Fredfyldt...

"tak" sagde hun smilende til Milanan.
"det var fordi..." hun rødmede en smule. inden hun mødtes med ham havde hun været sammen med nogle andre elver og de havde fået nogle stærke drikke som påvirkede hendes art på samme måde som alkohol påvirkede mennesker, dog var dette en slags saft fra træer der var mixet sammen med noget honing og sirup.
"øhm... var ikke helt ved mig selv" sagde hun lidt flovtq

"Javel ja" sagde han med et skævt smil.

Alanna så på ham og gik over til ham
"det er sandt" sagde hun med det smil hun havde smilet til ham tidligere da der ikke var andre.
"lige nu ville jeg sagten kunne stikke en dolk i halsen på dig uden at du ville lægge mærke til noget som helst" sagde hun lavt og uden en eneste tone ændring. hendes øjne var dybe, lokkende, ærlige og nærmest umulige og fjerne blikket fra.

"Måske" sagde han og smilte skævt.
Han blinkede og åbnede sine svømmende øjne for hende.

clara så på dem. *gid jeg havde venner* tænkte hun. men ark nej, clara havde ingen venner

hun så ind i hans med sine. hendes var uforandrede fra før udover at der fra dem strålede en vis ro og afslappethed. hun blinkede eller fjernede ikke sit blik fra hans, men tomte sin hjerne for tanker så han ikke havde mulighed for og kontrollere hendes tanker eller handlingere

//Jeg kontrollere ikke dine tanker... Det er mere at du nærmest kun har fokus på mine øjne... Det er kun hvis jeg prøver at hypno dig at det der hjælper//


Hendes blik var forandret så han.
Han kiggede hende stadig i øjne,

Milana opdagede dette hurtigt, hvilket hurtigt fik hende til at få jorden under drengen, Gabriel, til at ryste voldsomt, hvilket ville være nok til, at vælte selv den person med bedst balance af alle. Hun afventede hvad der skete, mens hun lod jorden vibrere mere og mere for hvert sekund der gik.

clara så på dem. *jeg er kun som en sky folk ikke vil se, en sky på den mørke himmel, uden lys eller glæde ved sig. jeg er månens stråler, der ikke kommer frem, for en mørk sky. jeg er sirenerense sang, uden at nogen høre den* tænkte hun

Alanna blinkede ikke og da jorden røstede stod hun på samme sted uden og rykke en mm


//bahhh xD det er det samme xD //

//Nej^^//


Han brød kort kontakten.
Hev den samme lille skæfte løse kniv frem og smed den i et rulle fald imod Milana.
Coltene fløj op og pegede på de to Elvere.
"Jeg sagde det jo" smilte han bare og pegede stadig på dem begge.

//Så kniven ryger mod mig?//

//bahh xD//

i samme øjeblik havde alanna en kastekniv i hver hånd. hun stod i angrebsposison med et vagtsomt øje på Gabbie

clara så på gabriel. hun tog sin sko, og smed på ham. 2gider du lige at lade de piger være, hvad har de nogensinde gjort dig, de har jo ikke gjort dig noget" sagde clara

//Ja^^//

"Jeg ved at du ville kunne kaste den sådan at jeg ikke ville kunne undgå, men jeg kan også nå at skrive efter dig" sagde han venligt til Alanna.
Han undgik elegant skoen og pegede stadig på dem med Coltene.

clara tog et langt får nål ud af håret og smed den mod gabriel og ramte ham i armen ved et uheld

Milana var uopmærksom, idet hun mærkede en kniv borre sig ind i hendes arm. Hun kæmpede med at holde et skrig nede, og det lykkedes. Skriget blev kun til et svagt smertes støn. Hendes kølige øjne så vredt og iskoldt mod Gabriel. Hun til pillede lidt ved kniven, mens hun bed sig hårdt i læben af smerte, dog viste hun ikke ligefrem smerten helt tydeligt.

Et lille lusket smil gled over Alannas mund. hun så på ham med sorgmodige øjne.
*kom så lille ven, du er jo trist* sagde hun og brugte sin evne til og få ham itl og tude. hun brugte den så overbevisende lige nu med den måde hun så på ham og den måde hun langsomt sænkede sine dolke. hele hendes udstråling var trist og hun vidste at det ville smitte af på hendes "offer".
"dine forældre døde jo i en dans" sagde hun med en lille lav stemme så det kun lige lød som en stemme i hans hoved. hun havde trænet dette længe og vidste hvordan hun sulle gøre det for og få det som hun ville have det.

(må gå ses)

Han satte Coltene ned ved den lille smerte.
Hun havde ramt en nerve så hans ene arm, Venstre, ville være lidt langsommere og smerte mere de næste par dage.
"Det gjorde jo ondt" sagde han surt og satte sig på jorden.

Milana lod kniven sidde i sin arm, og bed sig hårdt i læben. Smerten var stor, og sådan ville den være i de næste par dage også. Hun havde vidst det... Gabriel var ikke til at stole på! Hun så køligt mod ham, og vidste at smerten var en smule mindre, så længe kniven stadig sad der. Hun trak vejret hurtigt, men stadig lydløst i hvæssende stød. Hendes øjne var iskolde og vrede vendt mod Gabriel.
"Hvorfor?" Snerrede hun køligt.

Alanna havde set hvad han havde gjort mod Milana og hun så rassende på ham. hun huskede den smerte hun selv havde haft da den kniv sad i hende.
"løgner" sagde hun kort og koldt til ham. hendes øjne var som is da hun hævede de to dolke klar til og kaste den i struben på ham, hvis han gjorde noget han ikke skulle

Han mærkede tårrene presse på ved navnet af snakken om hans forældres død.
"Jeg vidste jeg ikke skulle have fortalt dig det" sagde han og kiggede så på Milana.
"Her" sagde han og kastede en bandage hen til hende.

Milana greb bandagen. Hvorfor kastede han nu det hen til hende? Hun så fortsat køligt og hadfuldt på ham, men hev så kniven ud - blodfuld kniv, og begyndte at lægge bandage om der, hvor kniven havde ramt. Hun skar ansigt i smerte ganske kort, og så mod Alanna.

//Skal logge -.-' Kommer igen imorgen xD Skrives xD//

da hun så ham mærkede hun et lille stik indeni.
*hvad...?* tænkte hun forvirret. da hun mærkede efter mærkede hun at hun havde dårlig samvitighed over at ha brugt det trick for og få ham ned. det var ikke fair. hun satte ubemærket dolkende på plads og så på ham
"undskyld" mumlede hun til ham, inden hun vente sig og løb hurtigt over til Milana.



//okay^^ jep :) ses xp//