Gid jeg var rig og berømt!

Marcus grinte lidt over det Eolith sagde og kørte en hånd gennem håret og tænkte lidt, " det ville nok se lidt akavet ud, for tænk nu hvis der kom en bule i din bradepande, så skulle jeg jo skylde dig en ny" sagde Marcus med et skævt smil og kom til at grine lidt igen, fordi han forestillede sig billeder af at Eolith slog ham med den også at det som et ordentligt stort mærke enten i siden af den eller i bunden af den, og det så faktisk ret sjovt ud i Marcus billeder.

/Ahahah XD Marcus ser ting i billeder ligesom jeg gør//

Eolith rystede på hovedet og grinte lidt. "Jeg kan da bare lade være med at slå den på dig" Lo han glad og så ned på ham. Han stod stadig op foran ham og kiggede ned på ham, uden at have fundet plads endnu. Han var slet ikke træt og havde egentlig bare trang til at fyre al sin energi af.

//Haha xD, sejt x3//

Marcus smilte skævt og så lidt tænkende op på Eolith, før han svarede ham, " øv! nu havde jeg ellers glædet mig sådan" drillede han og grinte lidt igen bagefter, men stoppede igen og smilte svagt. Marcus tog sin hånd op og rodede sig lidt i håret, "hmm.. burde jeg ikke snart lade dig sove?" spurgte han nysgerrigt og tog det ene ben og til sig og lagde armen på det som støtte og smilte svagt op til Eolith.

Eolith lyttede til sig og undrede sig. Han tog sin mobil frem og kiggede på klokken. "A-ah.. jo.." Svarede han og blev helt skuffet da han så hvad klokken var. Han trak sig lidt væk fra Marcus og havde fuldkommen i et splitsekund ændret humør igen "Du må hellere gå nu inden der sker noget der ikke skal ske".

Marcus så lidt tænkende på Eolith da han trak sig lidt væk og bed sig kort i læben over det han sagde, men slap den så igen og trak på den ene skulder, " hmm... jeg tror nu godt at du kan styre den hvis du vil, det er jo dig selv som styrer din evne, du kan jo bare lade være med at bruge den" foreslog Marcus, også fordi han endelig ikke havde lyst til at gå fra Eolith lige nu, da han godt kunne lide at være i nærheden af ham, han fik ham i bedre humør.

"Hvem har sagt jeg kan det?" Spurgte han lidt tørt og surt over, at han havde fået en så uretfærdig evne, der et eller andet sted var ubrugelig med mindre at man var ludder. Han knuede øjnene i og stod med ryggen til ham. "Jeg får selv lyst og jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg er ikke stærk nok til at kontrollere det. Jeg blir helt forfærdelig at være sammen med".

Marcus løftede kort sit ene øjenbryn over Eoliths pludselige humør skift og tænkte kort, " ingen.. men regner jeg med at du kunne" sagde han som et svar, det faktisk ikke betød så meget, men det gjorde det. Marcus rejste sig meget lydløst og stilte sig bag Eolith, lagde sine arme over kors og bukkede sit ansigt roligt ned til hans øre, " det tror jeg ikke på Eolith, du kan aldrig blive forfærdelig" hviskede Marcus ind i øret på ham og bed sig derefter lidt i læben.

Eolith lyttede til ham og rystede hurtigt på hovedet og vente sig om mod ham. "Nej Marcus. Du har syv minutter til at forlade lejligheden" Sagde han fast, og lød nærmest som om at der var tale om en bombeeksplotion netop om syv minutter. "Skynd dig" Sagde han og skubbede ham et skridt væk fra sig.

Marcus lod ham bare skubbe sig lidt væk fra ham, men havde stadig armene over kors og rystede lidt på hovedet, " jeg rører mig ikke ud af stedet, først vil ikke du ikke have jeg går, men nu vil du godt, men jeg har ikke tænkt mig at gå, bare på grund af din evne, så bange er jeg heller ikk" sagde Marcus og løftede kort sit ene øjenbryn igen og satte sig ned på gulvet, så Eolith ikke ville kunne få han op.

