På vej hjem - fortsættelse af maskeballet(Kristy)

Matthew smilte skævt, "Godt.. det er jeg glad for". Det gøs igennem ham, da hun rørte hans ar. Han vidste ikke hvor han havde fået det fra, men det var kommet under en af hans anfald engang. Hvad Matthew ikke vidste, var at en vampyr havde bidt ham, under anfaldet, men Matthew var så sindsforvirret, at vampyren ikke forvandlede ham. Han bed tænderne sammen for ikke at gispe. Og kiggede så op på hende igen, og smilte kærligt af Kristy da hun gabte. Hun så træt ud, men det var sødt. "Nårhja", mumlede han, "Jeg må hellere gå", sagde han og kløede sig kejtet i nakken, "Så du kan få noget søvn", han rejste sig op, og gik hen til sit tøjskab, for at finde noget tøj til hende. Da han nåede skabet, vendte han sig om imod hende, "Hvad vil du have?", spurgte han og klukkede, og åbnede så skabet. Der var også en lille smule rodet i skabet, men ikke så meget som på værelset. Han overvejede hvad han skulle give hende, og skubbede kassen med undertøj lidt længere ind i skabet, bare for en sikkerheds skyld.

Kristy så efter ham og rejste sig "Bare en stor trøje eller sådan noget .. det kan jeg sagtesn sove i" sagde hun og smilede lidt "Vil du ikke blive herinde?" spurgte hun så og ville gerne have ham til at sove herinde, hun vidste godt der ikke var plads, men ville gerne have ham til at sove herinde, for hun havde det heller ikke så godt med at snuppe hans seng, selvom han havde sagt det ikke gjore noget og at det bare lige var en nat.
Hun tog en elastik på sit håndled og flettede sit lange hår i en hurtigt og løs flettning og satte elastikken i bunden så den ikke gik op, hendes hår blev mindst uglet hvis hun satte det op når hun skulle sove. Hun satte sig ned på sengen igen da hun ikke gad stå op fordi hun var træt i benene.

Han nikkede, og rodede lidt i skabet, og fandt en t-shirt. Siden han var en dreng, havde han automatisk bredere skuldre end hende, og en længere overkrop, så den t-shirt han fandt frem kunne sikkert godt være en hun kunne sove i, da Kristy generelt var meget tynd. Han rynkede panden og smilte drilsk til hende, "Vil du virkelig ligge i samme seng som mig?", sagde han og løftede brynet. Han kunne ikke lade være, hun var så kær at drille. Han tog en mintgrøn t-shirt frem, hvor der var en lyserød, smilende muffin. En trøje han havde fået af en af hans veninder fra Leeds. Han smågrinte lidt over den, og gik hen til Kristy på sengen, og betragtede hende tavst flette sit hår. Da hun havde flettet det, gav han t-shirten til hende. Han smilte svagt, "Jeg går lige ud og siger til min bedstemor at vi går i seng..", han kløede sig i nakken og gik baglæns hen mod døren, mens han kiggede på hende, .."Du kan bare klæde om i mellemtiden", mumlede han, "Jeg skal nok banke på", han vendte sig om, og tog fat i dørhåndtaget.

Kristy kiggede på ham mens han rodet rundt i skabet efter noget tøj og rødmede så svagt da han spurgte om det, selvom hun godt kunne høre han drillede "Ja .." mumlede hun bare og tog så imod trøjen, hun rejste sig op igen og nikkede "Okay .. Sig godnat fra mig" sagde hun så og smilede lidt, hun så lidt på trøjen og foldede den ud, hun havde ikke noget imod at sove i samme seng som ham, dessuden fyldte hun ikke så meget når hun sov, så han ville have massere plads.

