dog ikke hvilket væsen han var, men mere hvilken person.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeMan 07 Jun 2010, 21:15

Embry smilede og så på hende "okay, det er godt ikke at være bundet" sagde han, og vendte blikket mod sit glas, og fik kort øje på sine øjne i glasset og hævede sine øjenbryn, og smilede skævt.
Han løftede blikket væk fra glasset og så ind i Angelies øjne "jeg tror det var derfor de opfandt shots, mindre, men mere virkning" sagde han, og satte sig lidt bedre til rette så han kunne se hende ordentligt "hvad jeg er for en?.." sagde han tænksomt, og lagde nakken bagud og så op i loftet "jeg er... mig" sagde han så og så på hende med et skævt smil.
Han strakte sig lidt, og overvejede hvad han kunne sige "Hmm.. jeg ved ikke hvad man kan kalde mig for en" sagde han, og lagde hovedet på skrå "hvorfor fortæller du ikke hvad du er for en først, og så kan jeg måske finde noget at sige om mig selv bagefter" sagde han, og betragtede hende. Han kunne ikke rigtig forestille sig hvilken slags person hun var, selvsikker det var helt sikkert, men ellers var hun spændene på sin egen mystiske måde.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 10:52

Angelie betragtede ham stadig nysgerrigt, mens han stirrede ind i sit glas, og kunne ikke lade være med at smile skævt over det.
Hun lyttede opmærksomt da han igen sagde noget, og nikkede enigt. "Det kunne være man skulle udfordre skæbnen" svarede hun muntert, inden hun sendte ham et spørgende blik, for at finde ud af om han var klar på nogle shots.
Hun skulle lige til at gentage sit spørgsmål, da han ikke rigtig svarede på det, men smilede så muntert, efter han sagde noget.. Standardsvaret, som hun havde hørt alt for ofte.
"Ved du hvad" mumlede hun og strakte ryggen ud, så hun sad rank på stolen, inden hun lod blikket glide over mod baren, for at finde ud af hvad hun nu ville drikke. "Jeg foretrækker at folk drager deres egne konklusioner omkring mig, istedet for at jeg lister noget op". Hun nikkede bestemt, og vendte hurtigt blikket tilbage mod ham, da hun næsten kunne mærke hans blik på hende.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 11:36

Embry smilede skævt til hende, og nikkede så "det kunne jo være meget sjovt, hvor mange skal vi have?" spurgte han udfordrende. Shots var intet problem, eller jo i længden var de for Embry gik ikke efter at blive så stiv at han kom 'over' hegnet.
Han havde haft drukture der var endt rigtig dårligt, og det ville han ikke opleve igen, og slet ikke i aften.
Han lod sit blik glide over hendes ansigt, fæstnede kort sine øjne ved hendes, og så tænksom ud. Så lyste han op i et smil "Hmm.. iorden, det har jeg ikke noget problem med, det er næsten også sjovere og det er svært at beskrive sig selv.." sagde han, og kørte kort sin tunge op og berørte sin hjørnetand.
"Bor du heromkring?" spurgte han og så på hende, mens han kaldte en tjener hen så de kunne bestille de der shots.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 11:42

Hun bemærkede hans udfordrende tonefald, og overvejede lidt hvor meget hun kunne lokke ned i denne dreng, før han blev en af de fulde mennesker, som alt for tit slingrede ned ad gaden om natten.
"Tja.. Vi kan vel starte ud med fem hver" svarede hun så, og puffede blidt til ham med skulderen, inden hun tænkte på hvor meget hun selv havde tænkt sig at drikke den aften.
I hvert fald så meget, at tanker ville være gode istedet for dårlige. Igen rykkede hun lidt på tørklædet, da det var gledet ned i den ene side, og afslørede et af de to bidemærker hun havde.
"Det er langt sjovere at lære andre at kende på den måde" svarede hun muntert, inden hun tyggede lidt på hans næste spørgsmål, og rystede kort på hovedet.
"Jeg bor i centrum af Sheria by" forklarede hun og trak kort på skuldrene.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 12:01

Han så på hende, og smilede, og kom med et lille nik. 5 shots til hver passede ham fint til at starte med. Han sagde det videre til bartenderen som forsvandt hen for at hælde shots op. Embry kom kort i tanke om at han havde glemt at nævne hvilken slags shots de ville have, men bartenderen ville nok bare fylde noget forskelligt i de små glas.
Han smilede lidt af puffet "pas på med det der, eller jeg bider.." sagde han drillende "eller du er måske typen der foretrækker kys?" igen det drillende tonefald. Han så kort på hendes hals, da hun rørte ved det lille tørklæde. Han overvejede lidt om hun skjulte noget bag det, men ville ikke spørge, det var måske et ømt emne og det var ikke godt at være ked af det, hvis hun skulle være fuld. Følelser og alkohol.. not the best mix.
Han så på hende og nikkede så, han var helt enig. "Sheria? Nice" sagde han så og smilede. Han så lidt på den lille bakke med shots det blev sat ved siden af dem, og skubbede fem shots over til hende, og fem hen til sig selv.
Han løftede et af de små glas og så på hende "bund eller resten i håret?" spiurge han med en lille latter.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 12:08