Eolith så ned på ham med et overraskende blik, da Marcus pludselig bare satte sig ned. "Marcus for helvede" Sagde han bedende, da han selv var ret bange. Han havde efterhånden nævnt hans navn ret mange gange i sine sætninger. "Hvad er det du gør? Jeg kan jo ikke... Jeg.. Hvordan skal jeg kunne klare det selv?".

Marcus trak lidt på den ene skulder og bed sig lidt i læben for at tænke, "hmm.. jeg kunne altid låse dig ud på toilettet, eller binde dig fast til sengen eller stolen" sagde han og kunne ikke lade være med at smile lidt over det. Marcus var ikke specielt bange for at det skulle ske, det var jo sket før, men alligevel, han kunne jo også bare blidt skubbe Eolith væk fra sig hvis han prøvede på noget.

"Jeg er jo ikke så stærk som du er!" Sagde han mere fast, da han kunne fornemme at tiden snart måtte løbe fra ham. Han tog fat i Marcuses arm og forsøgte at slæbe ham hen mod døren. Eolith var bare så svag generelt, at Marcus var rimelig tung at slæbe for ham.

Marcus svarede ham ikke, men gjorde denne gang modstand, han lagde vægten lidt i ryggen så Eolith ville have svært ved at slæbe ham og desuden nu hvor Marcus havde set hvordan hans bo sted så ud, så kunne han altid bare teleportere sig herind igen hvis det skulle være. Eolith var i det hele taget for svag til at kunne bestemme over ham lige nu, "Eolith drop det nu, du kommer bare til skade" sagde Marcus bestemt og tog sin arm til sig og rettede lidt på sin trøje.

Eolith slap ham, da det alligevel ikke nyttede. Han kunne ikke forstår Marcus lige nu, havde han slet ingen hjerne, eller ville han bare gerne voldtages igen?
"Du er ikke rigtig klog Marcus! Du er ond imod mig!" Hulkede han, uden at græde, og gik hen i den anden ende af lokalet og satte sig ned op ad væggen og begyndte at vugge, ligesom en hver anden traumatisk person.

Marcus så lidt trist hen på Eolith, men tænkte så lidt, han ville ikke voldtages igen, han ville bare ikke forlade ham lige nu.
Han bed sig hårdt i læben og rejste sig så derefter fra gulvet, "undskyld Eolith, jeg skal ikke forstyrre dig mere" sagde Marcus lidt trist og var derefter med et væk. Han havde hverken husket sine sko eller sin jakke, han var bare væk og han kunne hverken mærke eller lugte ham i lejligheden.

//Du slipper ikke fra mig xD, for jeg er ikke out endnu Heh//

"M-Marcus!?" Kaldte Eolith efter ham ovre fra væggen af, men på det tidspunkt var Marcus allerede udenfor hans lejlighed. Det var jo kun nu i en time, at han ikke ville se ham, det var jo slet ikke sådan ment.
Eolith ville gerne have hentet ham og snakket med ham om det, men blev i stedet siddende, for ikke at gøre ham noget igen. Han gemte sit ansigt mod sine ben og begyndte at græde videre igen.

//Gir dig heller ikke lov til at Outte mig XD//

Marcus havde godt kunnet høre at Eolith kaldte på ham, men på det tidspunkt, var han selv lidt ude af den. Han rystede lidt på hovedet og bed sig hårdt i læben, men der gik ikke længe før han bukkede under.
Lidt efter stod Marcus igen inde i hans lejlighed, men denne gang stod han helt ovre ved Eolith, satte sig på hug ned til ham og lagde trøstende en hånd på hans hår, "Eolith... værd sød ikke at græde" bad han stille og bed sig lidt i læben igen og så tænkende hen på ham.

//Heh xD//

Eolith græd stadig selvom han kunne høre Marcuses stemme lige foran sig. Han greb ud efter hans trøje og trak ham til sig og pressede sine læber mod hans mund. "Undskyld.." Hviskede han lavt og kyssede ham igen, stadig uden at give slip i hans krave.

Marcus blev lidt overrasket over at Eolith greb fat i hans trøje, men blev dog ikke særlig overrasket over at Eolith kyssede ham på munden. De havde jo prøvet det før, men alligevel var det nærmest nyt for Marcus at kysse Eolith igen, han rystede svagt på hovedet derefter, " det gør ikke noget" hviskede han tilbage og kyssede af en eller anden grund med. Marcus holdte virkelig meget af Eolith, men havde dog aldrig tænkt på ham som mere end ven, men.. ting kunne jo ændre sig, men lige nu ville han bare ikke se Eolith græde mere lige nu.