/sorry det blev små kort/

Matthew lo kærligt da hun sagde ja.
Han tog fat i håndtaget og åbnede døren, "Skal jeg nok", sagde han og klukkede svagt. Han kunne rigtig godt lige Kristy - hun var anderledes. Han gik ud i gangen og lukkede døren efter sig. Han gik ud i køkkenet, hvor hans bedstemor var igang med at bage til dem - selvom det var midt om natten. "Bedstemor, vi går i seng nu..", han skævede over til sofaen inde i stuen. Den var redt op med dyne og pude. "Og øh.. Vi får ikke brug for sofaen, vi sover begge på mit værelse", mumlede han, da han vidste der ville komme en eller anden kommentar. Han begyndte at gå, mens han sagde det, for ikke at skulle diskutere. Matthews bedstemor stoppede med at ælte dejen, da hun hørte hvad Matthew sagde, "Nu skal du ikke få hende til noget hun ikke har lyst til, Matthew", sagde hun alvorligt. Matthew sukkede irriteret, "Bedstemor! Det var én gang, og det var under et anfald.. Du må virkelig ikke tro at jeg ville gøre sådan noget af fulde samvittighed", han kiggede sørgmodigt på hende. Han var ked af at hans bedstemor ikke rigtig stolede på ham, efter dengang han var ved at voldtage en pige, under et anfald. Bedstemoren nikkede. Hun kendte godt Matthew, men ville bare være på den sikre side.. som altid. "Ja, jeg ved det.. Undskyld min skat", sagde hun undskyldende, "Men.. Du har vel fortalt hende om din sygdom?", spurgte hun. Matthew begyndte at gå hen mod værelset, "Yep, Hun ved hvad hun skal gøre..", mumlede han og gik videre, "Og eh.. jeg skulle sige godnat fra Kristy", sagde han, inden han drejede ind af gangen. Tak og hils igen; var bedstemoderens svar. Matthew havde allerede glemt alt om at banke på, så han tog bare fat i håndtaget og åbnede døren.

Kristy så efter ham og smilede svagt, hun kunne høre dem snakke, men kunne ikke høre hvad de sagde. Hun lagde trøjen på sengen, foldet ud så hun kunne se den, hun smilede lidt over den "Hvor sjovt" mumlede hun til sig selv og kunne godt lide at han havde sådan en trøje, det var sådan noget hun selv kunne finde på at købe, bare for sjov skyld, hun lynede med lidt besvær kjolen op og lod den falde til jorden så hun stod i bh og strømpebukser, hun trødte ud af den og samlede kjolen op, hun foldede den små fugtige kjole sammen og lagde den på en stol, hvorefter hun satte sig og trak strømpebukserne af, hun lagde dem på samme stol og tog trøjen Matthew havde fundet og var ved at tage den på i det han kom ind, hun sagde en små forskrækket lyd og tog hurtigt trøjen op foran sig og rødmede *PInligt!*.

Matthew vadede bare ind, og kiggede op på Kristy som stod halvnøgen med trøjen foran sig. Matthew stirrede overrasket på hende, og skyndte sig at kigge væk, mens hans kinder blussede op, og han rødmede. "Undskyld.. jeg havde..", mumlede han, men droppede at fortsætte sætningen, da hun sikkert godt kunne regne ud, at han havde glemt at banke på. Han stod med ryggen til hende, og tænkte at det ville være åndsvagt at gå ud igen, da han allerede bare var gået ind. Han rømmede sig forlegent, "Ehmm, jeg skal nok lade være med at kigge..", sagde han, og hentydede til at hun bare kunne klæde om, selvom han var der. Han stod i en lidt akavet stilling, og kløede sig kejtet i nakken.

Kristy så på hans ryg og sank lydløst, hun foldede trøjen ud igen og trak den over sit hoved, hun trak lidt ned i den så den sad ordentligt og så ned af sig selv, den gik til lige under numsen så den kunne ligne lidt en meget kort natkjole "Det gør ikke noget, du må gerne kigge nu" sagde hun så og havde stadig en svag lyserød farve i kinderne. Hun satte sig på sengen og trak dynen rundt om sig, men kom så i tanke om at han vel også skulle skifte "Ehm .. Skal jeg gå ud? altså hvis du også gerne vil skifte til nattøj eller?" spurgte hun så en anelse akavet og tog dynen af sig igen og var parat til at gå ud.

Matthew vendte sig langsomt, og akavet om, og hans kinder stadig svagt røde. Han smilede skævt, og gav hende - det såkaldte - elevatorblik. Trøjen var sød til hende, selvom den var meget kort. Han fjernede blikket fra hendes krop, og kiggede på dynen der var slynget omkring hende. Han håbede ikke hun havde opdaget at han stod og stirrede. Da Kristy spurgte om hun skulle gå ud, forstod han ikke rigtig, men kiggede så ned af sig selv - han havde jo stadig sit pæne tøj på. Han kiggede op på hende med et drillende smil, "Jeg overlever nok", han trak på skuldrene og gik hen til skabet, men vendte sit ansigt mod hende, "Medmindre du ikke vil være herinde imens?", spurgte han drillende, og trak sin vest af, mens han holdte blikket.

