LEGEPLADSEN! xD

"Det er vidst en god ting" sagde hun med et skævt smil og grinte lavmælt da hun kunne mærke hans næse mod sin egen og så ind i hans øjne og nød at have ham tæt på sig.

William rystede stille på hovedet af hende. "Du er fjollet" mumlede han bare til svar, og smilede stille. Han så på hendes øjne. "Er du forresten sulten?" spurgte han stille, og holdt om hende.

"Er det en god ting?" spurgte hun og smilte skævt til ham og trak derefter på skuldrene "Det ved jeg ikke rigtigt" mumlede hun da hun sjældent var sulten.

Han så på hende "det er en fantastisk ting" sagde han glad. Han vendte sig om på ryggen og trak hende med, så hun kom op og ligge ovenpå ham. han så tænksomt op i loftet "sært svar.." mumlede han og smilede "men okay så.." sagde han roligt og lagde sine hænder bag sin nakke.

Rose så ned på ham da han havde hevet hende op at ligge sig på ham. Hun lod sine fingre stryge frem og tilbage på hans brystkasse og så ham i øjnene "Er du overhovedet ikke sulten?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå og smilte et sødt smil til ham.

William så på hende, og nød hendes nussen af hans brystkasse. Han rystede let på hovedet "nej jeg spiser jo ikke rigtig mad som sådan" sagde han stille til hende, og smilede lidt. Han så på hendes søde smil og tiltrækkende ansigt, og smilede lidt fjollet.

"Nåå, nej" mumlede hun og havde glemt at han var en dæmon "Det må da egentlig være underligt" sagde hun og kunne ikke forestille sig selv uden almindeligt mad og så lidt tænkende ud.

Han smilede, og så betragtende på hende og strøg en tot af hendes hår om bag hendes øre. "Tja.. det er ikke så slemt, jeg spiser bare på en lidt anden måde, jeg er egentlig glad for det, for jeg kan jo ikke få ondt i maven eller dårlig mad som mennesker kan" sagde han og grinede lidt. Han lå stille og tænkte lidt mens han så på hende.

Rose så på William og smilte svagt "Ja, det må være rart at kunne det" sagde hun og kløede sig lidt på kinden og lod sit ansigt gå ned og lægge sig under hans hage og nussede ham blidt på brystkassen.

Han smilede varmt til hende "det er det.." mumlede han stille. Han mærkede hendes kind mod sin brystkasse/hals og lukkede sine øjne da han nød hendes nussen og at have hende så tæt på. Han lagde en hånd på hendes ryg og nussede hende blidt op af ryggen. "Rose.." mumlede han stille, men skiftede så mening, og rystede på hovedet "nej der var ikke noget" sagde han stille.

"Sikker?" spurgte hun efter det sidste han sagde og lod sine fingre stryge ganske svagt rundt på hans brystkasse, bare for at have sine fingre igang med et eller andet.

"Mmmm.." svarede han bare stille, og lukkede sine øjne. Han nød det, og tænkte lidt videre *hvad nu..? hvis hun går ses vi så ikke igen, eller vil hun bare være venner? hvad mon der sker nu..* han bed sig lidt i underlæben, og så op i loftet. Han nussede hende tænksomt på ryggen.

"Du tænker, William" hviskede hun uden at se på William. Hun kunne mærke at han tænkte over et eller andet og hun var ret nysgerrig.

William smilede lidt af hendes konstatering "det gør jeg altid, det skal sådan nogen som mig jo gøre, ellers så kunne vi lige så godt ligge os ned under sengen og stirre.." sagde han og smilede. Han nussede hende på ryggen og åbnede sine øjne og så op på loftet.

Hun grinte lavmælt over det han sagde "Ja, det kan du jo have ret i" sagde hun og spurgte ikke mer ind til det og lå bare mod ham og lyttede til sine omgivelser.

Egentlig var han allermest bange for at miste hende, han frygtede ikke så meget kun at skulle være hendes ven. men hvis hun sagde farvel til ham, og dette bare havde været et kort smil og så et farvel, så vidste han godt at det ville knuse ham. Så han regnede hurtigt ud at han havde varme følelser for Rose, hvilket han ikke rigtig ville indrømme, for han havde stadig en slags skyldfølelse over at have været sammen med en engel, men på den anden side var han fuldstændig ligeglad. "Ja.." svarede han fraværende.

Hun sukkede lavmælt "Du lyder fraværende" sagde hun og satte sig så hun kunne se på hans ansigt "Fortæl mig hvad der nager dig" hviskede hun bedende og lod sine læber stryge over hans hage med et bedende smil.

William smilede til hende "der er ikke noget der nager mig Rose" sagde han kærligt og strøg hende over kinden. "Jeg skal nok være mere til stede nu" lovede han og så op på hendes øjne. Han nød hendes læber mod sin hage, og nappede blidt ud efter hendes læber.

"Det var godt" hviskede hun og smilte da han nappede ud efter hendes underlæbe "Eeeejh, stop nu med dit drilleri!" peb hun og grinte muntert og lagde en hånd over sin mund "Så, nu får du ikke mine læber at se før du lære at opføre dig ordentligt!" sagde hun drillende og grinte muntert bag sin hånd.

Han nikkede og smilede. "Neeeij.." sagde han og grinede lidt af hende, mens han smilede skævt. Han så ned på hendes hånd, og hævede et øjenbryn. han så ud som om han tænkte sig om, og kyssede så hendes håndflade, og lod derefter sin tunge glide hen over den "undskyld" mumlede han bag hendes hånd, og sendte hende nogle bedene hundeøjne.

"Nope!" sagde hun stædigt og så væk fra ham og blev ved med at holde sin hånd over sin mund og tvang sig selv til at holde masken.

"Pleaase?" mumlede han bag hendes hånd, og lagde sin hånd op på hendes kind og kærtegnede den blidt. Han smilede "så gør jeg alt hvad du siger... idag" han måtte lige finde på noget der ikke var for voldsomt for han hadede at blive bestmet over for længe. Han smilede bedene bag hendes hånd "Rosieee pleease.." sagde han og kyssede hendes håndflade igen.

Hun smeltede langsomt over de ord han sagde og kunne ikke holde sin hånd oppe da han kaldte hende for Rosie. Hun tog sin hånd væk og så på ham med et skævt smil "Du er heldig for at jeg skiftede mening" sagde hun og lød ret stædig og nikkede og lagde hovedet let på skrå.

Han smilede fornøjet da hun gav efter, og satte sig op og kyssede hende varmt. "Jeg ved det" sagde han stille " du kan jo være meget hård og stædig!" sagde han og prøvede at skjule sin sarkasme, men det var bare for nemt at drille hende. "Men du har ordet hele dagen du bestemmer" sagde han og smilede.

Hun langede drillende ud efter ham da han begyndte at blive sarkastisk og grinte lavmælt og tænkte "Tjaaah.. Nu er jeg jo ikke den bedste til at bestemme over folk" sagde hun og løj lidt. Hun kunne kun bestemme over folk hvis hun fandt på et eller andet. Ellers havde hun sår'n set en evne til at bestemme over dem, så hun fik lov til det et par gange. Hun brugte nu sine evner sjældent og syntes at de var for skadelige for hendes ofre.