Månen stiger på himlen.

Jalaz så ud over vandet, på den opstigende måne. Så stilte hun sig i klarstand, og påbegyndte en serie af slag og parader i slowmotion. Det hun lavede - Tai Chi Chuan - var ikke synderligt nyttigt i kamp da det hele foregik i slowmotion, men det gav nogle gode muskler og god smidighed fordi man hele tiden skulle spænde i musklerne. Hendes flamende røde hår var samlet i en stram fletning, der sørgede for at holde alt håret væk fra hendes ansigt, så det ikke generede på nogen tænkelig måde, eller kom i vejen på noget tidspunk.

"Og hun fører det langsomeste slag i historien ud i mod vinden" kommenterede Dread irriterende ikke så langt fra hende.
Dread havde stået et stykke tid og kiggede på.
Han havde den dumme vane med at irritere folk hvis der intet skete som kunne holde hans opmærksomhed.

Vicente kom gående langs stranden. Han var, som altid klædt i sin sorte frakke, hvor hovedstykket var knappet sammen, så man ikke kunne se hans mund. Hans øjne skinnede ikke. Han havde næsten lige haft tænderne i et menneske. Han fik øje på en skikkelse, som efterhånden var blevet ret velkendt og stoppede brat.

Jalaz stoppede op midt i en bevægelse og vendte sig mod Dread. "Hm... Der har vi jo Dread.." sagde hun ligegyldigt og fik så øje på en anden skikkelse lidt længere nede af stranden. "Ham" hviskede hun lavt, og lettere overrasket. *For helvede da også Jalaz, det her er da også bare det smarteste!... Så hvordan kommer vi nu ud af det her?* tænkte hun og bed sig svagt i læben, med øjnene stift rettet mod Vicente

Enzio satte sig ned på sin gode stå plads og betragtede dem begge.
Vampyren var bekendt med Englen åbenbart... For Englen Jalaz havde ikke reageret på samme måde som den havde gjort med ham tidligere....
*Hvem er han?* Tænkte han.

Vicente lagde mærke til vampyren, som også var der, men tog sig ikke videre af det. Hans blik var fastlåst på englen. Han knappede hovedstykket på sin sorte frakke op, så hans mund ikke længere var dækket. "Jeg slår dig ihjel," mumlede han og begyndte nu at gå mod englen.

Jalaz foldede straks sine vinger ud og satte hårdt af mod jorden. Hun skød op i luften og mærkede luften blive en smule koldere da hun kom højere op. Hun 'stoppede op' og så ned på Vicente, og havde tydeligvis glemt alt om Dread. "Hvad så nu, lille du?" mumlede hun hånligt, men lavt, da hun alligevel ikke ville have Vicente til at høre det.

"Altså... Man bliver på jorden når der er andre folk at snakke med" sagde han irriteret og lavede et højt knips.
Han kiggede koncentreret på hendes vinger og ville bare samle blodet på et punkt sp hun ville blive træt i vingerne og lande...

Vicente rettede sine røde øjne op mod hende. "Du tror virkelig, at jeg hopper på den igen?" Spurgte han og stak en bleg hånd under hans frakke, ind til hans inderlomme og fiskede to kunai knive op. "Jeg er forberedt denne gang," sagde han.

//Sådan ser en kunai kniv ud, hvis i er i tvivl http://cdn3.ioffer.com/img/item/585/684/56/8b3d_1.JPG //

"Stop det!" sagde hun med skinger stemme til Dread, og rettede et vredt blik mod ham, mens hun desperat forsøgte at holde sig i luften, og komme væk inden hun kom til skade. Hun rettede igen sit blik mod Vicente og baskede næsten panisk med vingerne i et forsøg på at komme højere op.

"Udemærket" sagde han og stoppede igen.
Han kiggede hen på de 2 kunai og kiggede så på Jalaz igen.

Vicente tog den ene kniv i den anden hånd, så han havde en i hver hånd. Han svang den ene rundt et par omgange og tog den så i et fast greb, sigtede efter hendes ene vinge og kastede så kniven afsted.
"Jeg får dig denne gang," sagde han.