Kristy smilede svagt og trak dynen ind over sig igen "Jo gerne" sagde hun så og lo svagt og kort, men tænkte ikke over at det hun sagde kunne misforståes til noget andet, hun betragtede ham lidt, men så så lidt væk for ikke at side og stirre mens han skiftede, hun trak benene ind til sig og gabte svagt. Hun kunne godt lide Matthews hjem, her var en dejlig ro her og man følte sig meget mere hjemme. Hun så lidt på sin fletning og pillede lidt med fletningen, mens hun tænkte på en masse ting, gode ting, ting Matthew ikke skulle vide, hun smilede svagt ved sine tanker og så lidt ud i luften imens.

Matthew kiggede på hende, og løftede et bryn. Han klukkede og rystede på hovedet af hende. Hun havde vidst ikke rigtig tænkt over, hvordan det kunne lyde, men han sagde ikke noget til det. Han begyndte bare at tage mere tøj af. Han knappede langsomt sin skjorte op, og skævede over til Kristy et par gange, bare for at se om hun kiggede. Han tog den af, og vendte ryggen til hende, da han stod i bare overkrop. Det fleste drenge ville hellere end gerne vise deres overkrop frem, men Matthew var blevet misbrugt så meget, at han ikke var særlig stolt af sig selv, selvom han da havde en pæn muskel-fremvisning, og ikke burde være ked af sin krop. Han spændte sit bælte op, og trak sine bukser ned, så han kun stod i boxershorts. Han kiggede over skulderen over på Kristy, og smilte. Han tog et par stribet natbukser fra skabet på, og lukkede skabet igen. Han holdte sig diskret for maven, med den ene hånd, og daffede hen til Kristy i sengen, og gabte kort. Han satte sig ved siden af hende, og kiggede roligt på hende.

Kristy blinkede kort og vendte tilbage fra sine egene tanker, da han satte sig i sengen ved siden af hende, hun så på ham og så lidt på hans overkrop, han var jo smask lækker, hvordan havde hun dog båret sig ad med at blive venner med ham?. Hun løftede dynen lidt så han kunne deltage, så han ikke sad der uden dyne og hun bare havde stjålet det hele. Hun var måske blevet en anelse lun på ham, det ville hun gerne indrømme over for sig selv, men hun ville helst ikke håbe for meget og var måske ikke helt selv klar til et forhold, det vidste hun ikke helt selv, hun ville bare helst undgå at blive såret, hvis han nu slet ikke brød sig om hende og måske kun så hende som en veninde og ikke mere. Hun betragtede diskert Matthew, men uden at virke upassende og stirrende.

Matthew rødmede, da han så hun kiggede på hans mave, og trak dynen om sig, da hun tilbød den. Der var dejlig varmt inde under dynen, og der var en speciel tryghed, over at sidde så tæt på Kristy. Han smilede skævt til hende, og kiggede hende i øjnene. Hans vandrede ned på hendes mund, men hurtig op mod hendes øjne igen, og han bed sig svagt i læben. Deres hoveder var meget tætte, og han havde egentlig lyst til at kysse hende. Ubevidst rykkede han hovedet tæt på hende, da han pludselig faldte i staver. Hans blik blev fjernt. Han sad i et stykke tid, og stirrede på tomheden, da han pludseligt reagerede på lyde. Lyde der ikke kunne høres af andre end ham. Matthew.. Matthew.., de uhyggelige stemmer gentog hans navn et par gange, og han lyttede - stadig med et tomt blik. Matthew.. Du sidder med en pige, på en seng.. I skal sove sammen.. *knurrende lyd* du kan gøre lige hvad du vil.. I flirter.. Hun er ligeglad.. Vild med dig.. stemmerne snakkede lidt hullet, men de gik direkte ind og hypnotiserede Matthew. Det handler bare om at stikke den ind.. Hun vil have dig.. Lige meget hvad hun gør.. Gør det! Stemmerne blev kraftigere og kraftigere, og mere kommanderende jo mere de sagde. Stemmerne blev ved, og Matthews øjne kom tilbage til verden. Han så direkte ind i Kristys øjne, og hvis hun kiggede efter, ville hun kunne se at lyset var slukket i hans øjne. Han tog hårdt fat om hendes skuldre og lagde hende ned, med ham selv over sig. Med den ene hånd, trak hånd op i hendes t-shirt og ragede på hendes ene bryst, med et hårdt tag omkring det. Han begyndte at snave hende samtidig. Stemmerne blev ved med at sige at Kristy elskede ham, og at hun ville have ham til at gøre dette.

