The place we meet for the first time \\Catherine\\

Hendes øjne blev den hårde gyldne farve da han snavede hende og Hun stønnede lavt og hev hans trøje af i en bevægelse. Hendes hænder udforskede forsigtigt hans krop og det endte med at hun nussede hans underliv. Hun snavede ham og da han stønnede fik det en bølge uforklarlig Begær til at gå igennem hende..

Rafael gik næsten på hans tær, da hun nussede hans underliv, han kørte hånden fra han havde lagt på underlivet, op mod hendes mave, hvor han så rev overtrøjen af hende, og lagde hånd udforske hende ryg, han tog hånden fra nakken, og tog den ned til hende ben, og løftede hende op, ved at holde hende på ryggen og benene, han snavde hende, mens han gik over mod sengen med hende i armene.

Da han rev hendes trøje af hende blev hun igen overmandet af begæret. Hun stønnede da han løftede hende op og snavede med hende. Hun lagde sin hånd på hans nakke og pressede ham mod hende. Hun snavede ham men stoppede midlertidigt for at kigge ham dybt i øjenene. " Jeg elsker dig " Sagde Hun blidt og kyssede ham vildt og ustyrligt..

Rafael kyssede i samme vilde natur som hende, og lidt til. han gik på knæ, og lagde hende blidt på sengen, og lagde sig over hende, og kærtegnede hendes underliv, ved at nippe lidt til det, og køre hånden frem og tilbage, og lagde den anden hånd på hendes bryst, han stoppede og sagde så "I lige måde"

Hun kunne mærke den bløde seng under sig da han lagde hende ned og hun smilede. Da han lagde sin over hende fik hun den dejlige følelse af at være beskyttet og piget. Hun stønnede da han kærtegnede hendes underliv og det fik hende til at nusse hans underliv hårdere. Hun sukkede af glæde da han lagde sin hånd på hendes bryst. Hun tog hans bukser af i en bevægelse og nussede hans underliv..

Da Rafael mistede hans bukser, smilede han kærligt til hende, han skulle til at sige noget, men det bliv afbrudt af en svag stønnen, da hun nussede hans underliv, han kørte hendes hånd til hans bryst, da han gerne ville have hende til at kærtegne det. han tog hans underbukser af, og snavede hende.

Hun kærtegnede måske hans brystkasse for hårdt men Rafael kunne klare det. Hun snavede ham da han begyndte at snave hende med stoppede for at bide i hans læbe. Lidt blod dryppede ud af bidet og hun slikkede det op. Hun var i en blodrus og derfor blev alt hun gjorde hårdere og vildere. Hun snavede ham og hende hænder nussede hans underliv..

Rafael skar tænder af hende, da hun bid ham i læben, han lagde hånden på kanten af hendes bukser, og tog dem ned. han kunne mærke hans underliv vokset af at blive nusset. han tog hendes nakke, og bid hende i brystet, sagde så bevidst men kærligt "jeg bider igen"

Catherine hørte da han skar tænder og smilede. Da han bed hende lidt for hårdt i brystet stønnede hun højt. " Du er ikke den gamle Rafael mere " Sagde Hun kærligt og bed ham igen i læben så en dråbe blod dryppede ned i hendes mund. Hun snavede ham blidt men stoppede for at sige " Du er Min Rafael ".

Rafael smilte kærligt, han var ikke sikker på om han skulle bliv glad for det hun sagde, han forstod det ikk helt, men var også ligeglad, han var for fyldt med begær, til at tænke. han tog et meget fast greb om hendes liv, og vendte hende om på maven, og sagde kærligt " vil du forsætte?" han lagde sig ind over hende, og kyssede hende i nakken.

Hun sukkede vredt da hun kunne høre Thomas der gik ude for døren. Hun skubbede Rafael væk og Satte sig op. " Kan du ikke tage dig af ham?, alle de gange hvor vi er alene i 5 minutter så kommer en eller anden og forstyrrer " Sagde Hun tilpas højt. " Jeg fatter ikke hvorfor de ikke kan lade os være " Sagde Hun surt og snerrede ud mod Thomas. Hun kyssede Rafael blidt og trak sig væk for at kigge på ham..

