Kaleen

Kaleen stirrede lige ud i luften, og holdte stadig i bæltet. Hendes krop virkede endnu mere mandlig end før, og hun stirrede på alt det lilla.

Støvet lettede og en fyr med en lang jakke og langt skæg og bræk i sægget kom til syne og sagde "forhelvede sordrick nu igen, her gnid det på såret eller brudet og lad mig så drikke igen" sagde han og forsvandt i en askesky efter at have lagt noget pulver i kal's hånd

Kaleen lignede et stort spørgsmålstegn. "Hvad fanden skulle det lige forestille?" Hun stirrede forvirret på Sor, og fjernede forsigtit bæltet. Hun gned det pulver hun havde i hånden udover vampyrens åbne sår. "Vil du forvandle mig?" spurgte hun efter få minutters stilhed.

"jeg mødte ham på en kro... jeg forvandler dig kun hvis du er absolut sikker på det. du venter dig mange skader og meget sorv. men til gengældt ogsåevigt liv... din strid med varulvende vil blive meget værre" han rejste sig som var brudet aldrig sket

"jeg er sikker" sagde hun, og man kunne høre hun mente det. Hun rejste sig også op, og satte bæltet på plads i bukserne. "Fuldstændig sikker," hun kiggede på ham, lidt småbange, men stadig sikker.

sor tog en hånd på siden af halsen og tog munden op til hendes øre og hviskede "som du vil" hvorefter han bed hende. blodet lob over hans tænder og han nød den smag han havde sanet så bitterligt siden sit første menneske offer havde han kun bidt dyr

Hun gispede. Det gjorde ondt, men et var også en overvældende og fantastisk følelse. Hun smilede svagt, og hendes hænder lukkede sig om hans håndled. Hun hev efter vejret, og hendes hjerte beyndte at dæmpe sig.