Gid jeg var rig og berømt!

Marcus blev faktisk meget tændt da Eolitg nærmest stønnede ham ind i øret og kunne ikke lade være med at smile svagt.
Han nød at mærke hans hænder på sin ryg, og tog selv sine ene hånd og lod den glide op langs hans side på en blid måde.
Marcus lagde ikke rigtig mærke til at Eolith tog fat i sit eget lem, men kunne også snart mærke at han skulle komme fordi han faktisk var mere tændt end han havde troet. Han fortsatte det hurtige tempo og fik stønnet svagt igen, var han virkelig begyndt at få følelser for Eolith siden han nød det så meget?, det var forvirrende for Marcus og især når han viste at Eolith kunne lide en anden, det gjorde faktisk Marcus lidt trist, men lod sig ikke slå ud alligevel og fortsatte.

//Aww Q^Q Stakkels Marcus!!! Hovsa XD Skriver rollespil hvor det er jeg-person nutid. Blander det lidt sammen X.x//

Eolith kneb øjnene sammen, og holdt godt fast omkring Marcus, så han ikke selv ville blive skubbet væk i nogle at de skub han fik ind i sig. Han stønnede og kunne allerede mærke at det blev bedre. Han begyndte at nusse sig selv lidt forsigtigt, og tog rundt om den for at hjælpe det ud. "Åh Marcus!" Stønnede han, og holdt sig tæt ind til ham med den ene arm, og kom op ad hans mave.

//Heh han har det hårdt ^__^, men han klarer den xD! gør ikke noget forstod det alligevel x3//

Marcus stønnede kort efter Eolith og fortsatte det hurtige tempo, men idet Eolith kom, kunne Marcus mærke at han faktisk blev lidt tændt over at mærke det på hans mave, at han kom inde i ham og stoppede med at bevæge sig lidt efter. Det var lige før at han nærmest kunne mærke at det kom ind i Eolith og han stønnede lidt, " årh.. det føltes godt" hviskede Marcus tæt ved hans øre, selvom det ikke var meningen og holdte Eolith blidt ind til sig med begge arme. Han havde ikke lyst til at give slip på ham, han ville bare have ham tæt på sig hele tiden lige nu og kunne ikke klare tanken om at han faktisk var nød til at gå fra Eolith på et tidspunkt.

/Det bare... pinligt XD//

Eolith lod sig blive trukket ind til Marcus og kunne godt mærke at hans egen mave blev lidt snasket, hvilket var ret pinligt. Men han krammede ham bare igen og gispede lavt efter vejret. Eolith var helt sikker på nu, at Marcus umuligt kun så ham som ven. Det var da rimelig langt han ville gå for hans skyld, hvis det kun var venskab imellem dem.
"Uhm... Tak" Hviskede Eolith, og vidste ikke hvad man skulle sige, når man faktisk havde fået det foræret for ens egen skyld.

//Haha... måske x3//

Marcus kunne stadig godt mærke at han var inden i Eolith, han havde ikke fået trukket sig ud endnu, men det virkede heller ikke til at genere ham særlig meget, eller slet ikke for at være præcis. Marcus holdte ham blidt ind til sig og trak vejret tungt, han nikkede bare lidt til at Eolith takkede ham og viste ikke helt hvad han skulle sige. Derfor slap Marcus taget om ham, og trak sig ud af ham og satte sig lidt op og så bare tænkende ned på Eolith, imens han lå der. Men bed sig så lidt i læben og så ned på sine hænder som han havde lagt på sine egne lår.

Eolith lå stadig ned, og kiggede op på Marcus. Han syntes, at efter han havde takket kom der en sær afstand imellem dem. Eolith kunne ikke læse hans udtryk og var bange for at han fortrød eller følte sig ulækker over at have været i seng med sit eget køn.
Han satte sig langsom op og kiggede lidt rundt på al deres tøj der var smidt rundt nede på gulvet. Han fiskede lydløst sine underbukser op og tog dem på.

Marcus flyttede sig lidt da Eolith satte sig op og tænkte faktisk ikke på at tage tøj på lige nu, ikke engang sit undertøj.
Han satte sig roligt på kanten af sengen og tog det ene ben op og ind til kroppen og støttede hagen på sit knæ, Marcus bed sig tænkende i læben og viste ikke rigtig hvad han skulle gøre lige nu.
Han kunne godt lide at have været i seng med Eolith, det var nu bare tanken om at han faktisk havde en anden, som også havde en anden. Det forekom ham lidt forvirrende, men måtte nu bare finde sig lidt i det. Han vendte kort blikket på Eolith, men rejste sig så fra sengen og tog sine underbukser på og gik igang med at tage sine almindelige bukser på og fiskede lidt med knappen og lynlåsen, fordi han hadede sådan nogle bukser. Marcus kunne bestemt ikke lide den tavshed, som var imellem dem lige nu.

