fra en tid til en anden (Minaka)

Han så til hvordan han forberedte sig og gjorde sig selv klar til hvad der end måtte komme.
Da ilden kom vidste han straks de ikke ville kunne undvige den helt, han skubbede dog alligevel barnet ned og lagde sig beskyttende over det, mens han samlede så meget energi han lige kunne nå og fik noget vind til at få det værste af ilden til at gå den anden vej.
Da ilden var væk kunne han føle varmen over ryggen, men barnet var i hvert fald uskadt.
"I Live?" snerrede han og så på Minaka
"Barnet ville overleve? Flot nå du prøver at brænde os af!"

Minaka stod forpustet tilbage, han hostede hæst og så op på englen. et lille smil ged hen over hans læber efterfulgt af en latte...som mere blev til et hosteanfald igen. Han rettede sig op og kørte hånden igennem sit hår. "hvisd du da ikke gjorde det så besværligt" sagde han venligt, på en eller anden ironisk måde.

Han så lidt på ham, han skulle samle sig lidt før han ville kunne sætte en ildflamme efter dem igen.
"Hør nu her, barn" han så på barnet som virkede helt chokkeret, som om nogen havde vent op og ned på hele verdenen.
"Løb nu med dig!" han skubbede ham af sted, først rørte han sig overhoved ikke, men så vente han om og løb alt hvad rammer og tøj kunne holde.
Han gik ud fra han kunne holde Minaka til barnet var væk.
Han havde jo også stadig sin egen evne.
Han begyndte at samle energi nede i hænderne, klar vis Minaka skulle begive sig efter barnet.

Minaka pustede stadig. han så på barnet og overvejde at følge efter, men hans kulle lige samle krafter. Han var overbevist om at han ikke kunne samle krafter nok til at udføre ildpusteriet igen. et lille suk kom fra ham før han satte i langsom gang imod barnet.

Han stilte sig ind foran Minaka, men stadig så han kunne nå at stoppe op, enden han ville støde ind i Mihael.
"Hold nu op Minaka, der kommer jo nok andre du kan stille din tørst på!" sagde han roligt, men stadig klar.

Minaka nikkede svagt. "jeg gør skam bare det barn en tjeneste.." sagde han tungt og var ved at få sine kræfter tilbage.

"Nej du gør jo ikke" sukkede han og så sig hurtigt over skulderen, barnet var næsten allerede væk.
Han så på Minaka igen
"Hvor længe kan du blive ved?"

Minaka sukkede lettere og lo en smule, han kastede et hurtigt blik rundt om sig imens han snorrede rundt. "hehe, indtil videre, har jeg ikke tænkt mig at stoppe." sagde han tungt.

Han nikkede lidt og følte sig faktisk rolig.
"Jamen det er da bare perfekt!" han smilte

Minaka slog en mild latter op. sulten gjorde ham utålmodig.

"Du kan jo finde et andet offer, en som dig kan sikkert godt finde andre når man er sulten" sagde han