I samme øjeblik Dread stoppede, skød hun højere op i luften på grund af den hårde basken med vingerne. Hun undgik kun lige knap og nap Vicentes kniv, og den snittede det nederste af hendes vinge. Hun bed sig hårdt i læben for ikke at sige noget, og måtte lukke øjnene et øjeblik. "Nej du gør ikke!" sagde hun hårdt, og vendte sig i luften og begyndte at flyve væk fra de to. Selv om hun fløj hurtigt vidste hun at de let ville kunne indhente hende med deres vampyriske fart, men hun håbede på at Vicente ikke kunne sigte i den fart..

*Jeg gider ikke blande mig... Men bliver det for blodigt... Så skulle jeg måske gå i vejen* Tænkte han og kiggede tænkende op på Jalaz.


//Skal ud med hundene...//

Vicente satte i løb efter hende. Dog var han god med knive og lignende, men det ville blive svært at sigte ordenligt når han løb med den fart. Han knappede sin sorte frakke op. Han havde heldigvis taget ret mange kunai knive med. Han vidste, at han ikke ville få hende ved hjælp af to knive.

Jalaz tænkte ikke over hovr hun fløj hen, så længe det var væk. Hun fik tåre i øjnene af den isende vind der slog i mod hendes ansigt, men hun gav sig hverken tid til at tørre dem væk, eller se sig over skulderen for at se om Vicente var efter hende, men det regnede hun nu med at han var.

Han prøvede at sigte og med et kraftigt kast sendte han den afsted mod hende. Det ville sikkert tage flere kast før han ramte hende, men han havde ikke tænkt sig at give op. Hans øjne udstrålede den samme utæmmede vrede, som den havde gjort ved deres sidste sammenstød.

Jalaz hørte kniven suse tæt forbi sig, og lukkede kort øjnene. DOg åbnede hun dem hurtigt igen, da hun var nøst til at se hvor hun fløj. *Fuck dig dit lede bæst! Skrid af helvedes til* tænkte hun vredt, og panisk på samme tid.

"Jeg slår dig ihjel," råbte han og kastede endnu en kniv efter hende. Han havde lovet hende hell on Earth sidst de stødte på hinanden. Hell on Earth skulle hun få. Han hev to nye ud og kastede dem afsted samtidig. Kastet blev upræcist på grund af farten og fordi han kastede begge afsted samtidig.

"Du er ikke så god til at flyve hurtigt... Og holde øjne åbne" drillede Dread.
Han havde slagtet et par fisk, samlede masser af blod, gjort det lidt fast og derefter hoppede op på det.
Det havde taget ham noget tid at komme op i en høj nok fart til at komme efter Jalaz, men han havde da lige kunne komme op på siden af hende og sagt det før han blev nød til at sænke farten, hoppe ned på jorden og løbe efter hende.

Det lykkedes Vicente - trods de upræcise kast - at remme hende denne gang. Jalaz skulle lige til at komme med en spydig bemærkning til Dread, da hun mærkede kniven borre sig ind i hendes vinge. Hun skreg højt, og skingert ved smerten, og styrtede mod jorden. "Hjælp mig Jahve" hviskede hun i det hun fladt.

Vicente stoppede ved hende. "Heh.. Heh.. Jeg sagde jo, at jeg nok skulle få dig," sagde han og satte en kniv mod hendes hals. Han undveg al øjenkontakt. Hans blik var på hendes hals. "Først vil jeg nyde dit blod og så vil jeg fjerne de forbandede øjne fra dit kranie," sagde han.

Jalaz tog hurtigt fat om hans håndled, og borrede sin tommel finger ind på det bløde punkt ved puls åren. "As if" mumlede hun og forsøgte at tilbage holde de ufrivillige smertens tåre der løb ned af hendes kinder. Hun stirrede vred på Vicentes øjne og forsøgte at få ham til at se sig i øjnene.

"Hvilken tro er du egentlig?" Spurgte Dread bare midt i det hele.
Han var ganske urørt at hele deres had konflikt.
Han havde faktisk bare blandet sig fordi han ikke havde nget bedre at tage sig til...

Vicente knugede hånden om kniven. "Dine små tricks vil ikke hjælpe dig engel," sagde han med sammenbidte tænder og rettede derefter et knæ mod hendes ribben. Det ville være et hårdt slag hun fik, hvis han ramte.