En tatovering please (madelaine)

tid: 17:31
vejret: Overskyet men lunt.
Omgivelser: lige ude for en tatoveringsbutik.

Isabella(en af crasie personligheder) så med stor nysgerrighed på tatovering butikken. Hun havde tænkt i lang tid på at få en lille tatovering, men hun vidste bare ikke hvad. Måske kunne de hjælpe. Isabella gik ind af butikken og hun lignede ikke lige frem en af dem der ville få en tatovering. Hun havde godt nok ikke det tøj hun plejede at have på. Normalt var en stor hvid pels sjal over skuldrene og så en lang rød meget kvindelig kjole på, og som hun havde på når hun ville forføre nogen. Men utroligt nok ville hun ikke det lige nu, hun ville have sin tatovering og det skal være lige nu! Hun havde en lårkort blå kjole på som var lavet til at vise kavalergang, men hun havde en sort top inde under som gjorde at hun hverken viste for lidt eller for meget. Så havde hun sorte leggings på og sorte stiletter. Hun var okay høj og hun var utrolig smuk, men hun var naturlig smuk og ikke overnaturlig som mange andre væsner var. Hendes lange røde hår bølgede over hendes skuldre og langt ned af rygge. Hun kiggede omkring med sine havblå øjne og havde et smil på sine knaldrøde læber. Hun stilte sig foran disken og ventede på nogen at tage imod hende.

Madelaine stod med sved på panden i baglokalet for at finde nogle
specifikke dokumenter, hendes chef havde bedt hende om at have
styr på. Men Madelaine var ikke et ordens menneske, og i hvert fald
ikke når det kom til papirer. Hun hadede også breve... regninger, tal
bogstaver.. for meget tidsfordriv. Klokken var snart 18 og Madelaine
mærke en ubeskrivelig sult, så efter hun havde taget de næste par
kunder ville hun nok tage en lille gå tur for at finde noget spiseligt.
Imens hun stod og rodede i en masse kasser, hørte hun med det samme
døren der gik op, og et par høje hæle gå over deres hårde, dog ikke sten
gulv. Hun rejste sig langsomt, og bevægede sig udmattet ud til skranken.
I det øjeblik hun trækker det sorte tæppe der hang i dør åbningen fra, fik
hendes øjne med det samme øje på en ung tøs iført blåt. Madelaine var ikke
den store fan af blå. Mørke blå kunne sagtens gå, men... den tyrkis/lyseblå
brød hun sig ikke om, så hun løftede lidt på overlæben, men lod den hurtigt
falde for ikke at være provokerende. Pigen havde et ungt ansigt, og Madelaine
gik med det samme i gang med at analyserer hendes kropssprog og facade.
" Hej!- Hvad kan jeg så gøre for dig?" Spurgte Madelaine venligt, dog ikke
på den fedtede og sukkersøde måde. Hun kunne ikke fordrage piger eller drenge
for den sags skyld, der lige smørrede den ekstra når kunden skulle ha betjening.

Hendes blik faldt på Madelaine og hun analysere lige hurtigt madelaines kropssprog, tøj og attitude. Et eller andet ved hendes holdning virkede til at hun ikke brød sig om Isabella. Isabella var god til at gennemskue folks facade, for det skulle hun når hun skulle forføre andre som hun normalt lavede, og hun havde dog også lært flere ting fra Crasie af. Isabella lod vær med at svare først og gav sig lige tid til at kigge omkring, mens hun lod den ene finger køre igennem en lokke i hendes røde hår. Så lod hun blikket igen falde på Madelaine.
"Jeg kan komme et andet tidspunkt hvis det skulle være?"
Sagde hun mens hun havde hovedet lidt på skrå.
"Men hvis jeg vel og ikke forstyrre, så ville jeg gerne have en tatovering, og det håber jeg at du kan hjælpe med?"
Hun lændte sig lidt over disken og så venligt på hende, selvom det hun havde sagt var lidt provokerende. Men hun håbede på at hun ikke tog det for slemt til sig, for som sagt hvis hun skulle lave tatoveringen, ville det ikke være godt at provokere hende vel?
"Ellers kan jeg også bare gå ned af den anden tatoveringsshoppen lidt længere nede af gaden?"
Hun vendte hånden imod der hvor den anden butik lå og pegede i den retning.

