Peacefull or not? //Jason//

Sted: Den Fredfyldte Skov
Tid: 16:14
Omgivelser: Ingen mennesker kun en masse træer.
Dag: ukendt
Dato: 15/8

Xeera gik med sagte skridt i den fredfyldte skov. Hun havde et par sorte støvler på der gik halvvejs op af skindebenet, et par blå lange jeans på, en rød T-shirt og en lysebrun sommerjakke på.
Xeera kiggede hele tiden bagud fordi hun havde det som om der var nogen der iagttagede hende. Xeera kunne ikke lide når folk iagttagede hende. I Xeeras barndomstid havde hun det nemlig som om der var nogen der iagttagede hende i løbet af August måned. Efterhånden som den måned var ved at slutte begyndte der at ske mærkelig ting hele tiden. Til sidst blev Xeeras mor taget og slået ihjel, så det er derfor Xeera ikke kan lide når folk iagttager hende.

Jason hadet og gå en tur i skoven, han hade tabt et væddemål med nogen af sine venner så han skulle bruge helle natten på og være der. Han stod lige for and skoven og kiggede på den ,der kom et lille "suk" fra ham. Han tog tunge skridt ind i skoven. Han overvejede og bare tag hjem men det ville være en dårlig taber, og det ville han ikke være. Da Jason kom lidt ind i skoven kunne han se en pige, godt nok rimelig langt væk var hun. Men han kunne da lige skimme hende i mellem trærene. Jason gad ikke rigtig og forstyre hende, for hun så meget målrettet ud så han stoppede op og satte sig ned på sin jakke som var sort. så han sad kun i en hvid skjorte og nogen sorte bukser.

Xeera gik stadig rundt i skoven helt alene. Men alligevel havde hun det dog stadig som om der var nogen i nærheden. Xeera drejede hun på tæerne og så en skikkelse der sad ned. Hun gik tre skridt frem og så en dreng side på hans... Jakke?
Xeera ville vide hvem han var så hun gik hen imod ham.
Da Xeera kom tæt nok på kunne hun se hans mørke hår, den hvide skjorte og de sorte bukser.

Jason så pigen kom mod ham han kunne lugte hun var en engel. han hade godt hørt om engle blod var bedre end menneske men han hade dog ikke smagt det før. Jason tag jo kun blod vis han virkelig har bro for det. Men det var jo enlig fristene. Jason kunne ikke rigtig forstille sig at en engle skulle være i en skov, men det var jo også nok fordi han hadet den så meget. Jason er jo også en meget stor by vampyr det var nok der for han ikke kunne lide naturen.

Xeera stoppede op i det hun hørte hans tanker. Skulle hun flyve væk fra ham eller gå hen til ham og se hvad der... *Nej* tænkte Xeera. *Jeg kan ikke risikere mit liv fordi jeg er nysgerrig*. Alligevel tog hun chancen og gik tættere og tættere på ham.
Da hun så endelig var ti skridt væk fra ham frøs hun til is. Igen blev hun usikker på om hun skulle flygte eller blive. Men på den anden side... Han så så fredfyldt ud.

Jason kunne ikke rigtig lige nå og opfatte tingene, men hvorfor hun enlig var så bange. Han tænkte på det enlig ville være trist og skade en uden grund bare fordi han bliv lidt fristet. Jason tog hånden op i håret og kørte lidt rundt i det. han kunne da godt se og mærke hun var bange og det beroligede Jason for så viste han der ikke ville komme et stort problem ud af det. " du skal ikke være bange, jeg gøre ikke noget uden og få lov" Jason smilede lidt, mens han lændende sig tilbage. han kiggede lidt op mod himlen men den var svær og se efter som der var masser af træ.

Xeera blev lettet men alligevel målløs da vampyren sagde han ike gjorde noget uden at få lov.
Xeera gik med lette skridt over mod vampyren. Da hun stod et par skridt væk fra ham satte hun sig ned på jorden. Der var noget mellemrum mellem dem, hvis nu han kunne finde på at gøre noget så hun kunne nå at flyve væk.
"Hej jeg hedder Xeera" sagde Xeera til vampyren og rækkede hånden frem.

Han lænede sig frem og tog hendes hånd og kyssede den, og efterfølgende med et lille sødt smil " Xeera smukt navn.. når ja undskyld jeg hedder jason" . Han syns det var lidt underligt for han kunne ikke lige mærke hendes blodåre, normalt kunne han mærke dem har han røre en, så det viste sig at han slet ikke hade lyst til og bilde hende. Jason var lidt lettet over det men det var mange få der skete det med. Godt nok er Jason kun været vampyr i 2 år ca men han var sku høflig mod piger . Jason lændene sig tilbage for han kunne da godt mærke på Xeera hun ikke var helt tryk men det jo også klart efter som hun var engel og han var vampyr.

Xeera rødmede på kinderne da hendes hånd blev kysset af Jason. "Jason. Flot navn" svarede hun ham med et smil på læben. Xeera blev glad, eller nærmere lettet, da hun hørte han slet ikke havde lyst til at bide hende.
Denne gang var det Xeeras tur til at rykke lidt tættere på Jason. Nu frygtede hun ham jo ikke mere. Xeera kiggede på Jason. "Hvad bringer dig ud i denne fredfyldte skov" spurgte hun ham med et smil på læben.

" jeg tabe et vædemål med en så jeg skulle være her ude en hel nat" Jason grinte lidt for det var enlig et latterlig noget ham og han´s venner lade. Jason viste ikke hvad han skulle sige han var helt blank og det plejade han ikke og være nårh han snakkede med piger.
" hvad med dig hvorfor er du her ude? også på den her tid?"

Xeera lyttede til Jason med lette vejrtrækninger. "Jeg havde bare lyst til at gå en tur." Sagde Xeera til Jason. "Og så er det jo heller ikk så sent." Fortsatte hun.

//Undskyld det ikk blev til så meget-.-//

.

//Godt:P//

Xeera rejste sig op og gik afsted sammen med Jason. Xeera grinte for sig selv idet hun læste hans tanker. *Hvis det er sådan hans tanker er, så er det sådan hans tanker er* Tænkte Xeera bare og lod det være sådan.
Når Xeera skulle se Jason i øjnene blev hun nød til at kigge op af. han var højere end hende og det var også klart. Xeera var kun 1 meter og 59 centimeter. "Må man spørge hvad det var dig og dine venner vædede om?" Spurgte Xeera Jason. Xeera var ret meget nysgerrig. Og nogle gange for nysgerrig...