Almost girls only (Pro+Wick)

Narcissa så hvordan det ene barn pludselig begyndte at bløde og blev blegt. På gulvet faldt Procella om efter at have sagt et ord der gav genklang i dæmonens hukommelse.

"...no...keeper..."

Hun genkendte stemmen som Procellas, men for hendes indre blik så hun rovdyrgule øjne.

Hun greb ud efter en af Porcelains arme og flåede brutalt den slappe halvengel længere op i sengen. Med den anden arm løftede hun forsigtigt den dårlige pige op og lod det endnu let-blødende sår i Procelains håndled ramme barnets læber. Det suttede sløvt og indtog blodet uden at vise synderlige livstegn. Hun kunne ikke gøre mere nu.

Narcissa slap børnene og styrtede over til de to skikkelser på gulvet. Hun rystede dem begge og råbte deres navne højt. De eneste der reagerede var børnene i sengen der skreg stadig højere og højere. Hun anede ikke sine levende råd og sad på gulvet mellem Procella og Wicked som forstenet.

"FLETCHER!"

Med rystende hænder gravede hun i Wickeds lommer og hev den slanke mobiltelefon frem og hun fandt hurtigt nummeret på den sleske advokat gudfaderen havde hyrret.

Fletchers stemme var kølig og påtaget venlig

"What are you doing with Mr. Faccombe's telephone Mademoiselle?"

Narcissas nærmest råbte ned i telefonen

"FLETCHER, I NEED HELP. A DOCTOR, HELL SEND A HOLE TEAM! JAMES IS... AND PROCELLA! THE CHILDREN HAVE BEEN BORN BUT... COME NOW, I REALLY NEED YOUR HELP!"

Hun hørte hvordan det gik op for Fletcher i den anden ende at sagen var alvorlig og han begyndte straks at give hende instrukser.

Narcissa lå og puttede om de små børn og ventede på Fletcher, hun anede overhovedet ikke hvad hun skulle stille op med sig selv.

Fletcher ankom sammen med to mænd og en kvinde, de to af dem tydeligvis læger. Han overtog fuldstændig situationen, på trods af at han virkede meget rystet over at se Wicked ligge livløs på gulvet. I løbet af de næste par timer blev dæmonen, de fire børn og... hvad end Procella var installeret i det hus Wicked lige havde købt underfor Sunisha. Halvenglen blev medbragt og ligeledes behandlet på.

Narcissa hjalp med at tage sig af børnene og kunne kun se måbende til hver eneste gang Fletcher mødte et problem og løste det i en håndevending. Alle mulige og umulige ting Narcissa intet begreb havde om hvad var, blev fragtet til adressen og snart var et værelse rigget til som hospitalssstue.

Narcissa havde brug for at vide om de alle var ved god behold, specielt det lille barn der så så sygt ud. Men hun magtede ikke mere nu. Hun var træt, udmattet og havde brug for at være hjemme. Brug for at være alene... brug for at bearbejde nattens hændelser. Hun ville besøge dem så snart hun var udhvilet!

De mørke øjne stirrede mat ud af taxaens rude. Deepshell gled forbi og snart lå hun på sin madras og forsøgte forgæves at sove. Loftet over hende blev ved med at vise billeder fra natten... billeder hun ikke var sikker på hun nogensinde ønskede at huske.


((End))