At lukke og slukke. - Borris

han smilde lidt men sukke da hun nævnte sine forældre "okay du er heldi så"sag han og tænkte tilbage på den dag han blev smidt ud af famillien på grund af vampyrkræfterne "jeg bor i en lille 2 værlsets lejlighed alene"sag han roligt og så lidt rundt.

Tania rystede let på hovedet. Hun var ikke en skid heldig at hun boede hos sine forældre... Ikke med forældre som hendes. Alligevel smilede hun let, og strækte sig svagt, da han nævnte sin lejlighed. "Urg, jeg glæder mig til jeg kan flytte ind for mig selv." smilede hun, og så glad på ham. Tania opførte sig altid så utroligt sorgløst. Som var hendes liv perfekt. I virkligheden var der bare ikke ret meget i hendes liv, der var som det skulle være.

Borris smilde roligt "det blir vel også godt"sag han roligt og var enligt glad for hun måske ikke havde lagt mærke til hvad han var, han var ikke glad for at være vampyr men han ku ikke kæmpe imod hans skaber da han kun var sølle 10 år og nu havde han så været vampyr hele 11 år det var mange år i hans øjne "du må da godt komme og se min lejlighed en dag"svarede han roligt .

"Virkelig?.." spurgte hun, og tænkte sig om. Hun kendte intet til ham. Som det var lige nu ville det nok ikke være nogen synderlig god ide at tage med ham nogen steder hen. Men så igen. Hvis man kun spillede sikkert spil, så ville der ikke være meget af værdig i ens liv. - Med mindre da man sætte pris på sit eget selvskab, og holdt af stilhed og ro...

han nikke roligt og stoppe op på gaden imens han så over på hende med et roligt blik "hvor gammel er du enligt?"spurgte han venligt da han kun så et par år ældre ud en hende værtfald efter hans mening, han kendte heller ikke oget til hende men han ville gerne lære hende at kende der hvar noget over hende som fikm ham til at følge med hende noget han ikke kunne forklare.

//vis du en dag fik lyst kunne Borris forvandle dig om til en vampyr?//

Tania så tilbage på ham, da han stoppede op, og stoppede selv op kort efter. "17" svarede hun så, med et kort skulder træk. "Hvor gammel er du selv?" spurgte hun så, med et let smil. Han så ud til at være lidt ældre end hun selv var. Men på den anden side.. Det var de fleste af hendes bekendte. Enten ældre, eller yngre. Jævn aldrende brød sig af en eller anden grund sjældent om hendes sorgløse væsen.

//Hmm.. Tempting xD - Det skal jeg lige tænke over..//

Borris smilede svagt til hende "okay jeg er 20"svarede han og så lidt nøje på hende da han ku fornemme et eller andet som ikke burde være hos hende men han sag do
g intet men begyndte igen at gå hen af gaden "du siger bare til en dag du vil se hvor jeg bor"sag han venligt, borris virkede altid rolig og vis han havde ondt eller var blevet slåt lukke han alt smerten inde lang inde i sit sind for at skjule det for folk.

//okaay ;)//

Tania nikkede let. "Det vil jeg gøre." svarede hun, og drejede så ned af en sidegade. Der var ikke længere særligt langt til den lille lejlighed, hvor hun boede med sin familie. Egentlig brød hun sig om ham. Bare en smule. Det at han hele tiden var så rolig, var noget der tiltalte Tania...

Borris så lidt rundt for at betragte de høje huse "er det her et sted du bor"spurgte han og så så på hende med et roligt blik "spørg enlig vis der er noget du vil vide om mig"sag han og klappe hende blidt på skuldren med sin blege tyne håndsør han tog den til sig og så op på himlen med et tænksomt blik.

Tania nikkede kort, og så på ham. "Det er ikke så langt her fra." svarede hun med et let smil. Hun gned sig kort i nakken ved det andet han sagde, og trak så let på skuldrene. "Jeg ved ikke hvad jeg skal spørge om." indrømmede hun grinene, og smilede skævt.

han snilde svagt "okay"svarede han roligt og så kort rundt "det fint nok men hold dig enlig ikke tilæbage"sag han roligt og ga hende kort knus før han skulle til at træke sig væk igen, han smilde roligt og så roligt på hende.

//skal logge af kommer fæørst på fredag//

Tania åbnede overrakset munden, da Borris krammede hende, og lukkede den først da han slap hende igen. "O-okay.." svarede hun, og så ned mod vejen. Hun havde ikke ligefrem regnet med noget lignende. Hun bed sig svagt i læben, men smilede alligevel. Så drejede hun igen ud på en lidt større vej. Så mod den sidste bygning for enden af vejen. Der var lys i vinduerne på fjerde sal.. Pokkers også, så var de altså stadig oppe...

Borris trak sig lidt væk igen imens han så på hende med et smil "nå men jeg må¨vel også gå¨nu"sag han da han ku se hendes blik var rette hen mod det tænde lys .

Tania vendte hurtigt blikket mod Borris, da han snakkede om at gå. Åh gid hun da kunne gå med!... Hun bed sig let i læben, og så lidt ned. "Det må du vel.." svarede hun, og så så op på ham igen med et svagt smil. "Tak fordi du fulgte mig hjem." sagde hun, og smilede til ham. Hun var faktisk oprigtigt glad for at han havde gjordt det, selv om hun nu ærgede sig over at hun ikke havde længere hjem end hun havde.

han så lidt på hende og sendte hende et kort chamerne smil "jeg kan da godt blive vis du vil ha det"sag han roligt og så lidt på hende, hun så nu ikke helt så glad ud, han smilde igen chamerne "men ellers smutter jeg da bare søde"sag han roligt.