Angelie besluttede sig for at det var bedre bare at lade Embry bestille shotsene, mens hun bare så nysgerrigt til. Hun bemærkede dog hurtigt hans drillende undertone, da han begyndte at snakke om kys.
Langsomt lod hun blikket glide ned af sig selv.
"Har du overset at jeg er en pige?" spurgte hun så langsomt, selvom det næsten var umuligt efter hendes egen mening. "Selvfølgelig kan jeg lide kys.. Hvem kan ikke det" tilføjede hun så hurtigt til samtalen, så hendes spørgsmål ikke hang i luften imellem dem, da det havde været retorisk.
Smilende to hun forsigtigt imod shotsene, og udvalgte et af dem, som indeholdt en grøn væske.
Undrende lagde hun hovedet på skrå.
"Sheria er okay.. Men ret kedelig.. hvor bor du?" svarede hun smilende, inden hun nikkede let som en skål. "Jeg skal i hvert fald ikke have det fedtede stads i mit hår" tilføjede hun, inden Angelie vendte bunden i vejret, og tømte den grønne væske ned i munden.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 12:47

Embry så kort ind over baren, og derefter på Angelie "Det er da ikke alle der kan lide det, der er nogen der finder det overflødisk og irriterende.." sagde han og smilede stille. Han så lidt på det lille shot i hans hånd.
"Du har nok ret, det er ikke så voldsomt..Jeg bor ikke rigtig nogen steder, crasher som regel hos en ven, men jeg kan bedst lide at være i Werclare" sagde han, og grinede lidt af bemærkningen om det grønne shot "nej det er nok heller ikke lækkert" sagde han, og rynkede kort på næsen, før han bundede shottet.
Han stillede det lille glas fra sig med en grimasse, grimasserne ville forsvinde senere når han havde fået lidt flere ned.
Han så lidt på de fire andre shots, med et lille suk. Der skulle en smule til endnu før han blev fuld.
Han prikkede hende på næsen, og smilede så "så hvad beskæftiger du dig med?" spurgte han muntert for hun var dragende som hun sad der mystisk, dog stadig med et smil, og sludrede.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 12:58

Angelie rynkede let på næsen af ubehag, da smagen begyndte at glide over hendes tunge. Den var sød.. Alt for sød efter hendes mening, men ned skulle det.
Forsigtigt trak hun på skuldrene. "Så er det godt jeg ikk er som dem.. Jeg finder det tværtimod langt mere charmerende.. og forførende" forklarede hun istedet, som om det var noget af det mest almindelige at snakke om.
Med et forsigtigt suk, bevægede hun fingrene hen mod shot nummer to, efter at have stillet det tomme glas fra sig på bordet.
"Hvordan kan du dog det?" spurgte hun overrasket, da han fortalte at han slet ikke boede nogen steder. Nysgerrigt vendte hun blikket mod ham, og lagde igen hovedet på skrå, for at se hvad der fik ahm til den slags. Hun mente selv at tryghed i form af et hjem var noget at det bedste man kunne få.
Han havde allerede stillet sit næste spørgsmål, og Angelie kørte sin dækhistorie af på ham, ligesom hun gjorde på alle andre fremmede, som hun aldrig havde mødt før. "Jeg arbejder i en kunstforretning" svarede hun med et skævt smil, inden hun spørgende hævede det ene øjenbryn. Han virkede anderledes end mange af de andre mennesker hun havde mødt. Hun havde i hvert fald ikke opdaget at han var et væsen, og hun fandt ham faktisk tiltrækkende med det røde, viltre hår.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 13:15

