Just around the riverbend

Erenir tog langsomt hånden væk fra hendes bryst han vidste jo ikke om hun kunne lide det. Han kiggede på den drilske Rose og tænkte om der måske ville blive noget ud af dette selvfølgelig ud over barnet... Han tænkte om han kunne rekompensere alt det han har slået på hende. Men stoppede med at tænke på det og i stedet hvad han var i færd med nu. Han stoppede en stund med at kysse hende og stønnede hvorefter han kyssede hende igen han kunne føle engle auraen om sig.

Rose så op på hans ansigt og lagde hovedet let på skrå og smilte svagt op til ham. Hun vidste ikke om der ville komme mere ud fra dette end det barn hun skulle have med ham. Nu måtte tiden jo vise sig om det. Hun kyssede ham hurtigt tilbage og lukkede sine øjne sammen og stønnede lavmælt mod kysset.

Erenir krammede sig indtil hende for at give hende endnu mere tryghed og kærlighed end det han havde gjort hid til. Han begyndte langsomt at skrue op for tempoet og stønnede mere en før han kiggede på Rose og så på hendes reaktioner han smilede og gjorde sig umage. For det hun havde gjort for ham var han dybt taknemmelig over for. Han tænkte virkelig at hun var en engel.

Rose lagde sine arme omkring ham for at kramme ham tilbage og stønnede højere da han satte tempoet op og klemte sine øjne sammen. Hun kunne mærke at hun kom tættere på at komme og bed sig hårdt ned i underlæben og lod sine negle gå over hans ryg og nød det utrolig meget.

Da Erenir satte tempoet op kunne han mærke at han var lige ved at komme, men ventede lige det sidste. Han kiggede hende og kunne mærke hendes negle i hans ryg og så vidste han hvad det betød han satte farten yderliggere op og begyndte lige som Rose at stønne højt. Det var han første gang trods alt. Han smilede til hende og kunne mærke hele hende krop indvendig.

Rose krumede sine tæer sammen og borede næsten hendes negle ned i hans ryg nu og klemte sine øjne hårdt sammen. Hun kunne ikke få sine tanker til at være klare og var fuldstændig ukoncentreret og gav et sidste støn da hun kom...

Erenir kunne mærke hele Roses muskler stramte til og hun stønnede da hun kom. Erenir holdte godt fast om hinde og følte med hende hvor lige efter hun stønnede, stønnede han og kom... Han stønnede rigtig højt og kiggede på Rose med glæde i øjnene han. Han stoppede stile og lagde sig ved sig as rose på græsset og kiggede på hende og kyssede hende samt krammede hende og pludseligt kom en sort tæppe og dækkede deres nøgne kroppe. Han slappede fuld kommen af og tænkte kun på hvad der lige var sket.

Rose holdt vejret i nogle få sekunder da hun kunne mærke at han kom sammen med hende. Hun åndede lettet op da hun kunne mærke at han trak sig ud af hende og holdt sig tæt op af ham da han lagde sig ved siden af hende på græsset. Hun trak forpustet vejret og havde lukket sine øjne og lignede lidt en som sov og så utrolig fredfyldt og smuk ud.

Erenir kiggede bare på Rose hvordan hun lagde og så ud som om hun sov. Erenir syntes hun så smuk ud. Han smilede og lagde hovedet ned og kiggede bare med sine blå-hvide øjne. Han var glad og fuldendt. Han lagde og slappede fuldstændig af og ventede om hun ville sige noget før de begge ville falde i søvn.

Rose kunne mærke hans blik og lod langsomt sine øjne åbne sig og så op på ham med sine dybe isblå øjne og kunne ikke lade vær med at smile. Hun lagde sig tættere ind til ham og lod sit ansigt gå ind mod hans ene skulder og åndede muntert op og lukkede igen sine øjne og faldt i søvn uden et ord..

Erenir så på Rose da hun åbnede sine skønne øjne og modtog hende med glæde han holdte godt om hende og faldt lige så stille i søvn. Erenir havde lige været igennem sin bedste nat i hele sit liv. Han var virkelig udmattet og faldt hurtigt i søvn og drømte om Rose det lagde og sov ved hans side.

Som det væsen Rose jo var, kunne hun ikke sove så pokkers længe. Hun sov sår'n ca. fem timer og lod sine øjne langsomt åbne sig. Hendes hukommelse var lidt tåget og det tog nogle få sekunder for hende at huske hvad pokker der var sket natten før. Hun mumlede nogle uforståelige ord og lod sit blik gå op på den sovende Erenir og prøvede langsomt at komme væk fra ham for at komme lidt op og få noget tøj på og bare gå lidt rundt da hun ikke brød sig om at være for stille i alt for lang tid.

Erenir havde et fantastisk hørelse og kunne høre hende vogne. Da hun flyttede sig lidt åbnede han øjnene og kiggede roligt på Rose det lige så stile satte sig ned. Han smilede og satte sig roligt op og kiggede på hende hvorefter han rejste sig og op og hans kåbe dannede sig langsomt om ham. Men ikke hans hætte. Erenir stod ganske stille og kiggede på hende.

Rose så op på Erenir og blev stadig helt betaget af det som han var og havde stadig ikke rigtig fattet hvad hun havde gjort med ham. Hun lod sit blik gå lidt væk fra ham og vidste jo ikke om han overhovedet havde nogle følelser for hende eller dette blot var for at have en eller anden at få et barn med. Hun rejste sig langsomt op og begyndte at få noget tøj på og så ikke tilbage på Erenir og ville helst ikke trænge sig på hvis han ikke rigtig ville have noget andet med hende end det barn.