Madelaine kiggede på den kvindelige kunde, med den små
provokerende attitude, og lod et af øjenbrynene løfte sig.
Den fedtede kommentar hun kastede, fandt Madelaine på
ingen måde sjov eller komisk. Men bare en dum kommentar
at sige til en tatovør, oven i købet fast ansat.
Madeline lænede sig ind over disken, så hendes ansigt var tæt
på pigen, og sagde så med en sukkende stemme, dog ikke med
dyb eller provokerende stemme på nogen måde:
" Har du bestilt tid?". Hendes tone var hverken nedladende eller
snobbet, men bare ikke sukkersød som mange andre kassebentjenere
var.
" Jeg kan sagtens hjælpe dig, men det går helt an på hvad du skal have
lavet og omkring farver og detaljer. men..hvor gammel er du?"
Spurgte Madelaine hvor efter hun rejste sig op, og lod sine hænder falde
over kors. Hun måtte ikke tatoverer folk under 18, og flere unge, uden
erfaring eller viden, havde kommet til stedet i håb om at blive tattoveret.

Hendes spørgsmål omkring hendes alder fik Isabella øjnebryn til at løfte op i vejret. Kunne hun ikke se at hun lignede en moden smuk kvinde omkring de 32?
"Mig under 18? You gotta be kidding me"
Isabella kiggede hurtigt ned af sig selv og der var et spejl på væggen, der så hun at hun faktisk lignede en i begyndelsen af 20erne. Hun havde gjort sig for ung, så da hun vendte blikket tilbage igen til Madelaine, var der ikke rigtigt noget forandret ved hende, men alligevel var der et eller andet ældre over hende.
"Men nej jeg har ikke bestilt tid, faktisk ved jeg ingengang hvad jeg vil ha ude over at jeg vil ha en lille tatovering over hjertet. Men jeg har ikke besluttet mig hvad endnu, det kunne du måske hjælpe med"
Men selvom hvis Isabella virkelig skulle sige sin rigtige alder ville hun ikke kunne det, for hverken hende eller de andre personligheder i Crasie ved hvor gammel de er ude over at de i hvert fald har levet siden 1100 tallet.

// dit profilbillede... er det meningen? for det er det jeg går ud fra?//


Madelaine blev forbavset. Hun så ganske ung ud, men det var nu mest
et rutine spørgsmål. Hun grinede lidt for sig selv, og smilte til kvinden.
"Rutine spørgsmål, jeg har nogle mapper fyldt med forskellige ideer.
Har nogle tegninger jeg selv har designet, har du lyst til at se dem? eller
nogle af vores blade?" Spurgte hun venligt. Det slog hende at hun skulle
opfører sig ordenligt, selvom det nu ikke var groft sådan hun havde
opført sig. Hun vendte sig op, og tog en papkassen frem, fyldt med sorte
lækre læder pakker og få tattoo blade i bunden der var lidt krøllet. Hun
tog den over i hjørnet af entréen, hvor der stod placeret to stole og et
lille firkantet sort bord. Hun satte sig ned i en af stolene og vinkede kvinden
over til sig.

//ja jeg vi godt at det ikke ligner hende lige nu :D men Isabella er en af Crasie personligheder og derfor ser helt anderledes ud. Crasie som er hovede personene ligner langt mere hende på profilbilledet :D//

"ja dem vil jeg meget gerne se"
Sagde Isabella med et smil, og fulgte hende med øjnene mens Madelaine gik rundt og samlede blade og papirting sammen. Da Madelaine vinkede til hende gik Isabella straks hen, hendes nysgerrighed var vakt og hun glædede sig næsten som et lille barn som ventede på julegaverne. Hun stilte hen til bordet og så på alle de blade og ting der lå på bordet. Isabella havde virkelig ingen anelse hvad det skulle være, et mønster. Måske et eller form for symbol. Hun rystede let på hovedet, hun havde ingen anelse virkelig ingen. Så hun måtte hellere få inspiration fra hende tatovøren af.