Embry tænkte lidt over om han ikke havde fået noget tequila, for det brændte stadig i halsen på ham. Han rømmede sig kort for at få den raspende fornemmelse i halsen til at forsvinde. Han så på hende igen da hun begyndte at tale, fulgte kort hendes læber forme ordene og vendte så blikket mod hendes øjne "Jeg er helt enig, der er ikke noget mere forførende end et kys, den måde huden bliver mere sensitiv lige inden læberne mødes..det er.. ubeskriveligt" sagde han og smilede lidt.
Han havde det fint med at hun ikke var snerpet, det var der sgu så mange der var.
Han så lidt på shotsene, og valgte et der så passende ud som nummer to. Han smilede svagt "mange venner, der er altid en sofa man kan sove på" han trak lidt på skuldrene "jeg har dog en ven som jeg har mine ting liggende hos, men han er næsten aldrig hjemme så der bor jeg mere eller mindre" sagde han, og smilede roligt. Han var fristet til at sige at man kunne hvad man ville, men gjorde det ikke, det vidste hun sikkert godt.
"Kunst?" sagde han pg så overrasket ud, hun virkede ikke som typen, hun var mere selvsikker, mere en der styrede showet og ikke arbejdede under nogen.
"Interessant.." sagde han, og holdt det næste shot frem "skål?" sagde han og smilede lidt.
Smuk men farlig, den beskrivelse gik godt til hende, selvom hun ikke virkede så farlig, måske nærmere smuk og mystisk? Nah han ville placere hende et sted midt imellem.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeFre 11 Jun 2010, 13:25

Hun blinkede overrasket et par gange, da han gik ud i en længere fortælling om hvordan et kys føltes. Hun kunne ikke have sagt det bedre selv, og valgte istedet for bare at nikke for at erklære sig enig.
"Så.." mumlede hun langsomt, mens hun betragtede hans ansigtstræk endnu engang, som om hun ikke kunne få nok af at se på dem.
"Du bor egentlig et sted.. Sådan on off" tilføjede hun så tænkende til sin sætning, mens et smil gled over hendes læber, da han jo ikke var helt hjemløs.
Igen nikkede hun lidt, og bemærkede hans overraskede udtryk. "Jeg har en mindre forkærlighed for kunst" sukkede hun, og lod langsomt hånden glide igennem det brune hår. "I know.. Det lyder nok røvkedeligt, men alle kan ikke have noget spændende at brænde for". Hun sagde den sidste sætning som forsvar for det hun så ofte havde hørt før. 'hvorfor er du sådan et sted?' 'Kan du overhovedet undgå at falde i søvn over disken?'. Jo kommentarerne var mangfoldige og de blev mere og mere kreative med tiden.
Angelie udvalgte det næste shot, og bankede blidt glasset mod hans. "Skål" svarede hun varmt, inden hun endnu engang satte glasset mod læberne, for at hælde væsken ned i halsen. Denne gang var den ikke nær så sød.. Nærmere.. Kraftig.. En smag der virkelig var god efter hendes mening.
hun lod let tungespidsen glide henover sine læber, for at fjerne den klistrede fornemmelse, der altid fulgte når man drak.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitimeLør 12 Jun 2010, 01:22

Han smilede lidt af hendes enige nik, og nikkede selv til hendes spørgsmål "Ja mere eller mindre, men jeg bryder mig ikke om at være et sted længere tid af gangen" sagde han, og vendte det lille shotglas mellem to fingre. Han brød sig ikke om at være der for længe, og få bånd til folk, for hvis det nu gik galt.. så ville han ikke kunne tilgive sig selv. Det var jo gået galt en gang, dog kun den ene gang, og det tog tretten år før det skete.
Han blev revet ud af sine tanker da Angelie igen talte "kunst.. er smukt, lidt forvirrende nogen gange men det må da være spændene at møde dem der står bag" sagde han og smilede, han mente ikke det lød kedeligt, bare... det passede ikke til hende.
Han gav hende dog ret i det med at det var svært at finde noget spændene at arbejde med, men kunst var da ikke dårligt?
Han havde helt lyst til barre at læne sig frem og give hende et kys, alt den snak om det havde fået ham helt i humør til det, dog glemte han det lidt igen da hun pludselig skålede med ham. "Skål" sagde han kort, og kørte endnu et shot ned. Han satte det lille glas fra sig, og var begyndt at kunne mærke det. Blandingen af shots og ren vodka plejede at gå rent ind.
Han fulgte hendes eksempel, og vædede kort sine læber for at få smagen af alkohol bort fra dem.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Im so fucked. (Angelie) Empty
IndlægEmne: Sv: Im so fucked. (Angelie)   Im so fucked. (Angelie) Icon_minitime

Tilbage til toppen Go down
 
Im so fucked. (Angelie)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 3Gå til side : 1, 2, 3  Næste
 Lignende emner
-
» What a day (Angelie)
» by tur//Angelie//
» Bare for ikke at sidde og rådne op derhjemme.. - Angelie
» Refugium (Angelie)
» Havnen - Angelie

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
 :: Deepshell :: The Reggie club-
Gå til: