hvad skal man sige, det er vel okay og over skride grænser

Dag: Tirsdag.
Dato: 14/01
Omgivelser: Engen.
Tid:11.59
Vejr:Det vil koldt, men der er intet snee.
Tøj: http://3.bp.blogspot.com/_kawW6ek9Qe4/Sa-q2w5qS1I/AAAAAAAAAGA/cvLEHGCKqiU/s320/kristen+and+nikki.bmp minus solbriller


Hayley gik ude på den lykkelige eng i møket, hun havde en smøg i munden, selvom Marcus ikke ville have hun røg, men hendes liv var hårdt for tiden og derfor røg hun, Hayley hun pustede røgen ud af næsen og kiggede ned i græsset

Demetri stod foran hende lige pluselig, han stod med ryggen til hende og sagde med et ret rolig stemme, faktisk alt for rolig stemme, "Jeg havde ikke regnet med at se dig med en smøg i mundvigen"

Hayley stoppede op i det hun var på vej til og gå ind i ham, " Øhm" hun vidste kke hvad hun skulle sige, hun lod smøgen side i munden, "Nej, det havde jeg eller ikke, men nu sider den der, og har lst til og tag den ud" hun underede sig lidt over hvorfor han var så rolig, hun kiggede på hans ryg..

"Så gør det dog" han lukkede øjnene.

Hun kiggede underne på ham, "Vil du have jeg skal tag den ud"hun gik op foran ham, og underede sig meget over han var så rolig, og at han havde lukket øjne, "Her" hun rakte smøgen frem imod ham

Han åbnede øjnene og tog imod smøgen og lod den sætte sig i hans mundvige, "Du stresset var" et smil kom frem.-

Hun nikkede og kiggede fra smøgen op på hans øjne, "Ja, det er ikke nemt og have husset fuld af gæster hver dag og så have et barn" hun trak på skulderne og kiggede på ham, og smiled ekort men det forsvant igen..

"Sikkert ikke" han holdte en pause imens han bare stod, "tænk at du finder dig i Marcus"

Hayley kiggede ned og sukkede, hun bed sig i læben, "Hvorfor siger i alle sammen det" spugerte hun om, og kigged eop på ham, "jeg lost, jeg ved ikke hvad jeg skal gører" hun satte sig ned på jodern og så op på ham..

Han stilte sig i en mere drengerøvet atitude, "Sige fra" han tog et smøg og tog så smøgen ud af munden.

Hun kiggede op på ham og smilede kort, og trak så på skulderne, "Ja, det kan jeg vel" hun så tænkene på smøgen, og hev en pakke smøger op af lommen og tog en i munden og tændte det og lagde det i lommen igen, og kiggede på ham, hun sugede ind og pustede røgen ud af næssen..

Han grinte lidt af hende, "Det er hårdt at have børn ikke sandt"

Hun nikkede og tog smøgen ud af munden med tog finger, "Jo, meget" hun smilede til ham, "Synes du ikke også det, hvad var det nu dit barn hed" spugerte hun roligt om, hun kunne godt huske at de havde snakket om hans døde familie, men hun kunne ikke huske, hvad det var barnet hed..

"Martina" sagde han uden nogen form for følse.
Han tog blot et sug til af smøgen og kiggede så ned på den.

Hayley kunne nu huske det hele, da de mødtes på stranden, dansede på the reggie clu, og at han tog stoffer den gang, det vidste hun jo ikke om han gjorder nu, hun kiggede på ham og tog smøgen i munden igen og rejste sig op igen, og smilede til ham stadig med smøgen sidene i munden, "Nårh ja det er rigtigt" mumlede hun

"Hvorfor" sprugte han så imens hans øjne gav små glimt.
Hans minder om sin datter eller bare hustrue var gemt langt væk, og alligevel ville han kunne sige præcis hvad de hed og hvad de havde oplevet.

Hun sugede ind og lod røgen stille svage ud af munden, "Ved ikek der er ikke så mange man kan snakke med der har haft børn eller har det" sagde hun roligt og trak på skulderne hun pustede noget af røgen, ud og kiggede på ham,
"Må jeg spøger om hvordan de døde" spugerte hun roligt om

"Ja det må du godt" svarede han bare og kigggede så rundt, himlen var underlig.

Hun bed sig kort i læben men slap den så, "Hvordan døde de" spugerte hun så, hun korte en hånd igemmen håret, og kiggede på ham

"Hm" han kløede sig i håret og så tænkende ned i jorden, Han satte sig ned.
"Så sæt dig" historien ville blive lang.

Hun nikkede og satte sig roligt foran ham med benene op til kroppen, og kiggede på ham, hun lagde armene om sine ben

"Prøv at forstil dig du er tilbage i tiden 30 år efter Jesus fødsel" han kiggede på hende som om han ventede på noget.

Hun nikkede og bed sig tænkene i læben, "Okay, du var vel lykkelig" Sagde hun roligt

Han svarede hende ikke, "Martina var ca 6år og Katrina have jeg mødt da jeg stadig voksede til den krop jeg havde nu, jeg var ca 13 år da jeg havde mødt hende" han lagde hoved på skr¨å minderne kom ind i hoved på ham-

Hun nikkede og lyttede godt efter hvad han sagde og kiggede på han med rolige øjne