I gå gaden (Akane)

Tid: 16.34.
Dato: 28/3.
Dag: Lørdag.
Vejr: lidt køligt.
Årstid: forår.
Omgivelser: ret mange mennesker der iler af sted og køber ting i butikker.


Yurie går rundt i gå gaden helt alene. Hun hører musik. Når Yurie hører musik kan hun lukke alt og alle ude. Bare gå stille og roligt imens hun lytter til musikken. Lige pludselig løber der en mand forbi hende. Han løber i skræk. Yurie tager sine høretelefoner af og ligger dem om halsen. Hun kigger tilbage og kan fornemme at der løber en skikkelse efter ham. Yurie ved ikke hvad hun skal gøre så hun fortsætter med det hun er i gang med lige som alle andre.

Akane sad ved en af de gothiske cafeer, og ventede på sin bestilte kaffe latte. En mand kom løbene, som om noget havde skræmt livet af ham. *der må være noget farligt inærheden, måske en vampyr eller en anden dæmon* 'snif' 'snif' Hun kunne lugte at der var en vampyr 300 meter foran hende, men kunne ikke opfange andre lugte udover lugten af mennesker. Mennesker, som bare ventede på at hun tog deres skygge.

Yurie så Akane lidt længere fremme. *Jeg går op til hende* Akane og Yurie havde kendt hinanden i 3 år næsten. "Hej Akane!" Yurie prikkede Akane på skulderen som var meget optaget af den her anden vampyr. Akane vendte sig om og så Yurie. "Hej" sagde Akane som stadig kiggede ud af øjenkrogen for at få øje på vampyren. "Kan du også lugte en vampyr Yurie?" Spurgte Akane. "Ja... 'snif, snif'. Men det lugter ikke som en helt almindelig vampyr."

Akane kigge efter det sted manden var forsvundet ud af syne. "Måske var det en ny vampyr" "Måske" svarede Yurie.

Akane og Yurie kigger på hinanden og nikker. Akane bruger sin evne så det ligner de ikke har rykket en tak. Yurie og Akane følger efter manden i den retning han forsvandt. Efter et par minutter var de i den triste skov. "Jeg kan lugte blod" sagde Yurie. "Du viser vej" svarede Akane. Yurie gik forrest... Pludselig så hun en opsprættet mand som lå med alle sine indvolde spredt ud over det hele. Det var den skræmte mand. Ved siden af ham sad DET...

Akane kiggede på vampyren der sad ved siden af den døde mand. Vampyren var muskuløs, og da den hvæste af os, kunne man se de store hugtænder. Lige pludselig drejede den om og løb den anden vej. Yurie skulle til at følge efter, men Akane satte en arm ud foran hende. "Jeg tror det er en dårlig ide at følge efter den, du vile under ingen omstændigheder kunne klare den alene. Sagde hun. Yurie nikkede. Akane bøjede sig en og tog manden skygge. Det kunne hun jo ligeså godt gøre nu da vampyren havde været så sød at slå ham ihjel for hende. Hun smilede.

Yurie kunne mærke hun var ved at blive sulten, så hun bøjede sig ned mod den døde mand og drak noget af hans blod.
Hun tørrede blodet af munden og smilede. Nu var hun glad fordi hun lige havde spist.

Akane kiggede en gang på Yurie, også drejede hun om på hælen og var på vej tilbage, af den vej de lige var kommet. *Gad vide hvilket dødeligt kryb der står næst på den 'store vampyrs' menukort* Hun smilede, hvis hun nu fandt denne person ville det være let, at tage skyggen fra denne.
Akane var igen imellem menneske , altså de få person der havde turet, at komme ud. Hun smilede igen. *Hvor uvidene de menneske dog er* De kunne sikkert ikke tro, at en verden som den hun levede i, fandtes.

De gik tilbage til gå gaden efter Yurie havde spist. "Vi burde lave et vampyr/dæmon politihold. Så kan vi jage onde vampyrer og andre væsner." Sagde Yurie. Akane gik noget tid uden at svare da hun pludselig stoppede op.

Akane var stoppet op og lyttede. Alle hende sanser var på sit yderste. Der var noget. Eller var der? "Jeg ved ikke rigtig" svarede Akane Yuries kommentar. Hun svarede uden at kigge på hende.

Der var helt stille. De kunne lige så godt løbe hen til gå gaden. Men nu var der bare så fredeligt her at det var hyggeligere at gå. De gik og gik.

Akane kiggede sig omkring. Mennesker gik forbi, frem og tilbage. *Gad vide om de ville overleve i en verden som min? Måske, måske ikke? Hvem ved? Der er nogle mennesker som er kloge nok til at regne ud at væsener som mig findes* Mens hun gik i sine egne tanker, kom hun til at se på en lille grædende dreng. *Den lille dreng er sikert sur over, at han ikke fik det styke legetøj han gerne ville have* tænkte Akane surt.

Yurie fik øje på den grædende dreng som Akane også havde set. Yurie var faktisk pænt ligeglad med den dreng. Yurie og Akane gik forbi kop & kande. De stoppede op.

Akane og Yurie stod og kiggede lige ud i luften. Så fortsatte de.

Yurie gik i sine egne tanker igennem gå gaden. Hun havde helt glemt at hun gik ved siden af Akane. Klokken var 20:03 og Yurie og Akane besulltede at de ville gå hver for sig nu.