Rafael knyttede næven, det kunne bare ikke passe, han ville bare have 5 minuter, men nej det skete ikke, han hoppede op på benene, og kiggede på Thomas med hans døde sorte øjne, og sagde vredt "Thomas, jeg giver dig en mulighed for at smutte, men det er kun fordi du er min gud-far, og om 1 minut river jeg dine organer ud" Thomas smilte lumsk og sagde hæst "Rafael du er en stærk dæmon, meget stærk, men jeg har været her siden 2000 år før kristus, jeg har kæmpet mod de mest brutale væsner uden at bruge mine kræfter til at styre deres sind, og jeg er stadig i denne verden, de eneste væsner jeg frygtede var din bror, og din far. du er stærk men ikke som Gabriel han var lavet af noget unikt stof, men hvis du vil lege med mig, så skal jeg ikke stoppe dig, men jeg vil kaste dig gennem en væg, og grine af dig, hvorefter din elskede her vil føle min magt" Rafael kiggede ned, han var meget vred, han ville ikke vise hvor meget han ville rive hoved af Thomas. Rafael gik langsomt hen mod ham, mens han sagde "Du har brugt dit minut" Rafael lagde sin arm på Thomas, men han faldt sammen i smerte, Rafael prøvede at rejse sig, men kunne ikke. hvorfor skete det, dette var da ikke en af Thomas kræfter, han kunne lege med folk sind, men han kunne ikke skabe smerte. Thomas smilte og sagde "Din kæreste her, har en meget sød lille søster. Mina gav os en lille historie om at hendes store søster, havde sagt hun havde kastet men kontrols halskæde i havet, det var en dum ide at gøre, den sank til bunden som en sten, vil skulle bare dykke efter den" Thomas rettet blikket mod Catherine "Din søster prøvede at holde smerten ud, men hun kunne bare ikke klare det længere, men bare rolig, vi har givet hende en respektfuld død...eller det har vi ikke men vi har begravet hende levende et eller andet sted, håber du finder hende, for hun har det sikkert ikke så godt, hvis hun skal ligge der nede og sulte forevigt" Rafael så op, og Thomas tog halskæden ud af lommen, og ned igen. og lukkede jakkesæts lommen. Rafael faldt om da Thomas lagde en hånd på hans hoved, og Thomas rettet blikket mod Catherine "Du skal ikke være bange, frygt er kun hvis man kan ændre noget, og det kan du ikke. du er ikke stærk nok til at slå mig min pige, og din Aro, kommer ikke løbene, han fik et brev om en haste sag i tyskland, så han er på den anden side af jorden. men jeg slog dig ikke ihjel endnu, jeg er her for at give dig en chance for at vise du er god nok til Rafaels familie, så fortæl mig om dig selv?...vi kunne også snakke med en pisk og varmt jern hvis du bedre kan formulere dig sådan?"

Catherine stirrede med røde øjne på Thomas. Raseriet strømmede igennem hendes krop som en tornado der ødelagde alt på sin vej. Hun snerrede da han sagde det om Mina. " Du rør hende ikke " Snerrede Hun rasende og blottede sine hugtænder. " Du har begravet hende levende din idiot " Snerrede Hun og hendes øjne glødede så kraftigt at det så ud som om det var levende flammer der dansede i hendes øjne. " Hvad vil du vide? " Spurgte Hun og satte sig opgivende ned. Hun havde ikke opgivet for i hendes sjæl. Spillede hun det skuespil hun havde lært da hun var ca 6 år. Hun havde det let med at springe ind i løgnenes verden da hun var løgnen selv.

Thomas så en stol, og træk den en 2 meter fra hende, og satte sig roligt ned, han havde glædet sig til dette, han ville ødelægge hende, han ville tage huden af hendes krop, men han ville for Rafael skyld give hende en chance, men han ville gerne få hende til at angrebe ham så han ville kunne bruge det som grund overfor sig selv til at slå hende ihjel, så han ville gøre hende lidt sur, han lagde den ene ben over det andet og sagde hæst "Min søde lille pige, din søster er en meget pæn pige,, men du skal vide hun nok er lidt misbrugt, jeg gav ikke ordre til det, men nogen af mine leje soldater, kunne bare ikke holde den lille fyr i bukserne, men hvis du klare min prøve for du ikke bare din søster op af jorden, men også hævn over de skyldige" Thomas holdt en pause og sagde så "Min søde ven, jeg vil af hele mit gamle hjerte se Rafael gifte sig, men jeg som guder fader, er bange for du ikke god nok for min gud-søn, er der noget som gør du kan overbevise mig?" Thomas rejste sig op, og rakte hånden mod Rafael og sagde så "Kniven" Rafael tog Gabriel kniv frem fra lommen, og lagde den i thomas hånd, men kunne se at Rafael ikke var vågen. Rafael faldt igen sammen. thomas rettet bliket frem mod Catherine, og sagde "hvorfor elsker han dig ?, jeg kan ikke forstå det, du er kan ikke en gang få børn fordi du er vamyr, så hvad render han rundt med dig for?"

