Kaleen

Tid: 22:47
Vejr: koldt og mørkt
påklædning: lang gotisk jakke

sor gik rundt i gaderne i sheria og kiggede på alle de gotiske butikker. natteliivet var godt igang. og det myldrede med mennesker så man næsten ikke kunne se en brik. men der traf sors højhed ind da han var over 2 meter kunne han se det hele. han gik ind i en gotisk butik for at se på nogle vanter med spikes

Kaleen stod allerede i den butik hvor Sor trådte ind. Hun kiggede ikke op, men fortsatte med at undersøge den choker hun kiggede på. Dene var lavet af læder, og der var pigge på. Den virkede kedelig og ordinær, så hun lagde den fra sig, og kiggede i stedet på en i en limegrøn med røde pigge. Hun kiggede ned af sig selv, og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke finde noget," hviskede hun irriteret for sig selv.

Tommy gik rundt i butikken, kiggede desperat efter noget spændende. Han var ikke just i godt humør idag, selvom hans skitzofreni ikke var så slem idag. Problemet var et eller andet sted, at hans gode side var blevet mere moden. Han kiggede op mod loftet. Han kunne hører vandet i rørene, det vand han var så afhængig af.

sor så ned på den ikke så høje pige og ville gerne hjælpe hende med at lede men fortsatte selv med at lede. han fandt nogle blå og sort stribede med spikes ovenpå og han valgte at købe den han tog dem og vendte sig om for at gå op til kassen men stødte da ind i kal (dit nye kælenavn) så hun våltede omkuld og han satte sig i hug og spurgte "er du okay?" mens han gav hende en hånd for at hjælpe hende op

"Jeg har det fint," hvæsede hun lidt irriteret, og kom op og stå, uden at tage imod Sor's hjælp. Hun kiggede op på den høje dreng, og følte sig for første gang lav.... Hun var jo trods alt 1,83 og det er højt af en kvinde. Men så stødte hun på denne unge vampyr. Hun smilede svagt, da hun kunne mærke på hans scent at han var vampyr.

Tommy havde ikke lagt mærke til Kaleen før han hørte hendes vrissen. Han vendte sig, og kiggede på hende. Jo, det var Kaleen. "Faldt du?" spurgte han med et grin. Han tog hende i hånden og lagde den anden om hendes hofte, og løftede hende et godt stykke over gulvet. "Du må passe på med hvor du træder." sagde Tommy til Sordrick.

"det må du virkelig undskylde. det sker tit" sagde han og kiggede rundt og så at folk stirrede og blev nervøs og tænkte *fucking højde!* mens han så på kaleen og sagde "jeg hørte du ledte efter en choker. kan jeg hjælpe. jeg skal nok betale som undskyldning" han smilte skævt men venligt

"Tak, men det behøver du ikke," sagde Kaleen lidt nervøst, og fik vredet sig fri af Tommy's greb. Hun kyssede ham på kinden, og smilede skævt. Hun lænede sig frem mod Sor og hviskede i hans øre "Du er vampyr, ikk?" Hun smilede og vidste udemærket at vampyrer, dæmoner og varulve ikke var vilde med at blive opdaget.

"Er man lidt småsur idag?" spurgte Tommy med et smil. Han kiggede på Sordrick, med et tomt blik. *Han er da spøjs. Men han skjuler sin identitet dårligt, han stinker jo af vampyr og blod.* tænkte Tommy. Han smilte for sig selv, og lavede et knæk med nakken.

sor sagde intet men så på hende med paniske øjne og løb i vampyr tempo ud af døren og ned af gaden og tænkte *fuck hvad dvis de hørte det* og han kravlede hurtigt op af en stige i en gyde og op på et tag så han kunne se det hele han glemte bare at månen var lige bag ham så man kunne se hans skikkelse

"Du stinker, tag et bad, gider du ikke?" sagde Monzaemon hårdt til Sordrick, der stod på taget. *helt ærligt, så længe han ikke gør noget åndsvagt, så er det fint nok.* "Drikker du dyreblod, eller menneskeblod?" spurgte Monzaemon. "Selv spiser jeg menneskekød engang imellem, men ville bare lige høre en 'ekspert' udtrykke sig."

//bruger altså Monzaemon istedet for Tommy nu. bare foreløbig, har ikke spillet varulv in forever.//

Kaleen trak på skuldrende og gik ud af butikken. Hun stak hænderne i lommerne, og kunne tydeligt dufte Sor. Hun fulgte hans scent, og kravlede op ad den stige Sor havde taget. Hun så skikkelsen af ham, og satte sig med et dybt suk. "Jeg ved godt du er vampyr," hun kiggede mod månen. "Jeg vil så gerne være vampyr," hun lavede Emo Corner-finten og trak sine ben op til sin brystkasse, og stirrede ned i sine knæ. Hun lagde også mærke til Monzaemon, den kælne varulv hun havde mødt før. Hun smilede uskyldigt, og fortsatte med den negative facade.

