Well, well.. What have we here? - Savoy

Dato:Irl.
Tid: 21.30
Vejr: Let bidende kold vind, og ellers en klar himmel.
Sted: Inde på Zeeman.
Omgivelser: Ikke ret mange mennesker, få borde med hyggelige lys og ellers et dunkelt lokale.

Cherlyn kom elegant spadserende, med hænderne godt begravet i sin mellemlange frakke, mod det lille 'hyggelige' sted kaldet Zeeman. Hun lod ikke til at notere sig det kølige vejr, men det var efterhånden blevet en vane, at ignorere den. Hendes gener kunne dog godt tyde på at hun elskede, ja nærmest var afhængig af varme, for ikke at fryse ihjel. Hendes afrikanske gener trådte tydeligt frem, og gav hende en smuk glødet hud. Mens hendes brittiske gener viste sig når hun talte, og man tydeligt kunne høre hendes accent. For hvert skridt med de højhælede støvler, gav det ekko i den tomme nat. Hun noterede det ikke selv, og trak lidt ned i den stramme sorte kjole, som afslørede mere end rigelig bar hud. Hun var ikke sky for at vise sin krop, folk måtte kigge så meget de ville. Endelig nåede hun døren, og trådte roligt ind af den. Mange blikke vendte sig mod hende, og fulgte hende da hun gik op til baren for at hente en øl. "En stor øl, uden alt for meget skum.." Hun smilede chamerende til tjeneren da han rakte hende den, og gik ned til et lille bord i hjørnet af stedet. Der sad ingen der, men hvem vidste om hun ville få lidt selskab senere? Hun tog rolig en tår af øllen, mens hun så sig omkring.

Savoy var nu på vej hjem efter en elendig retsag. Den var tabt og pressen havde været utroligt nysgerrige. Derfor sad han i bilen med en gnaven grimasse, mens han kørte afsted. Det endte med, at han ikke gad til, at tage hjem og derfor kørte han pludselig mod Deepshell, hvor han vidste baren Zeeman lå. Da han var der, holdt han ind så tæt på, som muligt og gik inden for iført sit komplet sorte jakkesæt og med stokken i hånden, samt en lettere irriteret grimasse i ansigtet. Han gik op til baren, hvor bartenderen, som godt kendte til ham, vidste at nu kke var tiden til at smile. I stedet kiggede manden bare spørgende op og Savoy stod lidt og tænkte sig om. Whisky eller vin? Whisky eller vin? Det endte med at han valgte det stærkeste. "Whisky on the rocks," mumlede Savoy med sin markante, franske accent. Han gad nemlig ikke til at koncentrere sig om at holde accenten ren, som folk kaldte den det. Da han fik glasset, søgte hans øjne rundt i rummet efter et tomt bord. Hans syn lagde sig på en kvinde, som stod ud fra mængden med de små horn i panden. Men han valgte ikke at styre direkte hen til hende, i stedet for gik han hen til et bord i nærheden af hvor han satte sig. Han var ikke klar over om de andre dæmoner her i Deepshell ønskede kontakt med deres egen slags.

Cherlyn sad henslængt på sin stol, da hun så en mand komme ind af døren. Der var noget over ham, som hun ikke lige kunne sætte fingeren på. Hun tog roligt en endnu en tår af sin øl, mens han bestilte. Den franske accent fik ham ikke til at lyde som en her fra stedet, og fik nogle flere mennesker til at kigge. De vendte dog deres blikke ned i borderne, da han vendte sig igen, med sin Whiskey i hånden. Alle undtagen Cher. Hun mødte roligt og trodsigt hans blik, mens hun bemærkede han stirrede lidt over hende. Hun sukkede stille, da hun kom i tanke om de kulsorte horn, der prydede hendes pande, delevist skjult under det flammende hår. Hun fulgte ham dog stadig med blikket, da han gik hen til et bord i nærheden i stedet for hende. Det var ikke alle dæmoner der var lige glade for hinandens selskab, men det var nok fordi man selv vidste hvordan de kunne være. Men det behøvede ikke at stoppe hende. Som regel hvis der var noget hun ville have, var hun hurtigt til at sætte jagten ind. Man han var en del mere sofistikeret, end nogle af de typer man mødte på stedet her. Og desuden var hun mere nysgerrig overfor ham, eftersom han virkede en kende eksotisk og fremmede. Spændende med noget nyt legetøj. Hun smilede for sig selv, og drak det meste af indholdet der var tilbage.

