En tur i parken

"han bevægede sig lidt opad så de nu befandt sig i 5 meter's højte. "du skal ikke være bange for at falde. vinden griber dig hvis du falder ned." ryu kiggede ned på hende og smilede.

"vi for se" mumlede hun lavede en hutig drejning, og foldede vingerne ind som en falks og sysede ned mod jorden i høj fart

ryu fik øje på shita længere fremme. "hey, dig-hvis-bror-hedder-sai!" han skulle lige til at vinke da han kom til at tænke på at shadow var i hans greb så han forholdt sig i ro.

//ups, mit sidste inlæg blev vist ikke sendt: der stod, Shita som desværre havde misset sit fly, fordi at hun var blevet taget for at smugle våben iggenem kontrolen kom flyvende hæjt oppe, hun så Ryu og shadow og prøvede at hører hvad de sagde.//

//ja, det skrev du ikke ^^//

//jo jeg gjorde, (men jeg glemte vist at sende det...)//
hun stoppede så hun svævede et stykke ud fra dem, "du ved godt at det er imod loven og vise vores eksistens for menneskene Ryu!" sagde hun vret og kiggede på ham "og så har du tilmed givet hende en flyve tur?!"

Hun varmede sig tæt ind til ham og så op på ham og derefter overfor Shita. "Jamen.. jeg siger det ikke til nogen.." sagde hun langsomt. Hun ville gøre det klart, at selvom at hun var ny i byen, var hun stadig god at stole på. Hun så op på Ryu og bed sig let i læben. Der var noget over hende der fik hende beroliget.

//Skal se Rune Klans trylleshow og svare ii pauserne (;//

"hun overhørte vores tidligere samtale om vampyre og engle, så hun opdagede det faktsik selv." ryu smilte lidt. "hun er desuden ikke som de andre mennesker. hendes forældre fortæller hende at hun kun kan komme i helvede. jeg agter at det ikke skal ske, lige meget hvor mange pinsler jeg skal igennem." ryu blev pludselig meget alvorlig.

Shita tænkte lidt over det mens hun kiggede ned "ok så, Ryu..." sagde hun "jeg vil lade som om at jeg ikke har set nået denne gang og lader biskop Frau stå i uvidenheden, men pas på næste gang, jeg overser det udelukkende for Shadows skyld, fordi at hun er ligesom jeg var dengang..."
//ok very happy //

"godt. hun fortjener ikke at leve som andre mennesker, hun burde være som os." ryu kiggede ned. han holdt stadig tæt om shadow. en stemme begyndte at tale til ham i hans hoved. *du føler for meget for shadow. der sker bare det samme som sidst!* "det samme som sidst..." mumlede ryu lavt.

Hun lukkede øjnene og støttede sig ind til ham. Hun lukkede let øjnene i og bed sig i læben. Hun vidste ikke helt hvad det var hun skulle gøre med det her. Hendes hjerte bankede hurtigt afsted og hun vidste bare ikke hvorfor. Det var en anderledes måde end alle de andre drenge hun nogen sinde havde været sammen med. Hun fugtede let sine læber og så så ned på sine fingre imens at hun var i hans favn.

//logger nu, men vi skrives imorgen XD//

Shita kiggede plydselig ufåstende på ham "fortjener at leve som os?!" sagde hun vret og mistroesk på samme tid "fortjener hun at leve er live hvor du er bange for din egen skygge? et liv fyldt med død og smerte? hun fortjener da bedre end det!"
//ok, ses//

Hun blev forskrækket over hvordan Shita reagerede. Hun så med det samme op på dem. "Kan I ikke lide jeres liv som det er..?" spurgte hun langsomt. Hun var forvirret, burde engle ikke være sådan nogle optimistiske nogen? Eller havde hun bare læst for mange bøger..?

"jeg er ikke bange for min egen skygge, men hvis du er det, så er du mere pivet end jeg troede." ryu kiggede ned på shadow og smilte. han vendte hovedet mod shita igen. "hun bliver behandlet værre end os! hendes forældre fortæller hende at hun ryger i helvede! så er det bedre at være som os..." ryu kiggede ned i jorden.