Kristy så i hans øjne og smilede "Vi burde nok sove" sagde hun så, men blev så en smule bekymret da han pludseligt så helt fjern ud i blikket "Matthew?" spurgte hun så, men han hørte slet ikke efter, hun lagde hovedt svagt på skrå og smilede så da han vågnede op igen, men smilet forsvandt hurtigt da han pludseligt tog fat og lagde hende ned, hun gispede og forstod først ingenting, men da hun pludseligt mærkede hans hånd på hendes bryst gik det op for hende hvad han havde gang i, hun skulle til at sige noget i det hans læber pludseligt var mod hendes, hun vred sig og kneb øjnene hård i "Ma ... mat" hun prøvede at sige hans navn bag hans læber, hun gav en lille pive lyd fra sig da han slet ikke reagere, hun satte hænderne mod hans bryst og skubbede til, hun blev bange og forstod ikke noget, før hun kom i tanke om hans anfald, hun prøvede desperat at få ham væk så hun kunne få pakken med pillerne som lå i hans bukser, som han havde taget af og lå på gulvet.

Matthew fik automatisk et rush, som koplede det meste af hans hjerne fra, og gjorde ham stærkere. Han kunne kun høre stemmerne i hans hoved, og Kristys stemme, var ligsom når man var under vand - han kunne kun svagt høre dem, men de uhyggelige stemmer var meget tydelige. Han lagde ikke mærke til at hun pressede imod - dette gjorde ham bare vildere, da stemmerne sagde at dette var et tegn på at hun kunne lide det. Bliv ved med at kysse hende.. stemmerne sagde det, så hun ikke kunne råbe på hjælp. De var en ren besættelse i hans hoved og psyke. Matthew gjorde bare som de sagde, for han vidste, at når han havde gjort det, gik det væk.. og ikke før. Han var tændt, og hans lem havde rejst sig. Han blev ved med at rage på hende, og den anden hånd, lod han gå ned til hendes underliv, og han rørte ved hende, uden på underbukserne.

Kristy prøvede desperat på at skrige, men der kom kun små desperate lyde frem, hun skubbede og skubbede til ham, men blev med et anspændt i kroppen da hun mærkede hans hånd mellem hende ben, hun blev først nu Panisk og hendes hjerte bankede slet ikke i takt "Mmmah!" hun prøvede enedu en gang at sige hans navn, hun kneb benene tæt sammen og var slet ikke klar til det, hun kunne slet ikke tænke klart, hvordan skulle hun få fat i pillerne? hun ville jo slet ikke i seng med ham, ikke på den her måde og ikke nu i hvert fald. Hun kunne ikke få sig selv til at slå ham, selvom det var som om det var en hel anden der havde overtaget hans krop. Hun fik vendt sit hoved væk fra ham "Matthew! jeg .. jeg vil ikke!" sagde hun med en små skinger stemme og prøvede at skubbe ham væk. Hun kunne godt mærke hun blev tændt, selvom hun slet ikke ville i seng med ham, reagerede hendes krop jo på hans berøringer.

Matthew kunne stadig høre de mærkelige lyde, der var over vandet men reagerede ikke på dem, da stemmerne sagde at der var forkert at lytte til dem. En djævel af en slags, havde overtaget hans krop. Det var ikke fordi Matthew ikke havde tænkt på Kristy på denne måde, men det var aldrig noget han - i normal tilstand - ville tvinge hende til på denne måde. Han kunne mærke hendes ben mase sig sammen om hans hånd, og han tog det som et tegn til at hun ville have den skulle blive dernede. Selvfølgelig kun pga. stemmerne. Han holdte stadig om hendes bryst med den anden hånd, og holdte ved det, som om at det ville falde væk, hvis han løsnede grebet. Stemmerne sagde at han skulle tage sig sammen og gøre det hurtigere, men det var som om at der var et eller andet, dybt dybt dybt inde i ham, der kunne mærke at dette var forkert. Men desværre var det så langt inde, at det ikke var nok til at stoppe dette vivar.