han kiggede på kaleen med store vrede øjne og råbte "DIT LEDE SV...." mere nåede han ikke at sige til hende før en kæmpe varulv smadrede ind i ham fra siden hvorefter han fløj ind i den lille kant af mursten der gjorde at man ikke kunne falde nede og da han rømte stod en sky af mursten og røg ud til alle sider og dat røgen lettede sig lå sor bevidstløs mellem mørstenene hvis man vendte blikket mod varulven var der nu 10 af dem plus ham der havde skubbet sor

"Lad ham være!" Kaleen fløj op, og stillede sig beskyttende, faretruende foran Sor. "LAD HAM FUCKING VÆRE!" hun brølede nærmest af dem. Hendes hænder var knyttede og hele hendes krop var spændt. Hun løb skrigende frem mod dem, og knyttede den lille kniv i den ene hånd, og skruetrækkeren i den anden. Hun kastede sig mod den der havde skubbet ham, og smadrede kniven ind i halsen på det store dyr. Hun havde ramt en pulsåre, hvilket gjorde at ulven hurtigt blev tappet for blod. Hun kiggede mod de andre. "I lader ham være..." hun følte nærmest en overbeskyttende følelse for vampyren. Hun stod stadig med kniven og skruetrækkeren.

Monzaemon forvandlede sig. *Det gamle kobbel?! hvad fanden laver de her?!* tænkte han. Et hyl undslap hans mund, og tre personer kom vaklende op af en stige fra siden af huset. Det var Rasmus, Johannes og Markus. "Hvad fuck laver Jack og de andre her!!?" skreg Rasmus. De tre forvandlede sig, og stod nu ved siden af Monzaemon. *De har mistet forstanden. Og den vampyr er vores bytte, ikke deres.* tænkte Monzaemon til de andre. *Vi skal have skaffet os af med elveren, eller i det mindste uskadeliggøre den.* tænkte Rasmus til de andre. Monzaemon stod foran vampyren og elveren, beskyttende som fire varulve nu kan. Monzaemon fik øjenkontakt med elveren. *stå stille, og rør dig ikke ud af stedet!* lød hans evnes kommando.

en af varulvende satte i løb men stoppede foran kaleen og forvandlede sig og sagde "flyt dig tøs det er drengen vi vil have" og før man kunne tælle til 0,2 stod resten af flokken med vær deres pistol alle rettet mod kaleen i en halvcirkel uden om hende og sor og ham lederen grinte skummelt

Kaleen blev stående og stirrede på Monz. *Det lede møgsvin...* tænkte hun irriteret om ham. "Lad ham nu være!" skreg hun. Langsomt begyndte hele hendes krop at skælve. *Nej, nej, nej, for satan!* tænkte hun vredt. Hendes hænder fløj mod hendes tindinger, og et smerteskrig løb fra hendes læber. Hun knækkede sammen på knæene og skreg videre. Hun hamrede sine hænder mod jorden, og skreg videre. Til sidst blev hun stille. De 10 mænd stod stadig med pistolerne rettet mod hende, men hun var ligeglad. Hun skælvede sindsssyt meget.

Monzaemon holdt stadig fokus rettet mod Kaleen. *Drenge, tag dem nu mens de intet kan gøre. De tog nok ikke højte for varulve, så det kan rende os en halv smørblomst.* tænkte Monzaemon. Rasmus, Johannes og Markus stormede frem og smadrede varulvene ned, en efter en. *De kan skyde så tosset de vil, ingen af dem har sølvkugler med. Det er de ikke dumme nok til.*

sordrick fik lydløst kantet sig op og fik sneget sig hen til Monzaemon med noget der tydeligvist lignte et bræket ben. men der imod havde sor altid en pistol med sølvkugler med og han tog Monzaemon om halsen og holdt pistolen hårdt ind mod hans tinding så kaleen kunne komme fri af smerten nu da Monzaemons konsentration var smadret kunne han få de andres

Monzaemon, der var meget større end Sordrick, rullede om og kiggede ham i øjnene. *Smid den pistol, og kom til dig selv, for vi vil hjælpe dig!* lød evnens kommando. Rasmus, Johannes og Markus havde efterhånden fået alle de andre varulve ned, og vendte sig mod Sordrick. De knurrede ad ham, og viste tænder. *Han kan rende os i røven, han kan ikke nå os.*

"okay" stønnede sor "men in case of løgnerig holde jeg sigtet på dig" sagde sor og fik kantet sig op og holdt pistolen med Monzaemon da han ikke var så tryg ved det. han kiggede over på kaleen og spurgte "hvorfor gjorde du de mod hende?" og kiggede vredt på monzaemon

//du har smidt pistolen, læs evne XD//

//okay så beder han om at få pistolen in case of at han lyver og spørger samtidig om hvorfor han gjorde det mod kaleen//

"Det var ikke ham!" hun råbte det nærmest. Hun hoppede ned fra taget, og satte kurs mod byen. Hun var træt af varulve, og hun ville næsten ikke være vampyr hvis det krævede så meget besvær. Hun stak hænderne i lommerne og kiggede ned. Hun kunne tydeligt se hendes ånde, da det var iskoldt.

"VENT" råbte sor efter pigen men havde større problemer og det var de fire varulve der stod truende foran ham mens han stadig afventede svar fra monzaemon og kiggede efter pigen og tænkte *fuck*