Erenir kiggede på Rose kort før han gik i retning af Rose med åbne arme. Med en hentydning til at kramme hende. Han så på hende, hun var smuk og hendes hår skinnede i det stærke morgen lys. Da han kom tættere på prøvede han at kramme hende hvor efter han sagde. "Jeg elsker dig Rose." Hvor efter han smilede glad. Erenir håbede på at have mere end barnet ud af dette forhold.

Rose havde haft ryggen til Erenir og havde kun lige nået at få sin kjole på og vende sig om før hun så at han kom over mod hende. Hun kunne ikke lade vær med at føle sig lidt usikker ved det da sidste gang at han havde gjort det, havde han angrebet hende. Hun fik sig selv til at slappe lidt af og kunne ikke gøre andet end at læne sig blidt ind mod ham da han var tæt nok på og lod ham kramme hende og mærkede hvordan hun rødmede da han sagde at han elskede hende. Hun vidste ikke rigtig hvad fremtiden ville bringe, men hun håbede ihvertfald at den ville se lys ud for hende.

Erenir kiggede på Rose og smilede. Han prøvede at kyssede hende og kiggede hende dybt ind i øjnene han viskede. "Det var en fantastisk nat jeg aldrig glemmer... Tak Rose du har givet mig mere end du tror." Han kiggede roligt på hende og krammede hende hvorefter han lænede sig lidt tilbage. Han rakte den ene hånd ud i luft og pludselig kom der en talisman i hånden på ham. Han smilede til Rose hvorefter han kiggede på talismanen han gav den til Rose og sagde. "Denne her Talisman vil beskytte dig og hvis du på nogen måde får brug for mig skal du bare hviske et ord ned til talismanden.... Ordet er "Saktra hatal." Det betyder: Vagt over kærlighed. Når du gør det vil jeg komme så hurtigt som mugligt." Erenir tog den og prøvede at give den Rose på. Talismanden var guld med en hvid sten i midten.

Rose mumlede et eller andet uforståeligt og havde lukket sine øjne og stod op af ham og sagde ikke mer og lod sig bare nyde at hun stadig havde sit liv i behold og sine vinger. Hun lod sit blik gå langsomt op på Erenir og holdt selføli af ham.. Men hun havde bare ikke vænnet tanken til det hele. Hun så på den talisman som pludselig kom frem. Hun tog imod den og så ned på den "Saktra hatal.." hviskede hun for at få det ind i hukommelsen og nikkede så og så tilbage op på Erenir.

Erenir kiggede på hende og nikkede igen da hun nikkede igen... Han ventede lidt med hen i favnen og sagde så roligt, men bekymrende. "Er der noget galt?" Hvor efter hen så hende i øjnene. Han prøvede at kramme hende, men på en måde så hun kunne komme fri på. Han tænkte langsomt over hvad deres fremtid kunne indebærer.

Rose så op på Erenir og smilte svagt og rystede hurtigt på hovedet "Nej.. Der er ikke noget galt.." sagde hun lavmælt og lod sin kind gå ned mod hans ene skulder og havde sine hænder mod hans brystkasse og trak vejret i rolige drag. Hun tænkte lidt over hendes fremtid og hvor usikker den egentlig så ud og vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre hvis det hele faldt fra hinanden med hende og Erenir.

Erenir tog i mod hende og krammede hende kærligt. Han smilede roligt til hende med et roligt smil. Han var glad over at hun ikke var bekymret, men var ikke helt sikker på om hun talte sandt. Han kiggede ned på hende og kyssede hende kært på næsen. Han var glad og nød vært øjeblik med Rose i favnen.

Rose så op Erenir og smilte svagt og lod sit hoved gå op hurtigt så hendes læber gik mod hans i et kort sekund. Hun kunne egentlig godt lide Erenirs selskab og håbede på at hun ville få et godt forhold til ham og kunne stadig ikke fatte at hun skulle have et barn med ham. Hun vidste bare ikke om hun var klar til at blive mor.

Erenir kiggede på hende med glæde i øjnene. Gav lige så stille slip på hende og knælede foran hende. Han kiggede op på hende og sagde så. "Jeg elsker dig... og dette er en hellighed som skal bevares for evig tid." Erenir tog hendes hånd og kyssede den. " Jeg lover fra nu og indtil verdens ende og efter det at jeg vil beskytte dig fra alt." Han smilede og syntes selv det lød romantisk det han sagde. " Jeg vil give mit liv hvis jeg skal gøre det... Jeg vil give min sjæl hvis jeg skal gøre det og alt andet dyre bar jeg kan give hvis det kan redde dig. Hvor efter han kiggede på hende med øjnene fuld af kærlighed.

Rose så på ham og kunne ikke lade vær med at rødme over det han sagde ".. Tak, Erenir.." hviskede hun og kunne ikke få andre ord frem på tungen og kunne ikke lade vær med at smile et sødt smil. Det var ret sødt af ham og hun ville huske det han sagde og så ned på ham og begyndte at holde mere og mere af ham.

Erenir rejste sig langsomt op og krammede hende. Så hende i øjnene og kunne ikke stoppe sig selv og gav hende et kys. Han så på hendes skønne ansigt var glad for at være sammen med hende. Han holdte meget af hende og hvis nogen bare gjorde det mindste mod hende ville han blive rasende. Nu havde han fået en svaghed, men også en bonus nu elskede han nogen og det gav ham styrke som han aldrig havde haft.