" De fleste der kommer hernede har en tegning eller en tanke
om hvad det skulle være. Har du ikke gjort dig nogle tanker?
Har du et lille billede af hvilken stil du vil ha det i? Feminint?
trival? kinesisk eller japansk tegnestil f.eks.?"
Spurgte Madelaine nysgerrigt, da hun ville fange præcis det
som kunden gik efter. Madelaine gik meget op i job, og ville
ikke bare lave noget hurtigt og som ikke var gennemtænkt.
Hun lod sine hænder åbner de forskellige sorte mapper af
læder og pegede på en masse forskellige ting. Drager, blomster
hjerter, kvinder, mænd, potrætter, natur, dyr... alt kunne hun
vælge imellem, men Madelaine skulle også passe på det ikke
blev for overskueligt, men når hun ingen eftertanke havde
gjort sig om tattoveringen, måtte Madelaine åbne alle låger op
for at fange hendes ønske, som hun vidste lå godt gemt nede
under forvirringen.

Isabella så med sammenknebet øjne på tegningerne og hendes hånd legede automatisk med hendes hår. Hun stod der
"mmmmmm, det ser rigtigt interessant ud alle disse ting. Men jeg ved det ikke ude over at jeg gerne vil ha at den skal være overhjertet"
Hun stod der kiggede flere gange mellem flere forskellige. Så gik det op for hende at det ikke bare var let at få en tatovering, men at det skulle være noget personligt og der skal være en historie bag ved det. Så faldt hendes tanker på Crasie og så på Lillith, en af de andre personligheder som crasie har. Hun tænkte på at de alle jo havde noget inde i sig, gemt og skjult for alle enhver. Men som en dag bryder frem.
"det er bare en tanken bag ved tatoveringen, jeg ved stadigvæk ikke lige hvordan den skal se ud. Men det skal være på en eller anden symbolisere et eller andet som bryder frem fra overfladen, hvor det ser ud som det ene men faktisk er det andet"
Isabella så på hende og håbede at hun kunne forstå det, for det var meget svært at forklare syntes Isabella. Men hun kunne føle at hun var på vej til noget. En god ide håbede hun, men det fik hun jo se til det tidspunkt, ellers kan hun jo bare fjerne det ved hendes illusioner hvis hun ikke kunne lide det.

Madelaine kløede sig let i hovedebunden og tænkte over hendes
forklarende ord, der dog kløvede.
" Jeg kan godt følge dig... en illusion. jeg ved det kommer til at
lyde dumt, men hvis du nu sætter dig tilbage, og lukker øjnene
og tænker på tatoveringen, hvad kommer der så med det samme
frem?" forklarede Madelaine og kiggede søgende på kunden. I det
samme slog det hende at hun ikke engang havde præsenteret sig
selv, eller spurgt om kvindens navn. Hun sank engang pågrund af,
den fejl havde hun ikke begået en gang.
Hun samlede læder mapperne sammen og lagde dem over på hinanden
så dragerne og symbolerne ikke forvirrede hendes tankegang omkring
den kommende tatovering.
"Prøv.." fortsatte hun og kiggede med spændte øjne, dog rolige.

Isabella så på hende med et skævt smil på læberne og halvt sammenknebet øjne, som om hun vurdere hende.
"God ide"
Hun lagde begge sine hænder på bordets kant, så lod hun øjnene lukke i. Hun vendte hovedet imod jorden, så hendes lange hår kom for panden. Så mumlede hun for sig selv meget lavt som man ikke kunne, kun hendes selv. Illusion, illusion, noget under overfladen noget. Hun lod bare ideer flyde ud og hendes mumlen blev tydeligere.
"Illusion, noget under overfladen, skygge. Skyggen som viser det sande jeg. Hvad med et hjerte, det symbolisere det indre. Sødt hjerte, skygge bag ved."
Hun så op på hende og det var tydeligt at nu havde hun en ide.
"Det kunne måske være et hjerte, godt hjerte. Jeg ved det et engle hjerte, men så er der en skygge bag ved, som viser et djævlehjerte i skyggeform. Eller så måske omvendt et ondt hjerte og så en god skygge, for der kan jo sagtens være noget godt i noget ondt?"
Isabella så på hende, og prøvede at se på hende, om hun også syntes at det var en god ide, eller at det var for plat eller for dårligt det hun havde fundet på.