Kristy prøvede at huske tilbage til det han sagde om hvad hun skulle gøre, hun huskede hans ord om at hun bare skulle slå, hun tog sig sammen og så det som den sidste udvej, hun gav ham et knæ i maven som han umuligt ville kunne ignorerre, hun tog muligheden til at skubbe ham væk og skubbede så hård hun kunne og faldt ud af sengen og ned på gulvet, hun kastede sig nærmest hen til hans bukser og fumlede despart efter pillerne, hun fik fat i pakken og prøvede at få den åbnet med rystende hænder, hun trak vejret hurtigt og hældte en pille ud, men tabte den og ledte kort efter den på gulvet og fik den op i sine hænder.

Matthew kunne mærke et hårdt slag i maven, og slap hende med det samme. Hans svedte som et svin - hvilket han altid gjorde, under hans anfald - og lå gispende på sengen. Han rystede over chokket, da stemmerne var ustyrlige, og overvældede hans sølle menneskehoved med snak og kommandoer. Han krummede sig sammen på sengen og holdte sig for ørene, og pressede alt han kunne, imod hans hoved. Han begyndte at blive svimmel, og hans øjne blev hvide. Stemmerne begyndte at nedgøre ham, og sige at han intet var værd, da han ikke havde udført det han havde fået besked på. De slog på en der lå ned. Matthew kunne ikke længere se Kristy - faktisk tænkte han slet ikke på hende længere, og kunne kun koncentrere sig om de forfærdelige stemmer der bare skulle stoppe.

Kristy holdte pillen i hånden og gik hurtigt hen til ham, hun tog fat i ham og lagde ham hurtigt ned og lagde sig ovn på ham så han ikke slap væk, hun proppede pillen i munden på ham og holdte begge sine hænder for hans mund så han ikke spyttede den ud, hun havde det dårligt med at gøre det her, men vidste at det var det eneste der stoppede anfaldne, hun fik tåre i øjnene ved synet af ham, han så helt fortabt ud, hun blinkede og fik tåre ned ad kinderne "Pleas slug den Matthew" hviskede hun bedende og gjore alt for ikke at fjerne sine hænder.

Matthew kæmpede imod, fordi stemmerne sagde han skulle. Hans øjne flakkede rundt over alt, og han så forfærdelig bange ud. Han hallucinationerede: Sort, slange hår. Knaldrøde, dødsdømte øjne. Lange, spidse negle. Lyseblå hud. - Sådan så Kristy ud for Matthews øjne i dette øjeblik, og dette væsen forsøgte at proppe noget i munden på ham. Stemmerne snakkede i et stort vivar af kommandering og forvirrende sætninger. Matthew kunne ikke følge med hvad der skete inde i hans hoved, og hvad det var, denne dæmon-lignende pige havde gang i. Han forsøgte at få pillen ud af munden, men Kristy havde lukket fuldstændig til, så han opgav og slugte den. Han blev ved med at ryste, og flakkede stadig med øjnene i et par minutter. Pludselig blev det hele sort for hans øjne, og han stoppede med at bevæge sig. Stemmerne var stoppet, dæmonen var væk, rystelserne var stoppet. Han kunne ikke se, høre, eller mærke noget. Han var i et sort intet. Hun lå lige så stille, men pludselig åbnede han øjnene, og kiggede op på Kristy der sad ovenpå ham og.. græd? Matthews overkrop var våd af sved, og han var udmattet. Som sædvanlig kunne kan ikke huske hvad der var sket. Matthews udtryk var forvirret og spørgende, "Kristy?", spurgte han, "Hvad.. er der sket?", han forsøgte at sætte sig op, men ømmede sig, og lod sig falde ned igen. Han havde sindsygt ondt efter Kristys slag, som han ikke kunne huske. Han kiggede Kristy i øjnene - man kunne se at det var Matthew nu - og det gik op for ham hvad der var sket. Hans blik blev sørgmodigt, og han rørte forsigtigt ved hendes hånd, "Åhnej..", mumlede han, og man kunne tydeligt høre på hans stemme at han var ked af at Kristy havde oplevet et af hans anfald, men det værste var at han ikke vidst hvad han havde gjort. Han holdte øje med Kristys reaktioner.

