Stranden....

Dag:irl
Sted:stranden.
Tid:midnat.
Vejr:koldt og der er mange bøjler.Blæst.
Omgivelser:mærke skoven i baggrunden og så vand.


Demetri sad og kiggede ud havnet, det blæste kraftigt og alle være virkelig koldt for et menneske selv sad en i en shirte og nogen cowboys bukser (sorte) og uden sko på og kiggede roligt på havet.
Han havde brug for at tænke, i stilheden og i mørket.

Pandora gik lang's stranden's vandkandt og kiggede op på månen.
Hun havde som altid sin kappe på og kappen's hætte var trukket nedover hovedet, så man ikke kunne se hende's øjne.

Han blev ved med at side som før.

Pandora blev ved med at gå men stoppede nogle meter fra Demetri.
Hun kiggede udover vandet.

Han blev stadig ved med at se ud på havet selvom han havde fået duften lige i hoved.

Pandora rystede hurtigt på hovedet, og fik øje på Demetri.
Hun kiggede over på ham, men kiggede så op på månen igen.

Han sukkede og lagde sig så ned i sandet.

Hun satte sig ned i sandet og kiggede ned i sandet.
Hun begyndte at tegne lidt på det, men vidste ikke sådan rigtig hvad hun tegnede.

han blevved...

Hun sukkede og begyndte at nynne.

"Hvad fanden laver du her" sprugte han så da han hviste at hu var tæt nok på.

Hun kiggede lidt forskrækket over på ham.
''Jeg betragter månen'' Hviskede hun.

"Typisk" sagde han og rejste sig og begyndte at gå ind i skoven.

Hun rejste sig op og kiggede på ham.
''Hvorfor er du altid så sur?'' Snerrede hun vredt.

Han fortsatte ind imellem træernde uden at svarer hende.

Pandora sukkede irreteret, og gik efter ham ind i skoven.
*Arg!!!!* Tænkte hun vredt.

Og han blev ved med at gå.

Pandora kiggede surt efter ham, og stoppede lidt efter.
''Svar miiq så.. Hvorfor er dhu altid så sur !?'' Hvæsede hun vredt efter ham.

Han sprang op i et træ, og satte sig.
"Sur er ikke ordet" han smilte nu stort.

Pandora kiggede rundt efter ham med et søgende blik.
''Hvad er ordet så'' Spurgte hun lidt efter da hun havde fået øje på ham.

Han trak endnu mere på sit smilebånd, "det kaldes vred" han lagde sig ned på grenen og så ikke just glad på hende.

Pandora sukkede vredt og kiggede rundt i skoven inden hun kiggede op på Demetri igen og prøvede at gengælde han's blik.
*Arg jeg hader han's humør!* Tænkte hun vredt.

Han svang med armene og så roligt og af slapped/dovent ¨på hende.-

Pandora slog sig selv i panden og kiggede bare dumt på ham. Hun hoppede så op i et træ på en tyk gren og lod det ene ben dingle ned fra stammen.

"du så kedelig" sagde han og begyndte at lege med blandene nede på jorden der var godt 3 meter fra ham.