Madelaines øjne klarede op, hendes kunde havde fundet svaret
på sin søgen! Madelaine ville aldrig sige det var en dum ide, men
de kunne altid bearbejdes.
" Jeg synes det er fint ide. Lad os finde noget papir og skitse lidt.."
Dog da hendes sætning blev afsluttet trådte to andre kunder ind
i tatoo'en.
"... ehm, prøv selv at tegne lidt, så jeg præcis ved hvad du taler
om og tænekr" afsluttede hun helt af med, og lagde blokken fra
en af læderkasserne op foran hende, og en skitse blyant oven på.
Hun stormede op fra stolen og om bag disken. Hun begyndte at
betjene de to kunder som kom for at få skiftet en tungepiercing.
Hun kiggede engang imellem over på hendes kvindelige, første,
kunde for at se om ideerne rullede hos hende, og så hun også i
forvejen kunne berede sig på at hun skulle trække hende lidt fremad.
Madelaine fortsatte ind i tattoo- og piercing shoppen's piercinge rum
for at skifte og kigge på den unge drengs tungepiercing.

Hun så ned på nede på det blanke papir med blyanten liggende lige ved siden af. Hende tegne? Det havde hun nok faktisk aldrig prøvet før, det var noget Crasie gjorde men ikke hende. Men måske havde Isabella også den evne, eller havde hun? Hun mærkede den ellers kendte frygt for det blanke papir, som mange har haft problemer med. Hun kiggede over på de to nye kunder og tog sig i at kigge på dem, hvor hun vurderede om hun skulle forføre en af dem. Hun rystede på hovedet og vendte blikket på papiret, hun vil have den tatovering, så må hun vel også gøre noget for det ikk? Hun tog blyanten i sin hånd, og først prøvede hun med at tegne, men det lignede en 1 klasses tegning. Hun rev papiret af og krøllede det irreteret ved siden ad, så prøvede hun igen. Hvor hun prøvede at koncentere sig så meget hun overhoved kunne. Knæk sagde det, da hun kom til at presse blyanten for hårdt imod papiret at blyantens spids knækkede. Hun så opgivende på papiret og krællede det papir, og fandt en blyant liggende på bordet. Hun stod lige og prøvede at regne ud hvordan hun skulle bære ad. Så dukkede et smil op på hendes ansigt. Så må hun bare prøve noget som Crasie tit gjorde i en anden sammenhæng. Crasie plejede når hun vandrede i skovene om natten, at lukke sine øjne og bare løbet igennem skoven mens hun brugte sine kropsinstinkter til at føre hende. Det måtte Isabella gøre, for Isabella og Crasie var jo den sammen person i teorien, så hun kan også finde ud af at tegne lige så godt som Crasie. Hvis hun ikke var for meget sit rigtige "jeg" som jo ikke kunne finde ud af det. Hun lukkede sin øjne mens hun havde blyanten klar i hånden imod papiret. Hun lod billedet af figuren være tydelig i hendes indre blik og så begyndte hun bare at tegne. Hendes hånd gled over papiret med en trænet hånd. Der gik lidt og nu havde hun skikkelsen af tegningen klar foran sig. Men tilgengæld kunne Isabella mærke noget som ikke var så godt. Crasie inde i hende var begyndt at vågne fra sin dvale og hun ville nok ikke blive glad for at Isabella ville lave en tatovering på deres krop. Så Isabella måtte prøve at undertrykke hende og håbe på at hun ikke dukker op. På papiret var der tegnet et hjerte med dragevinger spredt og horn, og en dæmonhale som gik ind foran hjertet. På tegninge gled der en skygge hen af jorden af det sammen hjerte bare med glorie og englevinger.

Madelaine var allerede godt i gang. Tang ind og kigge godt på den nye
piercede tunge, og den ventende kunde trygt siddende i den sort læder
stol. Lignede en tandlæge stol. Madelaine havde bestilt nogle nyde, der
ikke lignede en tandlæge, da mange havde en fobi for tandlæger. Og hun
ville ikke miste kunder, da hun alligevel nok overvejede at flytte tilbage til
sin lille lejelighed, som hun ikke havde solgt med vilje, fordi hun næsten
kunne se for sig at Loren ville finde en anden og dele lagner med, eller
rettere sagt flere. Flere suk kom fra hende, og da hun faldt væk i sine
tanker, kom hun til at vride tangen på den stakkels mand i kunde stolen.
Et vin kom fra ham, og med det samme fik hun tangen ud og hurtigt efter
han havde fået tungen på plads igen, fik han en kortere stav i, da den var
helet og ikke hævet mere. Madelaine havde jo selv en, faktisk to, men der
var overvejelser om at fjerne den ene, Da de begyndte at irriterer hende.
Efter 15 min. ca, var hun færdig med den mandelige kunde, og gik spændt
ind til den første kvindelige kunde, som sad og vred hjernen for at få præcis
det frem hun søgte.