Eolith blev overrasket over at blive kysset igen, men også lettet, fordi hans evne nærmest kunne dræbe ham psykisk, når folk væmmedes ved hans kys eller berøringer. "Jeg kan ikke gøre det mod Andy..." Hviskede han ulykkeligt og kyssede ham igen. Han havde ikke lyst til at have sex med nogen, ´når det kun var på grund af hans evne, og så følte han heller ikke, at han kunne gøre det mod Andy, når han havde sagt til ham, at han godt kunne lide ham og ville gidtes med ham når Andy engang ville komme sig over Dean.
Mens Eolith tænkte på hvor meget han selv burde skamme sig, åbnede han Marcuses bukser og lod hånden glide ind under hans underbukser.

Marcus stoppede kysset idet, han hørte hvad Eolith hviskede, men var stadig meget tæt på hans ansigt og bed sig lidt i læben da han mærkede hvor hans hånd var på vej ned. Han sukkede svagt og så kort ned, " jamen.. hvis du ikke føler du kan gøre det, hvorfor gør du det så?" spurgte Marcus lidt undrende og rynkede kort panden, men så derefter lidt ned igen.
Han viste godt at Eolith ikke kunne modstå sin egen evne når den var igang, men alligevel skulle han ikke gøre det, hvis han ikke følte at han kunne og slet ikke røre eller kysse en anden, hvis Eolith ikke følte sig tilpas med det. Marcus vendte blikket lidt ned mod sine bukser, men tænkte lidt og så derefter op på Eolith igen.

Eolith havde jo allerede svaret ham på det før den samme aften, og vidste ikke hvad han ellers kunne sige til det. "Men.. jamen.." Lød det forvirret fra ham "Jeg kan heller ikke gøre det mod dig... Jeg ønsker ikke at gøre det mere. Jeg har bare sådan lyst til sex...".
Han knugede øjnene sammen, og mærkede efter mellem Marcuses ben, og nussede ham forsigtigt der. Et eller andet sted kunne han godt lide det, selv uden sin evne, men han brød sig bestemt ikke om tanken om at krænke Marcus igen.

Marcus lukkede kort øjnene sammen, da han mærkede at Eolith begyndte at nusse ham mellem benene og bed sig lidt i læben. Han kunne faktisk godt bare stoppe ham, men faktisk havde Marcus slet ikke lyst til det.
For han var bange for at gøre Eolith ked af det eller sur, så derfor lænede Marcus sig lidt frem og tog sin hånd op og kørte den forsigtigt gennem hans hår, "Eolith... Så længe du er glad, så vil ikke ikke stoppe dig, jeg kan ikke styre dine lyster til sex, men.." Marcus stoppede kort op og tænkte over hvad for nogle ord han skulle bruge, "men.. jeg stopper dig ikke, for vil ikke se dig græde eller være ked lige nu" sagde Marcus tilsidst og kyssede Eolith blidt, men dog ømt på kinden.

Eolith lyttede til det han sagde, og kunne mærke den sidste tåre trille ned ad kinden idet Marcu kyssede ham. Han slap forsigtigt det han var igang med og lagde armene omkring ham. "Så... Vil du så ikke gå i seng med mig...?" Spurgte han forsigtigt, og holdt sin desperate vejrtrækning tilbage. Han følte ikke rigtigt, at der var nogen grund at holde sig tilbage længere, hvis Marcus ikke havde noget imod det.. Selvom det lød lidt underligt ikke at have noget imod at ens ven ville i seng med en. Han måtte bare lade være med at sige noget til nogen om det.

Marcus lagde roligt sin arm rundt om Eolith, da han selv lagde armene om ham og nussede ham lidt op og ned af ryggen.
Han trak vejret tungt og kunne godt mærke at Eolith stoppede det han havde haft gang i og tænkte kort, den anden hånd støttede Marcus med på gulvet og kyssede derefter Eolith blidt i håret og nikkede svagt, " jeg vil gøre det for din skyld.. for at gøre dig glad" hviskede Marcus ned i hans hår og gav ham et blidt klem med sin arm.