I kirken..

Rose åbnede øjnene på klem og så op på Kellans ansigt "Hvad er der galt?" spurgte hun lavmælt og sendte ham et sødt smil.

"Synes bare jeg er ved at blive lidt sluten tror jeg" svarede Kellan med en lidt bange stemme.

Rose blev ved med at se op på Kellans ansigt og kunne godt forstå at han lød bange. Hun gabte endnu en gang, men satte sig så langsomt op og satte sig op på hans mave så hun var sikker på at han ville blive "Hmm.. Hvad skal vi så gøre ved det?" spurgte hun lavmælt og tænkende og så ned på ham.

Kellan tog sine hænder ovenpå hendes hænder og sagde "Jeg skal nok sige når jeg blive nød til at gå" smilte at sødt og kiggede op på hende.

Hun rystede på hovedet af ham "Jeg vil ikke have at du skal være sulten.." hviskede hun og så ned på hans ansigt.

"Jamen, jeg skal jo oss have noget og spise nogle gange ik?" sagde han med et lille grin på læberne.

Hun smilte skævt ned til ham og nikkede "Joh.. Men jeg vil ikke have at du skal gå rundt og være sulten på grund af mig" mumlede hun derefter.

"Jamen, jeg er ikke vildt sluten nu, men vil helst ikke tænke på at jeg skal gå fra dig." så han op på hende med et smil.

Hun smilte ned til ham og bukkede sig ned og kyssede ham kærligt på munden "Men så skal du gå lige så snart at du føler at det bliver for meget" hviskede hun og så ham ind i øjnene.

"Det lover jeg." sagde han smilende og rejse sig op og kyssede hende bildt på munden og la'e sig ned igen og kiggede op på hende igen.

"Godt" sagde hun muntert og var tvunget til at gå væk fra hans mave da han rejste sig op og smilte til ham da han lagde sig ned igen. Hun lagde sig ved siden af ham og puttede sig ind til ham som hun oss havde gjort for nogle øjeblikke siden.

Kellan nød at have hende så tæt på ham selv og han smilte.

"Du er nu en underlig vampyr" hviskede hun og så op på hans ansigt og smilte drillende.

"Hvorfor er jeg nu det?" spurgte han og blev mærkelig i hovdet.

"Fordi at du ligger sammen med en engel.. Normale vampyre ville have haft dræbt en engel for længst" sagde hun og kunne ikke lade vær med at grine lavmælt over det mærkelige ansigt han lavede.

"Ja, men jeg dræber ikke folk jeg godt kan lide lige meget om det er engel eller hvad" sagde han og smilede. "Men der er nogle gange hvor jeg må væk fra folk."

"Kan du lide mig?" spurgte hun selvom at hun jo godt vidste svaret. Hun smilte lidt drillende og nikkede "Forstår jeg godt" mumlede hun og lagde en arm omkring ham og gav ham et halvt knus.

"Det må tiden vise sig" sagde Kellan drillende.

"Blah!" peb hun og rakte tunge af ham og så ret barnlig ud.

"Hvorfor siger du?" Sagde han liidt drillende.

"Fordi" mumlede hun da hun havde trukket sin tunge tilbage og grinte lavmælt og så op på ham.

Kellan så lidt mistænklig ud og smilte sødt til hende.

"Du har det der mistænkelige udtryk igen" sagde hun og så nysgerrigt op på ham og gengældte hans smil.

"Nej, jeg har ikke" smilte han stort.

"Joooh du har" sagde hun stædigt og smilte op til ham og prikkede drillende til ham.