Savoy havde godt lagt mærke til øjenkontakten og det lettere trodsige blik han fik smidt efter sig på vejen ned til sit bord. Så meget ikke desto mindre var det bedre at undgå direkte kontakt til at starte med, men Savoy var en gammeldags mand, hvis manérer bød ham at give hende en drink alligevel, og han tog en tår af sin whisky, før han tog den med op til baren igen - han skulle ikke nyde noget af, at få puttet noget i sin drink, især ikke efter at den fremmede kvinde i Deepshell havde fortalt at nogen havde gjort det ved hende - hvor han diskret bad bartenderen om at give hende noget at det dyreste de havde på hans regning. For ham var det ingen ting, han var stinkende rig og for høfligt anlagt til bare, at lade denne chance forpasse sig.
Bartenderen klargjorde drink'en og gik ned med den til den fremmede dæmon, hvor han foklarede at den var fra Savoy, der sendte sin hilsen. Så meget for de gammeldags manérer.

Cherlyn drak roligt resten af sin øl, mens hun bemærkede at han kun tog en enkelt tår, inden han vendte op til baren igen. Hvem ved, måske var han bare ikke så meget for Whiskey alligevel. Hun bemærkede godt at han stod lidt og hviskede med bartenderen, men tænkte ikke nærmere over det. Hun overvejede så småt at gå op med det tomme glas, da bartenderen kom med, hvad hun vidste af, en temmelig dyr drink, og sagde at den var fra herren oppe ved baren.
Savoy var hans navn, og en mand der kendte til manere var han. Hun tog imod drinken, og sendte et kort smil til bartenderen der hurtigt gik op igen. Hun så kor ned i drinken, og bemærkede intet usædvanligt. Man kunne jo aldrig vide om hendes rygte, var kommet hende i forvejen, og nogle var knap så glade for det. Hun tog en enkelt slurk af den velsmagende drink, og mærkede den velkendte følelse i kroppen, der kom når hun fik god stærk alkohol, inden hun rejste sig fra sin plads. Hun gik med selvsikre, og rolige skridt op til Savoy, og stillede sig ved hans side. "Jeg må vel hellere sig tak for drinken.." Hun smilede sit som altid chamerende smil til ham, af ren vanens skær. En rift, måske lidt tydeligere end hun ville have den, viste sig bedre da hun smilede. Hun ignorerede smerten, og så roligt på ham.

Savoy forventede næsten at dæmonen ville afgive en form for reaktion da hun fik drink'en. Hun drak den i hvert fald og han så heller ikke ligefrem overrasket eller nervøs ud, da hun kom op til ham og hilste på ham med en form for tak. Han smilte omtrent lige så selvsikkert som hende. "Ah ja, takken er på min side. Det er ikke hver aften jeg får lov til at give en drink til en flot ung dame som Dem," svarede han, uden at virke det mindste overrasket over hendes horn, riften eller noget som helst andet. For hende kunne han vel sagtens virke som alt muligt forskelligt. Han kunne være en vampyr der var ude efter hendes blod. Han kunne være en engel der ønskede at dyste mod hende i sjæletagen. Han kunne skam også være en jæger der ønskede hendes liv. Faktisk var Savoy en smule sikker på at hun, hvis hun tænkte i mistroiske baner, ville tænke de tanker. Ellers var der kun den ene mulighed tilbage, at han var en dæmon der ønskede ligeligt selskab, med mindre hun selvfølgelig var dum og troede han var et uvidende menneske. Enhver anden uden links til det overnaturlige ville i hvert fald ikke være ligeglad med hendes horn og tilstand, som Savoy virkede.

Cherlyn lod sine albue hvile mod bardisken, og krydsede sine ben, så hun stod afslappet vendt mod ham. Hun nægtede at stå og flagre nervøst med hænderne, som en anden idiot. Manden, eller rettere sagt at dømme ud fra hendes sanser; Dæmon havde tydeligevis klasse, og var yderst velopdragen. Stik modsat princippet, og rygtet for at være en dæmon. Det var i hvert fald ikke det de var kendt for, men nogle skulle jo give dem et godt ry. Han var vist en af dem. "Og det er ikke hver aften, man modtager sådan en kostende drink, fra en nydelige mand som dem" Han så på hende som alt var normalt, men hun tænkte efterhånden mindre og mindre over riften. Den helede hastigt, den var bare en anelse større end ønsket. Udover at han var dæmon, ville de fleste andre nok gå i panik over hende. Men hvad han ville med hende, eller om han ville noget med hende var uklart. Han virkede ikke som de typer hun hang ud med, og var derfor en anelse svær at gennemskue. "Havde de andre tanker med drinken, end bare at lokke mig op til dem?" Hendes tonefald var nysgerrigt og drillende. Hun elskede at pirre folk, og det var altid en god mulighed for at få information ud af dem. Men lidt på vagt var hun også, for hvis det havde nået at gøre med hendes bekendtskaber, eller oplevelser på det seneste, skulle hun absolut ikke rodes ud i andet end hun havde overblik over.