Da hun havde lavet sin tegning så hun pænt og ventede tålmodigt, og det var faktisk rime utroligt af hende. For hun var ikke lige frem typen der var tålmodig, kun når hun virkelig, virkelig ville have noget. Så kunne hun bruge al den tid i verden hun ville. Hun kiggede ned på tegningen og blev lidt usikker over tegningen. Var den overhoved god? Manglede den ikke noget? Hun stod og tænkte og så gav hun op. Hun havde allerede vridet sin hjerne så meget at det kun var sket få gange. Hun vendte blikket tilbage til tattovøren, og så at hun var blevet færdig med den sidste kunde og var på vej imod hende. Isabella håbede at hun kunne måske hjælpe at bytte et par ekstra detajler, for Isabella syntes der manglede noget. Hun så roligt på hende, men hun var lidt nervøs så hun lagde vægten på den ene og så på den anden fod. Hun så den unge dreng, som så hen på hende og gav hende lige et elevator blik og smilte til hende med åben mund, så man tydelig kunne se piercingen. Det gav et let gys igennem Isabella, det var ikke fordi hun havde noget imod folk der var piercet, men tanken om at få stukket ind nål igennem tungen var ikke noget for hende. Så kom hun til at tænke med rædsel på at når hun skulle jo tattoveres, så var det jo også med en nål. Men hun kunne berolige sig med tanken om at hun jo kom til at få noget godt.

Madelaine pustede tungt ud da hun satte sig ved i læderstolen ved siden
af den anden stol som var optaget af kunden med den ønskede tatovering.
"Hvad har du fundet ud af..?" spurgte Madelaine og kiggede på kvinden.
Men inden at hun fik et svar nåede hun at kaste et blik på tegningen, dog
også på alle de små papirskugler der lå rundt omkring bordet. Blyanten lå
også og var knækket, og hun rynkede lidt på brynene, da det så ud som om
hun havde været sur eller presset. Hun havde nok været irritabel over at hun
selv ikke haven en præcis ide om hvad hun ville ha tatoveret.
Hun tog tegningen til sig, kiggede godt på den. Tegningen var god, og bedre
end hun troede. Hun mente egentlig bare hun skulle ha tegnet nogle små
skitser, men nu sad hun næsten med et færdig tegnet resultat.
"Det er da flot! - kreativt!" svarede Madelaine og studerede de forskellige små
detaljer på tegningen.
"Er det præcis sådan du vil ha den? eller kan vi rette lidt?" fortsatte hun og
kiggede skiftende på kvinden og tegningen.
"Tegningen ville være utrolig flot hvis vi gjorde farverne mættet, ikke sorthvid
men hvor der er farver, der er matte. Så det bliver en smule koldt og se på.
Også en masse fede optegninger?"

Hun lyttede opmærksomt til hvad hun sagde og ventede lige med at svare.
"Ja jeg syntes at der mangler noget, men det med farverne lød rigtigt godt, den ide kan jeg godt lide"
Isabella smilte til hende, og var glad for at hun kunne hjælpe hende med hendes plan. Isabella kunne lige nu ikke mærke Crasie længere inde i sig, men der skulle det mindste til hvis Crasie eller en af de 3 andre kom frem. Dog ville det højst sandsynlig være Crasie, for Lillith dukker næsten aldrig op. Mira kommer kun som regel lige efter Lillith eller hvis Crasie får en stor følelse af barnlighed eller savn af barndommen. Og Stine ville kun komme hvis en af personligheder føler stor frygt især Crasie, selvom hun faktisk ikke længere kunne føle frygt, den følelse havde hun fortrængt og derigennem skabt personligheden stine.
"Kan hjertet få andre detajler, måske sådan noget drageskæl eller et eller andet for jeg syntes at der mangler noget, syntes du ikk?"
Isabella kiggede spørgende på hende med det ene øjenbryn løftet, og havde hænderne samlet foran hende på bordet.

Madelaine strøg op, da hun havde fået en fed ide.
" Lad os snakke om det! - dog har jeg lige noget du skal se, en ide!"
forklarede hun og hev med det samme tegneblokken til sig, hun gik
hurtigt over til disken efter en sort tus og nogle farve blyanter. Madelaine
var kreativ og utrolig hurtig. Hun begyndte at tegne. Hjerte formen, vingerne,
blodårene, de mættede farver og efter få minutter var den ca færdig.