Akane havde bestemt sig for, at gå igennem en af det mindre gader. Så her gik hun igennem mennesker, som massede for at komme frem og tilbage. En eller anden prikkede hende på skulderen. Hun vendte sig om og der stod en meget nersøvt udseende pige. Hun var vil omtrendt 7 år. *Hun virker meget bange, men hvem er heller ikke det?* "Ømm.." sagde pigen. Akane opmuntrede hende til at fortsætte. "Hvad er der lille ven?" spurgte Akane meget venligt og smilede. Den lille pige fortsatte. "Ømm jeg ville bare spørge om du ville hjælpe mig." "Det kan jeg vel godt" svarede Akane lidt usikkert, selvom den lille pige virkede uskyldig. Kunne det godt være en fælde. Hun fulgte efter den lille pige helt hen til enden af gaden, hvor man kom ud til en større gade. Så gik pigen med målrettede skridt hen imod et hus. Akane fulgte efter. Pigen åbnede døren og gik ind, hun lukkede selv døren efter sig. Ikke for at være, men for at der ikke sneg sig nogen ind på hende bagfra.

Yurie sneg sig efter Akane. Hun ville se hvor Akane gik hen. Akane fulgte efter en lille pige... Hun kunne ikke have været ældre end 7-8 år. Yurie gik helt lydløst efter dem...

Akane låste døren. Og gik efter pigen, som var gået ind i et rum. Inde i rummet sad pigen bøjet over to lig.
*Det må være hendes forældre* "Nåh... Hvad skal du have hjælp til?" "Jeg ville bare have dem til at lægge mere mærke til mig." pigen talte tydeligvis ikke til hende, så Akane vendte om og skulle til at gå. Da pigen greb fat i hendes ben og kiggede op på hende. "Jeg er sulten!!" Akane greb hårdt fat i pigens hår og hev hende op i øken højde. Pigen skreg af smerte, men hun satte hånden for hendes mund. Akane smilede. Hun blottede sine spidse tænder og grinede. Pigens øjne var spærret vildt op, hun var skrækslagen. Akane bøjede hovedet ned og borede sine tænder ned i pigens skulder.
Da pigen ikke længere skreg og nærmest hang livløs slap Akane hende. Hun faldt mod jorden og ramte den hårdt. Så tog hun pigens skygge.

"AARRGGGHHHHH!!!" Yurie styrtede ind i døren som gik i tusind stykker på grund af Yuris over totalt meget styrke. "Hvad fanden har du gang i Akane?!" Yurie blev rigtig vred og kiggede på den døde pige. "Du kan sgu da ikke bare gå og tage skygger fra små børn som faktisk har et liv!" Yurie råbte meget højt. Hvis Yurie ikke selv kunne have et liv så måtte andre da godt have et...
Yurie gik frem og tilbage. bukkede sig ned og rørte den lille piges hår. "Dit monster!" Yurie var stadig sur. "Du mp godt tage skygger fra voksne de har levet deres liv halvt igennem... Men du må bare ikke tage fra små børn...!!" Yurie vidste ikke hvad hun ellers skulle sige... Hun var sulten så hun bukkede sig ned og drak blod fra forældrene. De var jo døde så det var vel ligemeget hvis hun drak af deres blod.

Akane sukkede. Hun kiggede på Yurie, som om hun ikke forstod noget. Så vendte hun sig om, og kiggede ind i væggen. "For det første prøvede hun, at anbribe mig. For det andet, hvis du ikke kan lide at jeg dræber børn, så skal du bare lade være med at forfylge mig og passe dig selv." Akane var irriteret over den måde alle skulle belære hende på, hvorfor passede de ikke bare deres egne sager?
Så gik hun forbi Yurie og udenfor. Det vrimlede stadig med mennesker på gaden, men hun gik bare forbi dem. *Hvorfor skal alle blande sig i det jeg gør?* Stadig irriteret slog hun en parfume flaske ud af hånden på en salgsdame.
Hun hørte ikke damens sure råb efter sig.
Hun lukkede bare alt og alle ude.

Yurie kiggede på den lille pige som var blevet helt bleg. *Hvorfor? Hvorfor skulle hun gøre det... Men hvis hun er så pissesur så lader jeg bare vær med at tale til hende... Basta!* Tænkte Yurie og gik udenfor. Hun tog sin iPod op ad lommen, satte begge hører dutter i ørerne og skruede heeelt op for lyden. "nana na na" Yurie nynnede med på den triste musik på hendes iPod.

Akane gik videre hun ænsede ikke nogen omkring sig. Hun hørte dem ikke snakke eller grine. Hun så dem ikke gå forbi.
Hun havde lukket verden ude.

"Du kommer stærkt igen (noder)" Yurie nunnede med på Johnny Deluxe - Glem Mig Hvis Du Kan. *Hvad sker der for Akane. Altså det er okay at være sulten... Men alligevel hvis man dræber en lille pige.* Tænkte Yurie og nynnede videre på sangen.
'Hun angreb mig.' Yurie tænkte på den sætning Akane havde sagt... *Hvis en lille pige havde angrebet Akane såå... så kunne hun jo bare gå* "En pige på syv år!" Yurie forstod ingenting.

Akane var på vej hen imod en lille sidegade, som førte ud til en skovsti. Her gik hun i sine egne tanker. Da en stor hund kom løbende mod hende. Da den var inden for en meter, trådte til siden og hunden løb lige forbi hende. *Dumme køter!* Normalt havde hun ikke noget imod hunde, men lige nu var det ikke et godt tidspunkt at gøre hende sur.

Yurie hørte stadig musik. Hun gik i sine egne tanker da en hund løb lige imod hende. Hun gik et skridt til højre så hunden løb lige forbi hende.