Gå tur? //Privat :: Zack

"Er du sikker på jeg lyver?" spurgte Zack og kiggede spørgende på hende

Nell nikkede uden at tøve og var så opsat på at få mere at vide om ham at hun ikke så hvor hun gik og med et svingede hun med armene for ikke at falde over den gren der stak over jorden, og gav et kæmpe hvin fra sig.

Zack greb hurtigt og som med en stålarm og holdt fast i Nell, med armen, som om hun var en pude, hans reflekser, var lige så udviklede som mange væsners, måske næsten lige så meget som en ung varulvs? Man kunne ikke vide om han så endeligt var det eller ej, det havde han jo intet sagt om.

Nell kiggede op til ham og fik sig så op, "Tak.." sagde hun lavt og en lille rødmen kom over hendes kinder. Det var så typisk hende at falde når hun snakkede, i sær nor hun snakkede med drenge. Hun smilte lidt og lod sin ene hånd glide op og klø sig i nakken.

Zack trak på skuldrene som om det ikke var noget og gik videre, mens han kiggede ind over søen. Zack gik lidt ind i skoven, og kiggede sig så over skulderen for at se om Nell fulgte med ham.

Nell stod først lidt i staver, da hun kiggede i ned i søen, og lagde hurtigt mærke til hun han ikke var der og luntede stille ind i skoven, men kunne ikke lige frem se Grant omkring sig. Hun sukkede lavt, han ville sikkert kunne holde sig i skoven længe, men Nell, næ nej, hun knækkede sikkert snart da hun ikke ligefrem var den bedste i skoven.

Zack sneg sig lidt mere rundt, og lydløst, for at lokke pigen lidt længere ind i skoven og forvirre hende, så hun ikke vidste hvad vej, hun var kommet ind fra, nu ville han have det lidt sjovt... Jægeren, der jagtede byttet? Det kunne vel være meget sjovt... Så længe hun ikke kom til skade, kunne det vel heller ikke gøre særligt meget?

Nell kiggede meget rundt efter ham, men kunne virkelig ikke se ham, "Grant..?" spurgte hun lavt, så lidt højere. Hun gik længere ind, men han var stadig ikke i syne. Nell gik lidt længere ind og var næsten midt i skoven. Hun havde derimod gået forbi fælder som hun var ved at jokke ned i. Nell var så lidt op sat på hvor hen hun gik, og hun blev mindre og mindre tryg, var hun faret vild? "GRANT?" spurgte hun højt og håbede det var nok til han kunne høre det.