Kristy så ned på ham og holdte sine hænder indtil han lignede sig selv, hun fjernede forsigtigt sine hænder og rystede svagt i kroppen, hun svarede ham ikke og lagde armene om ham og krammede ham tæt ind til sig "Du tilbage .. " hviskede hun så og lukkede øjnene, hun havde virkeligt været bange for at han aldrig blev sig selv eller hun ikke kunne nå at give pillen inden det var for sent, hun havde ikke lyst til at nævne hvad han havde gjort, kun hvis han selv spurgte, hun kunne slet ikke lide at tænke på at han havde været tæt på at voldtage hende, især fordi at hun vidste at sådan var Matthew ikke.

Mathhew var forvirret, men lagde armene om hende og knugede sig ind til hende. Normalt var han ikke så vild med at kramme folk, når han var så svedig, men Kristy, hun var anderledes. Han nussede hende blidt på ryggen, og håbede hun ville fortælle hvad der var sket, da der var nogen der blev så skræmte at de ikke turde tale med ham længere. "Kristy..", hviskede han mod hendes hår, "Hvad har jeg..gjort?", han var virkelig utryg, ved ikke at vide hvad stemmerne havde fået ham til denne gang.
Hans bedstefar og bedstemor havde ikke lagt mærke til lydende, da de begge var gået i seng, og begge brugte ørepropper, fordi de hver især snorkede. Pludselig lagde han mærke til at han havde stivert. Han vidste ikke om han lige havde rejst sig, eller om det var sket under anfaldet? Hvis det var sket under anfaldet, frygtede han allerede det værste. Han tog blidt fat om Kristys skuldre og skubbede hende lidt væk, og kiggede på hende; hun havde heldigvis stadig tøj på. Han kiggede op på hendes ansigt, med et bekymret udtryk.

Kristy så kort på ham, før hun så lidt ned, hun havde svært ved at sige det, da hun slet ikke kunne lide at beskylde ham for det, hun havde ikke følt det som ham, hun havde haft det som om det havde været en fremmed Matthew. Hun sank kort og vidste at det nok var bedst at sige det og det var jo heller ikke fedt for ham at han ikke vidste hvad han havde gjort "Du .. " begyndte hun stille og så op på ham " .. prøvede at" sagde hun og så ned igen "voldtage mig" afsluttede hun så, men krammede ham hurtigt "Men du er tilgivet .. det er du "sagde hun så og ville ikke have han skulle have det dårligt med det, det ville hun ikke, han skulle ikke gå og skamme sig over det "Jeg holder lige så meget af dig som jeg gjore før" sagde hun så og så op på ham "Jeg var bange, men jeg vidste det ikke var med din egen frie vilje" sagde hun og så ham i øjnene.

Matthew kiggede tavst på hende, og ventede på at hun ville svare. Han kunne godt se at hun samlede mod til at sige noget, men begyndte at blive utålmodig, da han frygtede det værste. Hans klemte øjnene hårdt sammen, da hun fortalte hvad han havde gjort, og han forsøgte at holde tårene inde. Han svarede hende ikke. Han skammede sig simpelthen alt for meget, og var så ked af at hun var blevet udsat for dette. Endnu engang havde han forsøgt at voldtage sin bedste veninde. Endnu engang havde han skræmt en pige fra hvid og sans, fordi hans dumme anfald styrede over ham. Han hadede sig selv lige nu. Han håbede virkelig ikke at sådan en ting skete igen, for tanken var ubegribelig. Især fordi Matthew selv var blevet udsat fra voldtægt, vidste han jo hvordan det var. Hvor forsvarsløs man følte sig, og hvor meget man skammede sig. Han krammede hende ikke igen. Han kunne ikke lige at hun sad på ham, da han ikke mente at de burde havde nogen som helst form for kropskontakt, som overhovedet muligt. Det måtte havde været forfærdeligt for Kristy. Dét at en af hendes venner, som hun stolede på, forsøgte at voldtage hende, og det at se ham under hans anfald, da det også kunne påvirke andre psykisk. Han åbnede øjnene, og der var et lille lag vand, på hans øjne. Matthew havde mest lyst til at dø lige nu. Han kunne ikke klare sig selv. Han hadede sig selv, efter dette. Hans blik var sørgmodigt, og han kiggede på hende med bedrøvede øjne. Han vidste ikke hvad han skulle sige. Intet kunne tilgive det her.