Kaleen

*Lad hende være, stå stille, og besvar mine spørgsmål.* lød kommandoen, hvorefter en masse billeder flød igennem Sordricks hoved, bla. 'drikker du menneskeblod eller dyreblod' og 'hvem var dit seneste offer? hvordan så personen ud hvis det var et menneske?', og da Monzaemon vidste at det ikke kunne slå fejl, da evnen havde haft hold i vampyren flere gange nu. *Han besvarer, jeg ved det.*

//husk det nu, frede ^^ evne XP//

Kaleen kunne mærke at Monzaemon brugte sin evne. "Stop det nu!" brølede hun. Man kunne høre det meget langt væk, og hun vidste også at vampyren hørte det. Hun vendte sig og løb tilbage mod dem. Hun greb fat om stien og kravlede op til dem. "Lad ham nu være!" Hun trak sin kniv, og stirrede ondt på Monzaemon. "I er begge nogle svin!" hun stillede sig faretruende mellem dem, og havde nu også trukket sin skruetrækker.

Sor svarede på spørgsmålene og sagde "i sidste tilfælde drak jeg dyreblod. dyret var en hjort" han kunne snart ikke stå på det brækede ben mere og tænkte *hvor fanden blev hende pigen af* og han åndede tungt af smerte

//Hun kom altså tilbage ^^' Just so you know XD//

sor faldt tils sidst sammen mens han brøllede af smerte og han kunne mærke hvordan hans knæ som var flækket skar i hans scener. han kiggede på monzaemos og kaleen mens han bed tænderne sammen


//sorry var igang med at skrive indlæg. skal vi ikke lave ræke følge kris mikhela mig?//

Monzaemon kiggede bare på ham. *Lad ham ligge, han er ikke nogen trussel foreløbig.* tænkte Monzaemon til de tre andre. De kiggede bare på, mens han lå der og vred sig.

"Du er et svin! Et fucking bastard kødædende grisehoved!" Hun blev stående imellem dem. "Fuck af med jer," sagde hun hårdt. "Bare skrid, okay?" hun sukkede og sendte dem et hårdt blik. Hun havde stadig knyttet hænderne om sine våben, og hun var ikke bange for at flippe ud mere. Al den vrede hun havde gemt i så mange år, var nu blevet frigjort. Hun stirrede ned i jorden. "Gå nu"

Sor kiggede op på pigen og var rørt over at hun beskyttede ham. men det var jo også hende der havde skabt problemet. han lå og vred sig i smerte og udbrød et mørkt højt brøl udelukkende af smerte. han havde aldrig følt noget værre. de føltos som en kniv der ski hans invændige

Monzaemon så blot på vampyren. Han kastede noget op som viste sig at være tøj. Hurtigt forvandlede han sig og klædte sig på. "Det er nu ikke synderligt lækkert at være smurt ind i bræk, men hellere det end nøgen." sagde han.

"Skrid nu bare," sukkede hun. Hendes krop var meget mørkere, større, stærkere og mere attraktiv når hun var vred. Hun stirrede direkte på Monzaemon. Hun knugede stadig om sine våben. Senere ville hun opsøge varulven, men ikke med nogle fjendtlige intentioner, men først skulle hun snakke med vampyren.

*hvorfor skulle dette ske for mig* tænkte sor og ville ønske han aldrig var blevet fødtog han brølede igen af smerte og mærkede at hans jakke faldt af så han nu havde t-shirt og shorts på

Monzaemon stirrede stadig ned på vampyren. *Laverestående, grim og ikke for klog. den får det svært.* tænkte han. Han knækkede fingre. "Burde du ikke sænke de våben der, kvinde?"

Kaleen lagde, med et opgivende suk, sine våben i lommerne og stirrede direkte på varulven. "Skrid nu, vi snakker senere!" råbte hun hårdt. "Jeg lover vi snakker senere, okay?" spurgte hun. Hendes stemme var stadig hård og kold, men hun ville dem intet ondt. Stod det til hende, var det ikke kommet halvt så langt ud.

"RROOOOOOOOOOOOOOOOOOAAAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRR" kom det fra Sor da han kunne mærke at knoglen skar sig ud gennem huden på knæet og bed tænderne så hårdt i han kunne

Monzaemon trak på skuldrene for derefter at bevæge sig ned ad stigen.

//skrider for nu, Tommy kommer nok igen snart.//

Kaleen fløj ned ved siden af vampyren, og pressede hans knogle tilbage på plads. Hun havde selv oplevet lignende før, og hun vidste hvor nas det gjorde. Hun hev sit bælte af, og lagde det om benet, både som støtte til knoglen og som årepresse.

"AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAV FOR SSSSAAAAAAAAAAAATTTTTAAAAAAAAAAAAAANNNNN" skreg sor så alle i hele sheria sikkert kunne høre det og han stirrede på elveren og sagde stønnende "tak"

Hun smilede svagt. "Det var da så lidt." Hun strammede bæltet lidt mere, og stirrede på ham med et varmt blik imens hun gjorde det.

//Skal lige siges jeg har ændret mig til menneske, er ikk elver mere ^^//

han bed smerten i sig da hun strammede og åndede ud da hun havde strammet det. "hv-hvad h-h-heder du" stønnede han af smerter fræ knæet og hprøvede at sætte sig op

"Kaleen... Hvad hedder du?" hun kiggede op mod himlen, og hun holdte stadig om bæltet, da det skulle holdes stramt. Hun kiggede på ham med sit drengede udseende og de store lysegrå øjne.

"sordrick... men.. bare kald mig sor" sagde han og kiggede i hendes øjne. forstår du hvorfr jeg løb?" spurgte sor og kigged mod de døde varulve på taget og tænkte *godt jeg ikke skal ryde dette her op*

"Jeg vil bare være ligesom dig," sukkede hun. "Og jeg har opbygget det her talent..." hun stoppede og fortsatte så: "Jeg kan dufte hvad folk er," hun kiggede ned. "Jeg ville gøre alt for at blive som dig"

tro mig nogle gange ville du ønske det aldrig var sket" sagde sor "jeg har en ven murdoff. send et signal til ham" sagde sor og rakte hende noget lilla støv. "kast det ned i jorden" sagde han

Hun kiggede lidt tøvende på støvet, men kastede det derefter ned i jorden. Hun kiggede lidt undrende på Sor, og bed sig i underlæben.

en sky af lillat røg stod ud over hele sheria i 1 km længde og 500 meters højde hvor man ikke kunne se en levende guldskid og det larmede af helvedetil