En tur i parken

//ok//

"nej, godt gættet. det samme gælder dig." hviskede ryu tilbage. han kiggede på hende og smilte.

//er her igen ^^//

"men hvad laver en engel her?" hviskede hun spørgende tilbage og sørgede for at Shadow ikke viste tegn på at lytte med
//vi snakker lige lidt over hovdet på dig Shadow:) //

"går en tur, studere mit element. hvad ellers?" ryu smilte stadig. "hvad laver du selv her?"

" jeg er her bare på et kort besøg, er lige flyttet til Deepshell, så ville lige komme og hilse på mine venner, men jeg kunne ikke finde dem..." sagde hun glad.

//må lige smutte et øjeblik...//

"flere som os? jeg vil gerne møde flere, vi er svære at finde for tiden." ryu's smil forsvandt. han blev sørgmodig. "jeg har ikke mødt andre som os siden jeg var 7 år gammel. da blev mine forældre dræbt af vampyre." ryu blev mere trist.

"min far blev også dræbt af vampyrer, min mor og søster er sporløst forsvindet, og min bror leder efter dem..." sagde hun og kiggede på ham

"hvem er din bror? jeg mødte godt nok en mærkelig person tidligere men lagde ikke mærke til hvorvidt han var engel eller ej. han hed vidst sai." ryu lagde hovedet på skrå.

"det er ham, han er over det hele, med sit arbejde..." hun smilte og så op "da jeg var mindre ville jeg gerne være som ham, nu..." pludselig begyndte hendes telefon at bippe. "er klokken allerede så mange?! jeg må hellere se at komme afsted, ellers misser jeg bare mit fly."

"har du virkelig betalt for et fly? du kunne bare lade mig..." ryu stoppede da han glemte at de næsten lige havde mødt hinanden. "jeg tager med."

"jeg ved godt at jeg bare selv kunne avde fløjet, men det ville være for farligt, vis menneskene så mig. Desuden er det så sjovt at tage med menneskenes fly" sagde hun og smilte "jeg rejser tilbage til Deepshell, og desuden, de venner jeg snakkede om, nej lige meget." hun vente ryggen til og begyndte at småløbe igennem tågen.

ryu kiggede sig omkring, da tågen var så tyk at folk ikke kunne se ham. han lod sine vinger spredes og fløj efter shita. han indhentede hende let og tog fat om hende og bar hende op. "det her er meget hurtigere." pludselig fløj ryu 10 gange så hurtigt som før. han brugte ikke flere krafter, slog ikke mere med vingerne. han brugte blot sit element.

Hun så undrende på dem og tog sine hørebøffer ned. "Aha.. engle..?" hun hævede det ene øjenbryn, da hun havde det meget svært ved at tro på det. Hun kom til at grine lidt, da hun syntes at det lød alt for latterligt. Var dette et eller andet spil hvor de bare ville gøre hende til grin, bare på grund af at hun var ny i byen?. Så ville hun hellere leve sit liv i byen med at blive ignoreret i stedet for at folk skulle drille på den måde.

//Damn så gik ii bare ? Oo//

Hun fnøs ??

//PRØV OG LÆS DET FRA STARTEN AF !!!!? xD
Det dårlige vejr er altså ved at aftage så tågen kan ikke blive tykkere !? xD//

"Slip mig!" råbte Shita men sorgede for at det ikke var så højt at andrer kunne hører det...

Da de var 'fløjet' sin vej, som hun kun havde set som gå. Rejste hun sig op og trak hætten op fra hendes flis. Hun fugtede let sine læber og sukkede. Selvfølgelig var de gået så tidligt, hun havde været så asocial overfor dem. Alligevel syntes hun virkelig at det var mærkeligt at de havde snakket omkring engle og vampyre. Hun havde aldrig nogen sinde hørt noget lignende. Hun gik med rolige skridt, før hun så sig omkring og begyndte at gå igennem parken.

"jeg hjælper dig blot, dette er hurtigere. men som du vil." ryu talte meget lavmælt og slap derefter shita. han lod hende falde 1-2 meter og lod vinden bære hende derfra.

Shita sukkede vret "jeg viste du ville gøre det..." mumlede hun, kigeede sig rundt efter tilstedeværende mennesker, der var ikke nogen, så hun lod sin vinger skude ud og prøvede på et flyve ned på jorden igen.

"vi er der også snart." han lod shita komme ned på jorden igen. han landede selv og trak sine vinger ind med en stor kraft anstrengelse.

*De forlod dig!!!* lød der en hæs stemme i hendes hoved og hun tog sig hurtigt til hovedet. Hun hadede når sådan noget skete!? Hun havde haft de stemmer i hovedet i så lang tid at det var begyndt at irritere hende virkelig meget. Hun hørte så tit efter stemmen, men alligevel gik det altid galt. Det var derfor hun følte sig så alene, netop fordi at stemmen overbeviste hende om at hun rent faktisk var alene.

ryu gik tilbage mod parken. *du forlod hende, du, som er pigernes ven.* ryu rystede på hovedet. han begyndte at løbe, ganske elegant. han nåede frem til shadow. "hey!" råbte han. han løb helt hen til shadow. han prikkede hende på skulderen.

Hun blev forskrækket og pev en smule. Hun vendte sig med det samme om, og da hun så at det var en dreng, sagde hun med en smule hæs stemme. "Hej.." hun vidste overhovedet ikke hvad det var hun skulle gøre ved den her situation. Hun ville ikke risikere at være ubehøvlet eller noget i den stil der. For sådan ville hun ikke blive set som i byen. Hun havde det bare meget svært ved drenge, især efter at det var så mange der havde forrådt hende.

"du må undskylde jeg gik, jeg skulle lige følge min ven til lufthavnen." ryu var temmelig forpustet og hans åndedræt var meget højt. "det må du virkelig, virkelig undskylde." han måtte støtte sig lidt til hende for ikke at falde sammen på jorden. han havde jo trods alt løbet fra lufthavnen.