Hun knugede sig helt ind til ham og hviskede. "Jeg fryser.." og det var rigtig nok, hun rystede i hans favn på grund af at de havde været oppe i luften i så lang tid, og hendes krop kunne overhovedet ikke holde til sådan noget.

Shita så hvordan at Shadow "puttede" sig in til Ryu, og følte pludselig et stik af sjalosi og sorg. "Vis der er nogen som ruger i helvet, så er det mig..." mumlede hun stille "det er umuligt at gører bod for hvad jeg har gjordt, skærsilden vil blive mit fængsel til den dag den er brændt op..."

"du glemmer syndernes tilgivelse." sagde ryu. han begyndte at sænke sig ned mod jorden for shadows skyld. *du føler noget for mennesket! flygt, flygt, og mød hende ikke igen!* ryu rystede tanken fra sig. han var snart træt af sine tanker. han lod sig altid styre af følelser.

"tilgivelse..." sagde hun stille "vi brude en regl for at beskytte en anden, vi, vis opgave er at beskytte loven, vi er dem som overskrider den mest..." hun foldede sine vinger ned så de hang slatten ned af ryggen på hende, og det var så der at hun kom i tanke om at hun fløj, så faldte hurtigt nedaf, passerede Ryu og Shadow. hun faldt med hovet nedaf og lykkede øjne, men lige inden hun ramte jorden slog hun dem op, drejede så forderne var nedderst, og tog farten af med vingerne, samtigt med at hun lante lydløst med tå spidserne *det var tæt på,* tænkte hun

*Hvad er det du gør..!? Vil du blive såret igen!?* lød der en vred stemme i hendes hoved, og hun stønnede irriteret. Hun ville ikke lytte!? Men det var svært at lade være når stemmen overlød alle mulige andre lyde. Hun holdte sig hurtigt til ørene og prøvede at koncentrere sig om noget andet. Men det var svært!? Hun så med det samme op på Ryu, og straks kunne hun mærke stemmen forsvinde. Hun forstod det simpelthen bare ikke!? Hun forstod ikke hvorfor han overhovedet stadig holdte hende. Måske fordi at de stadig var oppe i luften. Og af en eller anden grund, ville hun gerne være længere oppe i luften, bare så han lige kunne have armene om hende i lidt længere tid.

ryu var nu nede på jorden. "du kan godt slippe nu, vi er nede." sagde han. men han lod som ingenting, for hun så ud til at nyde det, så han lagde armene om hende. *hvad har du gang i!? det er et menneske! ikke en engel eller noget andet!* ryu ignorerede sine tanker.

"Hvad hvis jeg ikke vil slippe..?" spurgte hun langsomt, men alligevel, slap hun langsomt. Hun kunne allerede mærke at hun ville komme til at savne det. Hun fugtede let sine læber. *Hvad er det du tænker på!? Du tilhøre helved!? IKKE HIMLEN!?* det skreg i hendes hoved, men alligevel gjorde hun alt for ikke at vise at hun hørte stemmer.

ryu tænkte. *skal jeg lade hende slippe?* han blev ved med at holde hende ind til sig. "du må ikke give slip." sagde han stille. "du må ikke forlade mig." han holdt hende tæt ind til sig. *det gør du ikke mod os! ikke efter hvad der skete sidst! det husker du vel!?* ryu ignorerede stemmen i hans hoved.

Hun så hurtigt på ham og hun kunne høre stemmen i sit hoved. "LAD VÆRE!?" men alligevel tog hun armene om ham og lukkede let øjnene i. Hun tog en dyb indånding og smilte langsomt til Ryu, "jeg forlader dig ikke.." hviskede hun let. "Jeg vil blive her, i så lang tid du vil have det"

Shita kiggede bare sørgeligt på dem, "pas på med at elske," sagde hun henvendt til dem begge, "alt havd du elsker vil du miste, og på den måde vil i ende med at hade hinanden." mere sagde hun ikke, hun foldede bare vingerne ind uden at fortrække en minde og gik.