Hun kiggede frem med et blik der sagde at hun var ligeglad med alt. " Jeg er lidt ligeglad så hvorfor lader du mig ikke bare gå så jeg kan genoptage mit arbejde med at lege med de drenge jeg ser " Sagde Hun ligegyldigt. " Jeg er en Player så Rafael er kun endnu et offer " Sagde Hun mere ligegyldigt. " Vis han elsker mig er det jo ikke mit problem at jeg ikke elsker ham " Sagde Hun og trak på skulderene. " Jeg fatter heller ikke at han ikke bare skrider " Sagde Hun og var glad for at man ikke kunne se når det hun sagde var løgn. " Er der mere du har brug for at vide? " Spurgte Hun sarkastisk ...

Thomas smilte, der var intet der gjore ham mere glad end at høre hende sige det hun sagde, han elskde ligegyldighed, men han måtte hellere slå hende ihjel nu, hun var ikke længere vigtig, hun havde jo sagt hun var ligeglad med Rafael så hendes liv var lige meget, men måske skulle han lagde hende gå tænkte han, hun virkede som ham selv på et eller andet punkt, han smilte igen, og sagde hæst og ondskabsfuldt "Min søde ven, jeg vil gerne lagde dig gå, men så bliver det uden lille Mina, håber det er okay?" han smilte for at vise han godt kendte hendes svar, og sagde så "Du har en fremtid hos vampyr samfundet... der er så mange vampyre ledere end din Aro, du kunne blive til noget stort hos os, vi kan give dig magten til at få akt det friske kød du vil, både til sex, men også til føde." han håbede hun ville tage imod det, ikke fordi han ville se hende igen, men så kunne hans empire blive lidt større, og måske lave nogen aftaler med Aro folk. Thomas forventede et nej, men det var også okay. han rejste sig op lige meget hvad hun sagde, og sagde så "Du får din søster tilbage den dag, du har arbjedet for os i 200 år, så kan du selv vælge hvornår du begynder...men Mina vil nok ikke have du vendter for lang tid" Thomas krop bliv til støv.

Hun sukkede da Thomas forsvandt og faldt på knæ ved Rafael. Hun var hoppet ud af løgnene da hun så Rafael. " er du okay " Spurgte Hun bekymret og løftede hans ansigt med sin finger. Hun kyssede ham blidt men gjorde det vildere indtil hun snavede ham. Hun lod sine hænder vandre på hans krop og snavede ham hårdere..

Rafael slog i øjnene op, og først snavede han hende tilbage, men rejste sig så op, han tog hendes hånd og sagde "hvorfor lever vi?" han forstod ikke hvad der kunne være sket, havde hun overvundet Thomas, selvom det lød usandsynligt, men bare hun var okay, så var han glad.

" Vi lever fordi jeg er oplært i at lyve " Sagde Hun og klemte hendes hånd. " Jeg overvandt Thomas ved ligegyldigheden og Løgnenes kraft " Sagde Hun og smilede. " Han gik men spurgte om jeg ville være en del af vampyrernes samfund " Sagde Hun lidt trist da hun var Aros y-barn. " Jeg fatter bare ikke hvorfor vi aldrig får en nat eller i det mindste 5 minutter alene " Sagde Hun trist og lænede sig op af væggen...

Rafael havde det på samme måde, så han kigged bare på hende, og sagde "Jeg er enig, hvorfor kan vi ikke bare være os alene, med hinanden" Rafael var lidt sur, og sagde så "Jeg elsker dig, men tror vi skal skilles inden, at der kommer lejesoldater herhen, og så længe Thomas har halskæden så kan han finde mig, så vi bliver bød til at skilles for iaften, men vi ses imorgen, jeg skal bare lige miste hans fært af mig" Rafael kyssede hende, og gik hen mod døren.

Hun satte sig ned og var næsten vredere end da Thomas var der. Hun var tæt på at smadre lejligheden men stoppede sigselv og gik forbi Rafael og først ud. Hun følte den blide brise og hun snerrede og tog fat i et træ for at kaste det ind i nogle andre træer der knækkede. Hun snerrede vredt og hendes krop skælvede for så at få klør, gule øjne og sort pels..