Eolith satte sig ned og kiggede forsigtigt på Marcus, og ned igen. Han turde ikke se ham i øjnene, når han var så stille, og han tænkte over hvad der var sket. Var klokken netop midnat? Og havde det ødelagt deres venskab?
Eolith bed sig forsigtigt i læben, men slap den igen. *Jeg sagde jo til ham at han ikke skulle blive her... Det var virkelig dejligt men... nu er alt ødelagt* Tænkte han og fik lidt blanke øjne af at tænke sådan inde i sit hoved.

Marcus blev faktisk temmelig lettet, da han endelig fik lukket sine bukser, men fik dog et mere bekymret udtryk, da han fik set over på Eolith og kunne lige skimme på hans øjne at de var blanke. Han gik hurtigt over det han og satte sig på hug overfor ham og lagde sine hænder på hans skød, " Eolith.. hvad er der galt, gjorde jeg noget forkert?" spurgte Marcus forsigtigt, men var stadig lidt bekymret.

Eolith fik et lille chok, da han ikke havde set Marcus gå hen til ham, og stod pludselig foran ham. Han lukkede øjnene for at han ikke skulle se hans øjne, da han udemærket godt var klar over at de var blanke. "Nej.. du var perfekt.." Svarede han og kiggede lidt væk "Jeg er ked af at jeg gjorde det imod dig igen. Undskyld Marcus!".

Marcus tog blidt fat i Eolith hage og drejede blidt hans ansigt mod sit igen og bed sig tænkende i læben, " Eolith... det gør ikke noget, jeg ville jo gerne selv, så denne gang var det jo ikke voldtægt.... eller faktisk var det overhovedet ikke voldtægt, jeg nød det, men jeg kan ikke bestemme hvad du skal tænke og syntes om det" svarede han roligt og kyssede ham hurtigt, men dog ømt på munden og trak sig så væk og vendte ryggen til Eolith, fordi Marcus ledte lidt efter sin trøje.

Eolith så efter ham da han vendte sig om. "Nrr... nej... Men jeg kan jo ikke vide om det er ægte følelser eller bare min evne... eller om det er fordi du stadig føler skyld over ikke at være der for mig?" Han kiggede på ham. Han var alligevel lettet over at høre fra Marcus, at han selv nød det, for så var det for engangs skyld ikke kun ham selv.
Han rejste sig forsigtigt og åbnede skabet og fandt en T-shirt frem og tog den over hovedet.

Marcus fandt endelig sin trøje og tog den langsomt på, imens han tænkte lidt over det Eolith sagde, men vendte sig så imod ham og gik lidt hen til ham, " d-det... kan jeg desværre ikke svare på Eolith" sagde Marcus stille og rettede lidt på sin trøje. Han kørte tænkende en hånd gennem håret og bed sig lidt i læben, han ville ikke stå og kaste sine meninger og følelser ud i hovedet på ham. Han vendte blikket til ned og rettede på sin krave.

"Nej... Jeg forstår dig godt" Svarede han trist og gik hen til sengen igen og satte sig, med blikket rettet mod Marcuses bryst. Han kunne ikke se ham i øjnene lige nu. Han følte en eller anden form for skyldfølelse og svigt. "Du må godt sove her, hvis det er?". Han smilte forsigtigt, men ikke spor overbevisende til ham. Han tog sig sammen og så ham i øjnene.

Marcus kunne sagtens se at Eolith var trist og forstod det endelig ikke helt, det var jo meningen at han skulle blive glad og ikke mere trist end han allerede havde været, han gik roligt over og satte sig ved siden af ham, " Eolith... hvorfor er du trist?? det var jo meningen at du skulle blive glad igen, eller i det mindste bedre humør" sagde Marcus stille og bed sig lidt i læben. Han lagde forsigtigt en hånd på Eoliths skulder, men rykkede sig ikke nærmere.