Madelaines tegning


Madelaine lod en hånd kører igennem hendes sorte hår og hun lettede,
hun fandt tegningen fed, dog havde hun ikke tegnet drageskæl, da hun
efter HENDES mening, ikke ville passe ind i tegningen og dens budskab.
Hun svang sit højre ben over det venstre og hendes høje plateus støvler
som lidt til syne. Hun gik næsten altid med højehæle. Hvis hun tog et par
flade på eller gik på bare fødder, kunne hun risikerer at få ondt bag på
skindebenet, da hun havde vænnet sine bene, hofter og fødder den de
høje hæle under hende.

//har du selv tegnet den? :)//

Isabella kiggede nysgerrigt mens tattoøren rodede rundt, og begyndte at tegne. Først kunne hun ikke se hvad hun havde gang i, for der var det kun lidt tegnet. Men da hun så at det begyndte at forme sig til noget, rejste hun sig op og kig hen til hende og kiggede hende over skuldrende og fulgte hende med store øjne, mens hendes hånd kørte over papiret i en elegance syntes Isabella næsten. Da hun blev færdigt med det hele kunne Isabella næsten ikke rive øjnene fra den, den var perfekt. Hun kunne næsten ikke lade vær med at beundre tattovøren. Da hun kiggede på Madelaine igen, så kunne Madelaine mærke en form for aura. Næsten en forførende aura. Men den forsvandt så hurtigt som den kom, for det hjalp ikke at Isabella begyndte at gøre noget som ville gå imod hendes plan med at få en tattovering. Isabella lagde en finger på tegningen.
"Den er.... den vil jeg have"
Sagde hun med et glædeligt smil, endelig var det lykkes og så på så kort tid.

// Dog ikke, fandt det på google, men gik ind og rettede på farverne
og lidt i gimp-programmet //

Madelaine smilede stort over at hun havde ramt hendes interesse
og ønske. Der var intet bedre at lave et stykke arbejde og gøre
kunden glad og tilfreds.
" Er du helt sikker på det?" spurgte Madelaine om og kiggede på
tøsens næsten lysende og mundlamme ansigt. Hun gik om bag
disken, for at hende de forskellige underskrifts papirer. Det skulle
gøres, selvom hun var træt af papir arbejde. Hun tog et par papirer
op og ventede igen spændt på kundens svar. Madelaine var selv godt
tilfreds med tegningen, og blev næsten helt misundelig over at kvinden
slet ikke var tatoveret, hun kunne bare starte fra en af nu og dekorerer
sig selv. Madelaine havde jo allerede et par rundt omkring, og skulle snart
ha tattoveret mønsteret ned af hendes arm færdigt. Papirende var lige som
en bon man fik i de forskellige butikker. Kunden skulle skrive under på det ene
og det andet, og self betale.

Hun nikkede til hendes svar med et stort smil på hendes røde læber. Hendes blå øjne lyste intens mens de fulgte hende gå hen og hente papir til at skrive under med. DA hun kom med dem tog Isabella dem og skrev med en fin sådan lidt gammeldags skråskrift over der hvor der skulle underskrives. Men det man kunne tyde af det så stod der kun Isabella, og intet efternavn. Isabella gav hende tilbage, og lagde mærke til noget som hun ikke havde gjort før. Hun kunne fornemme på en eller anden måde at hende der stod foran hende var bloddæmon. Isabella var, ja hun var en dæmon, men hun anså sig mere for at være et menneske. For godt nok kunne hun bruge deres fælles evne, men det var kun så lidt i forehold til Crasie, som kunne bruge illusionens kunst meget godt. Hun kunne mærke lidt sommerfugle i maven for at skulle tattoveres især når hun ikke kunne lide nåle. Så lagde hun mærke til at Madelaine selv havde nogle tattoveringer, og tænkte på hvor lang tid hun mon havde haft dem, og om der var andre der gemte sig under tøjet. Igennem tiden havde Isabella set flotte tattoveringer, men hun syntes at de fleste var sådan for platte, næsten som om de bare havde puttet "klistermærker" hist og her, som ingen sammenhæng havde. Isabella ville også kun have den her, ingen andre ude over denne ene. Hun vidste jo selvfølgelig ikke om Crasie ville ha, men selvom Crasie godt kunne lide typen der havde, så var det nok ikke rigtigt noget særligt for Crasie. Men hvem ved, måske skifter Crasie mening engang i fremtiden.

Madeline nikke tilbage til kunden for at vise hende at hun havde
klar melding omkring hele situationen. Det var rart for det meste
at kunden vidste hvor den havde tatovøren henne da den jo skulle
lave et mærke på den for livet.
"Isabella... " sagde hun da hun så hendes underskrift. men fortsatte
pågrund af det manglende efternavn:
" Du skal også skrive dit efternavn..". Hun undrede sig over hvorfor
isabella ikke havde skrevet sit efternavn. Flere forskellige begrundelser
strøg igennem Madelaines tankegang, pågrund af underskiften.
Hun kiggede hurtigt på kunden inden hun så vendte sig om og begyndte
at tegne tegningen på et specielt slags papir. Det hjalp tattovøren til at
tegne, da det lavede tegningen som aftryk på huden. Ganske god rutine og
hjælp. Flere tattovøre gjorde det ikke, men bare i fri hånd. Nogle gange
blev resultatet fint, men andre gange helt skævt og underligt at se på.

Isabella stod lidt og tænkte over hvad hun skulle svare.
"Det er fordi jeg intet efternavn har, jeg kan godt skrive noget men så ville det ikke være det rigtige. For vi.. nej jeg mener jeg er ikke født med nogen forældre til at kunne få et efternavn af"
Sagde Isabella roligt og køligt. Det var ellers ikke noget der lignede Isabella, hun var aldrig den der var den seriøse eller særlig klog. Men dog fik Isabella nogle gange dette "flip" eller hvad man skulle kalde det, når hun virkelig ville have noget så ville hun få det uden ad set hvad. Isabella kiggede på hendes reaktion, for det var ikke normalt at man ingen efternavn havde og faktisk var det heller ikke hendes rigtige navn, men det var så længe siden at hun havde givet sig selv det navn at det var blevet hendes. Men som sagt det rigtige navn hun havde, som både Crasie, Lillith, stine, mira personlighederne havde. Det var ikke godt at enhver vidste det, for med det navn kunne man kontrollere dem med alt det man end ønskede og de ville ikke kunne gøre noget ved det.

Madelaine var forbavset over det savnede efternavn, men hvis det
var at kvinden ikke havde noget efternavn, så var der intet at gøre.
Dog måtte hun nok så bede om hendes cpr nummer, men Madelaine
følte hun snagede, så hun tænkte at hun bare ville skrive et tilfældigt
efternavn, eller ville hun få bøvl med chefen igen pågrund af forsvundet
information. Hun sukkede, men forstod situationen.
" Det er i orden" svarede hun og blinkede til kunden.
"Isabella, følg du bare med mig" fortsatte hun, og havde tegnet tattooen
over, og klar til at blive sat på hendes krop.
Madelaine førte dem begge ind i deres lille tatoverings rum. Hun glædede
sig til at hun fik sit helt eget rum. Et smil kom på hendes læber bare ved
tanken.
"Hvor skal den sidde?" spurgte hun og havde papiret i hænderne og klar
til at lave afftryk på den rene og blide hud af Isabella.

Isabella sukkede lettet da hun godtog det alligevel, ellers hvis hun havde sagt nej ville hun havde mistet chancen for at få en genial tatovering. Da hun gik ind i tatoverings rummet stod Isabella tøvende, nu var der ingen vej tilbage nu eller aldrig følte hun. Hun gik med rolige skridt selvom inde i var hun langt fra, frygten for nåle. Men så blev Isabelle klar over at hun ikke skulle lade sig opsluge af hendes frygt, for det kunne føre til at Stine kom frem og så ville hun aldrig få en tatovering. Hun prøvede at skubbe følelsen væk som Crasie gjorde så let som ingenting, og gik med ind i rummet og satte sig på den stol. Isabella trak ned i hendes blå kjole og lod hendes anden hånd vise der hvor tatoveringen skulle på hendes fine lyse hud.
"Lige her over hjertet, det tror jeg ville være meget passende, tror du ikke"
Sagde hun med et nervøst smil på læberne, og så hen på udstyret med store øjne. Når Madelaine begyndte at tatovere på hende, måtte Isabella ikke kigge på det imens ellers ville hun nok besvime eller noget i den retning. Hun mærkede en mild kvalme og undertrykte det, og hun så ud som om hun ikke var bange eller sådan noget. Der var kun det lille glimt i hendes øjne som sagde det.