Eolith vendte blikket mod ham igen og han så på ham. Det var allerede for sent at vise ham et smil nu og modbevise at han var trist. "Det..." Svarede han og tænkte efter et svar. Det var svært at skulle sige den fulde sandhed, da han endnu ikke forstod det helt selv "Jeg ved det ikke. Jeg er.. eller.. Jeg synes da at det var dejligt... Men jeg ville have at det skulle fortsætte... med at være rart. Også bagefter".

Marcus blev lidt forvirret, han kunne ikke rigtig se hvor Eolith ville hen med det, selvf kunne han godt forstå det med at han synes det var dejligt, men resten forstod han ikke. Hvad mente Eolith med at han gerne ville have at det skulle fortsætte og også bagefter, Marcus kløede sig lidt i nakken, " undskyld... men jeg er altså ikke helt med, hvad mener du?" spurgte han forsigtigt og bed sig lidt i læben.

"Jeg kan ikke få de rigtige ord frem... Men jeg kan godt lide dig" Svarede han og sagde det forsigtigt, hvis nu at det skulle fremstå alt for tydeligt at det var noget han mente virkeligt. For han vidste det jo ikke helt. Han havde ikke set ham længe og der var sket mange ting siden sidst "Det forstår du godt. Ikke?".

Marcus blev faktisk lidt overrasket over det, men det var ikke på grund af det han sagde, men fordi Eolith for noget tid siden, lige havde snakket om en helt anden fyr som han godt kunne lide, så derfor kom det lidt bag på Marcus at Eolith sagde sådan. Men alligevel kunne han ikke lade være med at smile lidt, han lænede sig frem og kyssede ham blidt på panden, " jeg kan også godt lide dig Eolith" sagde Marcus og lænede sig roligt tilbage igen.

Eolith nikkede kortfattet og så ud i luften igen. Han vidste ikke hvad man skulle sige til det. "Tak Marcus" Svarede han stille, Han rykkede sig tilbage i sengen og trak dynen over sig, og klappede på sengen ved siden af sig "Du må godt sove sammen med mig, hvis du vil".

//skal lige spise//

Marcus smilte bare svagt til det han sagde og nikkede lidt, " jeg burde også sige tak Eolith" sagde han og tænkte lidt. Han fulgte Eolith med øjnene da han rykkede tilbage i sengen og lagde hovedet lidt på skrå da han trak dynen over sig, men smilte så svagt og nikkede lidt da han hørte hvad Eolith sagde. "Okay.. men jeg sover nok ikke så længe som du gør" svarede Marcus og lagde sig også tilbage, men lagde kun dynen over sig, så det lige var under hans arme, derefter lagde Marcus hænder om bag hovedet og så lidt op i loftet.

//Okay ^^//

Eolith nikkede som svar og lagde sig ordentligt ned på siden og med dynen op over skuldrene, eftersom at der var rimelig koldt i lejligheden. Han kiggede på Marcus og nød sit syn. Han så så dejligt afslappet ud. Han smilte forsigtigt og lod blikket glide op på hans øjne. "Godnat. Sov godt" Sagde han og lukkede øjnene lidt og lyttede til hans vejrtrækning.

Marcus smilte lidt og vendte kort blikket hen mod Eolith og nikkede lidt, " også godnat til dig og sov godt" sagde han roligt og smilte svagt igen, før han vendte blikket op i loftet. Men lukkede så derefter også selv øjnene lidt i og trak vejret ganske roligt og tungt. Han følte sig endelig ikke træt, men var det sikkert alligevel når det kom til stykket, han kunne ikke så godt mærke kulden, da det ikke gjorde ham noget og han lyttede grundigt efter hvad der skete omkring ham, selvom hans øjne var lukket.

Eolith smilte træt igen og lukkede øjnene, og forsøgte bare at falde i søvn nu. Da der var gået lidt tid faldt han i søvn og puttede sig bedre under dynen, og tættere mod Marcus, hvor der var varmest.
Som regelt når han tænkte meget eller græd, blev han hurtigere træt end normalt.

Marcus kunne sagtens mærke at Eolith rykkede på sig, han åbnede kort øjnene og så at han havde lagt sig tættere på ham.
Han kunne ikke lade være med at smile lidt, hvor han så derefter lagde en arm omkring Eolith og holdte ham blidt ind mod sig så han ikke ville fryse, men også bare for at have Eolith tæt på sig.
Marcus lukkede øjnene igen og faldt også lidt efter i søvn, fordi han faktisk havde været lidt træt, som han ikke havde troet.